1.1 Indledning
Denne driftsplan beskriver den fremtidige drift af arealer, der er administreret af Naturstyrelsen Nordsjælland.
Målene i planen er udarbejdet ud fra et langsigtet perspektiv. Det gælder især for skovene, hvor der som led i den naturnære drift sigtes mod opbygning af stabile blandingsbevoksninger, der på langt sigt kan blive naturligt foryngende skovsystemer. Denne omstilling vil tage flere trægenerationer.
Driftsplanen udstikker rammer for driften i flere tidsperspektiver. Mest konkret inden for en rullende 15-årig driftsplanperiode med en planlagt revision 1-2 gange i perioden, men for træartsvalget rækker dispositionerne væsentligt længere frem i tiden.
Enheden omfatter arealer fra Hundested i vest til Helsingør i øst og fra Gilleleje i nord til Allerød i syd.
Arealerne omfatter et meget bredt udsnit af de danske skovtyper og naturtyper fra Kattegatkystens sandflugtsprægede landskaber med klithede og nåletræsplantager over Gribskovs kuperede landskaber med blandingsskov og de store søer til løvskovene ved Øresundskysten.
Også historisk set er arealerne vidt forskellige. Enheden omfatter store dele gammelt klostergods, som efter reformationen overgik til krongods og blev udvidet ved køb og magelæg. Senere kom sandflugtsplantager til og efter Anden Verdenskrig blev arealerne udvidet med jorder fra tidligere private godser. I nyere tid er der opkøbt arealer til friluftsformål (lov 230-arealer), til miljøforbedring, til naturgenopretning og til skovrejsning.
Det samlede areal er pr. 1. juni 2013 på 22.543 ha (ca. 225 kvadratkilometer). Arealerne fremgår af nedenstående oversigtskort og tabel.
Tabel oversigter over de enkelte skove og øvrige områder findes her:
1.2 Målsætning for arealdriften
Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet.
Naturstyrelsen gennemfører regeringens politik på natur- og miljøområdet.
Det er Naturstyrelsens opgave at skabe rammen for mennesker og natur i by og på land. Naturstyrelsen er landsdækkende med en stærk lokal repræsentation, som sikrer, at opgaverne løses med fokus på lokale ønsker og behov.
Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens mission: "Vi skaber rammer for mennesker og natur" og udmønter denne til konkrete mål og retningslinjer for den praktiske drift og anvendelse af arealerne.
Naturstyrelsen Nordsjælland vil i dialog og samarbejde med omverdenen forvalte Miljøministeriets arealer i Nordsjælland med henblik på at bevare og forbedre naturindholdet, at sikre kulturværdierne og de landskabelige værdier og at skabe gode rammer for friluftsliv og oplevelser med vægt på de nordsjællandske arealers enestående og varierede natur- og kulturværdier.
Naturstyrelsen Nordsjælland tilstræber en effektiv drift og forvaltning på højt fagligt niveau med vægt på udnyttelse og bevaring af samfundets aktiver på både kort og langt sigt.
Driftsplanen skal bidrage til at sikre, at arealforvaltningen sker i overensstemmelse med Naturstyrelsens vision og styrelsens politikker og generelle retningslinjer for arealdrift og med fokus på lokale ønsker og behov.
Ved udarbejdelsen af driftsplanen har Naturstyrelsen derfor gennemtænkt, hvordan en lokal udmøntning af Naturstyrelsen vision og mission skal sætte retningen for driften i den kommende planperiode.
Driftsplanen omsætter Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer for arealdrift til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på arealenheden.
Overordnet vil dette betyde, at
- Enhedens skove dyrkes naturnært
- Enheden vil fortsat fremme den naturlige hydrologi.
- Arealet med lysåbne naturtyper øges, hvilket vil sige, at der tages flere arealer ud af skovdrift.
- Kvaliteten af plejen af enhedens eksisterende naturarealer sikres.
Driftsplanen skal både være et styringsværktøj for den daglige drift og samtidig fungere som formidlingsredskab om Naturstyrelsens planer for arealdriften.
Naturstyrelsen er certificeret efter FSC- og PEFC-ordningerne. Driften af arealer på Naturstyrelsen Nordsjællands område skal, som for den øvrige del af Naturstyrelsen, til stadighed leve op til disse certificeringsordninger standarder.
De overordnede mål og planer for den fremtidige drift i forhold til natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter er beskrevet nedenfor.
De mere områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i 18 områdeplaner for Naturstyrelsen Nordsjælland.
Arealsammensætning
Arealsammensætningen er visualiseret i nedenstående diagram med status af den 13. maj 2013. Af diagrammet fremgår, at ca. en tredjedel af alle arealer ved Naturstyrelsen Nordsjælland er ikke skovbevoksede naturarealer. Den store andel af ikke skovbevoksede arealer skyldes de store søer, Arresø og Esrum Sø, der tilsammen udgør en fjerdedel af det totale areal.
Det skovbevoksede areal er fordelt med 2/3 løvtræ og 1/3 nåletræ. De største dele af nåletræsarealerne er rødgran centralt i Gribskov og skovfyr i Tisvilde Hegn. Fremover vil andelen af løvtræ stige yderligere.
2.1 Landskab
Naturstyrelsen Nordsjælland administrer en lang række områder med store landskabelige værdier, f.eks. Gribskov – Esrum Sø, Tisvilde Hegn, Arresø og skovene omkring Gurre.
Naturstyrelsens arealer udgør meget væsentlige elementer i de nordsjællandske landskaber.
Det er målet i den kommende planperiode i en afvejning mod de øvrige hensyn at bevare og synliggøre værdifulde landskabstræk.
Eksempler på landskabsprojekter i den kommende periode er: Rydning af bjergfyr i Tisvilde Hegn, etablering af mere græsningsskov i Gribskov samt åbning af udsigtskiler i flere skove. Retablering af naturlig hydrologi i skovene vil berige landskabet med flere lysåbne naturområder.
2.2 Naturnær skovdrift
Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift er udgangspunkt for den fremtidige skovdrift.
De skovbevoksede arealer forvaltes ud fra naturnærer dyrkningsprincipper og med en bæredygtig produktion for øje. Principperne for naturnær skovdrift er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene. Se handlingsplanen her .
Træartsfordeling fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen er beregnet på grundlag af den træart, der er registreret som hovedtræart på det enkelte areal.
I driftsplanen er der udlagt skovudviklingstyper for de skovbevoksede arealer.
Skovudviklingstyperne angiver rammerne for den skov, der ønskes udviklet på langt sigt.
Med skovudviklingstyperne inddeles skovene i større områder, hvor de naturgivne forhold er sammenlignelige og ønskerne om udviklingen for bevoksningerne i hovedtræk er de samme indenfor de enkelte områder.
De forskellige skovudviklingstyper giver mulighed for en betydelig variation. Udover at typerne er forskellige, kan den enkelte type rumme mindre arealer af f.eks. vådområder og andre lysåbne områder. Se
I forhold til tidligere driftsplaner er dette en væsentlig ændring i måden at fastlægge skovenes fremtidige arealanvendelse og behandling.
Udviklingen mod de ønskede skovtyper kommer til at strække sig over flere trægenerationer.
For en del træarter er udviklingen dog allerede godt i gang. Selvforyngelse har således længe været anvendt for bøg, ask, ær og birk.
Selvforyngelse vil fremover være den vigtigste metode til fornyelse af bevoksninger på Naturstyrelsen Nordsjællands skovarealer.
Bøgebevoksning i Gribskov.
Tilplantning vil dog stadig i en overgangsperiode blive brugt. Både i form af indplantning af fremtidige frøtræer af ønskede træarter, som ikke– eller kun i ringe grad – findes på arealet i forvejen og i form af supplerende tilplantning på arealer, hvor selvforyngelse ikke kan gennemføres.
Bevoksningspleje og hugst skal, udover erhvervsmæssig produktion, generelt bidrage til at støtte bevoksningernes langsigtede stabilitet og sundhed samt forbedre mulighederne for naturlig selvforyngelse.
Anvendelse af renafdrifter er faldende, men kan dog anvendes i specielle tilfælde. Det kan f.eks. være i ældre granbevoksninger, hvor det ikke er muligt at efterlade en stabil skærm af overstandere på grund af risiko for stormfald, udtørring og insektangreb, eller hvis der ønskes et træartsskifte.
Måldiameterhugst anvendes i naturnær skovdrift generelt til styring af foryngelsesprocessen.
Skovdyrkningsmodeller for hugst-, foryngelses- og kulturindsats fordelt på de for områdets vigtigste træarter vil efterfølgende blive udarbejdet som et selvstændigt bilag til driftsplanen.
Skovudviklingstypeudlægningen ved Naturstyrelsen Nordsjælland fremgår af de følgende afsnit.
Oversigt over skovudviklingstyper i områderne:
Inddelingen er forholdsvis grov og skal ses ud fra de enkelte områders store naturgivne variation.
Nogle arealer er meget velegnede til skovproduktion, en del er endda blandt Naturstyrelsens bedste skovjord. Andre steder er jorden af ringere skovdyrkningskvalitet og derfor med lav produktion.
For at få et bedre indtryk af hvilke områder der prioriteres til produktion, og hvilke områder der har andre hovedanvendelser henvises til målsætningen i de enkelte områdeplaner.
Der har inden denne driftsplan kun været udlagt skovudviklingstyper i den østlige del af enheden, som tidligere hørte under enhed Øresund. Her er der foretaget enkelte, mindre justeringer af de udlagte skovudviklingstyper. For resten af enheden er udlægningen af skovudviklingstyper sket i denne driftsplan.
Udlægningen af skovudviklingstyper skal danne rammerne for konverteringen fra det nuværende ordnede skovbrug med små arealer med ensaldrende bevoksninger af samme træart, frem mod en mere naturnær skovdyrkning med fleretageret blandingsskov. Denne omlægning er en proces, der vil strække sig over flere trægenerationer. Derfor er det i denne planperiode forsat det traditionelle afdelings-litra-system, som bliver brugt til at opgøre skovenes nuværende tilstand og som grundlag for tilvækst- og hugstberegninger.
Planhugsten beregnes ud fra den stående vedmasse og den forventede tilvækst i den kommende periode. Da der skal ske en fælles beregning af en ny planhugst for mange af de enheder, der er ved at få driftsplanerne revideret nu, er det ikke lykkedes at blive færdige med det endelige resultat ved planudsendelse. Den nye planhugst vil blive vedlagt denne plan senere som bilag.
Der findes hjortevildt i de fleste af enhedens skove. I Gribskov findes alle fire hjortearter.
Ved forvaltningen af hjortevildt vil det blive tilstræbt at få en fornuftig balance mellem hensyn til skovdrift, naturværdierne i området og publikums oplevelsesmuligheder.
Naturhensyn i skovdriften
Naturstyrelsens generelle politikker for naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitets-hensyn i skov sikrer en lang række naturhensyn i skovdriften. Det gør sig også gældende i forbindelse med den daglige drift ved Naturstyrelsen Nordsjælland.
Ved driftsplanlægningen er der set på områder med særligt beskyttede områder, urørt skov, græsningsskov, stævningsskov, plukhugst og anden skov med høj bevaringsværdi.
Der er på enheden udlagt betydelige arealer med urørt skov i Naturskovsstrategien fra 1993. Derudover er der i Natura2000 plejeplanerne udlagt et antal mindre områder, som skal overgå til urørt skov.
Urørt skov i Duemose, Gribskov.
Udlæg af ny urørt skov er kun undtagelsesvis medtaget som en del af driftsplanlægningen, og i denne driftsplan kun for at opfylde Natura 2000 plejeplanerne. Baggrunden for dette er, at kravene fra certificering (FSC og PEFC) og fra Det Nationale Skovprogram og Naturskovstrategien til mængden af urørt skov er opfyldt. Udlægning af nye arealer til urørt skov forventes gennemført i forbindelse med arbejdet med nyt Nationalt Skovprogram inden for det næste års tid, hvor det efterfølgende vil blive inddraget i driftsplanen i forbindelse med revision eller driftsplantillæg.
I Naturskovsstrategien er der udlagt en del arealer til græsningsskov. I Gribskov er der i Natura2000 plejeplanen udlagt et større, sammenhængende areal som skal overgå til græsningsskov. Dette område omfatter mindre arealer urørt skov.
I Naturskovsstrategien blev der udlagt betydelige arealer til plukhugst. Der er ikke i forbindelse med denne driftsplan sket ændringer i disse, men overgangen til naturnær skovdrift betyder, at større arealer i praksis nu behandles som plukhugst.
På enheden er der udpeget nogle arealer med skov af høj bevaringsværdi.
Retningslinjerne for driften af skovbevoksede moser og sumpe som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, følger lovens bestemmelser.
Biologisk mangfoldighed
Et vigtigt element i den naturnære skovdrift er at understøtte den naturlige dynamik og udvikling af biologisk mangfoldighed på skovarealerne. Dødt ved efterlades derfor til naturligt forfald i bevoksningerne f.eks. vindfældede træer, knækkede stående træer og i øvrigt udgåede træer på alle arealer. På den måde indgår dette i den naturlige nedbrydning, og dødt ved bidrager til at sikre skovenes biologiske mangfoldighed ved at skabe vokse- og levesteder for især svampe, insekter og småfugle.
Småbiotoper af særlig interesse f.eks. lokaliteter med orkideer registreres på Pas-på-kortet. Dette sikrer, at disse følsomme lokaliteter bliver kendt af medarbejderne og at relevante oplysninger kan videregives til eksterne entreprenører, der skal arbejde i skovene. Derved kan der tages de nødvendige hensyn i forbindelse med skovdriften.
Retablering af naturlig hydrologi, som beskrives i næste afsnit vil også være med til at øge biodiversiteten, da mange af de truede arter er knyttet til de fugtige miljøer og overgangszonerne mellem skov og lysåben natur, der bliver skabt.
Der lægges også vægt på at sikre kontinuitet i skovnaturen og dermed gavne biodiversiteten.
Naturlig hydrologi i skoven
Mere naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens naturskovsstrategi og i naturnær skovdrift. Retablering af naturlig hydrologi bidrager til de overordnede mål, at skabe mere naturlig dynamik i de danske skove og at øge biodiversiteten.
En lang række planter og dyr er tilknyttet vådområder og får bedre vilkår, når der genskabes levesteder samt yngle- og fourageringsmuligheder.
Mosekonen brygger i Freerslev Hegn.
Denne driftsplan tilstræber på langt sigt at opnå mere naturlig hydrologi på arealerne. Et af de væsentligste elementer i at nå dette mål er i muligt omfang at nedlægge grøfter og dræn. Det kan afhængigt af forholdene ske ved aktiv tilkastning eller ved at afvandingsgrøfter ikke længere oprenses.
Nedlæggelse af afvandingsgrøfterne sker i takt med at skovbevoksningerne på de kommende vådområder bliver hugstmodne og i det omfang, det kan ske uden væsentlig skade for omgivelserne, herunder bevoksninger på naboarealerne.
En del grøfter og dræn skal dog opretholdes og vedligeholdes. Det gælder f.eks. grøfter som i henhold til gældende lovgivning skal bortlede vand fra opstrøms naboer, grøfter som sikrer offentlige veje og jernbaner, kulturminder, bygninger m.v.
I Gribskov er der siden 1991 gennemført et større antal grøftelukninger, som har resulteret i 232 ha genoprettede vådområder og givet erfaringer om, hvorledes retablering af naturlig hydrologi kan ske hensigtsmæssigt.
På baggrund heraf skal der gennemføres en gennemgang af grøfter og vandløb på enhedens øvrige arealer for at klarlægge potentialet for retablering af naturlig hydrologi.
Dette gøres ud fra et ønske om aktivt at lukke de grøfter, hvor det er muligt uden for store omkostninger i de stående bevoksninger, og hvor det kan lade sig gøre af hensyn til naboerne. Herefter ageres efterhånden, som potentialet byder sig, typisk når bevoksninger på tidligere vådområder bliver hugstmodne.
Retablering af naturlig hydrologi betyder også, at kunstige spærringer og opstemninger fjernes, hvor det kan ske uden væsentlige skader. Her er det især kulturminder og naturværdier, der skal tages hensyn til.
Pyntegrønt
Naturstyrelsen Nordsjælland har meget begrænsede arealer med Nobilis og Nordmannsgran.
Der etableres ikke nye bevoksninger med henblik på pyntegrøntproduktion på enheden.
Enheden har i en længere årrække produceret økologiske juletræer. Der skal fortsat være mulighed for at benytte mindre arealer til pesticidfri juletræsproduktion til fæld-selv arrangementer.
Øvrige dele af de nuværende nobilis- og nordmannsgran-bevoksninger er udlagt fortrinsvis til løvtræsdominerede skovudviklingstyper, hvor de tidligere pyntegrøntbevoksninger kan fungere som skærm og hjælpe den nye bevoksning i gang.
Enheden har i en længere årrække specialiseret sig i produktion af torvetræer, som er store rødgranjuletræer til torve og pladser. Denne produktion, som er baseret på langsigtet udvælgelse og pleje af egnede, enkeltstående træer, herunder spredtstående grantræer i løvtræsbevoksninger, ønskes fortsat.
2.3 Naturarealer
Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) er basis for driften af styrelsens naturarealer.
Naturplejestrategien har til formål at sikre biotoppleje af bl.a. arealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Lysåbne § 3 beskyttede naturarealer udgør ca. 7750 ha, hvilket svarer til omtrent en tredjedel af Naturstyrelsen Nordsjællands samlede areal på 22.536 ha.
I nedenstående diagram fremgår fordelingen af de ikke skovbevoksede arealer, hvor hovedparten er våde naturarealer som søer, vandløb og moser. Herudover er der en andel af eng, overdrev og hede.
Naturområderne er talrige og af stærkt varierende størrelse og meget forskellige. De ligger spredt ud over hele enheden, hvilket giver en plejemæssig udfordring.
En del af de større lysåbne arealer bliver græsset. Afgræsning er ofte den mest velegnede plejemetode.
Målet er en forsat forbedring af naturindholdet for disse åbne naturtyper.
Arealgennemgangen i forbindelse med driftsplanlægningen og udarbejdelsen af Natura2000 plejeplanerne har vist at der er meget store arealer, hvor afgræsning vil være ønskelig. Vanskelighederne med at skaffe egnede dyr til afgræsning sætter imidlertid begrænsninger for, hvor store arealer der kan plejes på denne måde. Det er derfor nødvendigt at prioritere indsatsen og i nødvendigt omfang supplere eller erstatte plejen med slæt eller slåning.
På nogle mindre skovenge er der i samarbejde med lokale frivillige etableret slåning med le. Det gælder i Strøgårdsvang og i Grønholt Vang.
Der er planlagt en række naturplejetiltag, som skal iværksættes i denne planperiode. Det bemærkes, at der kan være et overlap mellem typerne, så der er flere tiltag på samme areal. F.eks. genopretning af naturlig hydrologi i forbindelse med udlæg af græsningsskov og udlæg af urørt skov i græsningsskov.
I de enkelte områdeplaner findes en kort beskrivelse af § 3 naturen for området.
I forbindelse med driftsplanlægningen er enhedens naturarealer gennemgået systematisk.
Arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, indgår som en del af gennemgangen. Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areals naturmæssige værdi og dets plejebehov. Klassificeringen er sket på en skala fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer hhv. høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved den almindelige drift af naturområderne og har ingen direkte sammenhæng anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden blevet fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af § 3 områderne. Driftsplanen indeholder således et naturplanbilag, hvoraf natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje fremgår.
I naturplanen med vurderinger af naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt medtaget 1.431 arealer. En del af disse ligger i områder, der består af flere forskellige naturtyper, men betragtes som et samlet område, da det giver bedst mening både landskabeligt og i forhold til plejetiltag. Det betyder også at der kan være naturområder der kun delvist er omfattet af § 3 beskyttelse eller udpegede Natura 2000 naturtyper.
Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der skal foretages en større indsats for at genetablere et naturområde eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, mens plejebehov 3 er områder hvor plejeindsatsen foretages med års mellemrum f.eks. ved afbrænding. Ved plejebehov 4 foretages ingen pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.
I vurderingen af et områdes naturværdi har indgået overvejelser som forekomst af særlige karakterarter, naturtyper, tilstanden af området og også betydningen i forhold til publikums oplevelse af området og den rekreative betydning. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, med tyngde til at have national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun meget begrænset omfang, men kan bruges for områder der ikke umiddelbart bærer nogen større værdi, men hvor der er et potentiale for udvikling.
De helt små biotoper, som er mindre end Naturbeskyttelseslovens grænse for naturarealer på 2500 m2 (dog 100 m2 for søer), er kun undtagelsesvis medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse, bemærkes det, at disse små naturområder er beskyttet på tilsvarende vis jævnfør Skovlovens § 28, og at der i forbindelse med driften tages tilsvarende hensyn til disse områder.
Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
Natura 2000
Natura 2000 områderne er arealer, som er udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet eller EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet – og for nogle områders vedkommende begge direktiver. Der er ikke Ramsar-områder på Naturstyrelsen Nordsjællands arealer.
Udpegningen som Natura 2000 medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper i disse områder i henhold til de fastsatte internationale krav.
Natura 2000-planerne er bindende, således at alle myndigheder, herunder Naturstyrelsen, skal lægge Natura 2000-planerne til grund for anden planlægning og drift.
Retningslinjer i Natura 2000-planernes indsatsprogram er ligeledes bindende og danner grundlag for hvert enkelt Natura 2000 områdes handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner.
I hvert Natura 2000 område er de udpegede habitattyper tidligere blevet registreret dels af amterne på de åbne arealer og dels af Naturstyrelsen på de skovbevoksede (fredskovspligtige) arealer. Udbredelsen af udpegede naturtyper ajourføres løbende.
Troldeskoven i Tisvilde Hegn.
Meget store dele af Naturstyrelsen Nordsjællands arealer indgår som væsentlige dele af Natura2000 områder. Af enhedens samlede areal er ca. 14.758 ha. omfattet af Natura 2000, heraf er 3.157 ha registreret som habitatnaturtype.
Der er udarbejdet Natura2000 planer og Natura2000 plejeplaner for enhedens Natura2000 områder.
I denne driftsplan er de konkrete Natura 2000 områder omtalt i de relevante områdeplaner.
Der er udarbejdet naturvurderinger og målsætninger for alle enhedens åbne naturarealer. Konkrete planer for åbne naturarealer fremgår således af denne driftsplan, både for de arealer der ligger indenfor et Natura 2000 område og de som ligger på arealer, der ikke er omfattet af Natura 2000.
Natura 2000 pleje planerne er udarbejdet af enhederne med udgangspunkt i de gældende driftsplaner og er indholdsmæssigt ofte sammenfaldende hermed, men rummer også nye elementer. Det gælder f.eks., hvor Natura 2000 planerne foreskriver udvidelse af arealet af lysåbne naturtyper eller supplerende udlæg af urørt skov. For disse er plejeplanens forskrifter taget med i denne nye driftsplan.
For skovnaturtyperne er der en generel forskrift i plejeplanerne om basissikring af skovnaturtypen. En del af skovnaturtypeforekomsterne er omfattet af naturskovsstrategiens udlægning af urørt skov og gamle driftsformer. På disse arealer vil kravet om basissikring som udgangspunkt allerede være opfyldt. For de øvrige driftsarealer er driftsplanens udlæg af skovudviklingstyper sket i overensstemmelse med Natura 2000 pleje planernes krav om basissikring af skovnaturtypen. De anvendte hugst- og kulturmodeller for de pågældende arealer respekterer basissikringen og krav om opretholdelse af træer til naturligt henfald.
Naturstyrelsens Natura 2000 plejeplaner for egne arealer kan ses på www.nst.dk og kan findes via links i områdeplanerne
Særligt beskyttede arter
I forbindelse med driften på Naturstyrelsen Nordsjælland tages der, i det omfang forekomster er kendte, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper der fungerer som raste- eller levested eller voksested bevares og vedligeholdes.
I Teglstrup Hegn foretages der forbedringer af levestederne for billen eremit der lever i gamle løvtræer, der er i forfald.
I Gribskov er der gjort forberedelser til genudsætning af billen eghjort, som i en længere årrække har været uddød i Danmark.
Invasive arter
Der har været gjort en stor indsats på enheden for at bekæmpe især kæmpebjørneklo og rynket rose gennem den sidste planperiode.
Flere af beliggenhedskommunerne har lavet indsatsplaner for kæmpebjørneklo. I disse kommuner er bekæmpelse derfor obligatorisk.
Der er gennemført bekæmpelse i form af slåning af rynket rose og gjort forsøg med opgravning af rynket rose i klitområder i Tisvilde Hegn.
Det tilstræbes at indsatsen mod de invasive arter forsættes i den kommende periode og udvides til også at omfatte japansk pileurt.
Bekæmpelse ved slåning eller opgravning er bekosteligt. Det tilstræbes derfor at koncentrere indsatsen på de lokaliteter, hvor der er en forpligtelse til det og på de arealer, hvor problemet forventes at ville udvikle sig.
2.4 Fortidsminder
Driftsplanen indeholder en samlet opgørelse over alle registrerede fortidsminder i Naturstyrelsen Nordsjællands skove.
I opgørelsen beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje på registreringstidspunktet. Overordnet er målet for plejen af fortidsminderne at bevare og synliggøre disse samt hindre, at fortidsmindernes tilstand ændres. Bevarelse og synlighed søges opnået dels ved at undgå slørende tilgroning og kvas, og dels ved at undgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.
Udover de registrerede og fredede fortidsminder i opgørelsen findes der en række andre kulturhistoriske spor. Disse er omtalt i områdeplanerne, hvor tiltag til disse kulturmiljøers bevarelse og formidling er beskrevet.
Der er en række større fortidsminder på Naturstyrelsen Nordsjællands arealer.
Det mest markante er Gurre Slotsruin og dens omgivelser, som der i planperioden søges udarbejdes en separat plan for pleje af.
Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)
2.5 Friluftsliv
Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer er basis for driftsplanens hensyn til friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002).
Natur- og landskabsoplevelser er i fokus og danner udgangspunktet for de rammer, der med denne driftsplan sættes for friluftslivet. Det er målet, at publikum skal kunne opleve den spændende nordsjællandske natur. Og det tilstræbes at imødekomme publikums ønsker til forskellige muligheder for at bruge arealerne både til aktiv udfoldelse og til mere stille oplevelser i naturen.
I områder med så stor publikumssøgning som Nordsjælland er det til stadighed en udfordring at kanalisere brugen af arealerne, så sliddet på naturen holdes på et acceptabelt niveau og så konflikter mellem brugergrupperne minimeres.
Der vil løbende ske en vurdering af behovet for at udvikle publikumsfaciliteterne både med hensyn til placering og udformning. Aktuelt vurderes det, at udbuddet af større friluftsanlæg i vid udstrækning tilgodeser brugernes behov. Dog er der et vist efterslæb i enhedens østlige dele i forhold til de centrale og vestlige.
Der skal derfor primært satses på, at bringe og holde de nuværende faciliteter i god stand.
Ved nedslidning af faciliteter skal der ske en revurdering af benyttelse, behov, placering og udformning af den enkelte facilitet med udgangspunkt i friluftszoneringen. På grundlag af denne skal der træffes beslutning om udskiftning, istandsættelse eller fjernelse af den pågældende facilitet. Etablering af nye, større faciliteter vil som udgangspunkt være afhængige af indgåelse af partnerskab om anlæg og fremtidig drift og vedligeholdelse.
Den uorganiserede anvendelse af arealerne vil fremover i høj grad blive styret via placeringen af faciliteterne, herunder stier og afmærkede ruter og via informationstavler.
De organiserede og mere actionprægede aktiviteter tilstræbes afholdt fordelt på de mere robuste arealer, for at undgå for stort pres og nedslidning på enkelte arealer.
2.6 Friluftszonering
Ved udarbejdelsen af denne driftsplan er der gennemført en zonering for friluftslivet for alle enhedens arealer, hvor der er adgang for offentligheden.
Alle zonerne er som udgangspunkt åbne for almenhedens færdsel efter de til enhver tid gældende regler. Zonerne vil ikke blive afmærket i terrænet.
Der er benyttet følgende zonetyper: stillezone, friluftszone og facilitetszone.
Zonetyperne giver en indikation af den fremtidige prioritering på arealerne i forhold til placering af publikumsfaciliteter samt af hvor organiserede aktiviteter kan afholdes.
Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner. Den konkrete zonering fremgår af driftsplanens områdeplaner.
I stillezoner skal især mulighederne for at opsøge stille naturoplevelser sikres.
I stillezoner vil der normalt ikke blive givet tilladelse til afholdelse af organiserede aktiviteter. Stillezoner er åbne for publikums færdsel, men der vil ikke blive etableret større publikumsfaciliteter.
Som udgangspunkt friholdes stillezoner for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor der i dag måtte være større publikumsfaciliteter, vil disse på længere sigt blive fjernet.
De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Nordsjælland er i stor udstrækning udlagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter, og som i dag kun besøges i begrænset omfang eller som rummer særlige naturinteresser. Der er således også udlagt stillezoner i publikumsbenyttede områder, hvor det skønnes, at større arrangementer vil være til væsentlig gene for det øvrige publikum eller medføre uacceptabelt slid på naturen.
I stillezoner kan der være små facilitetszoner, der skal give mulighed for placering af faciliteter for den stille skovgæst, såsom mindre parkeringspladser, fugletårne og lignende.
Vandre- og cykelruter giver adgang til stille naturoplevelser og steder til fordybelse og kan derfor også gå gennem stillezoner.
Stillezonerne afløser de hidtidige B-skove. Der har hidtil været 2.761 ha B-skov fordelt på 13 lokaliteter på Naturstyrelsen Nordsjælland, og der vil fremover være 3.387 ha stillezone.
I facilitetszoner prioriteres investeringer i nye – og i vedligeholdelse af eksisterende – faciliteter, der fremmer mulighederne for friluftsaktiviteter. Det kan være større parkeringspladser, grillpladser, bålhytter, stævnepladser m.m..
Facilitetszonerne er placeret, hvor der er skønnes at være behov for faciliteter, og hvor faciliteter vil kunne give de besøgende et bedre udbytte af besøget. F.eks. mulighed for parkering nær attraktive steder eller mulighed for at grille medbragt mad på et smukt sted.
Områder som ikke er udpeget til stillezone eller facilitetszone er udlagt som friluftszoner.
I friluftszonerne kan der ligesom i facilitetszonerne gennemføres mange forskellige friluftsaktiviteter, såvel uorganiserede som organiserede arrangementer og aktiviteter.
En del af de organiserede arrangementer forudsætter, at der forud indhentes tilladelse fra Naturstyrelsen. Det gælder for alle typer zoner.
Både i stillezonerne og i friluftszonerne kan der være eksisterende faciliteter, som på længere sigt vil blive udfaset. Almindelig færdsel i alle zonerne vil stadig blive understøttet i form af vandreruter, cykel- og ridestier.
Fordeling af zonerne på Naturstyrelsen Nordsjællands arealer fremgår af denne figur:
Sammenstilling af areal udpeget til de forskellige friluftszoner
2.7 Klimatilpasning
I forbindelse med driftsplanlægningen er beliggenhedskommunerne blevet spurgt om eventuelle ønsker om at anvende arealer ved Naturstyrelsen Nordsjællands områder til at opmagasinere eller tilbageholde rent overfladevand i forbindelse med klimatilpasningstiltag.
Der er i den forbindelse indkommet foreløbige tilkendegivelser fra Halsnæs, Gribskov, Fredensborg og Hillerød kommuner, som arbejder med at klarlægge behov og løsningsmuligheder.
P.t. er der ikke konkrete projekter af denne type planlagt.
I Hillerød Kommune er der allerede et udstrakt samarbejde som tangerer denne problematik, nemlig de omfattende opdæmninger i Store Dyrehave, som skal sikre vand til Slotssøen i tørre perioder.
2.8 Vildtforvaltning
Vildtforvaltningen på Naturstyrelsen Nordsjællands arealer følger Naturstyrelsens generelle retningslinjer, som findes i styrelsens jagtpapir fra 1994 .
Enhedens arealer er ligesom Naturstyrelsens øvrige arealer opdelt i 3 kategorier.
Områder, hvor der ikke drives jagt, områder, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen, og områder, hvor jagten er udlejet.
Områder hvor der ikke drives jagt, omfatter f.eks. reservater, intensivt benyttede publikumsarealer, arealer for små til jagtudøvelse samt de store søer, hvor der i henhold til styrelsens retningslinjer ikke jages. På enheden gælder det således for en lang række mindre publikumsarealer og for de store søer, Arresø og Esrum Sø.
Enhedens skove er næsten uden undtagelse i den kategori, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen. Det skyldes at jagtretten i alle enhedens gamle statsskove i henhold til Civillisteloven er tillagt Kongehuset. Denne kategori omfatter derfor også en række delarealer, hvor der i praksis ikke drives jagt eller hvor jagtudøvelsen er meget begrænset.
Jagten på disse arealer, udover Kongehusets jagter, afholdes primært som repræsentationsjagter, nyjægerjagter og jagter for lokale jagtforeninger.
På arealer, som ikke er omfattet af en af de to ovennævnte kategorier og som er egnet til jagt, udlejes jagten. På enheden gælder dette en del arealer på Arrenæs.
Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne kan findes her (pdf)
Gribskov er udpeget som kerneområde for dåvildt. Bestanden af dåvildt reguleres her med henblik på at fastholde det nuværende niveau. Afskydning sker efter en plan som justeres årligt.
Egnens bestand af kronvildt er i vækst, men ønskes større. Der sker derfor kun en begrænset afskydning.
Overblik over planens tiltag
Der er planlagt forskellige konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af den første 5-6 år af planperioden. Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af de mere langsigtede mål for områderne.
Tiltagene er særlige planlagte indsatser, der ligger udover den daglige arealdrift.
Gennemførelse af aktiviteter som led i den almindelige skovdrift, naturpleje m.v. som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften er ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag.