Samlet beskrivelse af Naturstyrelsen Himmerland

1. Indledning

Denne driftsplan beskriver den fremtidige drift af arealer, der er administreret af Naturstyrelsen Himmerland. Driftsplansperioden er 2017-2031.

Enheden omfatter arealer fra Livø i Limfjorden i vest til Kattegatkysten i øst og fra Hals i nord til Mariager Fjord i syd.

Arealerne omfatter et meget bredt udsnit af de danske skovtyper og naturtyper fra de sandflugtsprægede landskaber i Vesthimmerland med nåletræsplantager og søer over Rold Skovs kuperede landskaber med ådale, hedebakker, blandingsskov og naturskov, søer, moser og kildevæld til nogle mindre skov- og naturarealer langs Mariager Fjord og Kattegat kysten. Dertil kommer en række små dynamiske øer i Mariager Fjord, Limfjorden og ud for Kattegatkysten, der har særlig betydning for fuglelivet. Livø i Limfjorden rummer derudover så godt som alle danske naturtyper i kraft af et meget varieret landskab og gamle egeskove.

Her er både ny og gammel natur. Den nye natur spirer frem dels på naturgenoprettede arealer og dels i skovrejsningsområderne. Den gamle natur findes især i de flere hundred år gamle bøge- og egeskove i Skindbjerglund, Rold Skov og på Livø. Her er også meget sjældne og truede planter, eksempelvis bestanden af fruesko i Rold Skov Komplekset.

Også historisk set er arealerne vidt forskellige. Enheden omfatter store dele af jorder fra tidligere private godser. I nyere tid er der opkøbt arealer til friluftsformål (lov 230-arealer), til miljøforbedring, til naturgenopretning og til skovrejsning og grundvandsbeskyttelse. Med Kommunalreformen i 2007 overtog Naturstyrelsen desuden ejerskabet af et par plantager fra Nordjyllands Amt, ligesom at den daglige drift af Vilsted sø med omgivelser – som er ejet af Aage V. Jensens fonde – varetages af Naturstyrelsen Himmerland. 

1.1 Arealanvendelse og -sammensætning

Det samlede areal som administreres af Naturstyrelsen Himmerland udgør pr. 27. oktober 2017 i alt 4.952,8 ha. Arealerne fremgår af nedenstående oversigtskort, hvor arealerne er inddelt i områder. For hvert område er der en områdeplan, der beskriver status og fremtidig planlægning.

Tabel over de enkelte skove og lysåbne arealer

Arealanvendelse

Arealanvendelsen fordelt på de enkelte områdeplaner fremgår af nedenstående tabeller.

Oversigt over skove og arealanvendelse findes her

Oversigt over lysåbne arealer og arealanvendelse findes her

Arealsammensætning

Arealsammensætningen er visualiseret i nedenstående diagram, med status af den 27. oktober 2017. Af diagrammet fremgår det, at Naturstyrelsen Himmerlands 4.952,8 ha stort set består af 50 % skovbevoksede og 50 % lysåbne arealer. De skovbevoksede arealer er ligeledes fordelt mellem cirka 50 % løvskov og 50 % nåleskov.

Den største andel af lysåbne naturarealer findes i de store hede-, mose- og engarealer i Rold Skovkomplekset, herunder Rebild Bakker og Gravlev Ådal. Derudover omfatter de lysåbne arealer også flere store, markante søer med deres nære omgivelser, herunder Vilsted Sø, Julstrup Sø og Navn Sø.

Træartsfordelingen mellem nål og løv har i sidste driftsplanperioden været under stærk forandring, hvilket afspejles i den nu ligelige fordeling mellem løvtræ og nåletræ ved denne driftsplans begyndelse. Udligningen er det synlige resultat af indførelsen af den naturnære drift i statsskovene i 2004 - og dermed indførelsen af skovudviklingstyper som mål for skovdriften – hvilket har åbnet for, at en øget indbringelse af specielt bøg er nødvendig for at sikre et langsigtet stabilt og robust skovøkosystem. 

1.2 Udvikling i arealer og bygningsmasse

I den foregående driftsplansperiode 1998-2017 har der været en markant udvikling i arealerne anvendelse, hvilket er en konsekvens indførelsen af driftsomlægning i henhold til naturnær skovdrift.

I Rold Skov alene er arealet af løvtræ øget med 25 %, mens arealet af nåletræ er reduceret med 18 %. Andelen af lysåbne arealer er øget med 52 %. Rold skov alene giver et godt billede af enhedens udvikling, da der ikke har været væsentlige ændringer i arealstørrelsen for Rold Skov i foregående driftsplansperiode.

For alle arealer samlet på Naturstyrelsen Himmerland er andelen af løvtræ øget med 39 %, mens andelen af nåletræ er faldet med 4 %, Enhedens andel af lysåbne arealer er øget med 192 %. Det skal bemærkes, at der i disse tal indgår tilgået og afgået arealer.

Ovenstående diagram viser ændringen i arealanvendelsen på Naturstyrelsen Himmerland 1998-2017 for Rold Skov alene.

Ovenstående diagram viser ændringen i arealanvendelsen på Naturstyrelsen Himmerland 1998-2017 for alle arealer.

Nedenstående to tabeller viser arealudviklingen og udviklingen bygningsmassen i foregående driftsplansperiode 1998-2017. Naturstyrelsen Himmerland har haft en nettotilgang af areal på ca. 1.880 ha i foregående driftsplansperiode.

Udviklingen i bygningsmassen viser, at der fra ca. 2010 og frem til 2017 har der været en løbende afvikling i en del af bygningsmassen.

1.3 Målsætning for arealdriften

Målene i planen er opstillet med et langsigtet perspektiv for øje. Dette gælder særligt for skovene, hvor opbygningen af struktur- og artsrige selvforyngende skov-økosystemer kan tage indtil flere trægenerationer. Planen udstikker rammer for driften inden for en rullende 15-årig driftsplanperiode med en planlagt revision 1-2 gange i perioden. Ved hver revision planlægges der med en ny 15 årig planperiode.

Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens overordnede politikker om arealdrift og omsætter disse til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på naturforvaltningsenheden i den førstkommende 15-års planperiode. På den måde udgør driftsplanen styringsværktøjet for den daglige drift og tjener samtidigt det formål at formidle Naturstyrelsens fremtidige planer vedrørende arealdriften såvel internt som eksternt.

Nedenstående er en lokal udmøntning af Naturstyrelsens vision, som gælder for Naturstyrelsen Himmerlands driftsplan i planperioden.

Overordnet set vil arealdriften på Naturstyrelsen Himmerland tage sigte på:

• at beskytte og forvalte de varierede og dramatiske egnskarakteristiske himmerlandske landskaber
• dels at øge skovenes naturmæssige værdi dels at fastholde en betydelig produktion af nåletræ af høj kvalitet samt at optimere og udvikle en naturfremmende pleje af de lysåbne arealer, der løbende sikrer og øger naturkvaliteten
• at tilbyde enestående naturoplevelser og være rammen for udøvelse af aktivt friluftsliv i Himmerland i balance mellem beskyttelse af Natura 2000-områder og anvendelse af arealerne til friluftsliv
• at sikre og vedligeholde de kulturhistoriske interesser og fortidsminder samt udvikle fortællingen om menneskets lange tilstedeværelse og give borgerne forbedret mulighed for at opleve vores fælles kulturarv

Naturstyrelsens arealer er certificeret efter FSC- og PEFC ordningerne. Driften af arealer ved Naturstyrelsen Himmerland skal således til stadighed leve op til standarderne for de to certificeringsordninger.

De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er nedenfor beskrevet i forhold til emnerne: Natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter, mens de mere områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i 17 geografiske områdeplaner for Naturstyrelsen Himmerland. Til sidst i denne tekst findes en oversigt over de større tiltag på hele enheden i planperioden.

2. Planperiodens aktiviteter

Driftsplanen er en rammeplan som understøtter den årlige og mere detaljerede planlægning på enheden. Eksempelvis gives der i planen alene et overordnet gennemsnitligt tal for årenes hugst og kulturindsats, mens den egentlige kulturplan, der nøjagtigt foreskriver, hvor og hvornår der skal skoves, tyndes, og plantes, fastlægges af enheden i forbindelse med den årlige planlægning.

Der arbejdes i planen med flere tidshorisonter. Der er dels en tidshorisont med en række tiltag som skal realiseres inden for nærværende planperiode på 15 år. Derudover er der landskabsplanen, der har en tidshorisont på flere hundrede år og endelig er der planen for skovudviklingstyperne, der kan have en tidshorisont på flere trægenerationer.

Med driftsplanen er de planlagte tiltag og driftsændringer godkendt af Naturstyrelsens direktion og dermed at betragte som forskrifter til umiddelbar udførelse for enheden i de kommende år. Der er med driftsplanen ikke indhentet tilladelser og dispensationer i henhold til relevant lovgivning. Det er derfor stedse enhedens pligt at sikre sig, at tilladelser og dispensationer efter relevant lovgivning er indhentet før igangsættelse. Herudover skal relationerne til andre arealmæssige bindinger (fredninger, kommuneplaner, reservatbestemmelser m.m.), jævnfør kapitel 3 i de enkelte områdebeskrivelser, også være afklaret.

2.1 Landskab

Det er det overordnede mål at bevare, vedligeholde og styrke værdifulde landskabselementer på enhedens arealer, gennem planlægning og helhedstænkning.

I planperioden er der fokus på at landskabet beriges og ”formes”, hvor det er muligt ved at etablere udsigter, sigtelinjer til synliggørelse af landskabelige sammenhænge. Skovoplevelsen understøttes ved at skabe en mosaik af mindre lysåbne og mørke skovtyper i sammenhæng med lysåbne naturarealer.

Der udpeges fremtidige landskabskorridorer, mellem de lysåbne naturarealer og igangsættes forberedende hugst i nabobevoksninger til de udpegede bevoksninger med henblik på rydning af korridorer og ledelinjer i de efterfølgende planperioder. Eksempelvis vil der i planperioden i Rold Skov blive arbejdet på at forberede en allerede eksisterende landskabskorridor til sammenbinding af Langemosen med Luskimose gennem stabiliserende hugst i nabobevoksningerne. Herved forventes en senere åbning af korridoren at kunne gennemføres uden skader på nabobevoksningerne. I skovdriften er der desuden fokus på at ”udvikle og udpege” særligt spektakulære træer, der har høj landskabelig værdi.

På Livø gennemføres en sanering af landskabsudtrykket på den nordvestlige del af øen, ved så vidt muligt at fjerne alt (sitka)gran i horisontlinjen med henblik på at understøtte godslandskabskarakteren og undgå frøspredning på de lysåbne og kratbevoksede arealer på øens nordvest-skrænter og i egeskoven.

2.2 Naturnær skovdrift

Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift er udgangspunkt for driftsplanen, hvor der udlægges robuste skovudviklingstyper for samtlige skovbevoksede arealer. I forhold til tidligere driftsplaner repræsenterer dette en væsentlig ændring i Naturstyrelsens måde at inddele skovene i fremtidige behandlingsenheder på. 

Med skovudviklingstyperne inddeles skove og plantager i større behandlingsenheder – inden for hver af disse er de naturgivne forhold og ønskerne til den fremtidige bevoksningsudvikling sammenlignelige. De skovbevoksede arealer forvaltes med udgangspunkt i disse enheder efter naturnære dyrkningsprincipper og med bæredygtig produktion for øje. Principperne for naturnær skovdrift er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene (2005). 

Træartsfordeling

Træartsfordelingen pr. 27. oktober 2017 fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen tager udgangspunkt i hvilke træarter, der på det enkelte areal, er registreret som hovedtræart.

Picea-arterne, det vil sige sitkagran og rødgran, udgør 30 % af det skovbevoksede areal skarpt efterfulgt af bøg med 25 %. Denne fordeling forventes at ændre sig i bøgens favør i den kommende planperiode i takt med at bøg søges indblandet i næsten alle nye bevoksninger som stabiliserende træart. Der er desuden er relativt høj andel af eg hvilket skyldes at der er plantet meget eg de seneste 25 år i skovrejsningsområderne. Egen indfinder sig endvidere naturligt som enkelttræer i de fleste bevoksninger uanset skovudviklingstype og udgangstræart. Egen ønskes bevaret som enkelttræ indblanding alle steder hvor den optræder. Egen er ønskelig både som produktionstræ, men i højere grad også som ”Livstræ”, som kan være med til at etablere et net af gamle modne træer med høj tilknyttet biodiversitet i fremtidens skovøkosystem og som landskabeligt element i form af gamle store træer.

Enhedens jordbund, særligt i Rold Skovkomplekset, er noget af det mest velegnede til dyrkning af nåletræ i Danmark. Næsten alle nåletræarterne – bortset fra fyrrene - af gode provenienser opnår høj trivsel og sundhed, god vækst samt opnår deres maksimale udfoldelse, tilvækst og alder i Danmark på disse jorder. Men i særdeleshed arter som douglasgran, sitkagran og ædelgran-arterne opnår en udvikling, som er i særklasse i Danmark.

Der findes enkelte bevoksninger af rødgran af rumænsk oprindelse i Rold Skovkomplekset, som ikke er egnet til naturlig foryngelse idet deres genetiske beskaffenhed er meget ringe. Disse bevoksninger skal ikke selvforynges, men skal afvikles ved modenhed, hvilket dog næppe ligger indenfor denne planperiode.

Skovudviklingstyper

Der er udlagt robuste skovudviklingstyper i henhold til Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene for samtlige skovbevoksede arealer, som også i fremtiden tænkes at skulle være skovdækkede. 

Ved planlægning af skovudviklingstyper inddeles skovene i relativt store behandlingsenheder – hvor de naturgivne forhold og ønskerne til den fremtidige bevoksningsudvikling er sammenlignelige. Ved udpegningen af skovudviklingstype for de enkelte arealer, er der således valgt en detaljeringsgrad, der er tilpasset landskabets skala og som kan rumme, men ikke nødvendigvis illustrere udstrækningen af de mindre, lysåbne naturtyper eller andre mindre arealanvendelser. Det betyder at for eksempel de mindre lysåbne arealer fremover skal bibeholdes lysåbne som variation i den pågældende skovudviklingstyper

I forhold til tidligere driftsplaner er dette en væsentlig ændring i måden at fastlægge skovenes fremtidige arealanvendelse og behandling. Udlægningen af skovudviklingstyper skal danne rammerne for konverteringen fra det nuværende klassiske højskovsdriftssystem med små arealer med ensaldrende bevoksninger af samme træart og alder, frem mod en mere naturnær skovdyrkning med flader med fleretageret blandingsskov. Denne omlægning er en proces, der vil strække sig over flere trægenerationer.

I den langsigtede planlægning for Naturstyrelsen Himmerland indgår i alt 15 forskellige skovudviklingstyper. Fordeling af de planlagte skovudviklingstyper på de enkelte arealer fremgår af nedenstående tabel og er nærmere beskrevet – herunder på kort - i områdeplanen for hvert enkelt område

Af de i alt 2.737 ha med skovudviklingstyper skal 44 % således udvikles til bøgeskovstyper, 9 % til egeskovstyper og 2 % til andre løvtræstyper. Ca. 14 % vil være særlige skovdriftstyper med biodiversitet som hovedformål i form af urørt skov og græsningsskov mens knap 1/3 eller ca. 31 % vil være nåleskovstyper. Set i forhold til status i 1998 i hovedskovkomplekset Rold Skov, hvor ca. 52 % af skovarealerne udgjordes af nåleskov er der tale om en planlægning der udstikker retningen for en meget betydelig omlægning af driften.

Skovudviklingstyperne fra 11 til 81 er primært produktionsskovtyper. Typerne 92 og 94 er bevoksninger, hvor driften helt overordnet primært skal tilgodese naturværdierne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at også produktionsskovudviklingstyperne kan og skal rumme betydelige naturværdier, som skal tilgodeses i driften. Inddelingen er forholdsvis grov og skal ses ud fra de enkelte områders store naturgivne variation. Nogle arealer er meget velegnede til skovproduktion, en del er endda blandt Naturstyrelsens bedste skovjorde. Andre steder er jorden af ringere skovdyrkningskvalitet og derfor med lav produktion. For at få et bedre indtryk af hvilke områder der prioriteres til produktion, og hvilke områder der har andre hovedmålsætninger henvises til målsætningsafsnittene i de enkelte områdeplaner.

Der har allerede inden denne driftsplan – fra 2007 - været udlagt skovudviklingstyper på alle de skovbevoksede arealer. Der er med driftsplanen foretaget enkelte mindre justeringer af de udlagte skovudviklingstyper. De fremgår af de konkrete områdeplaner.

Udviklingen mod de ønskede skovtyper kommer til at strække sig over flere trægenerationer.

For en del træarter er udviklingen dog allerede godt i gang. Selvforyngelse har således længe været anvendt for bøg, birk, rødgran, sitkagran, douglasgran og ædelgranarterne, lærk m.fl.

I denne planperiode vil selvforyngelse af bevoksningerne blive udnyttet bedst muligt. Eftersom skovudviklingstyperne på langt sigt indeholder en række træarter, som ikke findes, eller kun findes i meget begrænset omfang på nogle af arealerne i dag, vil det dog være nødvendigt at introducere disse arter

Tilplantning vil stadig i en overgangsperiode blive brugt. Både i form af indplantning af fremtidige frøtræer af ønskede træarter, som ikke– eller kun i ringe grad – findes på arealet i forvejen og i form af supplerende tilplantning på arealer, hvor selvforyngelse ikke kan gennemføres.

Med de planlagte foryngelser vil 462 ha af det skovbevoksede areal have påbegyndte foryngelser, med træarter, som indgår i den langsigtede skovudviklingstype efter den kommende 15 årige planperiode og konverteringen vil dermed være godt på vej. Ifølge de anvendte modeller for foryngelserne vil ca. 289 ha blive forynget med løvtræ og ca. 173 ha med nåletræ. Bøg, eg og birk er de primære løvtræarter, mens douglasgran, Rødgran, Sitkagran, Lærk og Ædelgranarterne er de væsentligste nåletræarter. Foryngelse og skovudvikling er nærmere beskrevet i bilaget ”Hugst og foryngelse i planperioden 2016-2030”.

Bevoksningspleje og hugst skal, udover erhvervsmæssig produktion, generelt bidrage til at støtte bevoksningernes langsigtede stabilitet og sundhed samt forbedre mulighederne for naturlig selvforyngelse.

På grund af den gode trivsel af nåletræerne på enheden og en fortsat høj tilvækst selv i sen alder afvikles disse bevoksninger primært ved enkelttræshugst og kun undtagelsesvis via afdrift. Alle granarter selvforynger sig i rigeligt mål, til at kunne basere foryngelsen på at gennemføre konverteringer uden afdrift. Afdrift anvendes kun i f.eks. ældre granbevoksninger, hvor det ikke skønnes muligt at efterlade en stabil skærm af overstandere på grund af risiko for stormfald, udtørring og insektangreb, eller hvor der ønskes et træartsskifte og da alene i mindre skala op til max 1-2 ha.

Måldiameterhugst anvendes i naturnær skovdrift generelt til styring af foryngelsesprocessen. Målet for hugstbehandlingen af de nuværende bøgebevoksninger er at forvalte den stående masse således at den udvikler sig hensigtsmæssigt kvalitetsmæssigt og økonomisk. Det er desuden et mål for dyrkningen at sikre en levedygtig underetage som bidrager til opretholdelse af skovklimaet og danner udgangspunkt for næste generation.

Status og målsætninger for den naturnære skovdrift på Naturstyrelsen Himmerland

Grundlaget for en naturnær skovdrift i form af stabile og sunde selvforyngende skovstrukturer er i vidt omfang til stede i så godt som alle skovbevoksninger på Naturstyrelsen Himmerlands skovbevoksede arealer.

I arbejdet med principperne for naturnær skovdrift siden 2004 er der allerede opnået gode erfaringer med langsigtet konvertering mod naturnær skovdrift bl.a. i Rold Skovkomplekset. Med indførelsen af naturlig foryngelse i grupper, udbredte træartsblandinger, flere etager i bevoksninger m.v. påregnes det, at der vil kunne opnås en meget høj stabilitet – og en fortsat høj tilvækst og sundhed - for en vidt udbredt bestand af store gamle længelevende frøtræer og overstandere af især douglasgran, men også ædelgran, sitkagran, lærk og rødgran m.m. Disse gunstige skovdyrkningsmæssige forhold kan i høj grad tilskrives de gunstige jordbundsforhold, særligt i Rold Skov, der - som tidligere nævnt - er noget af det mest velegnede til dyrkning af nåletræ i Danmark.

Det langsigtede mål for bøgeskovstyperne med disse erfaringer in mente er, at stile imod opbygning af skovflader med en skovdrift der bygger på stabile bevoksninger med et højt indhold af bøg med høj kvalitet og med indblanding af andre træarter. I disse bøgeskovflader vil foryngelsen opstå løbende i mindre grupper, hvor der sker udtag af enkelte træer eller trægrupper. Målet for hugstbehandlingen af de nuværende bøgebevoksninger er derfor at forvalte den stående masse således at den udvikler sig hensigtsmæssigt både kvalitetsmæssigt og økonomisk. Det er desuden et mål for dyrkningen at sikre en levedygtig underetage eller gruppevis foryngelse som bidrager til opretholdelse af skovklimaet og danner udgangspunkt for næste generation.

Det generelle mål for alle nuværende stabile nåletræsbevoksninger er at arbejde mod en måldiameterhugst og langsom konvertering via måldiameter/kvalitetshugst hen imod den ønskede skovudviklingstype ved at fremme naturnære selvforyngelser, sikre indblanding i næste generation af stabile løvtræer – primært bøg, bevare skovklima og undgå dyre kulturanlæg. Det sker ved at udvikle den ønskelige stabile overetage af store, gamle træer, som dels kan opnå høje priser, dels sikre stabilt skovklima og frøforsyning, og endelig udgøre et attraktivt skovbillede med mange spektakulære store overstandere hvoraf en andel kan og skal bevares som evighedstræer til død og henfald med et højt biodiversitetsindhold.

Der findes hjortevildt i de fleste af enhedens skove. I Rold Skovkomplekset findes en voksende bestand af kronvildt. I flere af enhedens skove vil hegning være påkrævet for at sikre naturforyngelsen og indplantede arter. Ved forvaltningen af hjortevildt vil det blive tilstræbt at få en fornuftig balance mellem hensyn til skovdrift, naturværdierne i området og friluftslivets oplevelsesmuligheder.

2.3 Naturhensyn i skovdriften

Anvendelsen af Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitetshensyn i skov sikrer, at der tages en lang række naturhensyn i skovdriften.

Naturskov

Naturstyrelsens arealer i Rold skov rummer nogle af de ældste naturskovsforekomster i Danmark og enheden omfatter generelt nogle af de største koncentrationer af gl. naturskov i landet. Der er derfor ganske betragtelige arealer på enheden, der er underlagt Naturskovsstrategien. Rold Skov komplekset rummer således landets største forekomster af bøg over 200 år samt mange moser og kilder og Rebild Bakker, Skindbjerglund og Livø er ganske naturlige valg for udlæg af gamle skovdriftsformer og urørt skov. Her er det særligt de gamle egeskove, der er omfattet af udpegningen. Flere af de udpegede områder er desuden omfattet af fredning og Natura 2000.

I alt er 818 ha af Naturstyrelsen Himmerlands arealer omfattet af naturskovstrategien. Ca. 1/3 af enhedens skovbevoksede arealer er omfattet af Naturskovsstrategien.

Ved udmøntningen af naturskovsstrategien fra 1992 er 176,2 ha udlagt til urørt skov og 174,8 ha til græsningsskov. Dertil er der udpeget arealer med brug af gamle driftsformer, 0,3 ha til stævningsskov samt 447,4 ha til plukhugtsdrift. Visse arealer drives med flere af de gamle driftsformer – f.eks. urørt græsningsskov. De udlagte arealer er beliggendeseks steder på enheden– på Livø, i Skindbjerglund og dele af Rold Skovkomplekset herunder specifikt i Nørreskov, Mosskov, Fællesskov og Rebild Bakker.

Opretholdelse af den ønskede lysåbne og biodiversitetsrige tilstand af de beskyttede egebevoksninger i Skindbjerglund og på Livø kræver en fortløbende aktiv indsats, da de stedse vil være truede af tilgroning med bøg, ahorn og nåletræ. Dette er årsagen til at der foretages græsning på størstedelen af naturskovsarealerne på Livø og i Skindbjerglund, ligesom der er indført græsning i en række gamle bøgebevoksninger. På arealer med urørt skov kan der i særlige tilfælde ske ekstensiv bekæmpelse af invasive arter, primært hvor det er vigtigt for naturtypen og af hensyn til overholdelse af specifikke fredningsbestemmelser.

Arealet med græsningsskov udvides i planperioden med 9,9 ha til også at omfatte skrænterne langs Lindenborg Å. Dette er et led i en ny overordnet strategi om at genskabe tidligere tiders græsningsskove og overdrev på alle skrænterne langs Lindenborg Å i sammenhæng med de tilsvarende græssede skrænter i Rebild Bakker.

Derudover skal der søges udviklet et net af ældre træer i hele statens del af Rold Skovkomplekset, der kan stå til høj alder og efterfølgende langsom nedbrydning og dermed udgøre trædesten af dødt ved overalt i produktionsskoven.

Udlæg af ny urørt skov er kun undtagelsesvis medtaget som en del af driftsplanlægningen, og i så fald typisk som led i Natura 2000- planen. Baggrunden for dette er, at kravene fra certificering (FSC og PEFC), samt fra Det Nationale Skovprogram og Naturskovstrategien til mængden af urørt skov allerede er opfyldt og at potentialet for yderligere udlæg af gl. bevoksninger til disse formål langt hen ad vejen er udnyttet. Udlægning af yderligere arealer til urørt skov forventes gennemført i forbindelse med arbejdet med udlægning af skov som urørt skov eller skov til biodiversitetsformål

I løbet af 2018. Efterfølgende vil disse inddraget i driftsplanen i forbindelse med udarbejdelse af forvaltningsplaner for de udpegede skovområder.

Biologisk mangfoldighed

Et vigtigt element i den naturnære skovdrift er at støtte naturlig dynamik og udvikling af biologisk mangfoldighed i skovene. Dødt ved udgør et meget vigtigt bidrag til den biologiske mangfoldighed på arealerne, da det bl.a. skaber værdifulde levesteder for især svampe, en række insekter og småfugle. Derfor efterlades dødt ved i betydeligt omfang til naturlig nedbrydning i bevoksningerne; dette gælder fx enlige vindfældede træer, knækkede stående træer og i øvrigt enkeltstående døde træer på alle arealer. Mængden af dødt ved i Statsskovene er inde i en tilstræbt og ønskværdig stigning og især på de gammelskovsarealer som er udlagt til urørt skov efter naturskovsstrategien i 1994 er der opnået et betydeligt niveau af dødt ved, som det kan iagttages mange steder i Naturstyrelsens del af Rold skov. På arealerne med yngre skov går udviklingen i sagens natur langsommere men også disse udviser en stigning i forekomsten af dødt ved.

Småbiotoper af særlig interesse, herunder lokaliteter med rødlistearter, registreres på Pas-på-kort. På Pas-på-kort bliver følsomme lokaliteter synliggjorte for alle medarbejdere og eksterne entreprenører, således at der i forbindelse med skovdrift og anden aktivitet kan tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte disse lokaliteter.

§25 kortlægning – særlig naturmæssig værdifuld skov

Miljøstyrelsen har i 2016 kortlagt og registreret naturmæssigt særlig værdifulde skov på Naturstyrelsens arealer. Naturmæssig særlig værdifuld skov er skov med naturværdier, der rækker udover det gennemsnitlige og almindelige. Det vil sige skov, som kan have særlig stor betydning for bevarelse af biologisk mangfoldighed i Danmark. Det vil overvejende være naturlig skov, dvs. ikke plantet skov, med særligt store forekomster af store træer, gamle træer, herunder veterantræer, hultræer og andre naturmæssigt værdifulde træer samt dødt ved. Det kan også være skov med særlige træarter f.eks. småbladet lind, som angiver særlig lang skovkontinuitet eller skov med særlige naturmæssige forhold f.eks. sump og vådbundsskov, kildevæld, erosion eller kalkbrud.

Kortlægning og beskrivelse af § 25-skovnatur er et supplement til kortlægningen af habitatskovnatur indenfor Natura 2000-områderne. Der er derfor ikke kortlagt § 25-skov på arealer, hvor der allerede er registeret habitatskovnatur. Der er i alt kortlagt ca. 8.500 ha habitatskovnatur og ca. 4.250 ha § 25-skov på Naturstyrelsens arealer, som tilsammen udgør i alt ca. 11 % af Naturstyrelsens samlede skovareal.

Driftsmæssigt bidrager § 25-kortlægningen til at målrette og prioriterer biodiversitetsindsatsen i Naturstyrelsens skove. På de konkrete § 25-arealer vil der, i den naturnære skovdrift, være et særligt fokus på at beskytte de naturværdier, der er grundlag for udpegningen. Er 10 gamle træer f.eks. grundlag for kortlægningen, vil driften have fokus på at sikre disse træer.

§25-arealer i de enkelte skove kan ses som polygoner på MiljøGIS

Naturlig hydrologi i skoven

Naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens Naturskovsstrategi og i naturnær skovdrift. Genskabelse af naturlig hydrologi er en af metoderne til at nå det overordnede mål om at skabe mere naturlig og oprindelig dynamik i de danske skove samt fremme en større biodiversitet. Det skyldes, at en lang række planter og dyr, som er tilknyttede vådområder, får bedre levevilkår, idet deres levesteder genskabes eller forbedres.

Naturstyrelsen vil derfor på langt sigt genskabe naturlig hydrologi på de skovbevoksede arealer, hvor der tidligere er gennemført dræning og grøftning. Et af de væsentligste virkemidler til at nå dette mål er at indstille oprensningen af eksisterende afvandingsgrøfter og undlade at grave nye. Dette vil indebære, at der over tid vil opstå vådere arealer i bevoksningerne, hvilket igen betyder at nogle af de tidligere intensivt drevne skovbevoksede arealer vil overgå til en mere ekstensiv drift. Hvorvidt en eksisterende plantet træbevoksning på et afvandet areal vil tage skade ved genskabelse af naturlig hydrologi beror på en konkret vurdering. Genskabelse af naturlig hydrologi i bevoksninger som vurderes at have særligt høj økonomisk værdi kan derfor udskydes indtil værdierne kan realiseres. I konkrete tilfælde kan forpligtigelser over for naboers vandafledning eller hensyn til fx vandafledning fra vej eller lignende ligeledes medføre, at målet om genskabelse af naturlige hydrologiske forhold i skovene fraviges.

I den netop afsluttede planperiode er det blevet gjort en betydelig indsats for genopretning og pleje af en række moser og vandhuller i Rold Skovkomplekset. Denne indsats fortsættes i den kommende planperiode med henblik på fastholdelse og yderligere styrkelse af disse vigtige elementer i Natura2000-området.

Indsatsen fra sidste planperiode, med at genskabe skovmoser ved afdrift af hugtsmodne nåletræsbevoksninger og forbedring af den naturlige hydrologi ved hævning af vandstanden ved grøftelukning fortsættes derfor i den kommende planperiode. Der er i de konkrete bevoksninger foretaget vurderinger af, hvorvidt det er muligt gradvis at foretage konvertering til hhv. lysåben mose eller skovbevokset mose med birk, gran og skovfyr med henblik på at øge naturværdien på disse arealer.

I løbet af planperioden undersøges mulighederne ligeledes for at forbedre hydrologien i den sydlige ende af Lille Økssø mose i Rold Skovkomplekset og realisere yderligere vandstandshævning i mosen.

2.4 Lysåbne naturarealer

Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) udgør det centrale omdrejningspunkt for driften og plejen af alle naturarealer i Naturstyrelsen. Naturplejestrategien har til formål at sikre nødvendig biotoppleje af bl.a. alle arealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Lysåbne § 3 beskyttede naturarealer udgør På Naturstyrelsen Himmerland ca. 1.746 ha, hvilket svarer til omtrent 35 % af det samlede areal på Naturstyrelsen Himmerland.

På naturplejeområdet vil der i planperioden - i lyset af den store andel lysåbne arealer – være særligt fokus på at sikre de eksisterende lysåbne naturområder gennem en omfattende løbende pleje. Etablering af nye lysåbne naturarealer ved konvertering af skov sker i begrænset omfang. Konvertering til lysåbne arealer prioriteres til steder, hvor der er særlige forpligtigelser til at forbedre bevaringsstatus for en række naturtyper og arter og hvor det understøtter særlige biologiske værdier og landskabelige hensyn.

I nedenstående diagram ses fordelingen af de samlede lysåbne arealer på Naturstyrelsen Himmerland. Disse arealer indbefatter både de naturbeskyttede § 3 arealer samt øvrige arealer, der er uden skovbevoksning.

Hovedparten af de lysåbne naturarealer består af enge, søer, moser og heder. Herudover er der en vis andel af overdrev, strandbredder og strandenge, som ligeledes udgør en væsentlige og vigtige dele af de lysåbne naturarealer på Naturstyrelsen Himmerland. Der ud over er der et større areal med slette, der på sigt forventes at udvikles i retning af primært hede og overdrev.

Diagram der viser fordelingen af lysåbne arealer på Naturstyrelsen Himmerland

De vigtige naturarealer som enge, moser, heder og overdrev skal plejes af hensyn til bevarelse af naturtyperne og de tilknyttede arter da de ellers vil gro til og ændre karakter.

Følgende plejemetoder udgør hovedelementerne i den løbende pleje og udvikling af de lysåbne naturområder i den kommende planperiode:

• Friholdelse af de åbne naturområder for uønsket træopvækst, primært gennem nedskæring og evt. fjernelse af plantemateriale.
• Græsning, høslæt og/eller slåning af enge.
• Foryngelse af heder i mosaikstruktur ved afbrænding, slåning og afgræsning.
• Friholdelse af søbredder for uønsket opvækst og tagrør.
• Bekæmpelse af invasive arter.
• Opretholdelse og/eller genskabelse af naturlige hydrologiske forhold.

Den løbende pleje af de lysåbne arealer er i nogle tilfælde omfattende og der benyttes nogle steder en kombination af flere forskellige plejemetoder på det samme areal for at opnå en optimal pleje. Der foretages eksempelvis en intensiv pleje af områderne i Rebild Bakker, hvor rydninger kombineres med afgræsning med får, geder og kreaturer der bidrager til at sikre en ønskelig balance mellem de vigtige og karakteristiske naturtyper: bøgeskov, enebærkrat og åben hede. Dertil kommer afbrænding og slåning der både medvirker til en løbende foryngelse af hedelyngen og til bekæmpelse af problemarten ørne-bregne, der breder sig til store dele af de åbne bakkestrøg.

Hovedparten af eng- og overdrevsarealerne plejes med afgræsning. Denne pleje søges i videst mulig omfang opretholdt i planperioden. Udover store arealer på fastlandet med ferske enge er der primært på Livø arealer med strandeng og strandbred.

I alle skovene findes en lang række større eller mindre lysåbne mosearealer. Disse små områder bidrager i væsentlig grad til at skabe variation i naturindholdet og i landskabet og til at øge den biologiske mangfoldighed i skov- og naturområderne. Der er med denne driftsplan foretaget en konkret vurdering af, hvilke eksisterende moser, der fremadrettet skal søges fastholdt som lysåbne ved løbende pleje og hvilke moser, der bør overgå til naturlig tilgroning og udvikling mod Natura 2000-skovnaturtypen ”skovbevokset tørvemose” primært med birk, gran og skovfyr. I vurderingen har det i afvejningen indgået, om det er muligt at arealet kan gøres mere vådt ved at ændre på de hydrologiske forhold for derigennem at hæmme den naturlige tilgroning. Desuden indgår mosearealets mulighed for at sikre sammenhænge med andre lysåbne naturtyper i vurderingen, samt hvordan arealet bedst bidrager til skovens landskabelige variation herunder ind- og udsigtskiler for skovgæsterne

Der tages særlige hensyn til sikring af vandløb og kildevæld. Det gælder eksempelvis de for området helt særlige kildevældsområder langs Gravlev ådal, dvs. Lille Blåkilde, Ravnkilden og greavlev kilde m.fl. og området omkring Kovadsbækkens udspring, der alle rummer helt særlige naturtyper.

Hovedindsatsen på naturplejeområdet prioriteres i den kommende planperiode som nævnt til den løbende pleje af de eksisterende lysåbne arealer. Derudover er det dog i forbindelse med driftsplanlægningen besluttet at igangsætte en række nye naturplejetiltag og efterfølgende vedligeholdende pleje for at forbedre naturtilstanden og levevilkår for en række særlige arter, herunder forbedring af de hydrologiske forhold, på en række arealer.  Disse nye naturplejetiltag er opsummeret i nedenstående diagram. Det bemærkes, at der kan være et vist overlap mellem typerne, så der gennemføres flere tiltag på samme areal. F.eks.sker genopretning af naturlig hydrologi ofte i forbindelse med rydning af sitkagran eller anden bevoksning og udvikling af skovbevokset mose. 

De største omprioriteringer af nuværende arealanvendelse knytter sig til et mål om at forsøge at udvikle en betydelig del af de til Rold Skovkomplekset tilknyttede statsejede landbrugsarealer, som i dag er i alm landbrugsmæssig drift til natur. De udpegede arealer hertil vil i anden halvdel af planperioden overgå til en udvikling mod permanente lysåbne, tørre naturarealer (overdrev, højjordseng) uden gødskning og sprøjtning men med græsning. Disse arealer, som alle ligger i tilknytning til skov – på relativt tør bund – i et stort og vigtigt Natura2000-område, vurderes at være særligt velegnede til at fremme en indsats for en række arter, som er knyttet til Overdrev og Overgangszonen mellem skov og lysåbne arealer. Sådanne Overgangszoner er uhyre sjældne i Danmark, hvilket er en af årsagerne til at en lang række organismer – planter, insekter og fugle har trange kår i det danske landskab, hvilket ofte er påpeget af eksperter i biodiversitet. Det drejer sig om sammenhængende arealer på cirka 65 ha.

Der vil desuden være fokus på at fortsætte indsatsen fra sidste planperioden med rydning af sitkagran og genopretning af naturlig hydrologi på 9 ha.

Der foretages yderligere genopretning af 13,5 ha mose som p.t. er bevokset med sitkagran. Arealerne ryddes og den naturlige hydrologi forbedres på ca. 9 ha ud af de 13,5 ha ved grøfte lukning. Områderne udvikles mod skovbevoksede moser med birk og skovfyr.

Der vil endvidere blive etableret ny græsning på ca. 22 ha som p.t. ikke græsses, og ny græsningsskov på 27,8 ha og der foretages engangspleje ved rydning af opvækst på samlet set 12,5 ha.

De nye tiltag er nærmere beskrevet i de konkrete områdeplaner.

Plejeplan for naturarealer

I områdeplanerne findes særskilte beskrivelser af de åbne naturområder i og i tilknytning til skovene. I forbindelse med driftsplanlægningen er naturarealerne systematisk blevet gennemgået. Registrering af naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 indgår som en del af gennemgangen. Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, dels med hensyn til områdets naturmæssige værdi, dels med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen er sket ved tildeling af to værdier fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer hhv. høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er alene beregnet som et operationelt værktøj til brug ved tilrettelæggelsen af den almindelige drift af naturområderne og har således ingen direkte sammenhæng med anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af de lysåbne naturområder. Driftsplanen indeholder således en detaljeret plan (bilag), hvor natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje fremgår af en liste med alle naturarealerne.

I naturplanens vurderinger af naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt medtaget 2170,8 ha naturarealer. En del af disse ligger i områder, der består af mosaikker af flere forskellige naturtyper, men i planen betragtes som et samlet område, da det giver bedst mening både landskabeligt og i forhold til plejetiltag. Det betyder at der kan være naturarealer der kun delvist er omfattet af § 3 beskyttelsen eller er udpegede som Natura 2000 naturtyper.

Tabeller med Naturværdi og plejebehovsværdi

Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der skal foretages en større indsats for at genetablere et naturområde eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, slåning m.v., mens plejebehov 3 er områder hvor plejeindsatsen foretages med årsmellemrum f.eks. ved afbrænding, rydning etc.. Ved plejebehov 4 foretages typisk ingen fast pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.

I vurderingen af et områdes naturværdi har indgået overvejelser som tilstedeværelsen af særlige karakterarter, sjældne naturtyper, tilstanden af området og også betydningen i forhold til friluftslivets oplevelse af området og den rekreative betydning. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, med tyngde til at have national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 primært har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun i meget begrænset omfang, men kan bruges for områder som nyligt er genoprettet og derfor endnu ikke umiddelbart bærer nogen større værdi, men hvor der er et potentiale for udvikling.

De helt små biotoper, som er mindre end Naturbeskyttelseslovens grænse for naturarealer på 2500 m2 (dog 100 m2 for søer), er kun undtagelsesvis medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse, bemærkes det, at disse små naturområder – hvis de er beliggende i fredsskov er beskyttet på tilsvarende vis jævnfør Skovlovens § 28, og at der i forbindelse med driften tages tilsvarende hensyn til disse områder.

Bilag med plejeplan for naturarealerne kan findes her

Øvrige naturhensyn

Der tages i den almindelige drift af skovene yderligere hensyn til forekomsten af særlige arter. Dette gælder både for varetagelse af levesteder for sjældne og truede arter og for særligt værdifulde biotoper samt ved bekæmpelse af invasive arter. Det betyder bl.a., at der overalt skal efterlades fem træer til forfald pr. ha i alle skove (min. 10 m3 pr. ha) samt at andelen af gamle træer til stadighed skal øges i skovene. Der arbejdes desuden målrettet på stedse at have hensigtsmæssig græsning på overdrev, enge og lysåbne arealer gennem en aktiv dialog med forpagtere og græsningsentreprenører. Der er etableret et partnerskabsprojekt med Dansk Ornitologisk Forening vedrørende opsætning og vedligehold af redekasser til blandt andet flere ugle- og spættearter på en række lokaliteter.

Særligt beskyttede arter

I forbindelse med driften ved Naturstyrelsen Himmerland tages der, så vidt forekomster er kendte, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper der fungerer som raste- eller levested eller voksested bevares og vedligeholdes.

I Rold Skov vil 3 tidligere ammunitionsdepoter blive omdannet til rastesteder for Flagermus.

For enkelte arter tages der helt særlige hensyn. I Rold Skovkomplekset er der særlig fokus på at sikre gunstig bevaringsstatus for de for området helt unikke naturtyper og truede arter såsom fruesko og rød skovlilje og kildeområderne langs Lindenborg Å herunder Lille Blåkilde, Ravnkilden og området ved Kovadsbækkens udspring. Der er udarbejdet særlige plejeforskrifter for de pågældende områder, som fastholdes fremadrettet med henblik på fortsat at sikre områderne bedst muligt.

I Smidie Kalkgruber er der fokus på sikring af grubernes særlige betydning som overvintringssted for en række flagermusarter i henhold til fredningen. Forvaltningen sker med udgangspunkt i Forvaltningsplan for flagermus – Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder (2014). Forvaltningsplanen kan ses her.

Invasive arter

Metoder til bekæmpelse af kæmpe bjørneklo og rosa rugosa (hybenrose) og andre invasive arter omfatter løbende mekanisk eller manuel fjernelse og/eller afgræsning på en række lokaliteter.

2.5 Fortidsminder

Naturstyrelsen Himmerlands arealer rummer mange fortidsminder. I de gamle skovdækkede egne i Rold Skov ligger gravhøje, langdysser og stenrækker tæt, og vidner om en egn som har været beboet gennem alle tider, og skoven har bevaret fortidsminderne. Egnen omkring Lindenborg å har haft kontinuerlig bosætning, og fund i nærområdet viser en rig fortid. Særligt Nørreskoven har bevaret en mangfoldighed af fortidsminder. Men også på mange af Naturstyrelsen Himmerlands øvrige arealer dukker fortiden op. På Livø er det særligt yngre jægerstenalder, med bosætninger af grubekeramisk kultur, der dukker op.

Ved Naturstyrelsen Himmerland er det målsætningen at der skabes tilgængelighed og synlighed af kulturhistoriske interesser og fortidsminder gennem aktiv naturpleje og fokuseret hugst på og omkring eksisterende fortidsminder. Ved gennemførelse af naturgenopretnings- og landskabsprojekter er der særlig fokus på at forbedre både synlighed, beskyttelse og tilgængelighed af eksisterende fortidsminder

Driftsplanen indeholder en samlet opgørelse, der findes ved at følge nedenstående link, over alle fortidsminder på arealerne. I opgørelsen beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet tager driften sigte på dels at sikre fortidsmindernes bevarelse og synlighed samt hindre at fortidsmindets tilstand ændres ved at undgå slørende tilgroning og kvas, og dels ved at undgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.

Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i opgørelsen findes der en række andre kulturhistoriske spor. De er beskrevet i de enkelte områdeplaner, hvor tiltag til disse kulturmiljøers bevarelse og formidling også fremgår.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her

2.6 Friluftsliv

Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner basis for driftsplanens udmøntning af tiltag for friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002).

På Naturstyrelsen Himmerlands arealer er det målsætningen at tilbyde enestående naturoplevelser og være en ramme for udøvelse af et aktivt friluftsliv i Himmerland på en sådan måde at der sikres balance mellem beskyttelse af Natura 2000-områderne samt andre naturområder og sårbare arter og friluftslivets anvendelse af arealerne. Der ønskes i et fortløbende samarbejde med lokale aktører og interessenter etableret et stabilt fysisk og økonomisk grundlag for at tilbyde særlige faciliteter af høj kvalitet.

I friluftsmæssig sammenhæng er der primært fokus på Rold Skovkomplekset idet Naturstyrelsens arealer i Rold Skov udgør det største samlede offentligt tilgængelige naturområde i Himmerland og dermed i oplandet til Danmarks 4. største by Aalborg, hvilket allerede i dag resulterer i at 90 % af friluftslivet i Rold Skov området udøves på Naturstyrelsens arealer. Rebild bakker hører hjemme i landets allermest besøgte naturområder, med over 350.000 årlige besøgende.

Ligeledes har arealerne i Rold skov en meget stor betydning for områdets turismevirksomheder og er på den baggrund med til at skabe vækst og arbejdspladser i nærområdet. Denne rolle indgår som en vigtig del af tilrettelæggelsen af driften.

Det er derfor en central målsætning, at Naturstyrelsens arealer i Rold Skovkomplekset skal kunne tilbyde enestående naturoplevelser og kunne danne ramme for udøvelse af et bredt spektrum af friluftsaktiviteter, herunder også ”natursport” i Himmerland. Friluftslivets udfoldelse skal samtidig foregå på en måde, som sikrer balancen mellem beskyttelsen af Natura 2000-området og dets arter og friluftslivets øvrige anvendelse af arealerne. For at sikre denne balance har Naturstyrelsen Himmerland en årelang tradition for et tæt og godt samarbejde med lokale myndigheder og organisationer indenfor friluftsliv og naturbeskyttelse om udformning og tilrettelæggelse af samt oplysning om retningslinjer for friluftslivets udfoldelsesmuligheder.

Ud over Rold Skov. Er der på Livø særlig fokus på den rekreative anvendelse med ca 20.000 årlige gæster. Dertil kommer at skovrejsningsområderne Drastrup Skov, Aars Skov og Nørager Skov, samt Juelstrup Sø, Vilsted Sø og Jenle Plantage alle sammen er vigtige nærkreative arealer for byerne tæt på.

Friluftszonering

I planlægningen for aktiviteter og faciliteter vil der fremover blive anvendt en zoneinddeling af alle arealer. Plantager såvel som lysåben natur, strand- og klitarealer inddeles alle i tre forskellige zonetyper – stillezoner, friluftszoner og facilitetszoner. Zonerne giver en indikation af, hvor der fremover vil kunne prioriteres tiltag i forhold til friluftsfaciliteter og samtidig, hvor forskellige typer af aktiviteter bedst kan finde sted. Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner, mens de konkrete planer om inddelingen fremgår af driftsplanens områdeplaner.

I stillezoner understøttes særligt muligheden for den stille naturoplevelse. Stillezonen er åben for adgang som på Naturstyrelsens arealer generelt, men der vil ikke aktivt fra Naturstyrelsen ske nogen understøtning af store friluftslivsmæssige faciliteter og aktiviteter. Det betyder at disse områder som udgangspunkt friholdes for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende faciliteter som koncentrerer friluftslivsanvendelsen. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor sådanne faciliteter måtte forefindes i dag, vil disse faciliteter på sigt blive fjernet, i takt med at almindeligt vedligehold ikke længere er relevant.

De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Himmerland er i vid udstrækning udlagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter og som i dag er besøgt i begrænset omfang. I stillezonerne vil man dog også fremover stadig kunne finde enkelte faciliteter (enkelte bænke, borde, udsigtspunkter o.l.), som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab. Et eksempel på dette er Gravlev Ådal. Ligeledes vil der også være vandreruter, da de er af stor betydning for let adgang til disse naturoplevelser. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til afholdelse af større arrangementer i en stillezone med undtagelse af arrangementer som netop har til formål at opleve den stille natur.

I facilitetszonerne vil der fremover være fokus på at opretholde og vedligeholde en række af de større faciliteter, og eventuelle investeringer i nye faciliteter blive prioriteret indenfor disse zoner. Generelt er facilitetszonerne beliggende i områder, hvor skov og natur er robust vurderet i forhold til aktiviteterne. Der er udlagt facilitetszoner indenfor alle plantager og naturområder.

I friluftszoner – som udgør resten af arealerne - kan alle de forskellige friluftsaktiviteter som udgangspunkt finde sted; både som uorganiserede aktiviteter og organiserede arrangementer. Sådanne arrangementer kan indenfor friluftszonerne finde sted efter konkret ansøgning ogvurdering af aktiviteten i forhold til tid og sted som det også hidtil har været almindelig praksis. Dermed er det muligt at sikre, at afholdelsen af et løb eller lignende ikke er i konflikt med andre aktiviteter eller beskyttelseshensyn i området. Ved investeringer i faciliteter til understøtning af friluftslivet er friluftszonerne fremover nedprioriteret i forhold til facilitetszonen. Det betyder, at der her kan være faciliteter, som på længere sigt udfases til fordel for opretholdelse og nye investeringer indenfor facilitetszonerne. Derimod vil almindelig færdsel i friluftszonerne stadig blive understøttet i form af vandreruter, cykel- og ridestier, skiløjper m.v.

Udlægning af en zonering for friluftslivet i Roldskov-området er foretaget med udgangspunkt i de overordnede målsætninger for arealerne, den nuværende brug, den eksisterende friluftsmæssige indretning, det opdaterede naturgrundlag, de særlige landskabelige og naturmæssige værdier samt endelig de forventninger til den fremtidige benyttelse af området, som den lokale administration p.t. kender.

Aktivitetsafhængig zonering og forvaltning

Udover zoneringen er der i den rekreative forvaltning og tilladelsespraksis administreret ud fra nedenstående principper uanset om den pågældende aktivitet foregår på arealerne bredt, via særlig specifik permanent eller midlertidig ruteforløb eller ved konkrete arrangementer:

At aktiviteten ikke har nogen negativ påvirkning eller indflydelse på naturværdierne herunder i forhold til de i Natura 2000 planerne udpegede naturtyper og indsatsarter. Herunder at det kan være aktuelt, at lukke dele af skoven af for aktivitet i og omkring eksempelvis redetræer eller i forhold til andre arter der er sårbare for forstyrrelse i ynglesæson eller andre perioder.

At de specifikke markerede rutenet til f.eks. vandring, cykling eller ridning i så stor udstrækning som mulig udlægges i selvstændigt trace så evt. gener brugergrupperne imellem minimeres. Dette gælder primært hvor ruterne er anlagt uden for skovvejene, idet skovvejene anses som værende egnede til samfærdsel og hvor alle har lige adgang jf. de almindelige færdselsregler.

At der til konkrete aktiviteter eller arrangementer stilles krav og vilkår der sikrer at den ”almindelige stille skovgæst” generes så lidt som muligt. Ingen arrangør får således eksklusivret til et område der forhindrer den almindelige adgangsret. Men skovgæsterne kan opleve at der tillades stævne- eller arrangementspladser, at der tillades kørsel og parkering på særligt udpegede områder, at der opsættes rutemarkering herunder sikkerhedsmæssige skiltning og markering af, at man er velkommen til at passere under iagttagelse af, at der kan komme deltagere forbi. At arrangøren i konkret afvejning kan få køretilladelser til i bil at fragte materiale eller lign. til arrangementet.
At særlige aktiviteter koncentreres til konkrete udpegede skove eller del af skove. Samt at der er aktiviteter som må henvises til andre af Naturstyrelsens arealer.

Evt. arealspecifikke forvaltningsforhold vil være omtalt i de enkelte områdeplaner.

Diagram over fordeling af friluftszoneringen på NST Himmerland

Den konkrete udpegning på de enkelte delarealer fremgår af områdeplanerne.

2.7 Klimatilpasning

I forbindelse med driftsplanlægningen er der blevet foretaget en vurdering af muligheden for at anvende arealer ved Naturstyrelsen Himmerland til at opmagasinere eller tilbageholde vand i forbindelse med klimatilpasningstiltag. Det er blevet vurderet, at der lige nu ikke er nogle oplagte arealer. Naturstyrelsen Himmerland ønsker at have en løbende dialog om klimatilpasning med områdets Kommuner.

2.8 Natura 2000

Ved Naturstyrelsen Himmerland er en stor del af de skovbevoksede arealer og en betydelig del af de lysåbne naturarealer omfattet af internationale bestemmelser om naturbeskyttelse og er udpeget som Natura 2000-naturtyper. Af det samlede areal er ca. 2.764 ha – svarende til 56 % omfattet af Natura 2000. Natura 2000-områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Flere af fuglebeskyttelsesområderne er desuden Ramsarområder.

Udpegningen som Natura 2000 medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper i disse områder i henhold til de fastsatte internationale krav.

For de udpegede naturtyper indenfor Natura 2000-områderne laver Naturstyrelsen særlige Natura 2000-plejeplaner.

Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder, herunder Naturstyrelsen, i arealdriften skal lægge Natura 2000-planen til grund for anden planlægning og drift. Retningslinjer i Natura 2000-planernes indsatsprogram er ligeledes bindende og danner grundlag for hvert enkelt områdes handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. I hvert Natura 2000-område er de konkrete habitatnaturtyper blevet kortlagt, dels af de tidligere amter på de åbne arealer og dels af Naturstyrelsen på de skovbevoksede (fredskovspligtige) arealer.

Udbredelsen af konkrete naturtyper genkortlægges og revurderes hvert 6. år (eller hvert 12. for skovnaturtyperne) 911,6 ha er på Naturstyrelsen Himmerland arealer registreret som habitatnaturtyper med følgende fordeling til typer:

De konkrete Natura 2000-områder er beskrevet i de relevante områdeplaner i denne driftsplan og der er udarbejdet naturvurderinger og målsætninger for alle enhedens åbne naturarealer (oversigt findes som bilag). Konkrete planer for åbne naturarealer, der ligger indenfor et Natura 2000 område fremgår således af denne plan, der også omfatter naturarealer, der ikke er omfattet af Natura 2000.

Der er i 2012 udarbejdet plejeplaner for alle Naturstyrelsens Natura 2000-arealer, både for de lysåbne arealer og de skovbevoksede arealer. Plejeplanerne skal senest være realiseret med udgangen af år 2015, dog 2021 for skovbevoksede fredskovspligtige arealer.

Natura 2000-plejeplanerne udarbejdes af enhederne med udgangspunkt i de gældende Natura 2000-planer og medtager driftsplanernes tiltag, hvor disse bidrager til at opfylde Natura 2000-planernes målsætninger

Naturstyrelsens andel af Rold Skov med Gravlev Ådal og Skindbjerglund indgår i Natura område N18-Rold Skov. Navn Sø N200 udgør et selvstændigt område. Dertil kommer at hele Livø indgår i et større Natura 2000 område, N16-Løgstør Bredning. Dertil kommer mindre delarealer der indgår primært i kystområde relaterede udpegninger.      

For skovnaturtyperne er der en generel forskrift i plejeplanerne om basissikring af skovnaturtypen. En del af skovnaturtypeforekomsterne er omfattet af naturskovsstrategiens udlægning af urørt skov og gamle driftsformer. På disse arealer vil kravet om basissikring som udgangspunkt allerede være opfyldt. For de øvrige driftsarealer er driftsplanens udlæg af skovudviklingstyper sket i overensstemmelse med Natura 2000 plejeplanernes krav om basissikring af skovnaturtypen. De anvendte hugst- og kulturmodeller for de pågældende arealer respekterer basissikringen og krav om opretholdelse af træer til naturligt henfald. 

Naturstyrelsens Natura 2000-plejeplaner for egne arealer kan findes her: Natura-2000-plejeplaner

2.9 Drikkevandsinteresser

Ploumandshøj Plantage, Jenle Plantage, Drastrup Skov, Poulstrup Skov og Kalkgrav og den sydlig del af Rold Skovkomplekset er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser. Aars skov, Livø, Navn Sø og Julstrup Sø er delvist beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser. Det er et væsentligt mål i arealdriften at disse drikkevandsressourcer fortsat beskyttes.

Naturstyrelsen Himmerland har indgået aftaler om grundvandsbeskyttende skovrejsning med Vandsamarbejdet i Aalborg kommune, og med Aars vand. I kraft af disse samarbejder gennemføres løbende opkøb og tilplantning af arealer med henblik på grundvandsbeskyttelse i Drastrup skov, Poulstrup skov og i Års skov.

2.10 Vildtforvaltning

Overordnet sker forvaltningen ud fra Naturstyrelsens generelle politikker på området. Disse er beskrevet i Politik for jagt- og vildtforvaltning på Naturstyrelsens arealer (2015).

Det er målet med vildtforvaltningen ved Naturstyrelsen Himmerland, at der foretages vildtpleje og drives jagt på en sådan måde, at der til stadighed opretholdes sunde og afbalancerede vildtbestande. Dette sker ved at sikre vildtets levesteder og ved at jagt og vildtforvaltning i øvrigt sker efter etisk forsvarlige principper.

Der sker løbende vurdering af vildtbestandene med henblik på at fastsætte afskydningen. I praksis er alle arealer opdelt i tre kategorier med hensyn til jagt: a) områder, hvor der ikke drives jagt b) områder, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen og c) områder, hvor jagten er udlejet.

Udlejning af jagt i Rold Skov

Som en del af driftsplanprocessen er arealerne gennemgået i forhold til potentialet for jagtudleje.

Naturstyrelsen har i den forbindelse set på mulighederne for at udleje jagt i Rold Skov. Ud fra en vurdering af de forskellige delarealer i Rold Skov, er det besluttet, at et ca. 260. ha stort område skal udlejes til jagt.

Se nedenstående kort, hvor det nye område med udlejning af jagt er indtegnet med rødt. Området er beliggende i den sydlige ende af Rold Skov, i Mosskov nord for Arden.

Jagtudøvelsen i det nye område forventes primært at foregå som riffeljagt, da det er meget vigtigt at jagtformen skaber lav forstyrrelse både på vildtet og for øvrige brugergrupper. Derfor ønskes trykjagt uden hunde eller jagt med enkelte kortgående hunde (ikke støvende hunde) og få drivere.

Antallet af fællesjagtdage vil ligge omkring ca. 4 dage og jagtafholdelse kun på hverdage. Pürch og anstandsjagter kan derimod være mere fri.

Kort over den sydlige del af Mosskov i Rold Skov komplekset. Rød farve markerer nyt område med udlejning af jagt.

Det er kun ca. en fjerdedel af hele Rold Skov komplekset, der er i offentligt eje, og denne del ligger som en V-formet kile mellem privatejede skovpartier, med bynærhed til byerne Skørping, Rebild og Arden. Jagten i væsentlige dele af de privatejede dele af Rold Skov er udlejet og udnyttes relativt intensivt og har betydelig økonomisk betydning for ejerne.

Kronvildtbestanden i komplekset har som helhed gennem de sidste 15-20 år opnået en væsentlig forbedret status og betragtes ikke længere som truet i modsætning til tilstanden ved sidste driftsplanperiodes start. Tværtimod er bestanden nu af et omfang som har medført betydelige skader på såvel skovbevoksninger som omkringliggende landbrugsarealer.

De fire ejere i Roldskov-komplekset er derfor enige om, at det ikke er ønskværdigt at bestanden i skoven vokser yderligere og afskydningen tilrettelægges herefter, idet det inddrages i vurderingen heraf, at der er en betydelig årlig afvandring til andre dele af Himmerland. Kombineret med en konstant stigende rekreativ udnyttelse af Naturstyrelsens arealer fastholdes det at Naturstyrelsens arealer i Rold Skovkomplekset ikke udlejes til jagt.

På Livø – hvor jagt er forbudt i henhold til fredningen reguleres standvildtet fortsat, således at vildtbestanden kan holdes sund, men ikke overskrider øens bæreevne.

Alt i alt er der udpeget 1.768 ha, hvor jagt udlejes, 2.892 ha hvor Naturstyrelsen varetager jagten og 250 ha hvor der ikke afholdes jagt. På de arealer hvor Naturstyrelsen varetager jagten holdes jagtintensiteten meget lav. Her kan der også afholdes nyjægerjagter. Skovene med denne betegnelse indeholder også delområder, hvor der ikke drives jagt.

Jagtkategoriseringen for de enkelte arealer fremgår af nedenstående bilag.

Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne kan findes her

Vildtplejen foregår ved den almindelige naturpleje af vigtige biotoper, f.eks. vandhuller og vådområder og særligt hede- og engarealer, der udgør vigtige fourageringsområder. Der tages også hensyn til vildtet i den generelle skovdrift, dels ved opretholdelse og etablering af indre lysåbne arealer og samtidig opretholdelse af lukkede bevoksninger - tykninger, hvor der sjældent foretages hugstindgreb, så de kan fungere som uforstyrrede opholdssteder specielt i dagtimerne.

Sammenhængen mellem friluftsliv og forvaltningen af krondyr i området er et emne, der prioriteres i forbindelse med planlægningen, herunder i forbindelse med zonering for friluftslivet. Hesselholt, som udgør den sydlige smalle del af den offentligt ejede skov i Rold Skovkomplekset udgør fortsat et kronvildtområde, som skaber sammenhæng for kronvildtet i hele skovkomplekset på tværs af Naturstyrelsens arealer.

2.11 Øvrige driftsgrene

Landbrugsdrift

Der er i dag cirka 284 ha som udnyttes som landbrugsjord. Landbrugsarealerne ligger dels integreret i de omkringliggende skov- og naturarealer på fastlandet, dels på Livø (84 ha).

Med denne driftsplan overgår ca. 65 ha af de til Rold Skovkomplekset tilknyttede landbrugsarealer, som i dag er i almindelig landbrugsmæssig omdrift til en udvikling mod permanente lysåbne naturarealer uden gødskning og sprøjtning men med græsning. Implementeringer sker i takt med at de eksisterende forpagtningsaftaler udløber.

Landbrugsarealerne på Livø drives af Naturstyrelsen selv som et væsentligt led i den realisering af målsætningen for øen som fremgår af områdeplanen. Landbrugsdriften rummer både markdrift og en kødkvægbesætning som står for den nødvendige pleje af de på øen værende naturarealer og Natura2000-natur- og skovnaturtyper. Landbrugsarealerne drives som økologisk demonstrationsbrug dels med gamle kornsorter dels med foder til kvæget. Endvidere gennemføres der udvikling og afprøvning af nye økologiske afgrøder og dyrkningsmetoder, idet det stedse haves for øje at opretholde den næringsstofmæssige balance på øen. 

Pyntegrønt

Pyntegrøntproduktionen som tidligere har været meget omfattende i Rold Skov bliver endeligt udfaset indenfor denne planperiode, og bevoksningerne med nobilis og nordmannsgran vil overgå til almindelig skovproduktion. De stående bevoksninger vil i videst muligt omfang blive anvendt til - som skærme - at danne udgangspunkt for en overgang til de fremtidige naturnære bevoksninger.

3. Overblik over planens tiltag

Der er planlagt en lang række forskellige konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden. Desuden er konkrete tiltag i den sidste del af perioden samt tiltag der kan iværksættes, hvis der opstår ressourcemæssigt rum dertil også nævnt.  Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af de mere langsigtede målsætninger. Tiltagene beskriver særligt planlagte indsatser, der ligger udover den almindelige drift. Dermed er almindelig tilrettelægning af aktiviteter i forbindelse med skovdrift, naturpleje mv. som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag.

Bilag med overblik over planens samlede, større tiltag findes her