Vestsalling, sø- og vådområder

Beskrivelse
Denne områdeplan omfatter Spøttrup Sø, Geddal Strandenge, Grynderup Sø og to små arealer ved Durup.

Grynderup Sø er beliggende på Nordsalling. Området ligger ca. tre kilometer nordøst for Glyngøre og strækker sig ca. fire kilometer mod nord næsten helt ud til Sallingsund. De to andre områder er beliggende i Vestsalling. Geddal Strandenge ligger ca. 10 kilometer nordvest for Vinderup, lige syd for Sønder Lem Vig og ud til Venø bugt. Spøttrup Sø ligger et par kilometer vest for Rødding og kun et par hundrede meter fra Kås Bredning.

De tre området har det til fælles, at der er tale om kystnære, lysåbne naturområder. Arealanvendelsen og karakteren af arealerne har skiftet flere gange siden midten af 1800-tallet. Først ved inddigning og afvanding til landbrugsformål og senest ved genopretning til naturområder og vådområde henblik på at sænke udledningen af kvælstof til Limfjorden. Der har været stort fokus på at udbygge de rekreative muligheder i forbindelse med naturgenopretningen af områderne. Spøttrup Sø og Geddal Strandenge er således opstået efter naturgenopretning i henholdsvis 1994 og 1992 og genskabelsen af Grynderup Sø og omkringliggende våde enge blev afsluttet i 2013. Projektet omfattede 410 ha, heraf er ca. 80 ha. ejet af staten med henblik på at sikre adgang og oplevelsesmuligheder, bl.a. via en sti omkring den nordligste del af søen. De statslige arealer er primært beliggende i den nordlige del mod Limfjorden. Mod syd ligger et mindre opholdsareal med et fugletårn og forbindelse til trampestien rundt om søen og naturstien mellem Glyngøre og Durup.

Områderne ved Grynderup og Spøttrup Sø er domineret af søerne, engarealerne og de omkringliggende landbrugsarealer. Strandengene ved Geddal ligger i niveau med havet og udgør et stort fladt strandengsområde med saltvandssøer, strandeng og rørsump. Strandengene afgrænses af en stejl skrænt og nord herfor af et dige ind mod Geddal. Øst herfor hører enkelte slettearealer til området. Dertil kommer et areal mod nord med strandeng og rørskov.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

1.Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

De tre områder er alle etableret med henblik på at forbedre vandmiljøet og øge naturindholdet blandt andet ved etablering af yngle- og levesteder for dyr og planter med særlig fokus på fuglelivet, herunder vade- og svømmefugle og rørsumpfugle, Grynderup Sø og Spøttrup Sø er tillige retableret med henblik på at reducere tilførslen af kvælstof til Limfjorden. Der er desuden fokus på at sikre befolkningens mulighed for at opleve de særlige natur- og landskabsværdier som de pågældende kyst- og sølandskaber rummer. Ved Geddal Strandenge er det desuden det overordnede mål, at naturplejen bidrager til at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Arealerne indgår også i den særlige indsats for truede engfugle, her især engryle og brushane, og forvaltningen skal ses i forlængelse af handlingsplanen for truede engfugle fra 2005.

På den baggrund prioriteres naturplejen af de lysåbne arealer; våd eng, mose og atlanterhavsstrandeng højt i samspil med friluftsliv og landskab.

Ved Spøttrup Sø prioriteres desuden samspillet med det kulturhistoriske miljø som Spøttrup Sø og -enge udgår sammen med Spøttrup Borg, der ligger nabo til søen.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Ved Spøttrup Sø udvides græsningsarealet i (afdeling 470) ved delvis rydning af en mindre træholm med nordmandsgran og asp. Egetræerne i træholme bevares og inddrages i græsningen og udvikles på sigt udvikles til et mindre egekrat med græsningsskov.

For at sikre optimale ynglelokaliteter forsøges etableret partnerskaber med henblik på bekæmpelse af invasive arter (f. eks) mink og mårhund og andre prædatorer

I løbet af planperioden gennemføres nedenstående tiltag:

Naturstyrelsen ønsker dialog om helt eller delvis drift af havdiget ved Geddal Strandenge.

Kortene viser de mest markante ændringer

Kortene viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen, at bevare de eksisterende åbne kyst- og sølandskaber med spredte krat, og sikre at særlige landskabskarakteristika såsom kystskrænten ved Geddal Strandenge og det bølgende flade bakkelandskab ved Grynderup Sø fremstår synlig i sin helhed.

I forhold til det eksisterende landskabsbillede betydet det, at eksisterende krat og skovbevoksninger, der ligger i tilknytning til en række friluftsfaciliteter bevares for at yde læ og modvirke forstyrrelse af fuglelivet ved brug af faciliteterne.

Den eksisterende fordeling mellem lysåben og bevoksede arealer fastholdes med undtagelse af delvis rydning af en mindre træholm af løv- og nåletræ på den vestlige side af Spøttrup Sø (afdeling 470fg) i løbet af de første 5-6 år.

Kortene overfor viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål med skovdriften på de små skovbevoksede arealer ved Grynderup Sø og Spøttrup Sø er udvikling af løvskov og egekrat. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. Der arbejdes med to skovudviklingstyper; eg med skovfyr og græsningsskov.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper fremgår af kortet.

Ved Grynderup Sø er udlagt skovudviklingstypen eg med skovfyr på den eksisterende nåletræsbevoksning (afdeling 770c) og ved krattet ved fugletårnet i syd afdeling 775a. Bevoksning og krat udvikles på sigt til løvtræ ved at fremme de løvtræarter, der måtte indfinde sig på arealerne.

Ved Spøttrup Sø er udlagt skovudviklingstypen græsningsskov i afdeling 470j, der etableres græsning i løbet af de første 5-6 år af planperioden ved at inddrage skoven i den eksisterende græsning. Den eksisterende egebevoksnings udvikles til lysåben egekrat på sigt.

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at de statslige arealer ved Grynderup Sø skal bidrage til at forbedre biodiversiteten ved at genskabe levesteder for dyr og planter tilknyttet lysåbne naturtyper; sø, våd eng og mose i det genoprettede naturområde. Det er desuden et mål at tilbageholde kvælstof. Af hensyn til fuglelivet er det målsætningen for naturplejen, at bevare de afgræssede engarealer og arealer med rørsump, og at tilstanden af engene som minimum fastholdes, og hvor det er muligt forbedres. Engene og randzonen ud mod søen bevares som lysåbne naturarealer med en mosaik af græssede og ikke græssede arealer. Områder med sjapvand med kort vegetation på engene fastholdes. Naturplejen foretages primært ved græsning og slåning. Græsningen skal sikre gode levevilkår for ynglende og rastende vand- og svømmefugle. Med henblik på at sikre yngle- og fourageringsområder for fugle tilknyttet rørskov (blandt andet rørhøg og rørdrum) friholdes dele af rørskoven for græsning og slåning.

Målsætningen for Geddal Strandenge er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Det er målsætningen at bevare et åbent naturområde med variation mellem græsset strandeng, strandsumpe og strandsøer. Ved fortsat græsning forventes en gradvis udvikling mod mere typisk strandengsvegetation. Sommerdiget er med til at sikre ynglepladserne for områdets fugle, men det er svært at opretholde. I løbet af planperioden ønsker Naturstyrelsen en dialog om driften af havdiget med Holstebro Kommune og interessenter. Hvis der opstår økonomisk mulighed herfor ryddes skrænten ved Geddal Strandenge (afdeling 480f) for invasive arter (californisk gedeblad).

Ved Spøttrup Sø er målsætningen bevaring af sø omkranset af lysåbne eng- og moseområder. Af hensyn til fuglelivet er det målsætningen for naturplejen, at bevare de afgræssede engarealer og arealer med rørsump, og at tilstanden af engene som minimum fastholdes, og hvor det er muligt forbedres. Engene og randzonen ud mod søen bevares som lysåbne naturarealer med en mosaik af græssede og ikke græssede arealer. Områder med sjapvand med kort vegetation på engene fastholdes. Naturplejen foretages primært ved græsning og slåning. Græsningen skal sikre gode levevilkår for ynglende og rastende vand- og svømmefugle. Med henblik på at sikre yngle- og fourageringsområder for fugle tilknyttet rørskov (blandt andet rørhøg og rørdrum) friholdes rørskoven i den sydlige ende af søen for græsning og slåning. For at sikre optimale ynglelokaliteter forsøges etableret partnerskaber med henblik på bekæmpelse af invasive arter (f. eks) mink og mårhund og andre prædatorer.

I løbet af de første 5-6 år af planperioden udvides det lysåbne areal ved delvis rydning af en mindre træbevokset holm i afdeling 470fg på søens vestside. Nordmandsgran og asp fjernes, mens egetræerne bevares. Området inddrages i græsningen og enkelte egetræer i (afdeling 470j) bevares.

Den løbende pleje af de lysåbne naturarealer og søer er beskrevet i nedenstående bilag.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen registrerede fortidsminder.

1.6 Friluftsliv

Den overordnede målsætning for den friluftsmæssige benyttelse af arealerne ved Grynderup Sø, Spøttrup Sø og Geddal Strandenge er at sikre offentlighedens adgang til arealerne og muligheder for ophold samt understøtte oplevelsen af landskabet og naturen.

Ved Grynderup Sø er der på den vestlige side af søen ved landtangen udlagt én stor facilitetszone omfattende parkeringsplads ved hovedvejen, fugleskjul, handicapsti, primitiv overnatningsplads samt de arealer, der indgår i trækfærgeanlægget på begge side af søen. Arealet med fugletårn og den tilknyttede parkeringsplads i sydenden er også facilitetszone. Den øvrige del af arealerne er udlagt til friluftszone.

Ved Spøttrup Sø er der udlagt to mindre facilitetszoner ved parkeringspladsen og fugletårnet i vest. De to søbredder er derudover forbundet af en facilitetszone. På den østlige søbred i tilknytning til Spøttrup Borg omfattende Polakkassernen, er der udlagt en større facilitetszone tilknyttet Spøttrup sø- og borgområdet med henblik på en udvikling af oplevelsesmulighederne knyttet til områdets særlige natur og kulturhistorie gennem partnerskabsprojekter med Skive Kommune, Museum Salling og andre lokale aktører. De øvrige arealer er friluftszone.

På skrænten over strandenge ved Geddal er fugletårnet og parkeringspladsen forbundet i én samlet facilitetszone, der giver mulighed for eventuelt at flytte fugletårnet ved en eventuel renovering af tårnet. Strandengene i afdeling 480 er ikke omfattet af Naturstyrelsens zonering for friluftslivet, da der er lukket for offentlighedens adgang i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 27, stk. 1.  De øvrige arealer herunder strandenge i afdeling 481 er udlagt som friluftszone.

Korteen viser planen for inddeling af arealerne i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden på strandengene ved Geddal er havaflejringer af sand og skaller, skrænten er moræneler og de østlige arealer er smeltevandssand og -grus.

Ved Spøttrup Sø er jordbunden mod syd domineret af moræneler. Mod nord består jordbunden overvejende af havaflejringer af sand og skaller.

Jordbunden ved Grynderup er tørvejord på de lave arealer og bakkerne rundt om søen er sandet.

2.2 Landskab

Vestsalling er præget af store landbrug og små bysamfund. Kystområderne og ådalene, hvori de pågældende arealer er beliggende rummer Vestsallings væsentligste natur- og landskabsværdier. I Nordsalling veksler lavtliggende tørvejordsletter med storformede, udjævnede morænebakker.

GeddalStrandenge ligger i niveau med havet. Mod sydøst afgrænses strandengene først af en litorinaskrænt og længere mod nord af et dige ind mod Geddal.

Terrænet vest for Spøttrup Sø er fladt og kun omkring fem meter over havet, mens det mod øst stiger jævnt ind mod Rødding. Midt for søens østlige kant ligger Spøttrup Borg, der er en intakt middelalderborg med tilhørende voldgrave. Borgen fungerer som museum og er turistattraktion på egnen. 

Grynderup Sø ligger på en tidligere tørveslette omgivet af udjævnede morænebakker. Det omgivende landskab er primært landbrugsarealer, men der er kun få kilometer til Glyngøre.

2.3 Skoven

Der er kun nogle ganske få ekstensivt drevne skov- og kratbevoksninger på arealerne. Ved Grynderup Sø er der en bevoksning med sitkagran på tangen, der giver læ til den bagvedliggende lejrplads Ved fugletårnet i syd er der en mindre bevoksning, der primært slører tårnet og bidrager til at besøgende ikke forstyrre fuglelivet ved søen, når de bevæger sig til og fra tårnet.

Ved Geddal Strandenge er der et mindre krat langs skrænten og omkring fugletårnet og parkeringspladsen.

Ved for Spøttrup Sø ligger en mindre træholm bestående af en blanding af løvtræ og nåletræ.

2.4 Natur

Geddal Strandenge er ét stort beskyttet naturområde, hvor der udover selve engarealerne er strandbred, strandsump og strandsø. Da området tidligere har været afvandet bærer vegetationen stadig præg af dyrkning. Arealet udgør et vigtigt rasteområde for vandfugle og der kan i forbindelse med forårs– og efterårstrækket iagttages mange fugle både antals- og artsmæssigt. Naturplejen består dels i kvæggræsning og dels i afslåning. Behovet for afslåning drejer sig primært om tagrør således kvæget kan græsse de spæde skud om foråret og for at opretholde områder med lav vegetation i overgangen mellem strandsø og strandeng af hensyn til fuglenes fouragering (kaldet ”blå bånd”). Vandstanden reguleres med et overløb og der er et havdige mod vest. Diget er dog ikke højere end at det ved storm kan overskylles. Det er primært et sommerdige, der har til formål at beskytte ynglende fugle. Området er således præget af naturlig dynamik, hvilket er med til at opretholder området lysåbent, idet naturlig tilgroning og opvækst derved begrænses. Det giver dog nogle udfordringer for den etablerede naturpleje, som er baseret på græsning. Hegn kan skylle væk i vinterstorme, som også medbringer sand og dermed ændre vilkårene for afgræsningen. Den sydlige del af havdiget er imidlertid i relativ dårlig stand.

Spøttrup Sø udgør et beskyttet naturområde bestående af søen omkranset af eng og mose. Den ligelige fordeling mellem sø og eng betyder, at området tiltrækker mange forskellige slags vandfugle. Søen er en fladvandet sø. Vandet er ret klart, og der er en rig plantevækst. Efter genopretningen er odderen set flere gange i Spøttrup Sø, og det nye vådområde bidrager til odderens muligheder for at overleve og sprede sig langs Limfjordens kyster. Floraen på de tidligere dyrkede arealer er endnu triviel. Størstedelen af eng -og mosearealerne plejes med afgræsning, suppeleret med slåning bl.a. for at opretholde områder med lav vegetation i overgangen mellem sø og strandeng af hensyn til fuglenes fouragering (kaldet blå bånd”). Undtaget herfra er arealet mellem ”Gammel kanal” og søen (afdeling 470efgj og en del af afdeling 470c), som er uplejet. Udover eng og mose indeholder dette område en malplaceret bevoksning af nordmannsgran, asp og eg. Der er potentiale for at udvide det lysåbne areal ved rydning af hele eller dele af bevoksningen og inddrage det i det eksisterende forpagtningsareal. Den sydvestlige side af søen kan derefter også indgå i slåning af bredzonen.

Grynderup Sø udgør et beskyttet naturområde bestående af søen omkranset af våd eng og mose. Hovedparten af arealerne har været dyrket indtil 2012, og vegetationen er derfor kun i sit spæde stadie på vej fra omdriftsareal til naturareal. Arealet nord for søen udgør et ældre græsningsområde med engpræg. Fra 2013 er der etableret afgræsning på alle eng og mosearealer. I de kommende år kan det blive nødvendigt at supplere afgræsningen med afslåning af tagrør. Arealerne udgør et værdifuldt område for fuglelivet. Vandstanden i området reguleres af et automatisk stemværk ved udløbet i Vester Landkanal.  Ansvaret for drift og vedligehold af stemværket er overdraget til Skive Kommune pr. 1. januar 2013.

2.5 Kulturmiljø

Der er ingen registrerede fortidsminder på arealerne, men der er en række kulturhistoriske elementer, der har særlig lokalhistorisk betydning. 

Ved Spøttrup Sø, på den østlige side af søen ligger en mindre bygning kaldet ”Polakkasernen”. Polakkasernen har sit navn efter den tidligere brug af huset. Her boede i herregården, Spøttrup avlsgårds tid, fremmedarbejdere fra Polen, som hjalp til i landbruget. Det lille hus har desuden været bolig for herregårdens fodermester, og huset giver et kulturhistorisk ”indblik” i de fattige kår, tjenestefolk blev budt tidligere. Danmarks ældste middelalderborg Spøttrup Borg ligger nabo til arealerne på søens østlige side. Borgen er ejet af staten og indrette som museum. Den drives af Museum Salling. Der er etableret et partnerskabsprojekt med Fonden Spøttrup Studegård omkring afgræsning af engarealerne omkring Spøttrup Sø. Fondens overordnede formål er at arbejde med en helhedsplanlægning og en udvikling af blandt andet områderne omkring Spøttrup Borg og – Sø.

Ved Spøttrup Sø er det tidligere pumpehus, på søens vestlige side bevaret dels som kulturhistorisk minde dels som fugletårn og udstilling. Her er fugleplancher, så de enkelte fuglearter kan identificeres, og de gamle pumper, som blev benyttet til udpumpning af vandet fra søen, er bevaret i underetagen.

Havdiget ved Geddal Strandenge er resterne af et stykke inddigningshistorie, hvor lavt liggende strandenge blev inddiget med henblik på at udnytte arealerne til høslet.

2.6 Friluftsliv

Spøttrup Sø er et meget besøgt naturområde og beliggenheden lige ved siden af Spøttrup Borg gør området til et yndet udflugtsmål. Der er et stisystem rundt om søens nordlige ende og i tilknytning hertil er der en parkeringsplads på søens vest side. Spøttrup Borg har årligt 50.000 besøgende. Fra borgens store parkeringsplads er der forbindelse til stisystemet forbi ”Polakkassernen” nord for borgen. Her er der er en udstilling om søen, dens tilblivelse og naturen omkring nordenden af søen. På søens vestside i forbindelse med parkeringspladsen er det tidligere pumpehus indrettet til fugletårn med udsigt over hele søen.  Man kan således gå fra pumpehuset nord om søen på stier indtil Spøttrup Borg på modsat side. Af hensyn til fuglelivet er der ikke anlagt stier rundt om søens sydlige ende. Fiskeri i søen er af hensyn til fuglelivet ikke tilladt.

Området ved Geddal er meget besøgt. Det er ikke tilladt at færdes på strandengene af hensyn til fuglelivet, men på skrænten og diget er der anlagt en sti med udsigtspunkter og et fugletårn samt etableret en parkeringsplads. Der er udarbejdet en vandrefursfolder omfattende Spøttrup Sø og Geddal Strandenge. I 2014 er en digital guide for Geddal Strandenge under udarbejdelse. Derud over er der på initiativ fra lokalområdet etableret et stisystem på private arealer, der forbinder Geddal Strandenge med Sønder Lem Vig området.

Grynderup Sø er fortsat ny og den friluftsmæssige benyttelse er i sin vorden. Der er i forbindelse med vådområdeprojektet sikret mulighed for at bevæge sig rundt om søen til fods og på cykel og der er adgang for handicappede til visse dele af området. Der er etableret en trampesti hele vejen rundt om søen henover såvel statslige som private arealer og i tilknytning hertil er der fire parkeringspladser på de statslige arealer, hvoraf to af dem er handicapvenlige. En trækfærge på tværs af søen forbinder stierne i nord ved landtangen. Der er etableret handicapegnede stisystemer i tilknytning til trækfærgen på begge siden af søen. I NV er der fra en parkeringsplads adgang til et fugleskjul ad en handicapegnet sti. I søens sydende er der på et mindre opholdsareal opført et dobbelt fugletårn og i tilknytning hertil er der en parkeringsplads. Fra parkeringspladsen er der forbindelse til stisystemet mellem Dyrup og Glyngøre. Der er mulighed for overnatning på en primitiv overnatningsplads på landtangen. Langs handicapstien, der går på landtangen og har forbindelse til trækfærgen, findes der tre bord-/bænkesæt. Skive Kommune har udarbejdet en folder for området.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Geddal Strandenge med undtagelse af afdeling 482 er en del af Natura 2000-område nr. 32 ”Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge”.   

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3sø og eng. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Alle områder er beliggende inden for kystnærhedszonen.

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Spøttrup sø, Grynderup Sø og arealer ved Durup er beliggende i Skive Kommune, Geddal Strandenge er beliggende i Holstebro Kommune.

Geddal Strandenge er af Holstebro Kommune udpeget som A-målsat natur. Om A-målsat natur står der i kommuneplanen, at områderne bevares med deres sjældne dyre- og planteliv intakt, og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne. Geddal strandenge indgår i Holstebro kommuneplans udpegning af landskabsområder. I kommuneplanen står der om disse, at landskabelige værdier tillægges særlig stor vægt. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende.

Spøttrup Sø og Grynderup Sø er i Skive kommuneplan udpeget som bevaringsværdigt landskab. I kommuneplanen står der om disse, at indgreb, der ændrer arealernes landskabskarakter, må kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede muligheder for almenheden for at opleve landskabt. I områder med særlig landskabelig værdi må anlægsarbejder og byggeri i tilknytning til eksisterende ejendomme kun finde sted, hvis det ikke indebærer en forringelse af de landskabelige, værdier, der ligger til grund for udpegningen. Andet byggeri og andre anlægsarbejder på arealer inden for områder med særlig landskabelig værdi, kan kun tillades eller planlægges, såfremt resultatet giver forbedrede muligheder for rekreative og landskabelige oplevelser for almenheden.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er pr. 1. juni 2000 jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 27, stk.1 lukket for offentlighedens adgang til det statsejede område Geddal Strandenge søværts foden af skrænten i områdets sydlige del, for at gavne bl.a. det omfattende fugle- og dyreliv, der har udviklet sig siden etableringen af strandengsområdet i 1992. Færdsel må kun ske på stinettet, der er etableret fra et udsigts punkt på den tidligere stenalderskrænt og mod nordøst til Hostrupvej. Arealet er administrativ jagtfredet.

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er ingen drikkevandsinteresser for Geddal Strandenge, den nordlige spids af Grynderup Sø og den nordvestlige del af Spøttrup Sø. Der er almindelige drikkevandsinteresser på resten af arealerne.

3.6 Råstofplaner

Ingen

3.7 Naturskovsstrategien

Ingen