Planter
Alene i kraft af Silkeborg-skovenes enorme udstrækning er der en stor variation i både dyre- og planteliv.
Skovene spænder over frodig muldjord med store bøgetræer til fattigt flyvesand med skovfyr og hedelyng.
Enestående i Danmark er Silkeborg-skovenes beliggenhed mellem store søer og ådale. Desuden gemmer skovene på bemærkelsesværdig mange små, hyggelige skovsøer. Foruden kløfter og stejle skråninger toppet af udsigtspunkter som Lovisehøj (4 på kortet under Oplevelser), Frederik 7.’s Høj (17 på kortet) og Kongestolen (10 på kortet), der giver smukke vue ud over det store naturområde.
Værd at fremhæve er også de nordamerikanske træarter som sitka, douglas og nobilis, der trives særdeles godt i området. Nobilis findes ikke større andre steder i Danmark, og et af douglasgranerne er blevet Danmarks højeste træ (10 på kortet).
Skovene
Det er interessant at se, hvordan skovenes karakter stadig er præget af istiderne. Groft sagt står nåletræerne i dalene og på skråningerne, mens løvtræerne står på de højt liggende plateauer.
Nordskov og Vesterskov er de to markante plateauer omgivet af erosionskløfter, der ligger mellem tunneldalene. Morænefladerne består af en forholdsvis næringsrig jordbund af sandblandet ler. Her er der gode betingelser for løvtræerne, hvor især bøg dominerer. I denne jordbund siver det meste regnvand ned, og skovene er derfor tørre med få moser og vandløb.
Skrænterne ned mod dalene er udvaskede og næringsfattige, og de er derfor domineret af nåleskov med skovfyr, rødgran, sitka m.fl. Ved udvaskningen er næringsstofferne endt i dalbunden, og det har betydet, at de fleste søer er naturligt næringsrige. Søer som Brassø og Borre Sø, der gennemstrømmes af Gudenå, er gødningsbelastet og har derfor mere begrænset naturindhold. Her er dog stadig et godt fiskeliv og Gudenå og søerne i Søhøjlandet er som helhed det område i Danmark med flest arter af ferskvandsfisk. De hyppigste er arter som aborre, gedde, skalle og brasen, men der er også sjældnere arter som heltling og smerling. Søer som fx Almind Sø og Slåensø, der kun er skabt af kilde- og regnvand, er endnu mere artsrige. Fx har Slåensø en artsrig flora af vandplanter, især arter af vandaks, men også bukkeblad, åkande, vandranunkel og blærerod.
Mod syd støder dalene med søer og å igen op til en større, højere-liggende moræneflade. De stejle skrænter er bevokset med skov: Rustrup Skov, Thorsø Bakker og Sønderskov. Fra morænefladen her sker der vandudsivning, og derfor indeholder skovene her mere våd natur i form af kilder, skovvandløb, moser og ellesumpe. I Sønderskov findes desuden flere markante erosionsrester med mere tør skovnatur - bl.a. den langstrakte bakkeryg Åsen i den østlige del af skoven.
Generelt er de talrige søer med til at lyse op i skovlandskabet, men ellers er der kun en meget lille del af området med lysåben natur.
Urørt skov i Silkeborgskovene
I områder med urørt skov laves der ikke egentlig skovdrift, men der kan fortsat laves tiltag til gavn for naturen og friluftslivet. I skovene omkring Silkeborg er der i dag allerede flere områder med urørt skov, og Knagerne i Vesterskoven, en 235 år gammel bøgeskov som har ligget urørt siden 1952, giver et fingerpeg om fremtidens urørte skove.
Inden udgangen af 2026 vil yderligere arealer i de danske statsskove overgå til urørt skov. I skovene omkring Silkeborg gælder det indtil videre hele Kobskov, Vejlbo Mose, centrale del af Vesterskoven, dele af Nordskoven (bl.a den gamle bøgeskov omkring Korsdalhuspladsen) samt den østligste del af Sønderskoven omkring Slåensø.
Dyreliv
Som en del af Danmarks største sammenhængende skovområde på 128 km², byder Silkeborg-skovene på et bredt udsnit af Danmarks dyr og fugle. Bestanden af rådyr og dådyr er stor, og det er også muligt at se kronhjorte strejfe forbi – Sønderskov har endda en fast bestand af kronhjorte. Udbredt er også grævling, ræv, skovmår og egern i farvevarianter som rød, brun og sort.
Sandsletterne er velegnede til krybdyr. Både hugorm, skovfirben og stålorm er almindelige i lysninger og langs vejene. Vil man opleve slanger er det bedste steder for hugorme Vejlbo Mose, og for snoge det nordvestlige hjørne af Slåensø. Ved Slåensø ligger snogene ofte på de væltede træer ud i søbredden - gå roligt så er der gode chancer for at se dem.
Den danske fugleedderkop, der bliver op til 2 cm lang og kan kendes på sin fløjlsbrune krop og nedadbøjede giftkroge, kan også findes, selv om den i flere år blev betragtet som uddød i Danmark. Ved udsigtspunktet Lovisehøj i Nordskov er der mange fugleedderkopper. De lever skjult og kan være svære at finde.
Odderen
Odderen er dag almindelig ved alle større vandløb og søer i Silkeborgskovene – bl.a. takket være mere klart vand, så odderen har lettere ved af fange fisk. Alligevel er den et sjældent syn, fordi den mest er aktiv om natten. Man må ofte nøjes med at finde spor og afmærkninger med ekskrementer langs søbredderne.
Hvis du vil være helt sikker på at se levende oddere helt tæt på, så er der jo altid Aqua Akvarium & Dyrepark.
Læs om odderne i Aqua Akvarium & Dyrepark på www.visitaqua.dk
Fugleliv
Det skiftende skovbillede tiltrækker også mange fuglearter. Alle de gængse skovfugle er her. Af mere spændende fugle kan nævnes havørn, sortspætte, grønspætte, stor hornugle, ravn, musvåge, hvepsevåge og spætmejse. Foruden natugle, vendehals, misteldrossel og lille korsnæb. Sortspætterne hugger redehuller i høje slanke bøge uden sidegrene, og efter brug overtages redehullerne af hulduer og flagermus.
Ved de mange søer og vandløb får man ofte øje på fiskehejre, skarv og isfugl. På øerne i Borre Sø yngler en stærk bestand af grågæs. Det er forbavsende, hvor godt disse store fugle er til at færdes diskret, når de har unger. Omkring 2005 dukkede vandremuslinger op i søerne, og det har øget mængden af troldænder og taffelænder betydeligt. Ænderne elsker den lille musling. Til gengæld er der sket et kraftigt fald i mængden af en række andre vanddyr, der lever af at filtrere vandet for alger.
Ved Slåensø og Millingbæk er både isfugl og bjergvipstjert regelmæssige ynglefugle, og om vinteren er der gode chancer for at se vandstær ved bækken. Hvis du kommer til Millingbæk i starten af maj, kan du desuden være heldig at se vandet pakket med skaller, der skal op for at lægge æg. Det samme gælder i flere af de andre skovbække i området.
Generelt er Tranevig og Jenskær i Vesterskov, Arboretet i Kopskov og engene i Sønderskov gode områder at se fugle. Her er lysåbent, så fuglene ses, og ellers må man nøjes med at høre dem.