Fjordmarken og Vigelsø

Beskrivelse

Områdeplanen dækker Vigelsø og Fjordmarken.

I december 1990 købte Miljøministeriet Vigelsø, der er den største ø i Odense Fjord, for ved natur­genopretning og skovtilplantning at forbedre mulighederne for såvel fjordens dyre- og plan­teliv som befolk­ningens friluftsli­v. Vigelsø blev erhvervet med støtte fra Dansk Naturfredningsforening. Øen ligger ud for Klintebjerg i Nordfyns Kommune.

Fjordmarken blev købt af Fyns Amt i 1996, og overdraget til Naturstyrelsen ved Kommunalreformen i 2007. Arealet ligger ca. 3 km nordøst for Otterup.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

På Vigelsø prioriteres naturinteresserne, idet øen fungerer som en vigtig fuglelokalitet for raste- og vadefugle. Naturtypen strandeng var før stormen Bodil i 2013 fremherskende på sydøen og fungerede som rasteplads for vade- og andefugle. Et dige og en pumpe havde hidtil sikret strandengen, men stormen slog i 2013 hul i diget, således at strandengen blev oversvømmet. Strandengen er en del af udpegningsgrundlaget for Natura2000 området. Reparation af diget er meget bekosteligt; derfor undersøges alternative muligheder for områdets naturmæssige tilstand i fremtiden.

På nordøen skaber skovområdet levested for rådyr og småfugle. Rovfugle som tårnfalk, spurvehøg, musvåge, vandrefalk og havørn er hyppige gæster på Vigelsø. Friluftslivet er også prioriteret og understøttes gennem naturskole, samt tilbud til lokale der kommer til øen enten i båd eller kajak.

Målsætning for Fjordmarken er at sikre arealerne som ynglefuglelokalitet, samt bevare og beskytte arealerne med rigkær og overdrev. På arealerne findes et væld af forskellige fuglearter som b.la. rørhøg og rørdrum, skægmejse og vandrikse i rørsumpområderne. På strandenge, øer og holme findes b.la. klyde, splitterne, havterne og fjordterne. Arealerne er derudover et af Fyns vigtigste raste- og fourageringsområder for vandfugle som sangsvane, knopsvane, toppet skallesluger og blishøne. Fjordmarken har desuden en god bestand af rørsanger og rørspurv.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

På Vigelsø foretages en hydrologisk undersøgelse af mulighederne for at sikre dele af det ødelagte dige som fremtidige fugleøer. Andre løsninger, som alternativ til det oversvømmede strandengsareal, undersøges og gennemføres om muligt i planperioden.

Det planlægges at udsætte strandtudse på Vigelsø. Inden skal der dog etableres en række vandhuller samt ske en forbedring af allerede eksisterende vandhuller.

Den invasive art japansk pileurt findes et enkelt sted ved naturskolen på Vigelsø. Denne vil i planperioden blive bekæmpet.

I den nordlige del af Vigelsø findes et areal med rynket rose, som ligeledes er en invasiv art. I planperioden forsøges at mindske omfanget af rynket rose ved at arealet slås.

I planperioden er der mulighed for opsætning af shelters på den nordlige del af Vigelsø for at udbygge den primitive overnatningsplads.

Et supplerende madpakkehus kan evt. opføres ved udstillingen i Fodermesterhuset på Vigelsø.

I planperioden bør fugletårnet på Vigelsø renoveres.

I Fjordmarken bestilles i planperioden en hydrologisk undersøgelse for vandstandshævning på dele af arealet. Målet er på sigt at den nuværende vandflade øges, så der sker en forbedring af de hydrologiske forhold.

Der vil i driftsplanperioden afsøges muligheder for at opstille et fugletårn i Fjordmarken.

På Fjordmarken vil der i driftsplanperioden blive bekæmpet kæmpe bjørneklo.

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

På Vigelsø skal de åbne arealer ml. skovene fortsat holdes åbent. Derudover er der ingen planlagte tiltag i planperioden.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Vigelsø er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Skoven på Vigelsø består hovedsageligt at egebevoksninger og derfor udlægges skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. Arealerne med eg anvendes som frøplantage og skovdriften tilrettelægges herefter. Pga. store fragtomkostninger til og fra øen bruges skoven ikke til vedproduktion. Det kan overvejes på sigt, om skoven skal udvikle sig til græsningsskov.

Der er ikke skov på Fjordmarken.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Diget på Vigelsø blev hårdt ramt i stormen i 2013, hvor der skete brud på diget. En række vadefugle er afhængige af de forhold som diget skaber i form af strandeng og lavvandet kystlagune, men det er meget dyrt og vanskeligt at genetablere diget. Der undersøges flere forskellige muligheder for områdets naturmæssige egenskaber i fremtiden.

Det planlægges at udsætte strandtudse, som er en rødliste art, på øen i planperioden. Inden skal der dog etableres en række vandhuller samt forbedring af allerede eksisterende vandhuller.

Den invasive art japansk pileurt findes et enkelt sted ved naturskolen på Vigelsø. I planperioden vil pileurten blive bekæmpet.

I den nordlige del af øen findes et areal med rynket rose, som ligeledes er en invasiv art. I planperioden forsøges at mindske omfanget af rynket rose ved at arealet slås. Et mindre succesionsområde ved roden af Østerhoved vil indlemmes i græsningen på Øen.

I Fjordmarken bestilles i planperioden en hydrologisk undersøgelse for vandstandshævning på dele af arealet. Målet er på længere sigt at den nuværende vandflade øges, så der sker en forbedring af de hydrologiske forhold, som vil være til gavn for rørhøg, rørdrum og andre rørskovsarter. Der vil i driftsplanperioden blive bekæmpet kæmpe-bjørneklo på arealet.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen plejetiltag for kulturmiljøet i planperioden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

På Vigelsø udlægges en facilitetszone omkring naturskolen og udstillingen i Fodermesterhuset. Derudover udlægges facilitetszone omkring bålplads og primitiv lejrplads. Syd for naturskolen ned mod reservatet udlægges stillezone af hensyn til fuglelivet. Resten udlægges med friluftszone.

I planperioden er der mulighed for opsætning af shelters på den nordlige del for at udbygge den primitive overnatningsplads.

Et supplerende madpakkehus kan evt. opføres ved udstillingen i Fodermesterhuset.

I planperioden bør fugletårnet på Vigelsø renoveres.

Fjordmarken udlægges med stillezone, dog med en mindre facilitetszone omkring p-plads ved pumpestation.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden er dels moræneler på nordenden af Vigelsø, dels fjordbund med enkelte partier af postglacialt saltvandsler i den inddæmmede del. Dele af nordøen oversvømmes ved ekstremhøjvande. Det meste af Fjordmarken er inddæmmet fjordbund med partier af postglacialt saltvandsler og postglacialt saltvandssand.

2.2 Landskab

Odense Fjord blev dannet under sidste istid som en smeltevandsslette. Den oprindelige fjord strakte sig langt mod vest, men alle de lavvandede dele mod vest er blevet inddiget, afvandet og opdyrket. Vigelsø var tidligere en ca. 66 ha stor moræneø, der bestod af 3 lave bakkedrag i indsnævringen imellem den indre og ydre del af Oden­se Fjord. Mod sydvest var øen omgivet af en et meget lavvan­det områ­de, der nåede ud til de to småøer Lille Ægholm og Store Ægholm. Dette lavvandede område ud til de to småøer blev inddæmmet i 1873, hvor­ved øens areal blev fordoblet til 132 ha. Den er meget flad med det højeste punkt på øen Østerhoved kun 6 meter over havet. I fjordens nordvestlige ende findes den inddæmmede Fjordmarken.

2.3 Skoven

Al plantet eg på Vigelsø er af proveniensen Haderslev Midtskov, F286. Grundet den isolerede beliggenhed i forhold til øvrige frøkilder kan egebevoksningen på Vigelsø med fordel drives til frøavl. Selvom Vigelsø er en moræneø oversvømmes dele af arealerne ved ekstremhøjvande, og egen er som mest salttålende danske træart et naturligt valg. Det er vanskelligt at tranportere maskiner og produkter til og fra Vigelsø. Derfor vil skoven ikke kunne drives med vedproduktion for øje, men dels som lysåben frøplantage, dels som naturskov.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Vigelsø har udviklet sig fra en ren landbrugsø til at være en naturperle. De vidtstrakte lave arealer i inddæmningen rummer fine strandenge og er vigtige yngle- og rastområder for masser af vadefugle, gæs og ænder. Af vigtige arter kan nævnes klyder samt splitterne, havterne og fjordterne. Desuden slår et stort antal rastende hjejler sig ned på øen hvert år. I efteråret 2013 slog en storm hul i diget mod vest og strandengene blev sat under vand.Skovene på Nordøen er vokset til og giver levesteder for rådyr og småfugle. Rovfugle som tårnfalk, spurvehøg, musvåge, vandrefalk og havørn er hyppige gæster på Vigelsø.

Der er udfordringer med digerne på Sydøen, men naturen på Vigelsø er generelt i en gunstig udvikling.

Fjordmarken indeholder store rørsumpområder med rørhøg og rørdrum, skægmejse og vandrikse, og rigkærsarealer, der afgræsses. Strandenge, øer og holme er meget vigtige yngleområder for klyde, splitterne, havterne og fjordterne. Disse arter fouragerer i de lavvandede fjordområder og lagunesøer, som samtidig er et af Fyns vigtigste raste- og fourageringsområder for vandfugle

som sangsvane, knopsvane, toppet skallesluger og blishøne. Fjordmarken har desuden en god bestand af rørsanger og rørspurv, Odense Fjord er desuden ynglested for havørn og et vigtigt fourageringsområde for hjejle og lille kobbersneppe.

Svampearter som Grøngul rødblad og spidspuklet vokshat findes på Fjordmarken. Førstnævnte er på rødlisten som ” næsten truet”.

2.5 Kulturmiljø

Vigelsø rummer ikke synlige spor fra de tidligste beboelser, men fund viser, at der har boet folk på øen fra de tidligste tider.

Det inddæmmede område blev fra starten i 1873 og frem til 1939 afvandet med en vand­snegl drevet af en vindmølle. Området henlå som græseng med afvandings- grøfter. I perioden 1939 til 1968 blev udnyttelsen stadig mere intensiv. Arealerne blev detaildrænet, der kom en dieseldrevet pumpe og grøfter­ne blev rørlagt. I 1968 blev der opført en ny pum­pestation forsynet med vekselstrøm fra fastlandet. Arealudnyttelsen skiftede gradvist, og fra 1976 blev næsten hele øen drevet med sædskifteafgrøder.

Hovedbygningen er opført i 1907, til gården hørte endvidere en 4-længet avlsgård, hvoraf hestestalden stod tilbage da Miljøministeriet overtog øen.

Vigelsø var beboet frem til 1974.

Fjordmarken er et af mange inddæmmede områder ved Odense Fjord. Området blev inddæmmet i 1818. I 1870 blev der etableret en landkanal og Fjordmarken blev endnu mere tør. I 1960’erne blev området drænet og de sidste rester af en lavvandet sø forsvandt. I 1997 købte Fyns Amt Fjordmarken og hævede vandstanden en smule. Det betyder, at der står vand i rørskoven i det tidlige forår, men hen i maj er vandet borte igen.

2.6 Friluftsliv

Vigelsø besøges overvejende af organiserede grupper, idet det kræver en smule planlægning at komme til øen, hvis man ikke selv sejler.

Til Vigelsø kommer man fra Klintebjerg Havn, hvorfra Odense kommune har etableret sejlads. Dels efter bestilling, dels efter sejlplan.

Odense, Nordfyn og Kerteminde kommuner har etableret ”Odense Fjords Naturskole – Vigelsø” i den tidligere hovedbygning.

Der er af hensyn til fuglelivet adgangsforbud på sydøen – til gengæld er nordøen ”indrettet” så der er muligheder for at øen kan rumme mange gæster på én gang: der er plantet skov og den er velforsynet med grønne spor man kan gå på.

Øens store attraktion er dog fuglelivet, der kan iagttages fra sydøens fugletårn eller Gåsebadets fugleskjul.

I øens tidligere Fodermesterhus opført 1877, er indrettet en offentlig tilgængelig udstilling, og der er desuden møde- og opholdsfaciliteter i huset.

Fjordmarken besøges overvejende at fugleinteresserede mennesker.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Vigelsø og Fjordmarken er en del af Natura 2000 område nr.110 Odense Fjord på 4136 ha, hvoraf de 912 ha er land. Området er omfattet af EU’s Natura 2000 direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne).

For alle områder er der udarbejdet Natura 2000 planer, som skal prioritere den nødvendige indsats der skal til for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter.

På den baggrund er der udarbejdet plejeplaner for Naturstyrelsens områder, som følger op på N 2000 planens prioriterede indsatser. Plejeplanen skal senest være gennemført med udgangen af år 2015, dog 2021 for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Plejeplanen for N110 Odense Fjord vedrører Naturstyrelsens arealer på 200 ha, som primært består af strandenge ved Vigelsø og strandenge med rigkærspartier ved Fjordmarken. Strandenge, øer og holme er meget vigtige yngleområder for klyde, splitterne, havterne og fjordterne.

Målet for lysåbne naturtyper og arter ved Odense Fjord er i denne planperiode at der er eller bliver iværksat løbende pleje ved græsningsdrift på strandeng og rigkær. I Fjordmarken er der potentielle arealer for udvikling af rigkær, som via enkeltstående som rydning af opvækst og forbedret hydrologi søges udviklet til ny habitatnatur.

Specifikt af hensyn til rørhøg og klyde gennemføres særlig udformning af arealplejen på Vigelsø og i Fjordmarken, hvor der sikres arealer med vanddækket rørsump med egnede redemuligheder for rørhøg og egnede ynglesteder for klyde med høj vandstand på holme og i lagunesøer.

Desuden er der fokus på at begrænse prædation i klydens yngleområder på Vigelsø. Der er eller bliver iværksat foranstaltninger, som sikrer egnet vandstand og afgræsning med henblik på udvidelse af potentielle levesteder for klyde i Fjordmarken.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 /§ 28 områder

På Vigelsø er der på Sydøen og langs kysten store områder med § 3 strandeng, der er flere mindre § 3 vandhuller og midt på Nordøen er der et § 3 overdrev.

På Fjordmarken er der store arealer med § 3 strandeng og § 3 sø. Flere steder er der også fine rigkærslokaliteter.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ingen regionale eller kommunale planer for arealerne.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Fjordmarken og Vigelsø er ikke fredet. Vigelsø er den del af vildtreservatet Odense Fjord.

Der er adgangsforbud hele året på sydøen samt forbud mod jagt på vandfugle på hele øen.

3.5 Drikkevandsinteresser

Fjordmarken og Vigelsø ligger i et område med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Egebevoksningen på Vigelsø er kåret.