Østlolland

1. Mål og planer

Generelt

Områdeplan for Østlolland i pdf-format

Denne områdeplan omfatter Lysebro Mose, Højene Skov, Majbøllereservatet, Hyllekrog Fyr og en mark i omdrift ved Bursø.

Naturstyrelsen overtog Hyllekrog Fyr fra Farvandsvæsnet 15. oktober 2010 og har gennemrenoveret fyret i 2011 og det er nu er det muligt at komme op i fyret og få et storslået kig ud over Hyllekrog-Saksfjed og Rødsand. Fyret er renoveret med penge fra naturforvaltningsmidlerne og landdistriktsmidlerne og er en del af Projekt Baltic Flyway, der er et internationalt samarbejdsprojekt mellem danske og tyske fuglereservater og myndigheder, der ønsker at sætte fokus på trækfuglenes rejse hen over Østersøen.

Fuglereservatet »Maj­bølle Nor«, der ligger ud mod Guld­borgsund, er kunstigt skabt af jord, der blev til overs efter byggeriet af Guld­borgsundtunnellen og den tilhørende motorvej. Efter en skånsom jordbehandling blev de 34 hektar indhegnet i 1991, så der kunne etableres afgræsning.

Højene er et lille skovområde på ca. 12.000 m² med 43 gravhøje fra bronzealderen. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog Naturstyrelsen området.

De statsejede arealer i Lysebro Mose er erhvervet i forbindelse med en større plan for en naturforbedring af Maribo-søerne. Marken ved Bursø er overtaget fra det daværende Storstrøms Amt, hvor den i sin til blev erhvervet for at kunne indgå som magelægsjord i et eventuelt lokalt naturgenopretningsprojekt.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Hyllekrog Fyr har en stor landskabelig og historisk værdi, som prioriteres fremover også som kendt landkendingsmærke. På sigt kan der skabes en flot ådal ved Lysebro Mose, som samtidig vil medvirke til at forbedre vandkvaliteten i Maribo Søerne. Højene biddrager med et stort kulturhistorisk potentiale, som prioriteres. Der er et ønske om at formidle det jagt- og forstyrrelsesfri område med havørnen ved Hejrede sø og naturen ved Hyllekrog.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

De sidste nåletræsbeplantninger vil blive fjernet fra Lysebro Mose, først i perioden, af landskabelige hensyn. Ved Hyllekrog Fyr vil der blive arbejdet på at få tilladelse og finansiering til etablering af 2 shelters.

Mark ved Bursø kan indgå som magelægsjord, i evt. naturgenopretningsprojekter lokalt. Lysebro Mose kan indgå i evt. vådområdeprojekter. Naturstyrelsen stiller sig positive for evt. forundersøgelser eller gennemførelse af projekter med fokus på naturværdier, klimatilpasning og evt. fosforprojekter. Et af hovedformålene med erhvervelsen af arealerne ved Lysebro Mose, har netop været at forbedre vandkvaliteten af det vand, der løber til Maribo-søerne.

Kortene viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

Nåletræsbevoksningerne i sydkanten af Lysebro Mose fjernes af landskabelige hensyn.

Ellers ingen landskabelige tiltag i områderne. Pleje for natur og kultur i området bidrager til det landskabelige indtryk.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Der er ingen skovbrugsinteresser i området.

1.4 Naturpleje

I Majbølle reservat fortsættes den nuværende pleje indsats med græsning. Græsningen sker i videst muligt omfang i kombination med kreaturer og får. Særligt afgørende er det at tagrørene holdes på en begrænset niveau, da de store vandflader hurtigt kan blive overgroet af rørskov. Reservatets vigtigste funktion er netop at kunne fungere som rasteplads, med en åben vandflade og tilgrænsende enge, for de vadefugle der trækker gennem landet, særligt i forårs- og efterårsmånederne.

Reservatet ligger som en enklave i et ellers opdyrket landskab, og der er således ingen umiddelbare planer omkring udvidelse af reservatet, eller udvikling af naturen i området.

Hyllekrog fyr ligger på den ca. 5 km lange, klitagtige halvø. Naturstyrelsen har i samarbejde med Fugleværnsfonden, som forvalter Hyllekrogtangen og en del af Saksfjed inddæmningen, medvirket til at gennemføre en række naturplejetiltag. Der er etableret samarbejde mellem en række lokale interessenter til at underbygge forvaltningen og formidlingen i området. Der er adgangsforbud til Hyllekrogtangen i fuglenes yngleperiode.

Et samlet vådområdeprojekt er fortsat Naturstyrelsens første prioritet med de arealer der ejes omkring Hejrede Sø. Naturstyrelsens arealer i Lysebro Mose skal drives så naturvenligt og ekstensivt som muligt, og med særlig henblik på opfyldelse af formålene med iværksættelse af naturforvaltningsprojektet, efterhånden som mulighederne byder sig. (Nærmere beskrivelse se 2.5 status). Dræn og grøfter stoppes i videst mulig omfang for at gøre arealerne mere fugtige, under hensyn tagen til naboforpligtigelser.

Naturstyrelsens arealer ligger i stor udstrækning i samme kote som de privatejede jorde i det dyrkede landskab, hvor eventuelle ændringer af de hydrologiske forhold skal respektere naboers ret til at aflede vand fra deres opstrøms arealer.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Højene består af 53 velbevarede bronzealderhøje. Flere af højene er 5-6 meter i diameter, næsten cirkelrunde og op mod halvanden meter høje. Arealet har tidligere været skovbevokset, hvilket uden tvivl har skånet højene for oppløjning.

Området er i dag ryddet for større træer, og plejes ved afgræsning i sommerhalvåret. Træernes manglende skygge virkning giver øgede udfordringer med tilgroning af krat, brombær og bregner.

I den manuelle slåning af træer og buske udvælges få blivende træer, der kan bidrage til skygning af højene, og derved begrænse opvæksten.

Der er ikke øvrige planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden inden for dette område. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Hyllekrog besøges af mange fugleinteresserede og Naturstyrelsens ejendom - selve fyret og nær- området omkring dette – er det naturlige udgangspunkt for publikums oplevelse af området.

Publikum kan gå op i fyret, og der er bordbænke og opholdsområde på arealet lige omkring fyret.

Området udlægges som facilitetszone med mulighed for etablering af 1-2 sheltere på fyrets nærområde.

Ankomstarealet og fugletårnet i Majbølle vildtreservat udlægges som facilitetszone. I selve vildtreservatet er der adgangsforbud hele året, hvorfor der ikke foretages zonering her.

Højene Skov rummer et stort antal fortidsminder, hvorfor der ikke etableres yderligere friluftsanlæg her, bortset fra eksisterende parkering og information i kanten af skoven. Udlægges som stillezone.

Højene Skov

Det primære driftsformål for Lysebro Mose, som er beliggende uden umiddelbar tilgængelighed for offentligheden, er, at den skal kunne indgå i et vandprojekt, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at etablere større friluftsfaciliteter. Observationer indikerer at mosen er potentielt interesseområde for trane. Arealet udlægges som stillezone. På en privat mark ned mod Hejrede Sø, er der tinglyst en rettighed til et fugletårn med en af Danmarks bedste udkig til havørn.

Marken ved Hejrede udlægges som stillezone, da friluftsfaciliteterne, som er knyttet til den privatdrevne Hejrede Friluftsgård alle er beliggende på private arealer, og arealet i øvrigt er rasteplads for især gæs.

Mark ved Bursø udlægges som stillezone, da arealet drives i almindelig landbrugsmæssig omdrift og således ikke har friluftsmæssig betydning.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.2 Jordbundsforhold

Lysebro mose er præget af sort tørvejord jord med ganske lidt højjord. Majbølle er for størstedelen overskudsjord fra tunnelboringen. Dermed ikke jord af dyrkningsmæssig interesse.

2.3 Landskab

Indtil slutningen af forrige århundrede var den lollandske sydkyst langs Østersøen stærkt indskåret med lavvandede fjorde og bugter, hvori der lå talrige øer og holme. Rødby Fjord og Hyllekrog-odden var således et sammenhængende fjordsystem. Mod Østersøen var fjordsystemet beskyttet af en lang række lange, smalle barre-øer – en ø-række, der parallelt med kysten danner barriere mellem havet og det bagved liggende fladvand. Ved stormfloden i november 1872, hvor vandet steg indtil 3,5 meter over dagligt vande, blev størstedelen af det sydlige Lolland overskyllet. Denne naturkatastrofe gav anledning til, at staten i de kommende år opførte diger langs hele den sydlollandske kyst – en strækning på 63 km. I forlængelse af Saksfjed Inddæmningen ligger den bevarede barre-ø Hyllekrog hvor fyret ligger, synligt over store afstande. Øen er nu forbundet med land ved et smalt drag, der er opstået ved kyststrømmens aflejring af sand. På Hyllekrog-oddens fjordvendte læside er bunden blød og dyndet med tangaflejringer.

Højene og Lysebro Mose ligger øst for Hejrede Sø. Maribosøerne ligger i et område med store lavninger, der er dannet under afsmeltningen af kæmpemæssige isblokke efterladt af gletschere under den sidste istid. Derfor er landskabet omkring søerne – efter lollandske forhold – et ret kuperet landskab, der når højder over 20 meter. De fire søer Søndersø, Røgbølle Sø, Hejrede Sø og Nørresø er omkranset af store skov- og moseområder samt dyrkede marker. Herregårdene Søholt, Ulriksdal og Engestofte, tæt ved søerne, har med deres store skovarealer, enge og relativt store områder af ubebygget agerland sat deres præg på søernes omgivelser, så landskabet i dag er en varieret mosaik af sø, skov, eng, mose og landbrugsland midt i det lollandske kulturlandskab.

Majbølle Nor er et fuglereservat på Lollands østkyst umiddelbart vest for Guldborgsundtunnelen. Det er på 34 ha, hvoraf vandarealet udgør 21 ha. Det oprindelige Majbølle Nor blev inddæmmet i 1923 og de mange strandenge blev forvandlede til agerland. I fuglereservatet har der efterhånden indfundet sig en naturlig strandeng, der afgræsses med kreaturer. Et fugletårn er blevet bygget syd for reservatet, hvorfra der er et godt overblik over området.

2.4 Skoven

Der er ingen skovbrugs interesser i området.

2.5 Natur

Ved Hyllekrog er der i forbindelse med et LIFE-baltcoast projekt i perioden 2005-2012, lavet en række tiltag for at understøtte naturplejen på arealet. På naturstyrelsens areal er der lavet et nyt læskur, for at understøtte fugleværnsfondens helårsgræsning på Hyllekrogtangen. Hyllekrog Vildtreservat omfatter 7500 ha, hvoraf 7335 ha er søterritorium, og 165 ha er land. Reservatets vandområder er fladvandede og næringsrige. Reservatet er en vigtig rasteplads for svaner, gæs og små dykænder. Reservatet kan få større betydning for specielt svømmeænder, som får bedre muligheder for at raste og søge føde ved Hyllekrog. Reservatet ligger centralt på vandfuglenes trækrute gennem Østersøen.

Fuglereservatet Majbølle Nor fremstår som meget næringsfattigt med en vegetation som igen har udviklet sig til strandeng. Omkring søerne er problemer med tilgroning af tagrør.

Over halvdelen af vandtilførslen til Maribo Søndersø kommer via Hejrede Sø, Lysbro-området og baglandet hertil. Maribo-søerne er meget næringsstofbelastede, hvilket medfører, at søvandet er uklart p.g.a. alger. Næringsstof-belastningen kommer primært fra søernes oplande. Formålet med erhvervelsen af Lysebro var at sætte Lysbro Mose under vand og på den måde etablere et lavvandet sø- og engområde, der vil virke som et naturligt rensningsanlæg for Hejrede Sø. Næringsstofbelastningen af Hejrede Sø og dermed Maribo Søndersø vil derfor med dette projekt kunne reduceres betydeligt. Området vil samtidig få stor naturmæssig værdi for flora og fauna. Over halvdelen af projektarealet er blevet erhvervet af Naturstyrelsen, men projektets omfang og landbrugsinteresser har begrænset gennemførelsen. Der er en ellebevoksning med et godt naturindhold. Naturarealerne i mosen afgræsses med kreaturer.

Højene ved Godsted, drives som et lysåbent areal. Der er i alt 43 fredede gravhøje. Der er en del problemer med tilgroning, derfor kræver det intensiv pleje for at sikre mod tilgroning af brombær, ær og tjørn, samt lysesiv og ørnebregne. Højene plejes ved afgræsning af får og der ryddes supplerende. Der arbejdes mod at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, der kan minimerer ny opvækst på højene.

2.6 Kulturmiljø

Hyllekrog Fyr blev indviet i 1905 med henblik på at øge sikkerheden for skibsfarten i Femer Bælt. I begyndelsen virkede det dog modsat, da flere sejlende forvekslede fyret med Gedser Fyr. Driften af Hyllekrog Fyr blev indstillet i 1971. Som følge af lokal modstand mod nedrivningsplaner, blev fyret med et mindre jordtilliggende på i alt 2,4 ha i stedet overdraget Naturstyrelsen i 2011. Fyret blev gennemrenoveret i 2012 og fungerer nu som udstillingsvindue for den unikke natur i området, herunder vildtreservatet og havmølleenergi.

Hyllekrog Fyr

Højene drives som et lysåbent græsningsareal, hvilket kræver intensiv pleje. Nogle af højene er 5-6 meter i diameter og op til 1,5 meter høje. Man formoder, at arealet har svaret til en moderne kirkegård, og at landet har haft mange af den slags gravpladser, som for de flestes vedkommende er pløjet op siden bronzealderen. Kun de steder, der lå eller senere kom til at ligge i skov, har overlevet til vor tid. Gravhøjene blev fredet så tidligt som 1852, og et par af højene blev udgravet i 1904 uden at man fandt noget i dem. Det antages derfor, at højene er fra den sidste del af bronzealder, 1000-500 f.Kr., hvor man benyttede sig af ligbrænding. Højene fungerer som et fint formidlingspunkt i landskabet hvor Naturstyrelsen understøtter den samlede formidling og adgang til Naturpark Maribo.

Ved Lysebro mose er der under tørvegravning ét sted fundet et lerkar fra bronzealder, et andet sted er der fundet et skelet, resterne af et ungt føl og en bronzehalsring. Et tredje sted er der fundet en boplads fra Ertebølletid med oldsager som fx ravsmykker, økser, trykstokke, tværpile m.m. Tværs over Naturstyrelsens lod er der et tipvognstracé, formentlig fra et lokalt spor til roetransport.

Landskabet omkring Majbølle Nor har gennemgået dramatiske forandringer siden begyndelsen af det 20. århund­rede. Hvornår tanken meldte sig om en udtørring af vigen ved Majbølle, fore­ligger der intet om, men Første Ver­denskrigs gode indtjening for dansk landbrug har sikkert haft sin store betydning for bøndernes beslutning om at inddæmme Majbølle Kirkenor. Det var ikke noget lille projekt at ka­ste sig ud i – dæmningen alene skulle være næsten 2000 meter lang – og det var heller ikke billigt. Til gengæld lok­kede udsigten til den store gevinst i form af mere jord. Noret ville kunne give 230 hektar ny landbrugsjord. Da der skulle gøres plads på bun­den af sundet til de to store sænkekas­ser, som tunnellen er sammensat af, blev området anvendt til deponi. Meningen var, at markerne kun midlertidigt skulle fungere som de­pot for oppumpet materiale, men da jorden skulle leveres tilbage, havde mudder, ler og slam dannet tætte lag, så regnvandet ikke kunne sive ned. Arealerne var derfor ubrugelige som landbrugsjord.

2.7 Friluftsliv

På Lollands sydspids findes Hyllekrog Fyr, hvortil der er adgang til fods ad Hyllekrog-tangen. Fyret er istandsat og står åbent for offentligheden fra 15.7. til 28.2. I den mellemliggende periode er området lukket af hensyn til områdets ynglefugle. I fyret findes formidling om fugleliv og natur i området samt 2 bordbænkesæt i nærområdet ved fyret. Fyret besøges af mange fugle- og landskabsinteresserede.

På Lollands kyst ved Guldborgsund findes Majbølle vildtreservat, hvor der som eneste facilitet er opsat et fugletårn, som giver gode observationsmuligheder over hele området, som især er vigtigt som rastested for mange vandfugle.

Højene er en mindre, lysåben løvskov med et stort antal tætliggende rundhøje. Ved skoven findes en ganske lille parkeringsplads med fortidsminde-informationsskilt, hvorfra man overskue en stor del af højene.

Lysbro Mose er erhvervet med henblik på at arealet kan indgå i et naturligt renseanlæg for vandtilløbet til Maribosøerne, og afventer evt. mulighed for at iværksætte et sådant projekt. Der er derfor p.t. ikke etableret friluftsfaciliteter i området, men i forbindelse med arealopkøbene er der sikret vejadgang til fugletårn med udsigt udover Hejrede Sø.

Markarealet ved Hejrede sø ligger i tilknytning til den privatdrevne Hejrede Friluftsgård, og med udgangspunkt fra denne er der etableret et primitivt toilet, en p-plads og et fugletårn ved Friluftsgården. Driften af disse faciliteter, som ikke er beliggende på Naturstyrelsens markareal, sker i samarbejde imellem Friluftsgården og Naturstyrelsen.

Mark ved Bursø er et potentielt magelægsareal, som drives som almindelig ager uden større friluftsmæssig betydning.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Naturstyrelsens arealer ved Naturskolen ved Søndersø og det nordlige areal ved Lysebro Mose ved Hejrede Sø er en del af Natura 2000-område nr. 177 ”Maribosøerne”. Natura 2000-området består af EF-habitatområde nr. 156 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 87.

Styrelsens areal ved Majbølle er en del af Natura 2000-område nr. 173 ” Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand". Natura 2000-området består af EF-habitatområde nr. 152 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 86.

Arealet ved Hyllekrog Fyr og sandbankerne øst for Hyllekrog-tangen er ligeledes en del af Natura-2000-området nr. 173. Området består af EF-habitatområde nr.152 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 83.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 områder

Området omfatter især arealer med § 3 strandeng ved Majbølle og Hyllekrog. Derudover findes også § 3 beskyttede søer ved Majbølle og ved Lysebro Mose hvor der også findes et større område med fersk eng. De fremgår af tabellen i afsnit 2.1

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Styrelsens arealer i området ligger alle i landzone. Der er ikke andre planlovsmæssige bindinger på arealerne.

Naturstyrelsen stiller sig positive over for mulige hydrologiprojekter ved Lysebro Mose. Der findes dog betydelige landbrugsmæssige interesser i baglandet. De små højdeforskelle i terrænet gør at selv små ændringer i vandstanden får stor betydning.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Hele Saksfjed Inddæmning er omfattet af fredningen ”Sakfjed Inddæmning”, reg. nr. 07762.00, OFN-kendelse af 19/5 1989 og 24/7 1989. Formålet med fredningen er at bevare de ornitologiske, botaniske og landskabelige værdier og særpræg i området og at regulere offentlighedens adgang i overensstemmelse hermed.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, med forbud mod bebyggelse og etablering af andre faste konstruktioner, tilplantning og terrænændringer. På øerne Storeager og Lilleager og på Hyllekrog Odde må offentligheden ikke færdes i perioden fra 1. marts til 15. juli.

Link til fredningen Sakfjed Inddæmning 07762.00

Farvandet mellem Hyllekrog Odde, Rødsand og Lollands sydkyst er udlagt som ”Hyllekrog vildtreservat” ved bekendtgørelse nr. 14007 af 30/06/1996 for at sikre området som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle.

Link til bekendtgørelse om Hyllekrog vildtreservat.

Den nordlige del af Guldborgsund og en del af Majbølle Nor er udlagt som ”Majbølle vildtreservat” ved bekendtgørelse nr. 14017 af 16/07/1995 som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle. Der er adgang til fugletårnet hele året men adgang forbudt hele året på diget og indenfor indhegningen.

Link til bekendtgørelse om Majbølle vildtreservat

3.5 Drikkevandsinteresser

Hovedparten af styrelsens arealer ved Lysbro Mose og arealet ved Bursø ligger i område med særlige drikkevandsinteresser mens Majbøllereservatet og Hyllekrog Fyr ikke ligger i område med drikkevandsinteresser. En lille del af arealet ved Lysbro Mose ligger desuden i indsatsområde med hensyn til nitrat.

3.6 Råstofplaner

Områderne er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ingen udpegninger i henhold til naturskovsstrategien. Der imod er der indgået landets hidtil største evigtvarende tinglyste aftale om naturskovssikring på mere end 500 ha under Søholt og Engestofte godser med Naturstyrelsen på påtaleberettiget myndighed.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen forsøgsarealer og frøavlsbevoksninger.