Stege Skovene

1. Mål og planer

Generelt

Områdeplan for Stege Skovene i pdf-format

Dette område omfatter Udby-, Stege- og Hegnede Skov.

Udby Skov er et skovrejsningsområde mellem Stege og landsbyen Udby der blev påbegyndt i efteråret 1997. Formålet med skovtilplantningen er at skabe en bynær rekreativ skov med gode oplevelsesmuligheder og mange træ- og buskarter, der er med til at skabe gode levemuligheder for dyre- og fuglelivet.

Stege Skov er plantet i 2004 og ligger tæt på Stege By. Fra udkigspunktet Alice´s Bakke og Brillesøen forbindes området til Udby Skov. Fra Alice’s Bakke i den nordøstlige del af Stege Skov er der en flot udsigt ud over Stege Bugt og østpå mod Møns Klint.

Hegnede Skov er i 2006 tilplantet med danske arter af løvtræer og buske i bugtede rækker, der følger landskabet. Den centrale del af skoven ”Frugtengen” er som navnet siger tilplantet med frugtbærende træer. Den østlige del af Hegnede Skov kaldes ”Sommerfugleskoven” fordi der hér er plantet træer og buske, som er særligt attraktive for sommerfugle. Hegnede Skov er plantet på en bakke for at fremhæve landskabets profil.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Tabel 1 - Arealoversigt over de skovbevoksede arealer

Skovbevoksede arealerBøgEgAsk og ærAndet løvtræPicea-arterUbevoksede/Åbne arealerTotal (ha)
Hegnede Skov 13 3,9 1329,9
Udby Skov21,428,53,115,60,336,1105
Total (ha)21,441,53,119,50,349,1134,9

Tabel 2 - Arealoversigt over de åbne naturarealer

Åbne naturarealerSøer m.v.EngStrandengKratTotal (ha)
Hegnede Skov0,51,6 0,72,8
Udby Skov0,9 7,17,315,3
Total (ha)1,41,67,1818,1

Tabel 3 - Arealoversigt over andre åbne arealer

Andre åbne arealerSletteAgerVejAndetTotal (ha)
Hegnede Skov5,93,2 1,110,2
Udby Skov18,3 0,32,220,8
Total (ha)24,23,20,33,331

1.1a Overordnede målsætninger

Den helt overvejende prioritet i den kommende periode er fortsat friluftsliv. Manglen på kulturhistoriske spor gør, at det kun er fortællingen om Kronens salg af Ryttergodser, der kan prioriteres for dette emne. Landskabeligt er det udsigterne fra skovenes høje punkter der prioriteres højt i den kommende periode. Skovene er plantet for at give bynær rekreativ værdi kombineret med mulighed for skovdrift. Der kan i den kommende periode forsat tages flis i området, så der er en smule produktions hensyn, men ikke højt prioriteret. Naturværdierne knytter sig hovedsageligt til de mange forskellige træ- og buskarter bl.a. i indre og ydre skovbryn, i kombination med det lysåbne.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det.

De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. Udsigterne fra Alice’s Bakke og Dirkbakken holdes forsat fri for højstammede træer i den kommende periode, mens der ligeledes forsat bekæmpes invasive arter. Sidst i perioden stævnes sommerfugleskoven sammen med den anlagte stævningsskov ved Stege Fælled (litra 596b og 565a).

Der arbejdes på at finde partnerskaber eller ekstern finansiering til følgende projekter. Etablering af græsningsskov i tilknytning til lysåbne arealer (afd. 558 og 550). De 6 søer i Udby Skov uddybes. I Hegnede Skov arbejdes der på at få etableres en p-plads i vestkanten sammen med et fugletårn tættere mod vandet.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

De væsentligste landskabelige elementer i Stegeskovene er udsigter og skovbryn, samt de lysåbne arealers udformning, her kompasskoven.

Løbende i driftsplanperioden holdes udsigter fra Alice’s Bakke og Dirkbakken fri for højstammede træer, der vil kunne spærre for udsigterne.

I forbindelse med øvrige hugster i de vedproducerende bevoksninger fjernes også de indplantede ammetræer af rødel og lærk i alle skovbryn.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedtræarterne er bøg og eg. Der er indblandet en del andre træarter - lærk og el som ammetræer. Desuden bl.a. fuglekirsebær, avnbøg, ask, ædelgran, spidsløn og diverse buske. Hovedtemaet for skovrejsningen er at træ- og buskarterne skal være hjemmehørende, dog ikke nåletræerne, og så vidt muligt af så lokal herkomst som muligt.

Trods det, at skovene er bynære rekreative skove, er der lagt vægt på, at der i de regulære skovbevoksninger produceres træ. Hegnede Skov er den første skov på enheden hvor etableringen er sket med udgangspunkt i det som skal være den langsigtede skovudviklingstype. I planperioden skal der gennemføres første hugstindgreb i de fleste bevoksninger. Dels som sporhugst, hvor rækker af ammetræer tages ud. Dels som selektive tyndinger. Der skal i alle bevoksningerne lægges vægt på at bevare en relativ stor andel af indblandingstræarter og underplantede buske. Egebevoksningen i afd. 565 skal på længere sigt udvikles som en lysåben skovtype. Ammetræer af rødel og lærk fjernes fra skovbryn.

I skovene skal der med tiden være naturlig hydrologi. Dog skal den lovpligtige afvandingen fra Udby landsby holdes ved lige.

Hegnede Skov forventes at komme til at bestå af en mosaik af følgende 3 skovudviklingstyper

  • skovudviklingstype 21 (Eg med ask og avnbøg),
  • skovudviklingstype 92 (Græsningsskov)
  • skovudviklingstype 93 (Skoveng).

Stege/Udby Skov forventes at komme til at bestå af følgende skovudviklingstyper:

  • skovudviklingstype 11 (bøg)
  • skovudviklingstype 22 (Eg med lind og bøg),
  • skovudviklingstype 91 (Stævningsskov)
  • skovudviklingstype 92 (Græsningsskov)

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I etableringen af de nye skove er der indarbejdet en række elementer som på sigt kan bidrage til en skov med høj naturværdi. I planperioden kan der fortsat gøres en indsats omkring plejen af søer, ved bl.a. uddybning, og nedskæring af pil, rødel og lignende, således at de fortsat har åbent vandspejl.

Der oprenses op ti 6 søer i planperioden, hvis der kan findes økonomi til det.

Der laves fortsat høslæt på de lysåbne arealer i skoven. De lysåbne arealer er afgørende for at sikre varierede forhold for flora og fauna i skoven. På sigt vil et vedholdende høslæt medvirke til en udpining af de tidligere gødskede jorder, således at mere nøjsomme arter kan indfinde sig i skovlysningerne.

I 2011 blev det rørlagte vandløb, som løber fra Udby By til Stege Bugt fritlagt gennem hele skoven. Det nye vandløb skaber en vigtig korridor igennem skoven, som både giver en biologisk og rekreativ værdi. Vandløbet og korridoren slås og oprenses løbende.

I løbet af planperioden arbejdes der med etablering af skovgræsning i folde på mellem 5-15 ha. Foldene etableres således, at de ligger i forbindelse med lysåbne arealer og søer. På sigt kan sådanne arealer udvikles til spændende skov- og naturarealer, dog inddrages kulturarealerne først når de har opnået en størrelse så de kan tåle skader fra dyrene.

På arealet ved den yderste Dirkmark, kan der i planperioden etableres græsning. Det fritlagte vandløb gennemskærer arealet og græsningen vil kun gavne vandløbet, ved sikre brinkerne mod tilgroning. Der er primært plantet buskearter på arealet, som fint kan indgå i en græsningsfold.

I Hegnede Skov blev der forsøgsmæssigt etableret en mindre plantning med en artssammensætning som skal tilgodese insekter og sommerfugle - ”Sommerfugleskoven”. I planperioden stævnes (nedskæring til rod) på dele af arealet for at forynge bevoksningen og skabe lys til underskoven og jordbunden.

Udby Skov 2002

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen kortlagte fortidsminder i området. Der findes kun enkelte beskyttede diger, der respekteres og evt. ryddes for opvækst.

1.6 Friluftsliv

I Stege-Udby skov udlægges de to friluftsmæssige kerneområder hhv. i syd og mod nord, som tilsammen rummer hovedparten af faciliteterne, samt de to parkeringspladser ved Kirkemosevej og Trehøjevej, som facilitetszoner. Mod øst har der helt fra planlægningen af skoven været ”stilleskov”, kun med stier og ingen faciliteter, hvorfor dette område naturligt udlægges som stille skov.

Øvrige arealer er friluftszone.

En forsat drift af ”Sjov og Leg og Aktiv Skov i hhv. Stege skov og Udby skov forudsætter at der kan findes eksterne samarbejdspartnere, der vil hjælpe med den daglige drift af disse.

Hegnede skov ligger tæt ved sommerhusområdet på Ulvshale med potentielle brugere af basisfaciliteterne i skoven – stier, p-pladser og opholdsareal. Skoven udlægges overvejende som friluftszonezone. Tilbud om yderligere faciliteter findes i Stege-Udby skov. Strandengsarealerne syd for Hegnede skov er stillezone.

Det foreslås at der anlægges en ny parkeringsplads i vestsiden af Hegnede skov, idet p-pladsen i skovens nordvestlige hjørne er uhensigtsmæssigt placeret p.g.a. trafikale forhold og der ses på mulighederne for et nyt fugletårn ud til kysten.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

1.7 Arrondering

Der vil være mulighed for at lave bedre hydrologi på dele af skovene hvis der bliver mulighed for en bedre arrondering af arealerne.

2. Beskrivelse

2.1 Jordbundsforhold

Landskabet er småkuperet morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund. Der er flere mindre bakketoppe samt tørvefyldte lavninger. Fra bl.a. Dirkbakken (19 m.o.h) er der udsigt over Stege Bugt.

Jordbunden i Udby Skov udgøres generelt af fed og næringsrig - samt visse steder fugtig - lerjord. Gode forhold for løvtræsdyrkning. Nåletræer vil også kunne dyrkes, men de fleste nåletræsarter vil p.g.a. den fede jord få stabilitetsproblemer, inden de er blevet hugstmodne.

Inden planer for arealanvendelse i de tre skove blev gennemført, blev der foretaget en lokalitetskortlægning. Bevoksninger med hovedtræarterne bøg og eg er anlagt på hhv. dybgrundet lerjord og lerjord med vandstuvning. Små skovsøer er anlagt på stedvise pletter med tørvejord.

2.2 Landskab

Udby Skov er et skovrejsningsområde mellem Stege og landsbyen Udby. De første planter blev sat i efteråret 1997. Formålet med skovtilplantningen er at skabe en bynær rekreativ skov.

I skovrejsningen er der lagt vægt på at skabe gode oplevelsesmuligheder. Der er således faciliteter til skovgæsterne i form af stier, bænke, p-pladser, skovlegeplads og meget mere. Der er brugt mange træ- og buskarter, der er med til at skabe gode levemuligheder for dyre- og fuglelivet.

I 2002 er i alt ca. 60 ha. tilplantet. Yderligere erhvervelser giver et samlet skov- og naturområde på ca. 150 ha. Herved bliver der skabt "skovforbindelse" mellem Stege og Udby.

Stege Skov er plantet i 2004 og ligger tæt på Stege By. Fra udkigspunktet Alice´s Bakke og Brillesøen forbindes området til Udby Skov. Fra Alice’s Bakke i den nordøstlige del af Stege Skov er der en flot udsigt ud over Stege Bugt og østpå mod Møns Klint. Begge skove byder på mange muligheder for leg, motion og friluftsliv.

Hegnede Skov er i 2006 tilplantet med danske arter af løvtræer og buske i bugtede rækker, der følger landskabet. Den centrale del af skoven ”Frugtengen” er som navnet siger tilplantet med frugtbærende træer. Den østlige del af Hegnede Skov kaldes ”Sommerfugleskoven” fordi der hér er plantet træer og buske, som er særligt attraktive for sommerfugle. Hegnede Skov er plantet på en bakke for at fremhæve landskabets profil.

I alle tre skovområder er der anlagt ydre skovbryn med mange forskellige buske og træer. Brynene er skovens ”ansigt” ud mod det åbne land. Der er lagt særligt vægt på brugen af hjemmehørende arter, heraf mange buske, der om foråret blomstrer hvidt.

2.3 Skoven

Arealet skal drives ved flersidig skovdrift, dvs. skoven skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet. Skoven ligger bynært og driften skal ske med vidtgående hensyn til publikumsinteresserne.

Bøg og eg er hovedtræarter i de vedproducerende bevoksninger. Heri er indplantet mange forskellige træer og buske, - primært løvtræer, men også stedvis indblanding af nåletræer, for at få en stedsegrønt islæt. Der er lagt vægt på at vælge plantemateriale fra danske frøavlsbevoksninger.

Bevoksningen i Hegnede Skov, afd. 595, er anlagt som en blandingsskov med stilkeg, avnbøg og småbladet lind, hvilket er den primære træartssammensætning i den nærtliggende Ulvshale Skov.

I afd. 552 og 558 er anlagt to frøavlsbevoksninger af småbladet lind. I afd. 562 er anlagt en frøavlsbevoksning af engriflet hvidtjørn. I afd. 595 er anlagt en frøavlsbevoksning af kræge. I afd. 551 er anlagt et proveniensforsøg af norsk vintereg. I afd. 556 er anlagt et jordbehandlings- og renholdelsesforsøg i en bøgetilplantning

Udby skov er grøftet ekstra i 2011 af hensyn til Udby by, som var ved at svømme væk.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Stege-skovene er skovrejsninger på tidligere landbrugsjord. De oprindelige naturværdier er derfor begrænsede. I planlægningen af skovene er der dog indtænkt mange naturmæssigt gode elementer. Det betyder at området på sigt kan udvikle sig til et værdifuldt skov- og naturområde.

Inden skovtilplantningen var der kun meget få naturelementer, i form af én mose omkring Bodshøj, samt nogle få gamle levende hegn. I skovrejsningen er der plantet op mod 35 forskellige træarter ind i forskellige beplantninger, skovbryn mv. Særligt de mange bærbærende træer og buske giver fødegrundlag for mange fugle. Foruden skovbryn er der anlagt flere ”landskabsplantninger”, bl.a. børneskoven i afd. 553a, busketter i afd. 550 et hasselkrat i afd. 556d og ”kompasskoven” i afd. 565c

Sommerfugleskoven i Hegnede Skov afd. 596b, er med hjælp fra entomologer anlagt til primært at tiltrække mange insekter, særligt dagsommerfugle.

”Den yderste Dirchmark”, afd. 556c, er oprindeligt anlagt som en 3½ ha. stor labyrint. Den store grøfts gennemskæring har dog skrinlagt denne anvendelse af arealet. Nu fremstår arealet som et naturareal med spredte buske.

2.5 Kulturmiljø

Der er ingen registrerede fortidsminder. Der findes et enkelt beskyttet dige som løber fra ejendommen ”Bodshøj”, et stykke mod vest og herefter direkte nord mod Dirkvej.

2.7 Friluftsliv

Stege-Udby skov forbinder Stege by og det mindre bysamfund, Udby, nordøst herfor, og er således særdeles bynært og præget heraf. Skoven rummer et stort antal faciliteter og tilbud. Mod syd, tættest ved Stege by, findes hundeskov, hundetræningsareal, skoleskov, kompasskoven og bålhytte samt aktivitetsstien ”Sjov og Leg”. Mod nord findes aktivitetsstien ”Aktiv skov”, en primitiv overnatningsplads med shelter, bålpladser og toilet, børneskov, og naturlabyrint. Der er sammenhængende ridesti, som forbinder den sydlige og nordlige del af skoven. Ud over offentlighedens alm. brug af skoven og faciliteterne, bruges skoven af Stege skole, rollespillere, de lokale spejdere og sundhedsafdelingen i Vordingborg Kommune, der er placeret i Stege.

Riderute i Stege-Udby Skov

Hegnede skov er den nordligste af de nye skove ved Stege og er beliggende i tilknytning til et større sommerhusområde på Ulvshale. Skoven har udpræget et friluftsliv og rekreative tilbud som det vigtigste driftsformål, og rummer muligheder for yderligere at implementere dette hovedformål. Adgangen til skoven sker primært fra de to parkeringspladser hhv. i nord og øst. Et stisytem gør det muligt at færdes både i skovbevoksede arealer og i græsfolde. Fra Hegnede Bakke midt i projektområdet er der fin udsigt over området og udover Hegnede Bugt. De syd for skoven beliggende strandenge afgræsses og har ikke væsentlig friluftsmæssig betydning.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Styrelsens arealer vest for Ulvshalevej – ved Hegnede - er en del af Natura 2000 område nr. 168 ”Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund”. Natura 2000-området består af EF-habitatområde 147 og EF-fuglebeskyttelsesområde 89.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 områder

Der findes kun små områder der er udpeget efter naturbeskyttelsesloven. Der findes 6 søer der er udgravet i forbindelse med skovrejsningsprojektet som har §3 status. I forlængelse af marken ved Bodshøj, er der i den sydlige et mindre moseområde og på engen ud til Stege bugt er arealet udlagt som strandeng.

Det fritlagte vandløb der trække vand fra Udby By er endnu ikke registreret endnu. Vandmængden - og kvaliteten kan være betydeligt svingende.

De fremgår af tabellen i afsnit 2.1

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

For Stege Fælled syd for skoven er der truffet aftale med Vordingborg kommune, at området skal overgå til fredskov hvis arealet ikke er taget i brug til det fastsatte formål i 20 år efter lokalplanens vedtagelse i 2009.

Spejdergrunden på matr.nr. 64c, Stege Markjorder overgår til NST-ejendom og udvikling til skov, hvis arealet ikke mere benyttes til spejderformål.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Styrelsens arealer ved Hegnede er omfattet af fredningen ”Ulvshale”, reg.nr. 00232.00, OFN-kendelse 24-02-1947, 16-09-1974 og 29-05-1980.

Fredningen har til hovedformål, at områderne fortsat kan fungere som levesteder for vandfugle både som ynglelokaliteter og som trækrastepladser.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, der skal hindre bebyggelse, campering, yderligere beplantning, afvanding samt sikring af offentlighedens ret til færdsel.

Link til fredningen Ulvshale 00232.00

Samme areal er er ved Bekendtgørelse 14015 af 07/07/1995 udlagt som ”Ulvshale-Nyord Vildtreservat” for at sikre såvel vand- som landarealer som raste- og yngleområder for vandfugle.

Link til bekendtgørelse Ulvshale-Nyord Vildtreservat

3.5 Drikkevandsinteresser

Hegnede og det meste af Udby Skov ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Resten af Udby Skov ligger i område med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Områderne er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Naturskovsstrategi: Ingen udpegninger.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel

Tabel 4: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger

Skov nr.Navn LitraTræartArealFormålKode
204Hegnede595EALØ3,1FrøkildeKræge
204Hegnede595fALØ0,8FrøkildeKræge
203Udby Skov551aVEG1,5Proveniens forsøg1528
203Udby Skov552aLIN1,8FP275 VESTPULJE CSO/klonforsøg i landskabsprgm.F 398
203Udby Skov558bLIN1,9FP276 ØSTPULJE CSO/klonforsøg i landskabsprgm.F399
203Udby Skov561bALØ
Engriflet Hvidtjørn
1,6FP409 BSO/afk.fors. i landskabsprogramF 404