Kattegat arealerne

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter en række mindre arealer langs eller nær Nordkysten: Hyllingebjerg, Helenekilde, Vieholmgård, Strandbjerggård, Rågegården, AP Møllergrunden, Gilbjerggård, Nakkehoved og Søborg Slotsruin.

1.1a Overordnede målsætninger

På Kattegatarealerne prioriteres hensynet til friluftslivet, landskabet og naturværdierne højt. På Helenekilde og på Søborg Slotsruin prioriteres kulturværdierne dog højest.

Formålet med arealerne ud til kysten er at sikre offentligheden mulighed for at kunne komme til stranden på en kyststrækning, der ellers er domineret af bymæssig bebyggelse og private sommerhusgrunde. Desuden er formålet at bevare udsigter og den kystnatur, der ellers på lange strækninger er forsvundet ved bebyggelser, haveanlæg m.v.

Driften af Hyllingebjerg, Strandbjerggård, AP Møllergrunden, Gilbjerggård og Nakkehoved har som hovedformål at sikre åbne arealer med strandadgang for offentligheden og at bevare kystnaturen.

Vieholmgård og Strandbjerggård har også til formål at sikre offentligheden muligheder for ferieophold nær kysten.

Rågegården tjener primært nærrekreative formål for lokalbefolkningen samt naturbevaring.

Gilbjerggård er Natura2000 område og naturarealerne drives med henblik på at opfylde målene for dette.

Driften af Søborg Slotsruin og af Helenekilde skal primært sikre bevaring og synliggørelse af kulturmiljøet.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

På Gilbjerghoved planlægges rydning af dele af bevoksningen ved kystskrænten og gennemførelse af Natura2000 plejeplanen. På Strandbjerggård og på AP Møllergrunden ryddes dele af bevoksningen for at sikre udsigten fra baglandet. Ved Nakkehoved planlægges indførelse af græsning i et større område med henblik på opretholdelse af den grønne kile syd for Nakkehoved Fyr samt de lysåbne områder omkring Fabers Have.

På de øvrige arealer i området planlægges ingen væsentlige ændringer af tilstanden i den kommende periode. Bestræbelserne vil hovedsageligt bestå i pleje med henblik på at bevare de eksisterende værdier.

1 Større ændringer

Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

De unikke små, ubebyggede arealer langs nordkysten fastholdes som kystkiler og oaser i det ellers tætbebyggede sommerhusområde. Variationen med lysåbne partier og skovbevoksede partier på kystskrænterne bevares, dog således at de eksisterende udsigter fastholdes og udsigt ved Gilbjerg og AP Møllergrunden retableres.

Hyllingebjerg fremstår som en stejl skrænt med en i stor udstrækning naturlig succession og vild vegetation.

Helenekilde bevares som et lysåbent område, så kilden er synlig.

På Vieholmgård bevares de lysåbne arealer omkring feriecentrets bygninger, så arealets landskabelige karakter af åbent område bevares.

På Strandbjerggårdryddes nåletræer på det høje areal umiddelbart nord for grusvejen til stranden med henblik på at opnå et lysåbent kystareal med overdrevsvegetation. Arealet syd for Rågelejevej (vej 237) anvendes fortsat til campingplads og parkering.

Ved Rågegården søges udsigten over Kattegat fra toppen af bakken tæt ved selve ejendommen forbedret.

AP Møllergrunden skal fortsat primært fremstå som lysåbent areal som strandoverdrev med lyng mv. Bevoksningen midt på arealet ryddes, så der skabes udsigt til kysten.

Den slørende beplantning omkring parkeringspladsen og langs arealets østlige og vestlige side bevares.

På Gilbjerggård opretholdes de lysåbne arealer. De mindre vandhuller i området sikres.

Der sker naturlig succession på de stejle og markante kystskrænter.

Nakkehoveds kystskrænt er skovbevokset. De eksisterende udsigter bevares i overensstemmelse med fredningskendelsens formål. I baglandet findes et naturfredet, lysåbent areal, der fastholdes som sådant eventuelt ved græsning.

Området nær fyret omfatter et mindre, gammelt haveanlæg, Fabers Have, samt Fabers Grav.

Søborg Slotsruin og det tilhørende voldanlæg på Mellemholmen skal fremstå som et markant fortidsminde. Oplevelsen af ruinen og kulturlandskabet omkring den har høj prioritet. Det er ønskeligt, at det kan fornemmes at slottet lå på en ø i den nu afvandede Søborg Sø – ligesom slotsruinen og Mellemholmen nu ligger som "øer" i det omgivende, privatejede landbrugsområde. Et godt indkig til ruinen forudsætter, at de privatejede arealer omkring denne forbliver lysåbne.

2 Landskabsplan

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

På Kattegatarealerne er der kun få og små skovarealer. Der er derfor kun udlagt skovudviklingstyper på en mindre del af arealerne.

På Strandbjerggård er det skovareal, der skal bevares, udlagt til skovudviklingstype 81 Skovfyr med birk og rødgran.

På Rågegården er skoven udlagt til skovudviklingstype 41 Birk med skovfyr og gran.

På Nakkehoved er skoven udpeget til skovudviklingstype 12 Bøg på muld. Bevoksningen omkring kystskrænten behandles hugstmæssigt forsigtigt, således at bevoksningernes naturskovslignende karakter bevares. Bøgen forsøges favoriseret på bekostning af andet løvtræ. Det er i fredningskendelsen bestemt, at skræntbevoksningen skal tyndes, så der visuelt åbnes mod havet. Dette vurderes at være foreneligt med ønsket om mere bøg.

På de øvrige arealer i området er der ikke egentlige skovarealer eller planer om sådanne.

3 Skovudviklingstypeplan

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

På Hyllingebjerg fortsættes bekæmpelsen af den invasive hybenrose og opretholdelse af det lysåbne landskab bag skrænten ved slåning.

Ved Sankt Helenekilde afslås skrænternes bevoksning hyppigt for at ændrevegetationen fra høje urter til græs med henblik på at øge fordampningen fra den fugtige skrænt. Dette sker for at sikre skrænten mod nedskridning og erosion af blottet mineraljord i perioder med megen regn. Bekæmpelsen af bjørneklo opretholdes.

På Strandbjerggård fortsættes bekæmpelsen af den invasive hybenrose. I perioden afsøges mulighederne for at øge de naturlige og oplevelsesmæssige kvaliteter i området. Strandbjerggård ligger umiddelbart op til det fredede, kommunalt ejede område Heatherhill. Man kan således undersøge mulighederne for at opbløde det nu meget tydelige skel mellem de to offentligt ejede arealer og evt. indføre samgræsning i et større område. Ligeledes kan man afsøge mulighederne for at fjerne skovbevoksningernes ikke hjemmehørende nåletræsarter, hvilket vil øge områdets indhold af lysåbne naturområder og evt. bringe udsigten over havet op til området ved overgangen fra P-plads og campingområdet.

På Rågegården fortsættes de hedeplejetiltag der er iværksat de senere år ligesom invasive arter, hybenrosen og bjørneklo fortsat bekæmpes. Forsøgene med afskrælning af de tykke lag græs på hedearealet evalueres inden evt. yderligere pleje ved denne metode fortsættes.

På AP Møllergrunden afsøges mulighederne for at øge indsatsen med naturpleje fra bekæmpelse af invasive arter til pleje af heden og at standse tilgroningen. Som del af dette skal mulighederne for at bringe udsigten og oplevelsen af det kystnære tilbage til området med heden og den offentlige vej også vurderes.

På Gilbjerghoved planlægges omfattende rydninger i nåletræsbevoksningerne. Se beskrivelse i afsnit 1.5 om Plejetiltag for kulturmiljøet.

Natura 2000 plejeplanen foreskriver fortsat pleje af overdrevsarealet, bekæmpelse af invasive arter og nogle tiltag omkring vandhullerne i det østlige område med henblik på at forbedre levesteder for stor vandsalamander.

Det undersøges i perioden, om der kan tilrettelægges en mere hensigtsmæssig opdeling af områdets i pleje og deraf følgende muligheder for færdsel. Plejen med høslæt og bortkørsel af det afslåede opretholdes som minimum ligesom græsningen sydligst mod vejen opretholdes, hvis muligt.

Der planlægges iværksat bekæmpelse af invasive arter på stranden og kystskrænterne, hvilket ikke har været foretaget tidligere.

I øvrigt planlægges den fri dynamik omkring de nedstyrtende træer fra tilplantning i 1950 fortsat. Trampestien forventes at rykke længere ind i land, når der er ryddet i bevoksningerne her. Skrænten ved Gilbjerghoved har altid været et stykke levende dynamisk natur og Gilbjerghoved er nok snart det eneste sted på Nordsjælland man kan opleve et sådant oprindeligt dynamisk klintlandskab.

Naturstyrelsen har dog tilkendegivet velvilje til at der helt østligt i området efter fornøden myndighedsbehandling vil kunne foretages en skræntfodssikring med henblik på at begrænse de dynamiske processer til Naturstyrelsens område hvorved de østlige naboers værdier kan sikres opretholdt.

Ved Nakkehoved søges den lysåbne karakter af den grønne kile syd for Nakkehoved Fyr bevaret ved indførelse af græsning af et større areal. Områdets sydøstlige del og arealerne omkring Fabers Have ønskes omfattet af græsningen, så områdernes balance mellem bevoksninger og lysåbne flader opretholdes. Bevoksningerne langs kysten samt området mellem P-pladsen og Vestre Fyr behandles under hensyn til udsigt og artsdiversitet. Bekæmpelsen af invasive planter søges opretholdt og om muligt udvidet.

Ved Søborg Slotsruin skal området omkring ruinen og Mellemholmen bevares som græsarealer, der plejes ved slåning (ruinen og voldstedet) eller græsning.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Kattegatarealerne er med hensyn til kulturmiljøet en samling ret forskellige arealer. Plejeindsatsen er derfor også ganske forskellig.

Ved Sankt Helenekilde (afd. 2811) vedligeholdes brolægningen. Kildekarrenes funktionalitet og fremtræden søges opretholdt.

På Rågegården skal den nyfundne gravhøj på toppen af kystbakken (afd. 2882) plejes og der skal skabes adgang til den.

Resterne af præg af senromantisk have med rododendronbuske, stier og broer søges bevaret, men ikke udvidet.

På Gilbjerghoved planlægges omfattende rydninger i navnlig nåletræsbevoksningerne. Dette vil ændre landskabet omkring mindestenen for Søren Kirkegaard i retning af det udseende stedet havde, da det blev besøgt af forfatteren og som det blev fredet for i 1950.

Omkring Nakkehoved fyr (afd. 4811) afklares mulighederne for at fremfinde tegn og rester af det gamle haveanlæg ved fyret, Fabers Have, samt Fabers Grav og på den måde synliggøre områdets lokale historie. Gerne i samarbejde med lokale frivillige eller andre historisk interesserede. I den forbindelse skal der også kigges på mulighederne for at realisere naturfredningskendelsens formål om forbedring af publikums adgang og oplevelser i kystlandskabet.

I Søborg opretholdes plejeniveauet omkring selve ruinen. I Kongshaven og den næromgivelser afsøges mulighederne for at sanere bevoksning og anlæg med henblik på, at vise placering og funktion af voldanlægget tydeligere i landskabet på bekostning af det kolonihaveagtige udtryk, som er groet frem over tid.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Kattegatarealernes formål er generelt at fremme friluftslivet, især at sikre adgang til kysten og overnatningsmuligheder.

Hyllingebjerg er udlagt som friluftszone med små facilitetszoner omfattende arealet med og omkring den eksisterende P-plads og trappen til stranden.

Sankt Helenekilde, som primært er et kulturmindeområde, er udlagt som stillezone.

Vieholmgård, som er bebygget med feriecenter "Sankt Helene Centret", er i sin helhed udlagt som facilitetszone.

Ved Strandbjerggård er arealet med campingplads og P-plads syd for Rågelejevej udlagt til facilitetszone. Det gælder også arealet nord for grusvejen til stranden, hvor der på et passende sted planlægges etableret en primitiv overnatningsplads (kajakplads). Resten af området er friluftszone.

Ved Rågegården er arealet mellem Strandvejen og kysten, som anvendes til bådeoplæg, samt et areal omfattende den centrale P-plads bag strandbakken udlagt til facilitetsområder. Resten af arealet er udlagt som friluftszone.

Områdets status som offentligt tilgængeligt bør i perioden gøres mere synligt, så det også kan blive kendt og anvendt af andre end de helt lokale.

Der bør etableres adgangsmulighed til udsigtspunkt på strandbakken samt til kommunens tilstødende arealer.

På AP Møllergrunden er et areal der bl.a. omfatter den eksisterende P-plads udlagt som facilitetszone. Resten af arealet er friluftszone.

Gilbjerggårds østlige område er tæt bebygget med sommerhuse, som tidligere var en del af Dansk Folkeferies "Gilleleje Feriecenter". Dette område samt P-pladsen ved Tinkerup Strandvej er udlagt som facilitetszoner. Resten af området er friluftszone.

I perioden skal det afklares, hvor stor en del af arealet, der skal være hundeskov – og om denne skal være indhegnet.

Nakkehoved søges både af lokalbefolkningen og af gæster udefra, der ønsker at nyde den enestående udsigt, besøge fyrmuseet eller bare gå en tur i området.

Den nordlige del af arealet, der rummer Fyrkroens omgivelser, Østre Fyr, Vestre Fyr, Fabers Grav samt den primitive overnatningsplads, er udpeget som facilitetszone.

Den øvrige del af området er udpeget til friluftszone.

Søborg Slotsruin er udpeget som stillezone.

En del af Mellemholmen og Kongshaven er udpeget til som facilitetszone. Dette er for at give mulighed for en sanering af faciliteterne i Kongshaven og etablering af en P-plads på et passende sted. Det er ikke udtryk for et ønske om flere faciliteter. Resten af Mellemholmen er friluftszone.

4 Friluftsplan

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

1.7 Kystsikring

Nordkysten er under erosion og der er gennem årene gennemført kystsikring af forskellig art, bl.a. ved høfder i havet, for at reducere erosionen.

Generelt overlades kysten til naturlig dynamik på de længere kyststrækninger, som Miljøministeriet ejer, hvor det er muligt uden, at der sker uhensigtsmæssig skade, herunder skade på naboarealer.

Flere af arealerne i dette område ligger dog som mindre dele af kyststrækninger, der indgår i kystsikringslag. Naturstyrelsens arealer er her så små, at de indgår i fælles kystsikring med henblik på at beskytte omkringliggende strækninger med bebyggelse.

Det gælder Hyllingebjerg, Helenekilde, Rågegården, den østlige del af Gilbjerggård og Nakkehoved ved fyrene.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området omfatter en række mindre, kystnære arealer spredt langs Nordsjællands nordkyst fra Dronningmølle til Liseleje samt Søborg Slotsruin, der ligger længere inde i landet.

Arealerne er noget forskellige. Fælles for dem er, at de ligger kystnært, er uden produktionsinteresse, og at et af hovedformålene er at sikre offentligheden adgang til kysten eller kulturminder.

En del af arealerne er erhvervet med henblik på at kunne placere ferieanlæg. Det gælder Vieholmgård og Gilbjerggård, hvor der er etableret feriecentre, Strandbjerggård, hvor der er etableret campingplads, og Nakkehoved, hvor campingpladsen dog nu er nedlagt.

Andre områder som Hyllingebjerg, AP Møllergrunden og Rågegården skal sikre offentligheden adgang til stranden.

Sankt Helenekilde og Søborg Slotsruin er kulturminder.

5 Nuværende arealanvendelse

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

2.2 Jordbundsforhold

Hyllingebjerg ligger på smeltevandssand.

Sankt Helenekilde og Vieholmgård ligger på moræneler.

Strandbjerggård ligger på flyvesandsdækkede jorder.

Rågegårdens bakker består af moræneler, arealerne mod strande nord for er flyvesandsdækkede og det lave område syd for bakken er domineret af ferskvandstørv.

AP Møllergrunden består af smeltevandssand og grus, som i den nordlige del er overlejret af flyvesand.

Gilbjerghoved består af smeltevandssand og -grus i den vestlige del og moræneler i den østlige del.

Nakkehoved er domineret af moræneler med et område med smeltevandssand og ferskvandstørv centralt.

2.3 Landskab

Kattegatarealerne rummer spredte arealer fra Hyllingebjerg vest for Liseleje til Nakkehoved øst for Gilleleje samt Søborg Slotsruin, der ligger længere inde i landet.

De fleste af Miljøministeriets arealer ligger som grønne, ubevoksede kystkiler helt ud til Kattegat i det ellers meget tæt bebyggede by- og sommerhusområde langs Nordkysten. De er derfor centrale landskabselementer.

Nordkystens landskab veksler mellem klitprægede sandstrande og høje, markante kystklinter, hvor der på de laveste steder ofte ved åers udløb fra gammel tid findes bebyggelse i form af fiskelejer. Det gælder fx ved Gilleleje, hvor Esrum Å udløber, og hvor kystlinjen på begge sider af byen hæver sig i to markante kystklinter.

Flere af områdets arealer omfatter stejle kystskrænter, det gælder Hyllingebjerg, Sankt Helenekilde, Gilbjerggård samt Nakkehoved.

Hyllingbjerg vest for Liseleje ligger direkte ud til Kattegat og omfatter en stejl markant kystskrænt med en trappe ned til stranden.

Helenekilde ligger på kystskrænten øst for Tisvildeleje. Fra Helenekilde er der en flot udsigt over Kattegat.

Vieholmgård ligger midt i Tisvilde. Gården er i 1991 omdannet til feriecenter og rummer ud over bebyggelser store grønne områder.

Strandbjerggård støder mod vest op til det store, kommunalt ejede naturareal Heatherhill ved Vejby Strand.

Området gennemskæres af kystvejen mellem Vejby og Rågeleje. Arealet mod havet er lysåbent, men meget tilgroet med den invasive plante rynket rose. Rundt omkring gården er bevoksning med bl.a. nåletræer. Syd for vejen er et større område, der anvendes som campingplads.

Rågegården grænser mod sydvest op til et større kommunalt ejet naturområde og udgør sammen med dette et sammenhængende naturområde med et relativt stort lysåbent areal med lynghede. Der er sket omfattende naturpleje af det samlede område inden for de senere år.

Ved stranden grænser arealet op til et mindre kommunalt strandareal med en større parkeringsplads.

AP Møllergrunden ligger direkte ud til Kattegat ved Udsholt Strand.

Den sydligste del er tørt overdrev med hedepræg domineret af hedelyng og revling samt kraftig græsvækst af bølget bunke. Her er også en P-plads, der er afskærmet af skovfyr, så den ikke er synlig fra vejen eller stranden.

Den midterste del er bevokset med en blanding af nåle- og løvtræer.

Den nordligste del er noget skrånende ud mod havet med en mosaik af trampede stier gennem revling, rynket rose, opvækst af bævreasp og bjergfyr. Desuden findes her naturlige "gryder", der fungerer som solbadesteder.

Hele arealet bæger præg af stor publikumsbrug med mange stier.

Gilbjerggård ligger ud til stranden umiddelbart vest for Gilleleje i et område med stejle kystskrænter. Klinternes umiddelbare bagland er præget af sommerhuse eller bymæssig bebyggelse, men omkring Gilbjerg Hoved er området holdt åbent med overdrevs-bevoksning. Længst ude på klinterne er disse beplantet. De højeste punkter ved den vestlige klint er Gilbjerg Hoved (33 m) og Børstrup Hage (25 m), som er Sjællands nordligst beliggende, naturligt dannede punkt. Klinter med vegetation langs de atlantiske kyster og Østersøkysterne er begrænset forekommende i Danmark.

I området indgår også et overdrev, der ligger mellem klinten og Tinkerup Strandvej/Kystvejen. Der findes en række vandhuller inden for overdrevet.

Karakterområdet består bl.a. af landskabstypen aktiv kystklint (Gilbjerg Hoved).

Nakkehoved ligger ca. 2 km øst for Gilleleje. Det højeste punkt i den østlige klint, hvor Nakkehoved Fyr står, hæver sig 41 m over Kattegat. Fra de åbne kiler på kystklinterne er der en god udsigt ind over området og ud over Kattegat. Skrænten og området ovenfor skrænten er skovbevokset. Nær Nakkegården findes en mindre have, Fabers Have og et større lysåbent område, som holdes lysåbent ved slåning.

Området ved Nakke Hoved er omgivet af sommerhuse.

Karakterområdet består primært af landskabstypen aktiv kystklint.

Søborg Slotsruin ligger inde i landet i den nordlige ende af den tørlagte Søborg Sø.

Ruinen ligger markant i landskabet på en mindre bakke hævet over det omkringliggende område, som i dag er lavbundsareal og tidligere var sø, inden det blev afvandet. Søborg Sø var i litorinahavets tid (ældre stenalder) en fjordindskæring fra Kattegat. Søborg Sø har haft et sejlbart afløb til Kattegat frem til vikingetiden. Den nuværende afvandingskanal, Søborg Kanal blev gravet i 1700 tallet, og i 1865 blev søen tørlagt. Den åbne lavbundsflade er omkranset af forholdsvis kuperet bakkeland.

2.4 Skoven

På Hyllingebjerg findes spredt bevoksning domineret af poppel.

På Strandbjerggård er bevoksningen nord for vejen domineret af gammel østrigsk fyr og gran.

I bevoksningerne på Rågegården og på AP Møllergrunden er birk den dominerende træart.

På Nakkehoved findes de bevoksede områder primært ved kystskrænten. Skoven er domineret af asp, bøg og birk.

6 Særlig beskyttet skov

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Naturindholdet på Kattegatarealerne er præget af beliggenheden på Sjællands nordkyst. Nogle af arealerne bærer præg af den omfattende sandflugt fra 15- og 1600-tallet.

Området omkring og syd for Nakkehoved Fyr er erhvervet i perioden siden 1997. Tidligere lå der en kommunal campingplads og landbrugsjorder i området.

Campingpladsen er i dag fjernet og på landbrugsjorderne er der nu vedvarende græsdække uden omlægning, men den tidligere anvendelse kan stadig spores i landskabet og naturindholdet er endnu ikke væsentligt øget.

Rågegården, Strandbjerggård og Gilbjerghoved (Gilbjerggård) er kommet i Naturstyrelsens eje efter de blev erhvervet i 1970’erne af det daværende Fredningsplanudvalg for Københavns og Frederiksborg amter. Man ønskede med erhvervelserne at sikre nogle lidt større naturområder langs kysten og at stille dem til rådighed for borgerne. Efter statslig erhvervelse og overførsel til Skovstyrelsen og senere Skov- og Naturstyrelsen fik de fleste af arealerne lov til at henligge uden egentlig pleje, idet man anså statseje var tilstrækkelig sikring af arealerne i forhold til erhvervelsesformålet.

De senere års udvikling i form af naturlig tilgroning, herunder med invasive arter, har vist at dette ikke er tilfældet, såfremt man ønsker at fastholde de landskabelige værdier.

AP Møllergrunden har tilhørt familien A.P. Møller. Ejendommen blev i 1979 fredet og doneret til det daværende Frederiksborg Amt med henblik på at stille arealet til rådighed for offentligheden i stil med de ovennævnte ejendomme. Ved kommunalreformen i 2006 blev arealet overført til Miljøministeriet. På grunden er der registreret forekomst af den rødlistede art fliget brombær.

På Strandbjerggård og AP Møllergrunden er der omfattende problemer med invasive arter, primært hybenrose. Der er siden 2004 iværksat slåning af rosen, hvorved udbredelsen såvel opvækst af træer og buske som rosen holdes tilbage på de områder der bliver behandlet. Ellers foretages der ikke rutinemæssigt tiltag i form af naturpleje på disse to områder.

Rågegården har i 2011 fået foretaget en lidt større pleje af det lysåbne hedeområde, og vandstanden i moseområdet er hævet en smule. Der er i skov- og moseområdet foretaget en nænsom pleje med henblik på at bevare de gamle rododendronbuske, der er rester af det parkagtige haveanlæg, og ellers fastholde så højt natur- og biodiversitetsindhold som muligt. I 2012 blev der på græsheden lavet forsøg med afskrælning af den kraftige græstørv. Tørvene blev anvendt til genopbygning af kystskrænten ved Sankt Helene Kilde.

Der bekæmpes invasive arter på en del af det lille areal ved kysten øst for Orebjergrendens udløb og der bekæmpes kæmpebjørneklo i moseområderne.

På Gilbjerghoved er overdrevsarealerne nordligst i området fra og med 2007 blevet plejet ved nedknusning af en stor mænge opvækst af buske og træer samt invasive arter. Efterfølgende er der indført årligt høslet med bortkørsel af høet med formål at øge biodiversiteten.

Der er i 2012 udarbejdet Natura 2000 plejeplan for arealet.

Mellemholmen mellem Søborg Slotsruin og Kongshaven plejes som overdrev med græsning.

2.6 Kulturmiljø

For de fleste af Kattegatsarealerne gælder, at der ikke er så mange fredede fortidsminder, men man kan mene at arealerne med deres forskellige erhvervelseshistorik er kulturmiljø i sig selv.

Fra Hyllingebjerg kendes Hyllingebjergstenen som er en rigt dekoreret sten med skåltegn og helleristninger fra Bronzealderen. Stenen henlå i mange år i havstokken under Hyllingebjergskrænten, men er nu udstillet i biblioteket i Frederiksværk efter fornøden konservering.

Vieholmgård som nu om dage huser Sankt Helene Center var i slutningen af 1970’erne Tisvildes sidste landbrugsejendom. Da landbrugsdriften blev opgivet blev den del, som endnu ikke var udstykket til sommerhuse opkøbt af Hovedstadsrådet og udlagt til offentlige formål. Området henlå herefter en årrække indtil Sankt Helene Centeret blev dannet med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond og tipsmidler.

På Rågegården er i 2012 registeret en bronzealderhøj på toppen af stenalderhavets kystskrænt. Højen er formentlig en blandt en række høje, som i bronzealderen har markeret sig flot på toppen af den gamle kystskrænt.

Midt i Rågegårdens arealer ligger rester af et haveanlæg med rododendronbusketter, kanaler og broer, anlagt af familien Glad for omkring 100 år siden, og vidner om datidens forestillinger om et romantisk landskabssceneri.

AP-Møllergrunden har som navnet antyder tilhørt familien A.P. Møller. Ejendommen blev i 1979 fredet og doneret til daværende Frederiksborg Amt med henblik på at stille arealet til rådighed for offentligheden i stil med de ovennævnte ejendomme. Ved kommunalreformen i 2006 blev arealet overført til Miljøministeriet.

På Gilbjerghoved findes mindesten opsat i hundredeåret for Søren Kierkegaards besøg på stedet i 1835. Stenen står "Paa Kirkegaards yndlingssted". Ca. 150 meter vest herfor er opstillet en pastiche af en stendysse.

Sognebeskrivelser fra 1800-tallet nævner at der har ligget op imod 7 høje fra sten- eller bronzealder på arealet. Disse kan dog vanskeligt erkendes i terrænet.

Sankt Helene Kilde kom ved fredning i 1922 i statens eje. Anledningen var den gang at kilden med sine kildekar ved at skride i havet, en situation som har gentaget sig siden. Helenekilde har siden middelalderen været søgt som helligkilde med ry for helbredende vand.

Kildens kræfter siges at være særligt stærke Sankt Hans aften, hvorfor en tradition med besøg på kilden der og afholdelse af kildemarked groede frem. Christian IV var meget glad for kilden, som han lod indrette til sit behag. Endvidere foranstaltede han vej anlagt fra Frederiksborg Slot til kilden. Landkort fra slutningen af 1690 viser, at Kildevejen dengang var det eneste betydende vejanlæg i denne del af Nordsjælland. De to kildekar blev etableret i 1682. Formålet med 2 kar er at man kan drikke det helbredende vand i det øverste kildekar og bade sine dårligdomme i det nederste. Kilden som jo ligger i et stykke levende natur har gentagne gange været truet af skred og er derfor renoveret i flere omgange, senest i 2012. Ved den lejlighed fandt arkæologer rester af potteskår og taksigelseskors af en type, som kan ses på forskelige billeder fra 1800-tallet.

På Nakkehoved findes en udgravet høj med dyssekammer. Stedet kaldes og rummer "Fabers grav" og er markeret med jernlåge og sten med inskription hvilket bringer stedet i familie med en tradition fra Fr. VII’s tid med at indrette og ombygge udgravede gravhøje til nyere formål.

Måske inspireret af, at grevinde Danner var indlogeret hos fyrmester Faber på det Østre fyr, mens Fr. VII udgravede Søborg Slotsruin i sommeren 1850.

Nær fyret findes rester af et gammelt haveanlæg "Fabers Have".

Det største fortidsminde på Kattegatarealerne er Søborg Slotsruin med Mellemholmen og voldanlæg helt fremme ved det, som i dag er selve landsbyen Søborg. Naturstyrelsen ejer i området ved Søborg omkring 10 ha i et samlet kulturarvsareal på ca. 85 ha.

Søborg Slot blev anlagt omkring 1150 på den yderste af 3 holme i hvad der den gang var et lavbundet fjordområde med forbindelse til Kattegat. Holmen, hvor slotsruinen ligger, formodes endnu tidligere at have huset en såkaldt tilflugtsborg, som der kendes eksempler på tilbage fra folkevandringstiden ca. år 200 – 700.

Søborg har været en kongeborg og har bl.a. tjent som fængsel for farlige fjender af kongemagten. Den kendteste fange er nok ærkebiskop Jens Grand af Lund, som sad fanget på slottet fra 1294, fængslet af Erik Menved på mistanke om medvirken i kongemordet i Finderup Lade på hans far Erik Klipping. Slottet var i funktion frem til Grevens Fejde 1534-36, hvor der menes at have været kampe. 1577 blev slottet lagt under Kronborg og endte dermed som andre af middelalderens slotte og klostre som stenbrud for senere byggerier.

På Mellemholmen som er det højt liggende område mellem selve slotsruinen og voldanlægget nær byen kendes fund af middelalderlige rester af huse, teglovne, affaldsgruber og andre tegn på områdets anvendelse.

Forsvarsanlæggets voldanlæg mod øst (mod land) er i første halvdel af 1900 tallet blevet grundigt udsmykket primært på foranledning af pastor Steenvinkel som virkede ved Søborg Kirke fra 1929 til 1959. Anlægget omkring voldanlægget – til dagligt kaldet "Kongshaven" rummer således et anlæg med bl.a. en formklippet hæk, en pastiche af en kagsten (stenpæl benyttet i forbindelse med piskestraf), en mindesten for Christian X, et vejkrusifiks som dog blev stjålet og vandaliseret i 2010 samt en mindesten fra 1955 som markerer 10 års jubilæet for 2. verdenskrigs afslutning, underskrevet S for Steenvinkel.

2.7 Friluftsliv

Hyllingebjerg rummer en mindre parkeringsplads, opholdsarealer og en trappe til stranden. Det har primært betydning som strandadgang for områdets sommerhusbeboere.

Sankt Helenekildes friluftsmæssige betydning er primært knyttet til oplevelse af helligkilden. Arealet støder mod øst op til et kommunalt ejet strandareal en med vej til stranden.

Vieholmgård huser "Sankt Helene Feriecenter", som er et stort ferie- og kursuscenter med hotel, vandrerhjem, hytter, restaurant, bar og diverse aktiviteter. Vieholmgård passeres af regional cykelrute 32, Hillerød-Tisvildeleje.

AP Møllergrunden rummer en middelstor parkeringsplads, opholdsareal og stier til stranden. Grunden ligger ved god badestrand.

På Gilbjerggårds vestlige del ligger en større gruppe sommerhuse, der indgår i "Feriecenter Kysthusene i Gilleleje" (tidligere Dansk Folkeferie).

Gilbjerghoveds friluftsmæssige benyttelse sker dels med udgangspunkt fra Gilleleje Feriecenter, hvoraf en del ligger på Miljøministeriets areal, dels fra Gilleleje by hvorfra der er adgang til området ad en meget benyttet sti langs toppen af kystskrænten.

Gilbjerghoved er også en kendt fugletrækslokalitet, som i forårssæsonen besøges af fugleinteresserede langvejs fra.

En del af området fungerer som hundeskov.

Nakkehovedarealerne fungerer som en grøn kile øst for Gilleleje. Stedet besøges af publikum - i særdeleshed om sommeren. Det er især besøgende udefra på cykel eller i bil, der besøger arealet, men også lokale beboere kommer her.

Gribskov Kommune har etableret museum i Vestre Fyr. Endvidere har Naturstyrelsen Nordsjælland netop fornyet den store trappe til stranden ved Fyrkroen. Arealet byder endvidere på en primitiv overnatningsplads. Der er gode parkeringsforhold ved Nakkehoved.

Den regionale cykelrute nr. 47, Nordkyststien, passerer de af arealerne, der ligger ud til kysten. Nordkyststien er på visse strækninger opdelt i separate tracéer for cyklister og for vandrere. Rågegården og AP Møllergrunden passeres kun af vandrerruten.

Søborg Slotsruin er primært interessant som kulturminde. Ruinen er også et populært stop på den regionale cykelrute 33 Hillerød-Gilleleje, der passerer arealet.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Gilbjerggård er udpeget som Natura 2000 område nr. N129, (EF-Habitatområde 113 Gilbjerg Hoved).

Se Natura 2000-planer for nr. 129 "Gilbjerg Hoved" her:

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

De øvrige arealer i området er ikke omfattet af Natura2000 udpegninger, men Nakkehoved, Gilbjerggård og AP Møllergrunden støder op til N195 (det maritime EF-Habitatområde 171 Gilleleje Flak og Tragten).

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 overdrev. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper samt strandbred og kystskrænter.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Hyllingebjerg ligger i Halsnæs Kommune, resten af arealerne ligger i Gribskov Kommune.

Helenekilde, Vieholmgård, del sydlige del af AP Møllergrunden og den bebyggede del af Gilbjerggård ligger i sommerhusområde øvrige arealer ligger i landzone.

Vieholmgård og Helenekilde, er i rammerne hhv. 8.S.02 og 8.S.03 udlagt til sommerhusområde, for Vieholmgårds vedkommende med bestemmelse om, at arealet omkring Skt. Helenecentret ikke må udstykkes yderligere.

Strandbjerggård er i ramme 8.R.02 udlagt til "Rekreativt formål som grønt område med egnstypisk og for naturtypen karakteristisk beplantning" nord for landevejen og i ramme 8.R.03 syd for vejen (campingpladsen) udlagt som "Rekreativt formål som campingplads".

Rågegården og AP Møllergrunden er i ramme 5.R.02 udlagt til "Offentligt friareal"

Gilbjerggårds østlige del udlægges i ramme 2.R.05 til "Rekreativt formål som offentligt friareal".

Gilbjerggårds vestlige del (området med feriehuse) udlægges i ramme 2.R.03 til "Rekreative formål som feriehuse med tilhørende fællesanlæg, restaurant, grønt område og offentlige formål som kursusvirksomhed o.lign."

Nakkehoved udlægges i ramme 2.R.06 til "Rekreativt formål som campingplads, vandrerhjem, restaurant, feriehjem, strandpark, friarealer, parkeringsplads o.lign. samt landbrug"

Hyllingebjerg er omfattet af lokalplan 01.27, der rummer begrænsninger for bebyggelse.

Vieholmgård er omfattet af lokalplan 44.88, der rummer rammerne for bebyggelse af arealet med en friluftsgård med mulighed for anvendelse som naturskole, vandrerhjem og lignende former for feriebebyggelse.

Rågegården er omfattet af lokalplan 47.5 der udlægger et større areal til sommerhusbebyggelse, rensningsanlæg og offentligt friareal med parkeringspladser. Naturstyrelsens arealer ligger i delområde B1 og B2 offentligt friareal, der kun må bebygges med mindre bygninger til de besøgende.

Den vestlige (bebyggede) del af Gilbjerggård er omfattet af lokalplan 42.3 der fastsætter rammerne for renovering og udbygning af Gilleleje Feriecenter.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Helenekilde er i sin helhed omfattet af fredningen "Helenekilde", reg.nr. 00116.0, FN-kendelse af 18/08 1922, der har til formål at sikre helligkilden og at give offentligheden adgang til denne og til stranden. Se kendelsen her

AP Møllergrunden er fredet som "Udsholt Strand", reg.nr. 06899.00, FN-kendelse af 11/4 1979. Fredningens formål er at sikre arealet som et kystnært, rekreativt område. Fredningen skal friholde arealet for bygninger og anlæg, men giver mulighed for opførelse af en toiletbygning og anlæg af en stor P-plads.
Se kendelsen her.

Den nordlige del af Gilbjerggård er omfattet af fredningen "Gilbjerghoved", reg.nr. 01128.00 OFN-kendelse af 13/5 1950. Fredningens formål er at bevare Gilbjergstien, "den fra gammel tid kendte sti med usædvanlig skøn udsigt over såvel havet som landet, en udsigt som allerede Søren Kirkegaard som bekendt har prist i høje toner", stiens landskabelige omgivelser samt sikre offentlighedens adgang ad stien herunder adgang til Søren Kierkegaards Mindesten.

Imidlertid skete der under fredningssagen det lidt pudsige, at man i fredningen fulgte en indsigelse fra ejeren af Gilbjerggård (Gilbjerggård Børnehjem under Socialministeriet) og tillod etablering af læhegn med gran eller fyr af hensyn til de bagved liggende landbrugsarealer. Derfor blev der, samme år som området blev fredet, anlagt bevoksninger med østrigsk fyr langs hele kyststrækningen og en stor del af skrænten blev plantet til med hvidgran. Stien blev flyttet fra kystklintens kant ind i land bag beplantningen og man tabte derved fredningens væsentligste formål.
Se kendelsen her.

Nakkehoved indgår i fredningen "Nakkehovedkilen", reg.nr. 07929.00, FN-kendelse af 5/10 1998, som samlede flere tidligere fredninger. Fredningens formål er at sikre og forbedre udsigt og landskabelige værdier samt sikre offentligheden adgang til arealerne. Fredningen skal friholde området for yderligere bebyggelse, diverse nyanlæg, terrænændringer, udstykning og yderligere beplantning.
Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle arealerne ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

I området er der ikke udpeget arealer efter naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

I området er der ikke frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.

3.9 Øvrige udpegninger

Søborg Slotsruin ligger i det nationale geologiske interesseområde NGI144 "Søborg Sø", som i stenalderen var en fjord.

Stranden ved Hyllingebjerg og Helenekilde indgår i det nationale geologiske interesseområde NGI 211 og i det Nationale kystlandskab NK4 .

Læs mere driftsplanlægning og Hvad er en driftsplan?