Skindbjerg Lund Skov

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Skindbjerglund.

Skindbjerglund ligger fem km nordøst for Rold Skov-komplekset er en relativt kompakt samlet skovenhed med et meget lille islæt af åbne arealer. Skoven ligger på kanten af Lindenborg Ådal omkring en erosionsdal i den sydlige dalside. Terrænet er derfor meget kuperet, men hælder generelt mod nord.

Størsteparten af Skindbjerglund blev erhvervet af staten i 1929 fra grevskabet Lindenborg. Området er overvejende skovbevokset og domineres af eg. Skindbjerglund er en del af et større Natura 2000-område og den nordlige del er fredet egeskov. Den gamle egeskov i Skindbjerglund er en af de få overlevende egeskove i Himmerland, som har været bevaret som egeskov gennem tiderne.
Der er senere erhvervet et mindre areal i den nordlige del af skoven ned mod ådalen. Arealet er erhvervet som arrondering af området og med henblik på at udvikle en glidende overgang i områdets naturværdier ved at skabe en sammenhæng fra de lavere engarealer i ådalen op ad skrænterne med udvikling af kommende overdrev og videre ind i egeskoven. Som et kuriosum kan det næves, at Lindenborg i 1929 både ejede skoven og den ejendom som Naturstyrelsen senere har købt til arrondering. Landbrugsjorden blev imidlertid skilt fra og solgt særskilt og skoven blev erhvervet af staten. Men nu er det hele samlet igen 80 år senere.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Hele skoven er – på grund af de gamle egebevoksninger udlagt som henholdsvis plukhugstdrift og urørt skov før 1994 i medfør af naturskovsstrategien. Der findes således en ældre fredet egebevoksning med høj bevaringsværdi på 5 ha som urørt skov og dertil yderligere en række egebevoksninger af høj alder. Det kuperede landskab og den lange skovkontinuitet gør at området er biodiversitetsmæssigt meget værdifuldt. På den baggrund prioriteres natur- og landskabsplejen højt med mål om udvikling af en lysåben græsningsnaturskov, der understreger det kuperede landskab. Skovdriften er ekstensiv med fokus på udvikling af naturskoven. Friluftslivet er ikke prioriteret hverken i form af eksisterende faciliteter eller udvikling heraf. Skoven giver i stedet mulighed for den stille skovoplevelse i sin fulde udstrækning.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og tiltag som kan gennemføres i løbet af planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

De ældre bøgebevoksninger skal på meget langt sigt søges konverteret til egeskov. I løbet af de førte 5-6 år af planperioden igangsættes konvertering af en ældre bøgebevoksning (afdeling 330b). Konverteringen kan ske som et led i overgangen til ege-græsningsskov, hvor opvækst af eg fremmes på bekostning af bøg og ær.

En mindre bevoksning med lærk (afdeling 335b) konverteres til egeblandingsskov i løbet af de første 5-6 år af planperioden.

Hvis der bliver økonomisk mulighed herfor igangsættes også plejeforanstaltninger i den fredede egebevoksning i afdeling 329a i form af borthugst af bøg og ær.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen, at de skovbevoksede arealer skal bestå af egeblandingsskov for hele skoven. De eksisterende lysåbne naturarealer bevares, og udviklingen mod overdrev af de tidligere juletræsarealer fortsættes.

I forhold til det eksisterede landskabsbillede betyder det, at de eksisterende lysåbne naturarealer sikres og holdes fri for uønsket opvækst idet en glidende overgang mellem skov og overdrev ønskes udviklet. De skovbevoksede arealer udvikles til løvskov med en høj andel af eg. En lysåben egeskov vil ligeledes bidrage til at fremhæve det kuperede landskab. Overgangene mellem lysåbne arealer og skovbevoksninger gøres mere flydende gennem pleje af både indre og ydre skovbryn.

Som led i ovenstående målsætning konverteres nåletræ, primært lærk i afdeling 335b i løbet af de første 5-6 år af planperioden til blandet løvskov.

Sletten i afdeling 335d udvikles på sigt til overdrev med enkeltstående fuldkronede egetræer.

1.3 Naturnær skovdrift

Det er målsætningen med skovdriften i Skindbjerglund at fremme overvejende egeblandskov. Målsætningen fremmes via pleje og skovgræsning.

Skoven er i sin helhed udlagt efter Naturskovsstrategien til at skulle konverteres til egeplukhugstskov, bortset fra den fredede bevoksning, der er udpeget som urørt skov. Det er imidlertid ved en planændring i løbet af sidste planperioden prioriteret højere at få indført græsning i skoven, særligt i den urørte del – bl.a. for at kontrollere ær-opvæksten, hvilket udelukker plukhugstdrift, idet opvækst af ær vil blive et problem i bunkerne af efterladt kvas efter skovning, hvor dyrene ikke kan komme til. Plukhugstdrift erstattes i denne driftsplan fremadrettet med græsningsskov i hele skoven i medfør af naturskovsstrategien.

Der er med Natura 2000-planen for området udpeget partier med habitatskovnaturtyperne Bøg på muldbund og Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, hvilket er delvist i modstrid med ønsket om, at hele skoven ønskes konverteret til ege-blandskov på sigt. De udpegede bøgebevoksninger drives fortsat som sådanne frem mod næste revision af udpegningsgrundlaget for skovnaturtyperne i 2020. Hvis det viser sig, at der inden for samme region kan udpeges et tilsvarende nyt areal med habitatskovnaturtypen Bøg på muldbund, kan udpegningen i Skindbjerglund udgå. Jævnfør ovenstående fastholdes de nuværende skovudviklingstyper indtil videre for Skindbjerglund.

Egeskoven i afdeling 329 er udlagt til urørt skov i henhold til Naturskovsstrategien og fredet. Derfor fastholdes skovudviklingstypen urørt skov i den fredede afdeling indtil videre, men overgår til græsningsskov ved næste revision af Naturstyrelsens arealer udlagt under naturskovsstrategien.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper fremgår af kortet.

Egeskoven (afdeling 329) skal principielt være urørt (inklusive hassel, asp, pil m.v.), men uønskede arter af nåletræ og ær må fjernes i henhold til fredningen. Der er endvidere givet dispensation til afgræsning i afdelingen, som fortsættes i planperioden. 

Hvis egeskoven skal udvikles i den øvrige del af skoven, skal fremkomsten af ær løbende begrænses mest muligt og bøge og nåletræsarealer skal ved modenhed konverteres til eg. Konvertering skal så vidt muligt ske ved naturforyngelse under hegn og gerne over en lang periode, hvor der græsses. Plantning af dansk eg (helst lokalt) kan bruges, såfremt naturforyngelse mislykkes. Der foretages ikke hugst i de ældre egebevoksninger, men der er enkelte partier med yngre eg, som stadig fordrer tynding for at udvikle store sunde fuldkronede træer.

Der gennemføres skovtypebevarende pleje i løbet af planperioden ved fjernelse af en meget om fattende opvækst af ær i egekulturer fra henholdsvis 2001 og 2004 i afdeling 332e og 330g, der er udlagt som egeblandskov.

Bevoksningen med hugstmoden lærk i afdeling 335b konverteres i løbet af de første 5-6 år af planperioden til egeblandingsskov.

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at opnå gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag samt opfylde fredningsbestemmelserne. Der prioriteres udvikling af naturskov med græsning med henblik på højt biodiversitetsindhold.

Græsning på såvel de lysåbne naturarealer som i skoven prioriteres højt som middel til at opnå den ønskede tilstand. Der vil ske en langsigtet konvertering af de eksisterende traditionelt drevne bevoksninger til arealer drevet i naturnær drift med græsning, så der kan udvikles store fuldkronede sunde og længelevende egetræer på alle skovens arealer. Egeandelen øges i planperioden og såfremt det kan lade sig gøre udbygges græsningen i skoven.

Konkret igangsættes konvertering af afdeling 330b, der er bøg fra 1901. Der laves i sammenhæng hermed en plejekampagne mod opvækst af ær, der kan flises i afdelingerne 332e og 330g.

Der er opnået dispensation fra Fredningsnævnet til pleje af egebevoksningen i afdeling 329a ved at fjerne bøgetræer, der truer med at skygge for de gamle egetræer.  Hvis der opstår økonomisk mulighed herfor foretages ringning og fjernelse af nedfaldne grene, da almindelig skovning efterlader en del kvas som vanskeliggør græsning og dermed begunstiger fremspiring af bøgetræer.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Skoven ligger uden for alfarvej for enden af en blind vej og er kun meget lidt besøgt. Her er der mulighed for en stille skovtur i egeskoven. Hele området er udlagt som stillezone.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Skindbjerglund ligger omkring en erosionsdal i den sydlige dalside i Lindenborg Ådal. Undergrunden ved Skindbjerglund består øverst af få meter sandet moræneaflejring, som går over i næsten 50 meter dybe sandede og grusede smeltevandsaflejringer. Under istidslagene findes skrivekridt, som i ådalens bund ligger få meter under terræn.

2.2 Landskab

Landskabet er præget af nærheden til Lindenborg Ådal mod nord. Mod øst og sydøst grænser skoven op til privat ejede skovarealer, mens den er omgivet af landbrugsjord mod syd og vest.

2.3 Skoven

Skoven – som også er habitatområde - rummer dels en række meget gamle naturrige egetræsbevoksninger, hvoraf den største bevoksning oven i købet er fredet. Skoven er i sin helhed udlagt efter Naturskovsstrategien. De gamle ege er registreret som ege-habitatsskovnaturtypen 9160 Ege-blandskov på mere eller mindre rig bund. Dertil er der udpeget partier med habitatskovnaturtypen 9130 Bøg på muld.

Skindbjerglund har været skovbevokset gennem generationer, og jordbunden er velegnet til skovdrift. Bøg vokser rigtigt godt i Skindbjerglund. Bøgen opnår god kvalitet og trivsel og tilvæksten er høj. Terrænet giver udfordringer i skovdriften. Skoven er vildtrig og etablering af eg skal ske under hegn. Der foretages græsning i hele skoven.

2.4 Natur

Hele skoven er udlagt som naturskov. Området rummer kun nogle få lysåbne naturområder. Der er en lille sø i afdeling 330f. Derudover er der også to mindre engarealer, der ligger ned mod Lindenborg Å. Et tidligere pyntegrønt areal i afdeling 335d er konverteret til slette som græsses med henblik på udvikling til overdrev. En del af de fremspirende ege på arealet bevares og udvikles mod storkronede enkelttræer.

Den primære naturplejeindsats består i græsning både i skoven og på de lysåbne arealer. Hele området på nær den vestlige del af afdeling 330 er græsningsskov. I skoven er der fokus på at minimere opvækst af ær gennem græsningen. 

Området er ynglested for hvepsevåge og der forekommer rød glente i området. Der er etableret ”redekasser” til eghjort i den gamle egeskov, til forberedelse af et eventuelt, kommende udsætningsprojekt.

2.5 Kulturmiljø

Der er et indre skovlovsdige.

2.6 Friluftsliv

Adgangen til skoven sker fra syd ved parkeringspladsen i afdeling 333c. Skindbjerglund er helt uden andre faciliteter.   

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Skindbjerglund er en del af Natura 2000-område nr.18 ”Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø”. På arealet er registreret naturtyperne 9130 Bøg på muld, 9160 Egeblandskov og 7140 Hængesæk.

Se Natura 2000-planen her

Se Natura 2000-plejeplanen her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især arealer med § 3 eng. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Det fremgår af Rebild Kommunes kommuneplan, at der i landsbyen Skindbjerg kan ske nybyggeri til boligformål i mindre omfang, men at etablering af nye boliger skal ske inden for landsbyafgrænsningen og med respekt for de naturgivne udpegninger i området.

Skovrejsning er uønsket i et omkring 600-700 meter bredt bælte omkring Lindenborg Å.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Urskoven af eg nord i den nordlige del af Skindbjerglund skov (afdeling 329) er omfattet af fredningen ”Skindbjerglund” reg.nr. 02138.00, OFN-kendelse af 15. januar 1955. Det er en arealfredning, der har til formål at bevare egebevoksningen og holde denne uden for forstlig behandling. Fredningen indeholder en plejeforpligtelse, der omfatter en fjernelse af visse uønskede træarter.

Se fredningskendelsen ”Skindbjerglund” (reg. nr.: 02138.00) her

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er almindelige drikkevandsinteresser i området.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke i Region Nordjyllands forslag til Råstofplan 2016 angivet råstofindvindingsplaner for området.

3.7 Naturskovsstrategien

Skindbjerglund er omfattet af Naturskovsstrategien i sin helhed, på nær arealerne 335d, som er erhvervet senere. Hele skoven er oprindeligt udlagt til plukhugst på nær afdeling 329a, som er fredet egeskov. Hele Skindbjerglund er nu udlagt til græsningsskov. Den urørte afdeling 329a er også en del af græsningen. De nuværende udpegninger i henhold til Naturskovsstrategien er sammenfattet i nedenstående skema. Arealer udlagt til plukhugst er ikke medtaget i nedenstående oversigt, da denne driftsform er en del af den naturnære skovdrift. Omfanget af arealer udlagt til plukhugst i henhold til Naturskovsstrategien fremgår af kortet over særlig beskyttet skov i afsnit 2.4.