Kronhjorten

Kronhjorten indvandrede til Danmark for 10.000 år siden og er vores største vilde landpattedyr. 
Hjorten, hannen, kan måle 140 cm i skulderhøjde og veje 230 kg og udvikler et stort gevir, der skiftes hvert år. Hunnen, der er noget mindre, hedder en hind. 
Spejlet, som er den del af bagdelen, der omkranser halen, er gulbrunt. 
Krondyr er som regel mørkebrune, men der findes også hvide. De hvide krondyr, der lever i Dyrehaven i dag, er efterkommere af 12 hvide krondyr, som Christian 6. fik af kurfyrst August af Sachsen i 1737.

Hverken Dyrehavens hvide krondyr eller dåvildt er albinoer. De har grå snuder og muler og gråblå øjne, ikke røde som ægte albinoers, og er en variant af den almindelige kronhjort. 
Den hvide bestand holdes nede på 15-20 dyr ud af den samlede bestand på ca. 300 krondyr. Mange af de overskydende eksporteres. Dyrehavens kronvildt er eftertragtet over hele verden, og nogle går rundt så langt væk som på New Zealand. 
Hinderne og deres kalve holder mest til i den sydlige del af Dyrehaven, hjortene i den nordlige. De mødes kun i brunsttiden i september og oktober.

Andre dyr i Dyrehaven

I vand

Midt på Eremitagesletten ligger vandhullet Iglehullet, hvor der lever lægeigler. Arten har været brugt i lægekunsten i tusinder af år, først og fremmest til åreladning. Lægeiglen kan blive 15 cm lang. Andre gamle arter i vandhullerne er fe-rejer - eller vårkrebs - og damrokker.

Læs mere om lægeigler i Miljøstyrelsens artsleksikon

Læs mere om fe-rejer på denstoredanske.dk 

Læs mere om damrokker på denstoredanske.dk

I luften

Dyrehaven er fuld af gamle hule træer, og derfor er her både mange hulrugende fugle, primært natugle, sortspætte og den mere almindelige flagspætte. Også træløberen trives med de gamle træer, og ved Mølleåen kan man opleve ravne, nattergale, isfugle og vandstære.

Flagermus, ikke mindst brunflagermus, overvintrer i de hule træer. I sommernatten kan man se dem jage insekter mellem træerne. 

Læs om dyrene i Miljøstyrelsens artsleksikon

Dådyr

Dådyret forsvandt fra vore breddegrader i istiden, men blev genindført som pryddyr i 1200-tallet. 
Hjorten kan måle 95 cm i skulderhøjde og veje 100 kg. Dåen er noget mindre. Dådyr kan være sorte, hvide eller brune. Deres spejl er hvidt med tre lodrette sorte striber, der ser ud som nummer 111. 
Dådyret er i brunst fra oktober til november. 
Der er cirka 1.600 dådyr i Dyrehaven.

Planter

Træer

Dyrehaven er kendt for sine hvidtjørne og ældgamle enkeltstående egetræer med mange hundrede år på bagen, men har næsten alle danske træsorter, bl.a. i Fortunens Indelukke. 
Træer, der går ud, får lov til at ligge og rådne. Derfor er der mange insekter, der tiltrækker fugle.

Sikahjort

Sikahjorten stammer fra det østlige Asien og blev indført i Dyrehaven i 1923. 
Hjorten måler op til 80 cm i skulderhøjde og vejer 50 kg, hinden kun 35 kg. Sommerpelsen er rødbrun med hvidgule pletter, vinterpelsen er ensartet mørkebrun, og spejlet er hjerteformet hvidt og omgivet af en sort stribe. 
Brunsttiden er fra september til januar. Der er cirka 100 sikahjorte i Dyrehaven. 

Alger

Dyrehaven er på mange måder ren guldalderidyl med et væld af blomsterplanter, i forsommeren ikke mindst anemoner, både gule og hvide. 
Nogle af de mest særprægede arter finder man i dammene og Mølleåen. Dyrehavens damme er et af de steder, hvor der er allerflest forskellige alger, altså organismer der lever i vand. De store alger er det, vi normalt kalder tang. 
En af algeslægterne hedder Mallomonas. På verdensplan findes der kun 100 arter af den. De 17 af dem findes i Dyrehaven, så det er et vigtigt sted for algerne, selv om de færreste besøgende lægger mærke til dem.

Brunstture i Dyrehaven

I den sidste halvdel af september måned genlyder Dyrehaven af dybe brøl, når kronhjortene er i brunst. Det er et spektakulært syn, som tiltrækker mange mennesker. Naturstyrelsen Hovedstaden tilbyder et begrænset antal ture for familier, grupper eller virksomheder mod betaling. Turene vare ca. to timer, hvor man går en tur på ca. fem kilometer i Dyrehaven.

Prisen for en rundvisning er 2000,- kr. inkl. moms - maksimal 50 personer.
Turene kan bestilles fra første mandag i juni ved henvendelse til mail:Obfuscated Email
Der gælder først til mølle princippet! 

Svampe

Dyrehaven har Danmarks største biodiversitet, dvs. variation af arter, af svampe; Over 300 forskellige arter. Man skal være heldig for at finde gode spisesvampe på jorden, for hjortene kan også lide svampe.

I træerne over vildtets rækkevidde kan man ligeledes finde delikatesser. Her skal nævnes oksetunge, der vokser på egetræer, som den langsomt nedbryder. Den ligner en rigtig oksetunge, har en mild syrlig smag og smager dejligt rå, dryppet med citronsaft.

Eghjort

Eghjorten er tilbage i Danmark

I 2011 blev det besluttet, at der skulle genudsættes eghjort i Danmark. Eghjorten uddøde i Danmark omkring 1970. En analyse af mulige udsætnings steder pegede egentydigt på Jægerborg Dyrehaven som det absolut bedst egnede habitat i landet.
Udsætningen af eghjorte i Jægersborg foregik i perioden 2013-17. I 2013 blev der både udsat voksne individer og larver i jorden. Indsamling af larver viste sig, at være for omkostningskrævende, så denne udsætningsform blev kun benyttet i 2013. Der er i årene 2013-17 udsat ca. 100 voksne individer om året, 5 forskellige steder i Dyrehaven, hvor størstedelen er udsat i Stampeskoven umiddelbart syd for Rådvad Dam.

Især hannerne er let genkendelige med deres ”gevir” og deres størrelse. Eghjorten er Europas største bille, med en længde til op til 9 cm. Billerne sværmer i løbet af juni, hvor hunnen efter parringen graver sig ned i jorden for at lægge mellem 20-50 æg.

Eghjorte har en livcyklus med 5 år som larve i jorden, typisk omkring rødderne af store gamle svækkede eller døde træer, inden de udvikler sig til voksne biller.

De eghjorte der er udsat i Dyrehaven er indfanget i Sverige, Tyskland og i Polen.