1. Mål og planer
Generelt
Områdeplan for Holmegaards Mose i pdf-format
Naturstyrelsen har fra 2005 med tinglyste, evigtvarende aftaler haft plejeansvaret for ca. 320 ha af Holmegaard Mose. På den baggrund tillagde Naturklagenævnet med fredningsafgørelsen i 2009 Naturstyrelsen plejemyndigheden på hele det fredede areal. Naturstyrelsens særlige status i Holmegaard Mose er årsagen til, at dette område i driftsplansammenhæng behandles på linje med Naturstyrelsens egne arealer.
På Sydsjælland nord for Fensmark ved Næstved ligger Holmegaard Mose, som indgår i det kompleks af moser og andre lavbundsarealer, der findes i tilknytning til Suså. Holmegaard Mose er den største højmose på Sjælland. Oprindeligt på ca. 500 ha, i dag delvis naturgenoprettet på 150 ha. Hovedparten af mosen ejes af Holmegaard gods, mindre arealer af Gisselfeld og Broksø.
Naturstyrelsen er i henhold til landskabsfredningen fra 2009 plejemyndighed for den fredede del af Holmegaard Mose, som er på 547 ha. Dette areal omfatter den oprindelige moseflade bortset fra det nordøstlige område, hvor der har været og er en del indplantning af nåletræ. Med i fredningen er derudover arealer uden for mosen, som er beskyttet på grund af store arkæologiske værdier.
Naturstyrelsens forpligtelser som plejemyndighed er defineret i evigtvarende, tinglyste aftaler, der blev indgået i 2004 med fire lodsejere i og ved Holmegaard Mose: Holmegaard, Gisselfeld og Broksø godser samt Viborggård. Ved fredningen i 2009 blev ”aftaleområderne” inkorporeret som ”A-områder” og indholdet i de frivillige aftaler indføjet som generelle bestemmelser i fredningen. Fredningen omfatter derudover et ”B-område” inde på mosen og ”C-områder” uden for mosen med en række delområdebestemmelser.
Naturen og naturgenopretningen har højest prioritet i dette område. Denne områdeplan er lavet på baggrund af den plejeplan, som er under udarbejdelse for området. Hvor der er behov for nærmere beskrivelser henvises til plejeplanen.
1.1a Overordnede målsætninger
De fire aftaler, der blev tinglyst i 2004, har fælles formål, som de er formuleret i aftalernes bilag 1:
- 1.1 Bevare og genskabe Holmegaard Mose som en naturlig, større sammenhængende aktiv højmose og del af et større samlet mose- og naturområde
- 1.2 Sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, mosen er udpeget for i henhold til habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
- 1.3 Bevare og forbedre levevilkårene for øvrige arter og naturtyper i mosen, herunder rødlistede arter og andre sjældne arter
- 1.4 Sikre beskyttelse af de kulturhistoriske og arkæologiske værdier
- 1.5 Sikre fortsat offentlig adgang til aftaleområdet svarende til de adgangsregler, der gælder for offentligt ejede arealer, dog undtaget natfærdsel.
For aftalerne med Holmegaard Gods og Gisselfeld Gods gælder endvidere:
- 1.6 Forbud mod udsætning, fodring og jagt på fuglevildt indenfor aftaleområdet
Aftaleområderne A1 og A2 har primært naturgenopretning som fokus. Her må der ikke drænes eller afvandes. Arealerne må ikke benyttes til landbrugs- eller skovdrift undtaget dog alm. plukhugst og naturpleje. Skovarealerne i aftaleområde A3 har især en kulturhistorisk beskyttelse. Her må der ikke dybdepløjes eller stødryddes. Jagtretten generelt tilhører med de nævnte begrænsninger fortsat lodsejerne i området.
I den kommende planperiode prioriteres således for Naturstyrelsen:
Landskabeligt prioriteres det, at mosen fremstår som en aktiv højmose med den hvælvede højmoseflade mest muligt synlig. Der er ingen produktionsmæssige målsætninger for området. Naturmæssigt er det et meget højt prioriteret område, da højmosen specielt for vores egn er en meget sjælden naturtype. Naturstyrelsen er bevidst om områdets kulturhistoriske værdier, men ud over bevaring, er der ikke prioriteret tiltag. Holmegaard Mose er et unikt område, som Naturstyrelsen gerne vil medvirke til at formidle til en bredere offentlighed.
På længere sigt skal genopretningen af Holmegaard Mose ses i et perspektiv, hvor mosen indgår i et samspil med andre af de store moser i det øvre Susåbækken. Dette vil kunne sikre overlevelse af flere af de sårbare arter i området og danne grundlag for genetablering af bestande af oprindeligt hjemmehørende arter som fx krondyr og bæver.
1.1b Planlagte tiltag
Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag, som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed/økonomi for/til det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.
Det vil løbende i perioden blive prioriteret at isætte krydsfinerplader og/eller plastspuns i grøfter, hvor det vurderes at bidrage til at fastholde mosens eget vand, bl.a. i to nordgående grøfter (rest af scenarie 3.1 - 3 stk. (Se plejeplan)). Der arbejdes ligeledes løbende for at nedbringe næringsstofbelastning af det vand, der løber til og rundt om mosen. Implementeringen af en del af denne indsats forventes finansieret af eksterne parter.
Den nu lysåbne højmoseflade vil løbende blive plejet med henblik på at holde den træfri. Der vil blive lavet et forsøg med ringning af birketræer lige op til det lysåbne areal for at begrænse frøspredningen. Kæmpe-bjørneklo vil blive bekæmpet løbende. Senere i perioden vil der i en periode med barfrost blive ryddet vedplanter (særligt pil) i de to minerogene gennemløb. Den løbende indsats i form af spotpleje vha. frivillige i Skær 40 og på højmosen, vil blive evalueret og evt. udbygget på baggrund af en nærmere vurdering.
Hvis der bliver givet eksterne midler til området, vil det afhængigt af lodsejerforhandlinger blive aktuelt at forbedre hydrologien på en mindre del af højmosefladen øst for det eksisterende aftaleområde. Hydrologiske forbedringer, der afhænger af plejemyndighedens initiativer, fx omlægning af minerogent vand syd for mosen, vil ligeledes afhænge af eksterne bidrag. Endvidere vil der blive udført pleje af levesteder for lys skivevandkalv og stor kærguldsmed. På friluftssiden vil der blive arbejdet for at etablere en naturbase, evt. som en del af en styrket formidling i samarbejde med et nyt museum i det tidligere glasværk.
Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag
Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)
1.2 Landskabsplan
Det er et ønske at bevare synligheden af højmosefladen og samtidig få landskabet til at fremstå som uden menneskelig påvirkning. Dette tages der hensyn til ved færrest mulige hegnslinjer samt et begrænset antal jagttårne.
For at bevare udsigten til den åbne højmoseflade, fjernes pilebevoksningen der vokser tværs over højmosefladen.
1.3 Naturnær skovdrift
Ingen skovbrugsmæssige tiltag fra naturstyrelsens side. I Hopperum – mosens sydøstlige del - er det muligt for ejer at foretage plukhugst i henhold til aftale (se plejeplan).
1.4 Naturpleje
Dette afsnit er beskrevet med klare prioriteringer som ligger i forlængelse af plejeplanen.
Prioritet 1:
Resultaterne af den naturgenopretning, der fandt sted i regi af LIFE projektet i perioden 2010 – 2013, fastholdes og udbygges. Formålet er at stimulere aktiv tørvedannelse og på den måde få højmosen til at vokse i højden igen.
Hydrologiske indsatser, der tager sigte på at fastholde mosens ”eget” vand, dvs. regnvand, der falder over mosen og forsures af tørvemosserne, fortsættes. Dette betyder i praksis fx, at hvor der konstateres små lækager i form af gamle afvandingsgrøfter, utætte tørvebrinker mv., søges disse blokeret ved hjælp af nedbankede plader.
Etableringen af den 150 ha lysåbne højmoseflade, der fandt sted i LIFE projektet, vedligeholdes ved en indsats, som afstemmes efter behov og mulige virkemidler. På de mindst forstyrrede højmosearealer nord for Fensmark Skov fjernes spredt birkeopvækst ved håndlugning. På de flader, der blev ryddet i LIFE projektet, og hvor birkeopvæksten stedvis kan være massiv, er virkemidlet dels fåregræsning, som skitseret i projektet, men også manuel indsats via et samarbejde med Næstved Kommunes arbejdsmarkedscenter. Fåregræsning foretages af privat entreprenør med en forventet arealopdeling som skitseret på kortet herunder. Derudover fortsættes en manuel indsats i form af frivillig pleje sammen med Danmarks Naturfredningsforening.
Mulig foldopdeling af de ny rydninger på Holmegaard Mose med henblik på fåreafgræsning
Manuel ”spotpleje” foretages løbende bl.a. ved hjælp af frivillige. Det drejer i første periode om små arealer i ”Skær 40” i den nordlige del af mosen for at sikre en lille bestand af orkideen mygblomst samt på selve højmosefladen.
Kæmpe-bjørneklo bekæmpes i et område af den tilgroede mose umiddelbart nord for glasværket samt på det tidligere fyldområde vest for industriarealet. Naturstyrelsen er her forpligtet i henhold til en indsatsplan, som Næstved kommune har udarbejdet for den nordøstlige del af kommunen for perioden 2013 - 2022.
Løbende pasning af anlæg efter LIFE projektet består i: vedligeholdelse af de etablerede underløb, af de afmærkede stier og øvrige publikumsfaciliteter. Vandstandsloggere, der overvåger vandstandsforholdene i otte målepunkter, tappes to gange årligt.
Prioritet 2:
Den løbende spotpleje vil blive evalueret og evt. justeret. Nyt potentielt spotplejeareal er bl.a. ”Westphaler-skæret” i den sydlige kant af Fensmark Skov, som er et lille rigkær med flere sjældne arter af karplanter, mosser og insekter.
Når vejrforholdene tillader det, dvs. efter sammenhængende perioder med barfrost, foretages periodevis rydning af vedplanter langs de to gennemløb med overfladevand på tværs af mosefladen. Dette har til formål at vedligeholde den visuelle sammenhæng af én stor lysåben moseflade.
Hvis det skønnes nødvendigt i bestræbelserne på at bekæmpe birkegenvækst fra LIFE rydningerne, foretages maskinel stødknusning på barfrost.
Prioritet 3:
Naturstyrelsen har i efteråret 2014 indgivet bidrag til en fælles ansøgning om et nyt LIFE højmoseprojekt. Delprojektet for Holmegaard Mose går primært ud på:
- Fortsat hydrologisk genopretning, så det overfladevand, der i dag løber tværs gennem mosen, bliver flyttet tilbage til det oprindelige forløb uden om mosen. Endvidere blokering af afløb af mosens ”eget sure vand” i den centrale og østlige del af mosen i det omfang, der kan laves lodsejeraftaler om det.
- Færdiggørelse af rydninger indenfor det gældende aftaleområde i henhold til lodsejeraftalen, hvorefter 1/3 af arealet fortsat skal være trædækket. Dette indebærer, at yderligere ca. 40 ha kan ryddes. Det forventes især at ske i form af ringning af træer rundt om den nuværende åbne flade bl.a. med henblik på at begrænse frøspredning ind på arealet.
- Pleje med henblik på at forbedre levestederne for de to tilstedeværende insektarter på habitatdirektivet: lys skivevandkalv og stor kærguldsmed.
- Formidlingssamarbejde med Museum Sydøstdanmark omkring det forventede museum i tomme glasværksbygninger: ”Det Ny Holmegaard”.
- Samarbejde med Næstved Kommune om forbedring af vandkvaliteten i området og etablering af bedre tilkørsels- og parkeringsforhold.
Hele eller dele af ovenstående indsats kan søges realiseret ved hjælp af andre eksterne midler, såfremt LIFE projektet ikke kan realiseres. Svar herpå ventes i løbet af sommeren 2015. For mere information se plejeplanen.
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Naturstyrelsen er i henhold til 2009 fredningen af Holmegaard Mose forpligtet til i samarbejde at afsætte fredningsgrænsen for C2 og C3 arealer, såfremt ejerne ønsker det. Broksø Gods har bedt om en sådan afsætning, hvilket vil ske i samarbejde med Kulturstyrelsen.
I forbindelse med omlægning af vandet på Glasværksengen (jf. afsnit 1.4 prioritet 3) skal der forinden nødvendigt gravearbejde foretages arkæologisk afsøgning af graveområdet.
1.6 Friluftsliv
Fensmark Skov og Holmegaard Glasværk er de to veldefinerede udgangspunkter for besøg i mosen. Begge steder er der en befæstet grusvej, der fører fra en P-plads til mosen, og ved begge adgangsveje er der rejst en 4-fløjet info-tavle, der fortæller om højmosen både fra en naturhistorisk og kulturhistorisk synsvinkel. Ved infotavlerne kan den besøgende også erhverve sig en folder med kort over mosen og angivelse af to markerede rundture på mosefladen, henholdsvis i tørveskærsområdet nord for glasværket og på højmosen nord for Fensmark skov. De to stisystemer mødes ved et 4,5 m højt udsigtstårn, der er rejst centralt i mosens sydlige del. Parkeringspladserne samt arealet, hvor tårnet er placeret, udpeges som facilitetszoner. Øvrige arealer er, under hensyntagen til den sjældne naturtype, stilleområde.
Der arbejdes for at etablere en naturbase på et robust areal inde eller uden for moseområdet efter aftale med ejer. Dette er en prioritet 3 indsats, der forudsætter ekstern finansiering.
Der er begrænsede parkeringsmuligheder ved glasværket, og uanset dette er det vanskeligt at finde frem til adgangsvejen til mosen, der udgår fra det nu lukkede glasværks bagside mod vest. Der arbejdes for at finde eller etablere en bedre p-plads ved Holmegaard Glas i forbindelse med et eventuelt nyt formidlingsprojekt ”Det Ny Holmegaard”. Hvis dette projekt ikke realiseres, arbejdes der for som minimum at etablere bedre skiltning til den eksisterende ”skjulte adgangsvej”.
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse
2. Beskrivelse
2.1 Jordbundsforhold
Næsten det hele fredede areal udgøres af en organisk jordart uden mineralsk indhold. Langt det meste er dannet som højmosetørv, men på Glasværksengen mod syd er tørven dannet i minerogent vand som en lavmose. En smal bræmme i kanten af det fredede areal fra Glasværksengen mod vest og hele vejen rundt til Broksø, svarende til bredzonen lags den oprindelige istidssø, udgøres af moræneler.
2.2 Landskab
Holmegaard Mose er en relativt velafgrænset del af det store lavbundsareal i Suså-bækkenet, hvis andre elementer udgøres af Porsmosen, Gammellung, Kroglyng Mose, Tuerne, Gødstrup Engsø mv. Holmegaard Mose er dannet i en stor fladvandet sø i det postglaciale landskab, hvis første tilgroningsstadier var en minerogen højstaudesump og ellemose. Efterhånden er tørvemos indvandret, først arter med minerogen økologi, senere højmosearter, der kan klare sig blot med nedbørens indhold af næringsstoffer. Tørvelaget har udviklet sig i højden til et niveau, som har været betinget bl.a. af størrelsen af nedbørsoverskuddet, måske op mod 10 meter over den oprindelige søbund. For ca. 200 år påbegyndtes afvanding og afgravning af mosen, primært til brændselsformål. Intet sted i mosen er i dag upåvirket af denne nyere historie. Selv de mindst forstyrrede områder, nord for Fensmark Skov, fremtræder ganske tørre og er formentlig mineraliseret og har sat sig betydeligt i forhold til det oprindelige niveau.
Hovedparten af de tidligere højmosearealer består i dag af en mosaik af næringsfattige moser, tørvegrave med åbent vand samt krat- og skovområder. Den mest fremtrædende landskabstype er sekundær birkeskov på den tidligere, nu delvis nedbrudte højmoseflade. Ca. 150 ha af mosens oprindelige 500 ha er genskabt som lysåbent højmoseareal i den centrale og vestlige del af mosen. Glasværksengen fremtræder i dag som et fugtigt kær med en temporær vandflade, og der er arealer med fersk eng inden for fredningen såvel vest for mosen som ved Broksø.
2.3 Skoven
Det fremgår af de nuværende frivillige aftaler, at der skal være skov på 1/3 af arealerne indenfor Gissenfeldts og Holmegaards ejergrænser. Se kortet i plejeplan).
2.4 Natur
Der er 11 habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområde H145, Holmegaard Mose. De dominerende typer er ”skovbevokset tørvemose” med 135 ha og ”højmose” med 74 ha, kortlagt i 2005. Disse naturtyper samt ”nedbrudt højmose” karakteriserer den oprindelige, mere eller mindre tilgroede, men ikke helt afgravede højmoseflade.
Tørvegravningen har fundet sted i århundreder, men først mærkbart efter etableringen af Holmegaard Glasværk i 1825. Den seneste afgravning af højmosetørven blev udført maskinelt under og efter 2. verdenskrig. Den resulterede i 40 åbne tørvegrave, hvor der typisk er gravet helt til bunden. Hovedparten af disse tørvegrave fremtræder i dag med åbne søflader, hvor vi finder sø-naturtyperne ”brunvandet sø”, ”næringsrig sø” og ”kransnålalge-sø”. I tørvegrave, der ikke er gravet i bund, finder vi tilgroningstyper som ”hængesæk” og ”avneknippemose”. I kanten af mosen, hvor der er et vist minerogent præg, optræder naturtyper som ”rigkær” og ”tidvis våd eng”.
I kraft af kulturhistorien er der sandsynligvis i dag en større mangfoldighed af naturtyper og levesteder end i den oprindelige højmose, men der er ikke tale om en tilstand i ligevægt. Området er blevet efterladt i 1950’erne, da tørvegravningen ophørte, og har siden været under langsom tilgroning mod den skovbevoksede tørvemose som et sandsynligt slutstadium. Fredningen og Natura 2000-planen for området har begge målsat at vende den udvikling og få tørvemosserne til at gro igen.
Storstrøms Amt påbegyndte pleje i 1990, men genopretningen har især fået fart med et EU-støttet LIFE-projekt, som blev gennemført i 2010 – 2013. Vandstanden er blevet hævet i den centrale og vestlige del af højmosen, hvor også næsten 100 ha er blevet ryddet for vedopvækst, først og fremmest birk. Overvågning i løbet af projektårene har dokumenteret, at tørvemosserne igen er i tilvækst på de ryddede flader. LIFE projektet er beskrevet i en lægmandsrapport og slutrapport (sidstnævnte på engelsk), der findes på projekthjemmesiden LIFE Holmegaards Mose
Holmegaard Mose er hjemsted for flere sjældne og særligt tilpassede arter. Det gælder flere af tørvemos-arterne og øvrige planter, der kun findes i vandmiljø med lavt reaktionstal og derfor er sjældne i Østdanmark, men det gælder også dyrearter, der er tilpasset nogle af højmosens karakterplanter. Dagsommerfuglen moserandøje, der er knyttet til kæruld, har her sit sidste sjællandske levested og angives at være blevet talrigere pga. naturplejen. Der findes andre sjældne insektarter i mosen, men desværre også eksempler på, som moseperlemorssommerfugl, at naturplejen er kommet for sent, og arten er forsvundet inden levestedsarealet blev udvidet.
Der er to sjældne arter fra habitatdirektivets bilag II på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Det drejer sig om mygblomst, der har sit eneste voksested i Skær 40 i den nordlige del af mosen, og lys skivevandkalv, der er fundet i to tørvegrave lige uden for habitatgrænsen, men som tænkeligt også findes i nogle af de øvrige skær. Begge er eksempler på arter, der har tilpasset sig de sekundære miljøer, der er opstået som følge af tørvegravningen, og overlever her, fordi deres oprindelige næringsfattige levesteder i omgivelserne er forsvundet. Den langsigtede målsætning om at genskabe højmosen harmonerer ikke med disse arters levestedskrav, og samtidig med at der kortsigtet arbejdes på, at sikre arternes nuværende levesteder, jf. afsnit 1.4, bør der lægges en strategi for at sikre egnede levesteder i højmosens omgivelser.
Der kan læses mere om naturen, herunder forekomst af sjældne arter, i plejeplanen.
2.5 Kulturmiljø
Holmegaard Mose har landets største koncentration af velbevarede bopladser fra tidlige dele af ældre stenalder. På Glasværksengen vest for glasværket er en af de ældst kendte bopladser fra slutningen af istiden (ca. 11.000 f. Kr.) udgravet. Talrige fund af flinteflækker viser, at der her har været en flintehugningsplads. Lige nord for glasværket er der fundet nogle af verdens ældste og bedst bevarede buer og pile fra ca. 7.000 f. Kr. Samme sted er der udgravet hyttegulve af krydslagte barkflager og talrige måltidsrester i form af dyreknogler, fiskeben og knækkede hasselnøddeskaller.
Mængder af trækul i moselagene vidner om, at de første bønder for 6000 år siden ryddede skoven med økse og ild. Søen var da blevet til sump, et helligt sted, hvor man ofrede smukke og kostbare ting. Den religiøse tilknytning til mosen fortsatte de følgende fire årtusinder. Flere steder fører stenbyggede gangbaner vinkelret ud fra mosekanten og forsvinder under tørven. De hører muligvis sammen med tørvegravning i mosen, som måske begyndte allerede i jernalderen for ca. 2000 år siden.
Tørvegravningen har sat sig spor overalt på mosen. Omegnens bønder har gravet efter brændsel til eget behov, men efter 1825, hvor Holmegaard Glasværk blev grundlagt, har glasværket været den store aftager. De omkring 40 åbne tørvegrave i mosen er fra seneste graveperiode, der strakte sig fra 2. verdenskrig til ind i 1950’erne.
2.6 Friluftsliv
Holmegaard Mose er et af Danmarks største, sammenhængende moseområder, og efter danske forhold et særpræget og interessant naturområde. Mosen er privatejet og fredet, men det er staten, som varetager pleje og naturgenopretning af mosen med henblik på at sikre den sjældne højmosetilstand, som stadig findes i dele af mosen. Der har tidligere ikke været gode muligheder for offentligheden for adgang til området og oplevelse af den særprægede natur.
Med statens overtagelse af plejeforpligtelsen er der sideløbende skabt adgangsforhold via afmærkede stier, ligesom der er etableret et observationstårn og information om området.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Holmegaard Mose er en del af Natura 2000 område nr. 163 ”Holmegaard Mose”. Natura 2000 området består af EF-habitatområde 145.
Natura 2000-plejeplan for nr. 163 ”Holmegaard Mose” er under udarbejdelse
3.2 § 3 områder
Tæt på 90 % af det fredede areal på 547 ha er omfattet af beskyttelse gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det drejer sig hovedsageligt om § 3 mose, men tørvegravene med åben vandflade er § 3 søer og de lysåbne arealer uden for mosen, dvs. Glasværksengen, Hestefolden ved Broksø og nogle arealer vest for mosen er § 3 eng.
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Holmegårds mose er beliggende i landzone. Dog er et mindre areal ved glasværket er omfattet af lokalplan F.17.2 samt tillæg nr. 6 til kommuneplanen” Holmegaards Glasværk – Erhverv, besøgscenter, levende værksteder og boliger.
Holmegårds Mose, og specielt de fredede områder, har international geologisk værdi som rester af en af Danmarks største højmoser. De uforstyrrede aflejringer er en klimabank, der indeholder data om klimaudviklingen i Danmark siden istidens afslutning og op til vore dage.
3.4 Fredninger og vildtreservater
Tilbage i 1987 blev 326 ha af Holmegaard Mose fredet, men med den klausul, at den skulle forblive som den var på det tidspunkt – altså en tilgroet højmose uden mulighed for at hæve vandstanden m.v. Danmarks Naturfredningsforening rejste en ny fredningssag, som blev afsluttet i 2009. I den nye fredning ”Holmegaard Mose” reg. nr.: 08041.00, Natur- og Miljøklagenævnet 29-04-2009, er det bestemt, at højmosen skal genskabes og plejes for at bevare de naturvidenskabelige værdier. Se også afsnit 1.1a.
Link til fredningen Holmegaard Mose 08041.00
3.5 Drikkevandsinteresser
Holmegaard Mose er udlagt som område med drikkevandsinteresser.
3.6 Råstofplaner
Der er ingen råstofplaner for området.
3.7 Naturskovsstrategien
Da området ikke er ejet af Naturstyrelsen er den ikke omfattet af naturskovstrategien.
3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer
Der er ingen forsøgs eller frøavls bevoksninger.