Oldtid
Dyrehaven er rig på fortidsminder med op mod 80 oldtidsgrave. Beliggenheden tæt på Øresund og den frodige jord betød, at området tidligt blev beboet, og da det blev lystskov midt i 1600-tallet, har gravhøjene kunnet ligge i fred for intensivt landbrug.
Geologi
Dyrehaven er beliggende ud til Øresund i et istidslandskab med tunneldale som Ulvedalene og Mølleåen og store sletter.
Landskabet blev formet af is og smeltevand for 10.000 år siden og af landhævningen, da isens tryk forsvandt. Som resten af landet blev det snart dækket af skov i takt med, at klimaet blev varmere.
I bondestenalderen 4.000 år f.v.t. begyndte vore forfædre at fælde skovene for at opdyrke landet og få græsning til kvæget, der også åd træernes olden, altså frugter, og dermed var med til at begrænse skoven.
15 oldtidsminder på kort
Se kort over oldtidsminder i Jægersborg Hegn og Dyrehaven
1. I stenalderen gik der en fjord ind til øst for Klampenborg Galopbane og syd for Dyrehavsbakken, der dengang lå som et næs ud i fjorden, og ca. hvor Skovporten er i dag.
På Bloksbjerg ved Klampenborg blev der i 1919-23 fundet en boplads. Der var stadig spor af ildsteder i sandet, og man kunne konstatere, at jægerstenalderens folk, der havde boet der, både havde fanget sæler, rådyr, kronhjorte, vildsvin, ulve, svaner, ænder, edderfugle samt torsk og flynder.
2. Ved Hvidegård vest for Ermelunden blev der i 1845 fundet en stenkiste fra ældre bronzealder med en bunke brændte ben, der var svøbt i resterne af en kappe med en bronzefibula, dvs. en sikkerhedsnål, samt et bronzesværd med resterne af en træskede og en lædertaske, der kunne lukkes med en bronzenål gennem en række læderøksner. Tasken indeholdt en masse ting, der tyder på, at den har tilhørt en, der gav lægehjælp, bl.a. knive, en bronzepincet, en falkeklo, halen af en snog og en lille konkylie.
Læs mere om Troldmandens taske på natmus.dk
3., 4. og 5. Sydøst for Fortunen ligger tre gravhøje tæt på hinanden. Nærmest Fortunen er en langdysse fra stenalderen. Den er 13 meter lang og 8 meter bred og omgivet af randsten.
Læs mere om langdysser på natmus.dk
6. Følger man Fortunvej mod øst mod Ulvedalsvej, ligger der ved en skrænt en gruppe bronzealderhøje.
Læs mere om bronzealderhøje på natmus.dk
7. I den østligste ende af Præstesletten ligger en samling bronzealderhøje øverst på skrænten ud til Christiansholmsvej.
8. Nordpå ad Christiansholmsvej herfra kommer man til en gennemskåren hellekiste i skrænten langs vejens vestside. Den er omkring 4.000 år gammel og blev opdaget, da der blev skåret noget af skrænten i forbindelse med, at vejen blev anlagt. Hellekister er mandslange, rektangulære kister, hvis sider er tilhuggede sten, som der er lagt en eller flere loftsten ovenpå. De er som regel dækket af en jordhøj, men denne er altså åben ud mod vejen.
Læs mere om hellekister på kulturarv.dk
9. På Kongevejen mellem Fortunen og Eremitagen ligger Tingstedet. Det er en langdysse, hvor kun en del af randstenene er bevaret. Derfor troede man tidligere, at det var der, bønderne fra Stokkerup landsby, der lå på Eremitagesletten, inden Frederik 3. etablerede Dyrehaven, holdt ting.
10. På vej mod Hjortekær ligger resterne af endnu en splittet langdysse.
11. Længere mod vest ad Hjortekærvej ligger Garderhøj, en såkaldt storhøj, der er næsten 3 meter i højden og 20 meter i diameter.
12. Mellem Hjortekær og Stampen, på en bakke mellem Svenskevej og Mølleåen, findes en stenaldergrav, sandsynligvis en runddysse, hvor der nu kun er resterne af et stenkammer tilbage.
13. To kilometer syd for Hjortekær, lige uden for Fortunfortet, ligger en stor sten med ca. 30 små udhuggede fordybninger, såkaldte skåltegn, som man brugte i bronzealderen til ofringer. Stenen blev fundet i 1917 uden for Dyrehavens hegn, og blev derefter anbragt på sit nuværende sted.
14. Syd for Skodsborgvej i Jægersborg Hegn ligger på rad og række de tre store Rævehøje.
15. I 1863, få måneder før sin død, overværede Frederik 7. udgravningen af en stor bronzealderhøj i Jægersborg Hegn. Den fik navnet Guldhøjen. Her fandt man nemlig et skjold med en skive af guldblik med et soltegn, omgivet af ringe, i midten. Guldblikskiven lå oven på en bronzeskive og minder om skiven på Solvognen fra Trundholm i Odsherred. Desuden var der et bronzesværd, en bronzeøkse, lerkar og bæltehager.
Læs mere om Solvognen fra Trundholm på natmus.dk
Historie
Dyrehaven kan tilbyde både forlystelser og fordybelse, spændende historie og sjæl.
Skoven har en bred appel, og intet andet dansk naturområde er blevet skildret så begejstret af malere og digtere, som det er tilfældet med Dyrehaven.
Stokkerup landsby
Stokkerup landsby nævnes første gang i 1492, i Københavns lens jordebøger, og bestod af 16 gårde og nogle mindre huse. Man kan stadig på Eremitagesletten se spor af deres højryggede agre, som de pløjede med tunge såkaldte muldfjælsplove.
Bønderne var fæstebønder under krongodset Ibstrup, senere Jægersborg, og de blev så hårdt ramt af svenskerne belejring i 1650'erne, at halvdelen af husene blev forladt.
Kilden og Bakken
I 1583 fandt en ung kvinde ved navn Kirsten Piil ifølge overleveringerne en kilde, der på grund af hendes fromhed fik usædvanligt helbredende kraft.
Syge valfartede i ugerne omkring sankthans, hvor kraften var ekstra stærk, til kilden. Der opstod et årligt tilbagevendende marked med gøglere og handelsfolk omkring den, et såkaldt kildemarked.
Dette kildemarked voksede sig større og større og blev af overjægermesteren henvist til
det sted, hvor Bakken ligger den dag i dag som verdens ældste stadigt eksisterende forlystelsespark.
Hjorte bag hegn
I 1669 lod Frederik 3. et godt tre km2 stort område boveskov – eller på nudansk bøgeskov – indhegne nord for København.
På det tidspunkt var hjortebestanden i Danmark dalende. Det var almindeligt, at store jordbesiddere hegnede vildtet inde i dyrehaver, for at sikre sig tilstrækkeligt hjortevildt til jagt og for at have nem adgang til det eftertragtede kød. Alene ved hoffet blev der spist 1.000 hjorte om året.
Området, der lå i den sydlige og østlige del af den nuværende Dyrehave, blev kaldt Stokkerup Dyrehave efter landsbyen, der benyttede skoven. Den lå ved det nuværende Eremitageslot.
Der var allerede en gammel bestand af krondyr og dåvildt i området, men ved en klapjagt blev der gennet vildt fra hele Nordsjælland ind bag hegnet, og da parforcejagten gjorde indhug i bestanden, blev der også indfanget kronhjorte på Bornholm, i Jylland og Holsten til udsætning i Dyrehaven. Ikke for at de skulle formere sig, men med henblik på jagten. Mange af dem døde af naturlige årsager kort efter udsætningen.
Parforcejagt
Allerede inden sin død overlod kongen Stokkerup Dyrehave til kronprinsen, der kort efter blev Christian 5. Han var som 16-årig på dannelsesrejse til den franske solkonge Ludvig 14.'s hof og var der blevet begejstret for parforcejagt.
Ved parforcejagt forfølger 20-30 jægere til hest med gjaldende jagthorn og glammende hunde en kronhjort, til den er så udmattet, at den fornemmeste i jagtselskabet kan nærme sig dyret og give den nådesstødet med et kort jagtsværd, en hirschfänger.
Det er en jagtform, der kræver plads, så kongen femdoblede arealet ved at få sat 17 km hegn rundt om det, der i dag er Dyrehaven og Jægersborg Hegn. Han fik anlagt fem snorlige jagtveje, som mødes, hvor Stokkerup landsby lå, den nuværende Eremitageslette.
Halvdelen af landsbyens 16 gårde stod allerede tomme efter svenskekrigen, og resten
af bønderne fik besked på at flytte ind i forladte gårde uden for Dyrehaven og fik som kompensation tre års skattefrihed. Gårdene blev revet ned, men gadekæret ligger endnu sydøst for jagtslottet Eremitagen. Slottet blev opført i 1734-36 af Christian 6. i stedet for Hubertushuset, som Christian 5. fik bygget.
Christian 5. var så glad for parforcejagterne, at han afholdt dem 9 af årets 12 måneder.
Kun i maj, juni og juli, når hjortekalvene var helt små, var der jagtfri.
Den 3. november 1698 – Hubertus Dag efter jægernes skytsengel – blev kongen sparket af en kronhjort, hvilket var en medvirkende årsag til hans død året efter. Det skete ved en eg, der stadig står sydvest for krydset Nr. Eremitagevej/Chausseen.
Parforcejagt blev forbudt i 1777, men de kongelige jagtveje, der også findes i Gribskov
og Hareskovene, er kommet på kandidatlisten til UNESCOs verdenskulturarv.
Eremitageslottet
Eremitageslottet, der blev opført i 1734-36 i senbarok med Chr. 6. som bygherre, er tegnet af Lauritz de Thurah. Slottet afløste Hubertushuset, som Chr. 5. havde fået bygget for at have et sted, hvor han og hans gæster kunne spise i fred for lyttende tjenestefolk, ”en ermitage”, i ensomhed.
Det ensomt beliggende slot, der troner over Dyrehaven og kan ses af skibe langt ude på Øresund, har kun kortvarigt været benyttet til beboelse, men skiftende konger har brugt det til jagtmiddage, ligesom den nuværende kongefamilie gør det.
Der har også været holdt statsråd på Eremitageslottet, i 1853 blev den daværende tronfølgelov underskrevet her, og i 1957 holdt Frederik 9. og Dronning Ingrid en frokost for den engelske Dronning Elisabeth og prins Philip på jagtslottet.
Jægersborg Dyrehave blev åbnet for offentligheden i 1756.
Guldalderen i Dyrehaven
I 1802 skrev Adam Oehlenschläger digtet ”Et Sankt Hansaftens-spil”, der fortæller om
en familie, der tager væk fra Københavns ”kvalmfulde mure” for at tilbringe en dag på Dyrehavsbakken. Her skildres både Bakkens gøgl og de unge elskende, der til sidst søger ro i skoven under en gammel eg.
I 1823 skrev han nationalsangen ”Der er et yndigt land”, der står med brede bøge og bugter sig i bakke, dal nær salten østerstrand, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. Man mener, han har fundet inspirationen til den i Dyrehaven, selv om bl.a. Langeland og Østfalster påberåber sig også at være kilde til de berømte linjer.
I sine erindringer skriver Oehlenschläger om sin barndom, at han og hans familie hver sommer tog på udflugt til Dyrehaven, hvor de skar deres navne i en tyk bøg. Desværre er ”Oehlenschlägers bøg” død af alderdom.
Adam Oehlenschläger er om nogen eksponent for Guldalderen i dansk kunst- og kulturliv i første halvdel af 1800-tallet. Den omfattede også malere som C.W. Eckersberg og P.C. Skovgaard , der er blandt de mange, der har skildret den uberørte natur og livet i Dyrehaven.
Digtere og malere
Betegnelsen Dyrehavemalere er ikke udelukkende pænt ment, for der er malet rigtig mange samlebåndsbilleder af brølende kronhjorte, knortede egetræer og af Peter Lieps Hus, men også store kunstnere som David Monies, Paul Fischer og Theodor Philipsen og i vor tid Niels Strøbek og især Jeppe Eisner er inspireret af Dyrehaven og Bakken.
Digtere som Ambrosius Stub, Ludvig Holberg, Christian Winther, H.C. Andersen, Johannes V. Jensen, H.C. Branner og Knud Sønderby har skrevet om dette nationale naturområde.
Dårlig anmeldelse førte til duel
I februar 1900 blev der udkæmpet en duel på pistoler i Dyrehaven mellem Politikens teateranmelder og senere redaktør Edvard Brandes og skuespilleren Robert Schyberg. Denne havde slået Brandes i ansigtet på åben gade på grund af en dårlig anmeldelse. Teateranmelderen udfordrede ham derfor til duel.
Duellanterne og deres sekundanter mødtes den 10. om morgenen og affyrede hver to skud. Ingen ramte, men da det var forbudt at duellere, kom de begge 14 dage i fængsel.
Edvard Brandes' bror, litteraten Georg Brandes, der døde i 1927, fik sin aske spredt ved Slesvigske Sten i Dyrehaven.
Kongeligt teater i Ulvedalene
I 1910 begyndte Det Kongelige Teater at sætte store friluftsforestillinger op i Ulvedalene om sommeren. Ulvedalsteateret blev skabt af arkitekten og kunstneren J.F. Willumsen.
Traditionen med forestillinger på den udendørs scene blev afbrudt i 1949 efter opførelsen af "Der var engang" , men genoplivet i 1996, da Det Kongelige Teater besluttede at opføre stykket "Elverhøj". Siden har Ulvedalene med nogle års mellemrum lagt kulisse til en række store forestillinger fra Det Kongelige Teater.
Tidligere blev der til hver teaterproduktion etableret nye scene- og publikumsfaciliteter på området. Det var dyrt og ressourcekrævende, og entreprenørmaskiner og andet materiel sled ikke mindst på den fredede skovbund. I 2010 fik Ulvedalen faste installationer til scene- og publikumsfaciliteter.
Danmarks første fodboldkamp
Dyrehaven har traditioner for sport, der går langt tilbage.
I 1860-1910 var der galopløb på Eremitagesletten. Det var også her, at den første fodboldkamp på dansk jord blev spillet i 1897, og siden 1900 har Sportsrideklubben hvert år holdt Hubertusjagt den første søndag i november.
Fra 1896 til 1939 blev motionsløbet Fortunløbet gennemført hvert år den tredje søndag
i marts, og fra 1969 er der løbet Eremitageløb hvert år den første søndag i oktober.
Siden 1962 har spejderne den tredje hele weekend i august dystet i spøjse både på Mølleåen med opløb ved Raadvad.
Traktørstederne
Oprindeligt havde skovfogederne i Dyrehaven ret til at udskænke spiritus i deres skovfogedhuse ved portene, hvoraf mange udviklede sig til traktørsteder.
En skovfoged i Klampehus uden for Klampenborgporten brugte oven i købet den hule skovfogedeg fra 1200-tallet som bar. Det sidste traktørsted – Trepile Porthus – lukkede først i 1987.
Den dag i dag er der mange spisesteder både på Bakken og i selve Dyrehaven. Det kendteste er Peter Lieps Hus, hvor man kan have sin egen madkurv med. Andre restauranter er Kongekilden, Studenterkilden, Raadvad Kro, Fortunen, Piil & Co. og lige uden for Dyrehaven bl.a. Den Gule Cottage, Den Røde Cottage og Strandmøllekroen.
Dansk industris vugge
Mølleådalen er kaldt dansk industris vugge, og tre af de ni møller langs Mølleåen ligger i Jægersborg Dyrehave. Det er Stampen, Raadvad og Strandmøllen.
Det eneste, der i dag er tilbage af den oprindelige Stampemølle er broen, der fører over Mølleåen. Bygningen, som ligger der nu, er en stampemølle fra Himmerland, som Nationalmuseet flyttede til stedet i 1970'erne. Men siden 1200-tallet har der ved Stampedam ligget en mølle, der først malede korn, siden valkede klæde – dvs. hærdede ulden ved at filte den.
Raadvad Mølle er fra 1600-tallet og er især kendt for sine knive, men der er også blevet fremstillet håndvåben, landbrugsredskaber og krudt samt valket klæde på møllen. Der blev faktisk bygget en hel by til de ansatte omkring den.
I 1973 blev produktionen indstillet, og Nationalmuseet overtog stedet, der siden 1986 har været drevet af en selvejende institution til bevarelse af gamle nordiske håndværk. Raadvad Mølle har fået Europa Nostra-prisen for bevarelse af gamle bygninger.
Strandmøllen er den sidste inden Mølleåens udløb i Øresund. Den blev i 1599 Danmarks første papirfabrik og fungerede som sådan i 250 år. I dag er der en moderne virksomhed i møllen, Strandmøllen Industrigas A/S.