Oplevelser ved Hald Sø

Hent pdf-kort over seværdigheder

1. Det første Hald – Gammel Hald

Her har været påbegyndt et ambitiøst og stort anlagt borgbyggeri sidst i 1200-tallet, som aldrig er færdigbygget.
Sandsynligvis har der været tale om en kongeborg, som er blevet opgivet, fordi magtforholdene er skiftet.

2. Valdemars Skanse

Her har ligget en belejringsskanse, som er opført i forbindelse med kong Valdemar Atterdags belejring af Niels Bugges borg.
Skansen har rummet en blide – en stor kastemaskine – som kunne slynge store sten mod borgen ude i søen. Skansen er opført for at beskytte belejringsmaskinen mod angreb fra borgherrens venner.

3. Det  andet  og tredje Hald – Niels Bugges og Jørgen Friis’ Hald

Hald Ruin fangetårn. Foto: Per Fløng

Niels Bugges borg lå på en holm, der var placeret under den nordlige del af volden og på den nordlige del af gårdspladsen i det nuværende anlæg. Til stedet hører der en dramatisk historie.

Den jyske herre- og stormand Niels Bugge (ca. 1300-58) byggede i 1345 en borg her – først og fremmest for at forskanse sig mod kong Valdemar Atterdag (ca. 1321-75). Bugge er da også af en senere samtid set som en typisk herremand fra middelalderen, der ikke ville have begrænset sin magt og derfor gjorde oprør mod sin konge. I 1358 mødtes blandt andre Niels Bugge med kongen i Slagelse, men de kunne ikke blive enige om, hvor meget magt kongen skulle have over adelens gods. De jyske herremænd drog hjem uden resultat, men mens de ventede på at blive sejlet over Lillebælt, blev Niels Bugge myrdet. Kongen nægtede ethvert kendskab til drabet, som et par fiskere blev dømt for. Oprøret mod kongen fortsatte indtil 1360.

Det nuværende Hald kendes under flere navne: Jørgen Friis´ Hald, Bispens Hald eller Hald Slot. Jørgen Friis (1494-1547) var Viborgs sidste katolske biskop, og han frygtede med rette at blive løbet over ende af de nye, religiøse tider. Som bolværk mod lutheranerne byggede Friis ca. 1528 Ny Hald med volde og fangetårn, for i Viborg vandt den senere biskop, reformatoren og ”den danske Luther”, Hans Tausen (1494-1561), mere og mere gehør for Luthers tanker og lære. Udover den religiøse fejde lå Friis også i strid med adelen og kongen, og det var skæbnens ironi, at han i reformationens år – 1536 – blev sat i det fangetårn, han selv havde opført. Da han i 1538 indvilgede i at acceptere de nye tider, blev han sat på fri fod.

4. Det fjerde Hald – Gregers Daas Hald

Da officeren Gregers Daa (1658-1712) i 1703 købte Hald, var det i en elendig forfatning. Det ville koste alt for meget at sætte i stand, så Daa traf beslutning om at opføre en ny hovedbygning i form af en firelænget bindingsværksgård. Den lå mellem den nuværende hovedbygning og de to pavilloner. Mest imponerende var og er dog den park eller have, som Gregers Daa lod anlægge i fransk stil. Parken er symmetrisk, og tilbage af Daas indsats er to hvide bygninger (såkaldte orangerier eller væksthuse). Hans hovedbygning blev jævnet med jorden i løbet af 1800-tallet.

5. Det femte Hald – Hald Hovedgård

Hald Hovedgård. Foto: Per Fløng

Rosinen i pølseenden er Hald Hovedgård, der er det sidste af de fem steder, Hald Hovedgård menes at have ligget. Landsdommer Frederik Schinkel (1719-94) blev Halds ejer i 1750. Og det var ham, der stod bag den imponerende og majestætiske murstensbygning – det nuværende Hald – som blev opført ca. 1787. Schinkels datter, Charlotte Amalie, førte ejendommen videre, og det var hende, der rev Gregers Daas hovedbygning – det fjerde Hald – ned. Da den tidligere statsminister Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) i 1798 overtog Hald, indrettede han bygningen, som den i vidt omfang står i dag. Det Danske Forfatter- og Oversættercenter har til huse på Hald Hovedgård, der ejes af den danske stat. Laden i tilknytning til Hald Hovedgård har udstilling, der har fokus på områdets historie. 

6. Niels Bugges Hugtænder

På vejen ned mod Hald Hovedgård findes det, der i folkemunde kaldes Niels Bugges Hugtænder, som er landets største samling af vildtbanesten. Den type sten viste i 1600- og 1700-tallet, hvor de kongelige havde jagtretten. Hvis andre blev set med våben eller endda med skudt bytte på de kongelige jorder, var der alvorlige straffe. På stenene står der 1759 eller 1762. Få år senere blev det meste af krongodset solgt, og vildtbanerne blev nedlagt. Vildtbanenstenene ved Hald nåede aldrig at blive brugt til deres oprindelige formål, men blev købt på auktion af den daværende godsejer på Hald.

7. Haldlejrene

Danmark skulle have hævn for det forsmædelige nederlag i 1864. Derfor samlede man hver sommer fra 1868 ca. 10.000 soldater til øvelse ved Hald Hovedgård. Stedet var nøje udvalgt, fordi der i omegnen var omfattende arealer med lyng, og på den måde kunne man ikke genere hverken byboere eller landmænd. Soldaterne opholdt sig langs den nuværende Viborg-Herning vej og vejen, der løber gennem Hald Ege. I området skulle soldaterne forberede sig på krig og revanche – allerede i 1866 havde Rigsdagen vedtaget en lov, hvis formål var at styrke landets militær. Soldaterne boede i telte og deltog i militære øvelser, men efterhånden blev projektet opgivet. Det var for udsigtsløst. I 1880 holdt man derfor op med øvelserne, og lejren blev definitivt opgivet i 1889. Kronprins Frederik, der senere blev kong Frederik den 8. (1843-1912; konge 1906-12), deltog i øvelserne. Der er rejst en mindesten i Hald Egeskov, for Kronprins Frederik var øverstbefalende for de danske soldater. Mindestenen er på det sted, hvor kongens telt var rejst.

8. Hald Ege – De Røde Barakker


Den fredelige, lille landsby Hald Ege er bygget op om byens vartegn, De Røde Barakker, der ligger centralt og altid har været byens omdrejningspunkt. Det var nemlig på grund af barakkerne, at der så sent som i 1920’erne og 1930’erne opstod en lille landsby, hvis indbyggere fortrinsvis var ansatte på den kuranstalt, der blev oprettet i 1922. I dag er der boliger, efterskole og institutioner på området, men det lokale islæt er i den grad blevet præget af den globale verden: fx krigsfanger, internering, kaserne og flygtninge.

Danmark var ikke involveret i første verdenskrig (1914-18) og forholdt sig neutralt. Man ville dog gerne stå på god fod med de krigsførende magter, så regeringen godkendte et forslag fra Dansk Røde Kors om, at man skulle tage sig af syge og sårede krigsfanger. For at understrege neutraliteten tog man lige mange fra hver side. Derfor blev det besluttet at opføre to lejre i hhv. Horserød og Hald Ege – 64 røde barakker i Hald Ege. I Hald Ege skulle der være syge og sårede fanger fra Østrig-Ungarn og Tyskland, mens russiske krigsfanger havnede i Horserød. Siden – 1918-20 – kom der tidligere russiske krigsfanger fra tysk fangenskab til landet. De danske politikere besluttede nemlig, at russere med sympati for revolution skulle holdes så langt væk fra København som muligt – man mente, at der var risiko for, at arbejderne i hovedstaden kunne overtage kommunistiske ideer – og det krav opfyldte Hald Ege. De sidste russiske krigsfanger forlod lejren i 1920.


Fra 1922 stod overlæge Poul Videbech i spidsen for De Røde Barakker, hvor ca. 500 patienter med især gigt og nerveproblemer blev behandlet. Formelt set blev stedet ledet af Dansk Røde Kors. De Røde Barakker blev døbt Folkekuranstalten ved Hald og har siden i daglig tale blot heddet Folkekuren eller Kuren. Ved Videbechs Allé i Hald Ege er der i dag i et lille anlæg en mindesten for Poul Videbech. Da anden verdenskrig brød ud i 1939, indgik Dansk Røde Kors en aftale med den danske stat om, at der kunne interneres tyske fanger. Men efter den tyske besættelse brugte tyskerne i en kort periode barakkerne til at huse britiske og franske fanger, men i størstedelen af krigen fungerede den som kaserne og lazaret for tyske soldater.

Efter krigen dalede Folkekurens betydning, når man ser bort fra, at poliopatienter blev sendt dertil i 1950’erne. Og i 1960-61 droppede Dansk Røde Kors helt Kuren, og Åndssvageforsorgen og Viborg Amt tog over. Men inden da havde udenlandske begivenheder igen sat deres præg på Hald Ege og De Røde Barakker. I 1956 var hele verdens øjne rettet mod Ungarn, hvor demonstranter krævede regeringens afgang og hjemsendelse af russerne. Den 4. november rykkede 200.000 soldater og 2.500 kampvogne fra Den røde Hær ind og fejede al modstand til side. 200.000 ungarere flygtede ud af landet. De 180.000 endte i første omgang i Østrig, hvorfra mange rejste videre til andre lande. 20.000 nåede til Jugoslavien. Allerede kort tid efter nedkæmpelsen af oprøret i Ungarn besluttede den socialdemokratiske regering i Danmark, at landet burde modtage 1.000 af de flygtninge, der befandt sig i Østrig. Det blev Dansk Flygtningehjælp, der skulle tage sig af at administrere og fordele ungarerne i landet. Ungarerne fik til huse på såkaldte flygtningehjem – herunder De Røde Barakker i Hald Ege – som blev administreret og ledet af Dansk Flygtningehjælp. De ungarske flygtninge arbejdede i lokalområdet og bidrog til det naturskønne områdes tilgængelighed. De etablerede fx stien, der tager besøgende rundt på Inderø, ligesom de stod for tilplantning af Ungarerstykket – med masser af nåletræer – nord for Bækkelund Station.

9. Bækkelund Station

Bækkelund Station. Foto: Per Fløng

Et af Danmarks største trinbrætter. Det lyder ikke umiddelbart særligt spændende, men historien om den meget smukke stationsbygning er fin og farverig. Det kan undre, at der i 1906 blev opført en så flot og stor bygning på jernbanestrækningen Herning-Viborg. Årsagen var formentligt, at ejeren af Hald Hovedgaard, Aage Christopher Krabbe, ønskede en så imponerende bygning som overhovedet muligt til gæsterne på Bækkelund Kro og Pavillon, som han også ejede. Med trinbrættet blev det også lettere at komme på kro. Krabbe var tillige aktionær og medstifter af jernbanen. Det var arkitekt Heinrich Wenck (1851-1936), der blandt andet tegnede Københavns Hovedbanegård, der stod for tegningerne. Viborgenserne så området som et yndet udflugtsmål og tog på udflugt til Dollerup Bakker, dansede på Pavillonen (med plads til ca. 400 gæster) ved søen eller drak kaffe på Niels Bugges Kro. Trinbrættet blev nedlagt i 1971. Bygningerne rummede Bækkelund Papirværk A/S i perioden 1956-2014. Stedet fungerer i dag som dansk lager og salgssted for en tysk papirfabrik.”

10. Stanghede og krimien

Stangheden. Foto: Per Fløng

Tæt på Bækkelund Station ligger Stanghede med lyng, enebærbuske og kulturminder. Græssende dyr – fra 2014 især kreaturer og heste – holder træer og buske nede, så heden kan bevares. Den runde vold på toppen er formentlig en gammel dyrefold, som de rejsende brugte langs Hærvejen. Naturområdet Stanghede er idyl, men på det seneste er området også blevet kendt for noget mindre pænt – nemlig en sekt, der har til huse på en bondegård. Det er dog ikke virkelighed, men sekten indgår i bogen ”Flaskepost fra P” (2009), som er skrevet af den meget populære og kompetente krimiforfatter Jussi Adler-Olsen.

11 - 15. De fem Hald’er

Hald Hovedgård. Navnet emmer af historie, og vandreturen fører forbi de fem steder, hvor herregården i tidens løb har ligget. Begynd turen ved Hald Hovedgård – det femte Hald – hvor man langs vejen til herregården kan se Niels Bugges Hugtænder. Der er tale om vildtbanesten, som markerede grænserne for de kongelige jagtmarker. Hertil og ikke længere! I 1600- og 1700-tallet var der nemlig heftige straffe, hvis man gik på jagt på kongelig ejendom. Det Danske Forfatter- og Oversættercenter har til huse på Hald Hovedgård. Ved Hald Hovedgård er der også naturskole, overnatningssted (pilgrimsherberg) og Laden med udstilling, der har fokus på områdets historie og natur.

Turen går først til den tidligere vandmølle, der i dag er Niels Bugges Kro. Kroen er et populært overnatnings- og spisested. Her krydses vejen for at nå Gammel Hald. Det gamle voldsted er fra tidlig middelalder, og kaldes også det første Hald. Vandreturen fortsætter ad Høegh Guldbergs Allé – lindealleen langs Hald Sø – som blev anlagt af den tidligere statsminister Ove Høegh-Guldberg (1731-1808), der er en af mange berømtheder, der har haft sin gang på Hald. Han døde på Hald og blev begravet i nærliggende Finderup.

Det andt og tredje Hald – Niels Bugges Hald og Jørgen Friis´ Hald – stammer fra henholdsvis 1347 og fra tiden omkring reformationen (1528), mens Valdemars Skanse er en belejringsskanse fra midten af 1300-tallet.”– Hald Ruin eller Jørgen Friis’ Hald. Turen ender i Parken ved Hald Hovedgård, hvor der er to, hvide orangerier, der var en del af det fjerde Hald.

16 og 17. Dollerup Bakker og Ravnsbjerg

Naturstien er ikke for gangbesværede, for den er meget kuperet. Ruten er først og fremmest populær, fordi vandrere belønnes med nogle fantastiske udsigter undervejs. Dollerup Bakker ligger i 63 meters højde, og fra toppen kan man se den sydlige del af søen og de høje skrænter, og man kan meget tydeligt se de former og landskaber, som istiden skabte. Der er et mindesmærke for befrielsen efter anden verdenskrig i 1945. Turen går videre gennem Enebærdalen – navnet skyldes de mange enebærbuske – til Ravnsbjerg, hvorfra udsigten fra fx Niels Bugges Bænk er glimrende: både over søen og helt til Viborg på en klar dag. Sluttelig fører stien forbi et genoprettet naturområde, hvor der indtil 1985 lå et dambrug. Det blev lukket i forbindelse med miljøplanen for Hald Sø. Turen fortsætter til bådebroen, inden den går retur til Dollerup Ishus.

 

18. Dollerup Mølle og Hald Sø

Vær opmærksom på, at der både er statslige og privatejede arealer – skilte viser hvor – på turen, der begynder ved Dollerup Møllebæk. Her i Dollerup Mølle var der mølleri fra 1587 og siden klædefabrik, der blev en af landets vigtigste. Fabrikken lukkede i 1980 – en lille mindesten er sat op til ære for ejeren af virksomheden, A. P. Jensen. Turen fortsætter forbi iltningstanken til broen ved Dollerup Bæk, hvor man kan være heldig at se små ørreder. Dernæst fortsættes forbi badebroen til udsigtspunktet på den anden side af vejen. Stigningen er relativt stejl, men man kompenseres for anstrengelserne med en smuk udsigt over søens sydlige ende. På turen videre til Dollerup passeres smukke udsigtspunkter, og man kan opleve flere af eksempler på de ”hængende dale”, som er unikke for området. Dalene ender ved den tidligere søbred – ca. 20 meter over det nuværende vandspejl i Hald Sø.

 

19. Hald Egeskov

En god vandretur i Danmarks største skov af oprindelig eg. Nogle af de gamle og krogede egetræer er over 300 år gamle, men egetræerne kæmper mod bøgen. Hvis skoven skal bevares som ren egeskov, skal naturen plejes, og løbende rydder frivillige skoven for bøg. Man kan på turen rundt opleve et mindre område, hvor det fremgår, hvad der vil ske, hvis skoven ikke plejes, og bøgen får lov at udvikle sig frit. I den nordlige del af nuværende Hald Ege lå der i 1800-tallet to teglgårde, som hørte under Hald Hovedgård. Forfatteren og præsten Steen Steensen Blicher (1782-1848) omtalte teglværket som et af Midtjyllands største. Resterne af lergravene ses tydeligt langs den nordlige del af Egedalen. Turen fortsætter forbi store bevoksninger af nåletræer, som ungarske flygtninge plantede i årene 1958-59.  Turen slutter ved den mindesten, der er rejst til ære for Kronprins Frederik, senere Frederik den 8. (1843-1912). Kronprins Frederik var øverstbefalende for danske soldater på øvelse i årene 1868-80.

 

20. Inderøen og Hald Sø

Det er Inderøen, der er med til at give Hald Sø den specielle form. Halvøen rundt er der en seks km lang sti, som blev anlagt af ungarske flygtninge i slutningen af 1950’erne. Stien går langs bredden, hvor ca. 200 år gamle bøgetræer dominerer. Vandreturen er en klassiker for lokale og viborgensere, og undervejs er der bænke, hvor man kan hvile sig og nyde udsigten.

 

21. Kapeldalen og Mostgård Bæk

Snup en tur på Hærvejen, der tidligere var Jyllands gamle hovedfærdselsåre, hvor der blev fragtet kvæg og stude til markederne i Slesvig-Holsten. Vejen følger i store træk den midtjyske højderyg eller hovedvej 13. Hulveje er også en del af oplevelsen. Hulvejene var en del af Hærvejen, og de blev skabt af primitive kærrer med hjul af træ – og af regn. Ved Mostgård Bæk var der tidligere et dambrug, men Staten købte det og nedlagde det i midten af 1980’erne i forbindelse med miljøgenopretningen af Hald Sø. Nu slynger Mostgård Bæk sig igen, og bækken er en af de vigtigste gydepladser for Hald Søs søørreder.

 

22. Troldeslugten og Stanghede

Naturstien fører rundt i området, der byder på naturskov, hede og plantage. Begynd turen lige bag Niels Bugges Kro, hvor de op til 300 år gamle egetræer er krogede og ligner noget fra en eventyrfortælling. Det har givet navn til området, Troldeslugten, hvor kilder forsyner dammen ved Niels Bugges Kro med vand. Stien fortsætter til Stanghede, det store hedeområde med lyng og enebærbuske. Her græsser dyr, der skal holde trævækst og græs nede – det konkurrerer med lyngen. Det relativt kuperede landskab brydes af to gamle gravhøje – Kvindhøje – med god udsigt. Engang var der en vejrstation placeret nord for de to høje. En sten minder herom. Turens to sidste attraktioner har begge med Hald Hovedgård at gøre: Humlehuset har altid hørt til Hald Hovedgård og har sit navn fra den dyrkede humle, som blev brugt til at brygge øl. I dag bruges huset af Hald Sø bådelaug. Da staten overtog Hald Hovedgård fra en privat ejer i 1948, var der – på arealet mellem Humlehuset og Niels Bugges Kro – en frugtplantage. Nu er her løvskov.

Hent en turfolder

    Læs mere om Hald Sø