Oplevelser ved Vestvolden

Gå på opdagelse i det gamle, militære anlæg

Vestvolden ligger i dag som en godt 15 km. lang, grøn bræmme gennem Københavns forstæder. Der er masser at lave på Vestvolden både for børn og voksne. I kan pakke en madkurv og sidde ved voldgraven, downloade mobilappen, bruge telefonen som en digital kikkert eller gå på opdagelse i de gamle, militære bygninger.

Ta' en slapper

De dejlige, grønne omgivelser giver dig rig mulighed for at glemme hverdagens stress og jag, koble af og bare nyde de dejlige omgivelser. Pak f.eks. en madkurv, og sæt dig på græsset eller ved voldgraven. 

Gå på opdagelse med mobilen

Download Københavns Befæstnings mobilapplikation og gå på opdagelse i fortiden. Du kan spille mobilspillet i Hvidovre eller bruge din telefon som digital kikkert.

Vestvolden om vinteren

Vestvolden er åben hele året, og selvom det er vinter og koldt, kan du stadig gå ind i de gamle bygninger eller cykle en tur langs Voldgaden.  

Oplev historien

Hele vejen langs Vestvolden finder du historiske militærbygninger. Mange af dem er bygget, så de er usynlige fra den vestlige bred, hvor et fjendtligt angreb ville komme fra i tilfælde af krig - så hold øjnene åbne. Du kan læse om bygningernes historie på skiltene på bygningerne.
Artillerimagasinet i Rødvore danner i dag rammen om en café og den formidling som Projekt Vestvolden laver, ved at holde huset åbent og fortælle historien om volden.

Gå på skattejagt

Download skattekortet og se om du kan finde Mathias, der vist nok er forsvundet på Vestvolden...
Du kan vinde en tur på Vestvolden sammen med din klasse.