Stevns

1. Mål og planer

Generelt

Områdeplan for Stevns i pdf-format

Området er en del af kridtlandskabet langs enhedens vestkyst og det er dette unikke landskab der prioriteres højest, også i den kommende periode.

Holtug kridtbrud ligger på Stevns Klint ca. 5 km. nordøst for St. Heddinge i fugleflugtslinje. Råstof-indvindingen er ophørt for mange år siden i Holtug kridtbrud, og på dele af arealet er indvandret en speciel overdrevsflora.

Arealet ved Faxe kalkbrud ligger i udkanten af Faxe. Brydningen startede i begyndelsen af 1200-tallet. I 1600-tallet blev brydningen suppleret med kalkbrænding. Kalken er ca. 63 mio. år gammel og stammer fra en hævet havbund fra Danientiden. I kalkbruddet kan man finde fossiler af mere end 500 forskellige arter havdyr.

Stevns Fyr, også kaldet Højerup Fyr, ligger nord for Stevnsfortet. Og området er i 2014 optaget som en del af Unescos verdens arv. Stevns Kommune har lejet bygningerne og har åbnet for adgang til fyret.

Prins Carls skole ligger i den lille landsby St. Torøje nogenlunde midt i mellem Faxe og St. Heddinge. Skolen er en lille stråtækt bindingsværksbygning på ca. 5 x 10 meter i grundplan med en lille græsplæne omkring.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

1.1a Overordnede målsætninger

Det unikke landskab og det særlige kulturmiljø har meget høj prioritet sammen med friluftslivet i dette område. Her er ingen produktions interesser. Naturen har en række særlige værdier herunder på de Natura 2000 udpegede kalkoverdrev og ”kransnålsalge sø”, som er levested for Stor Vandsalamander.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Konkret bekæmpes ær både i Faxe og Holtug Kalkbrud.

Udsigtskiler over Faxe Kalkbrud holdes åbne for at sikre udsigten fra Danhostle og Museet, for forsat at give et flot kig over dette særegne område. Der sikres åbne brudflader for at tilgodese natur og geologiske interesser.

Der ville blive arbejdet på at finde midler til at formidle Prins Carls skole.

I Holtug kalkbrud vil der, hvis der er mulighed for det, i planperioden blive etableret shelter samt eventuelt en trappe fra bruddet til stranden.

Der er et større projekt i gang omkring etablering af udsigtspunkt på klinten ved Stevns Fyr.

Kortene viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

Holtug Kridtbrud holdes såvel af landskabelige som af biologiske hensyn fri for tilgroning. Det skal ligeledes sikres, at der fortsat er åbne brudflader i Faxe Kalkbrud så muligheden for at se ind i koralrevet. Dette gøres ved Faxe Kalks drift i denne planperiode. Også udsigten over bruddet skal sikres mod tilgroning. Endvidere sikres et frit udkig over bruddet fra vandrehjemmet og geomuseet. Det laves med et par kiler herfra, men ikke en renafdrift således at der skabes en varieret landskabsoplevelse.

Muligheden for etablering af udsigtspunkter ved Stevn Fyr afklares.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Der er ikke skov på arealet.

1.4 Naturpleje

I Holtug kridtbrud sikres gunstig bevaringsstatus for udpegningsarter, herunder særligt sikring mod tilgroning af ”kransnålsalge sø”, som er levested for Stor vandsalamander. Der findes dunhammer, tagrør og pil omkring vandhullet og utilsigtet tilgroning vil give en skyggevirkning som medfører, at at vandet ikke varmes op i samme grad i den klarvandede sø. Lokaliteten for vandsalamander er god, men kan hurtigt blive påvirket hvis der ikke løbende sker rydning omkring søen.

Store dele af Holtug er udpeget som kalkoverdrev, og kridtbruddet ønskes som udgangspunkt friholdt for betydelig tilgroning og førneophobning. Der ryddes løbende opvækst af bl.a. pil, ær, røn og birk, særligt fokus på at træer og buske ikke bliver frøbærende. Blandt de mange overdrevsplanter findes blandt andet den sjældne blomsterplante Stor Gyvelkvæler, som parasiterer på Stor Knopurt.

Holtug kridtbrud

I Faxe kalkbrud findes både natur, geologiske samt rekreative interesser. Der sikres mod tilgroning af de særlige geologiske formationer, samtidig med at der sikres solbeskinnede områder med overdrevskarakter, særligt på plateauerne ved Geomuseet.

Både ved de tilgængelige plateauer samt fra stien langs med bruddet er det afgørende at publikum har et godt udsyn.

Der vurderes hvorledes der kan holdes en løbende dynamik på arealerne nede i kalkbruddet. Det er ikke hensigtsmæssigt hvis hele fladen bliver massiv tilgroet med ær, pile og birkeskov. En løbende rydning, evt. med dozerblad eller gravemaskine kan overvejes, således at der kan sikres dynamiske områder med mindre urter og insekter tilknyttet tørre, kalkrige og solbeskinnede lokaliteter.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden.

I Faxe og Holtug er der fokus på formidling af kalkudvindingens historie. Ved Holtug kridtbrud vurderes det løbende i samarbejde med Østsjællands Museum og Stevns Kommune, om der skal gøres en ekstra indsats i forhold til udpegningen af Stevns Klint som et verdensarvsområde.

Prins Carls skole skal bevares i sin nuværende form og udformning, jf. bygningsfredningens bestemmelser. Driften som skolemuseum skal sikre, at historien om det danske undervisningssystems spæde start stadig formidles.

Ved Stevns Fyr er der indgået en 30 årig kontrakt med Stevns Kommune. I indeværende planperiode skal der tages stilling til, hvilke formidlingsmæssige initiativer, der kan iværksættes for at sikre bedst mulig tilgængelighed med respekt for de geologiske og naturmæssige interesser. Der findes finansiering fra bl.a. Realdania til at øge tilgængeligheden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Faxe Kalkbrud er det primære formidlingssted for GeoMuseet i Faxe, og bruddet besøges endvidere af mange private brugere, som ikke er deltagere på Geomuseets guidede ture. Naturstyrelsens drift og formidling af kalkbruddet sker i tæt samarbejde med Faxe Kommune og GeoMuseet under Østsjællands Museum. Der findes adskillige trapper og nedgange til enten plateauerne på kanten af bruddet eller ned i bunden af bruddet, samt picnicplads, information og en afmærket geologi-formidlings-rute. Hele den offentlige del af bruddet udlægges derfor som facilitetszone. Naturstyrelsen er endvidere positivt indstillet over Faxe Kommunes planer om at etablere en udsigtsplatform (Prismet) på kanten af bruddet i nærheden af vandrerhjemmet samt etablering af en trappe ned til Gryden.

Der vises åbenhed overfor at udvide og skabe nye friluftsmuligheder i kalkbrudene.

Stevns Fyr er facilitetszone og der arbejdes på en rundgang for at kunne få et bedre landskabelig og geologisk oplevelse af klinten. Det sker i samarbejde med kommunen. Stevns Fyr bliver på den måde mere attraktiv for mange grupper, geologisk interesserede, fugleinteresserede.

I Holtug Kridtbrud findes et af de få steder, hvor offentligheden har mulighed for at komme ned på stranden, neden for Stevns Klint, og besøges meget af bl.a. geologiinteresserede og lystfiskere. Ankomstområdet med parkeringsplads, toilet, bordbænke og information, samt trampestien herfra til kysten udlægges som facilitetszone. Der kan således, hvis der kan findes finansiering, etableres en egentlig trappe på stien til stranden. Ligeledes udlægges et mindre areal i kridtbruddets nordvestlige hjørne som facilitetszone, med henblik på at muliggøre etablering af primitiv overnatningsmulighed i shelter. Den øvrige del af kridtbruddet er stillezone.

Prins Carls skole er beliggende på en lille grund, som kun er ganske lidt større end selve bygningen, hvorfor der umiddelbart ikke er mulighed for at fastlægge flere typer friluftszonering på arealet. Bygningen og grunden udpeges som facilitetszone, idet det er selve bygningen og en mindre infostander udenfor, som udgør faciliteten og besøgsmålet på stedet. Faxe Kommune arbejder med planer om at opgradere fokus og formidling af skolen, idet der også ligger andre skolehistoriske bygninger i kommunen (rytterskoler), som kunne indgå i en samlet formidlingsplan for skolehistorie i Faxe Kommune.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Jordbundsforhold

Stevns Klint er verdensberømt, fordi man i klinten kan se sporene efter den katastrofe, der ramte Jorden for 65 millioner år siden og udslettede halvdelen af alle dyre- og plantearter, heriblandt dinosaurerne. I klinten ses katastrofen som et tyndt lag af ler, der kaldes for Fiskeleret. Det tynde lag af Fiskeler ligger midt mellem tykke lag af skrivekridt og kalksten.

2.2 Landskab

Stevns kridtklint er en internationalt kendt geologisk lokalitet. Oven på kridtet ligger det frugtbare moræneplateau, der ved sin fladhed virker næsten som det sydvestlollandske. Landskabet adskiller sig dog fra det sydvestlollandske ved et andet bebyggelsesmønster og en anden byggeskik. Landsbyerne på Stevns ligger tæt og fremtræder oftest med klare grænser imod det omliggende landskab. De mange levende hegn, for det meste stynede popler, og de smalle krogede veje, der underordner sig markerne, er i høj grad med til at give Stevns karakter.

Stevns Fyr var ejet af Farvandsdirektoratet indtil 2009, hvorefter Naturstyrelsen overtog bygningerne. Stevns Klint og Stevns Fyr har haft en strategisk betydning i forhold til forsvaret af Sydøstsjælland. Ved Stevns Fyr er man på Stevns Klints højeste punkt.

Faxe kalkbrud ligger som et enormt hul i jorden. Den hvide kalk skærer i øjnene, og det turkisgrønne vand i bunden udgør en fantastisk kontrast til alt det hvide. Her udvinder virksomheden Faxe Kalk det uundværlige råstof kalk, som indgår i et væld af industriprodukter.

2.3 Skoven

Der er ingen skov på arealet.

2.4 Natur

Som nævnt er både Holtug og Faxe kridtbrud, gamle råstofgrave. Naturen i områderne domineres af planter og dyr som er tilpasset tørre og næringsfattige lokaliteter (overdrev). Der findes store områder næsten fritstående kalkflader, som har en indflydelse på den flora og fauna som kan trives.

Holtug kridtbrud er udpeget som et habitatområde på grund af forekomsten af kalkoverdrev, stor vandsalamander og kransnålalgesø. Sikring af gunstig bevaringsstatus for udpegningsarter, herunder særligt sikring mod tilgroning af ”kransnålsalge sø”, som er levested for Stor vandsalamander.

Der gøres en indsats for at fjerne særligt arter som: pil, tjørn, røn og ær, da de hurtigt frø formeres og giver utilsigtet tilgroning.

Ved Faxe kalkbrud er det primært de gamle kanter af kalkgraven som udgør det interessante, i form af særlige geologiske formationer. Det er også på disse hylder der har indfundet sig en særlig vegetation, med overdrevskarakter.

Arealerne skal varetage naturmæssige, geologiske og friluftsmæssige interesser, herunder bevare, pleje, og formidle de geologiske interesser, der er af international betydning.

Der foreligger en samarbejdsaftale mellem Faxe Kommune, Faxe kalk A/S og Miljøministeriet omkring en yderligere udvidelse af det det bynære rekreative naturområde i kalkbruddet ved Faxe. Produktionen forventes at fortætte de næste 50 år, men delområder vil udfases frem mod 2033, hvor tilladelsen udløber. I takt med at arealer udgår af produktion, vil der være mulighed for at de overgår til rekreative og naturmæssige formål.

Det anbefales at der rydder hvert 3-5 år for at sikre et fortsat formidling af de geologiske lag. Rydningen koncentreres omkring kanten af bruddet, særligt ved de plateauer hvor publikum færdes.

Herved fastholdes ligeledes den dynamik som giver plads til den flora og fauna som er tilknyttet lysåbne arealer.

Stevns Klint er blevet optaget på UNESCO's liste over verdensarv i 2014, fordi et dramatisk kapitel i Jordens historie gemmer sig i klinten. Et ganske tyndt lag af Fiskeler fortæller historien om, hvordan dinosaurerne og halvdelen af alle dyrearter blev udslettet for 66 millioner år siden, da en asteroide ramte Jorden.

Om foråret og efteråret kan du opleve imponerende fugletræk. Hvert år trækker millioner af fugle nemlig forbi Stevns. På klinten yngler vandrefalk, og den kalkrige jord giver en rig blomsterflora, og insektliv.

2.5 Kulturmiljø

Prins Carls skole er en gammel almueskole i Store Torøje ved Faxe. I begyndelsen af 1700-tallet oprettede prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig en række skoler på deres godser, i dette tilfælde Vemmetofte. Skolen i St. Torøje blev bygget i 1719, og den er en af Danmarks ældste bevarede landsbyskoler. Det lille bindingsværkshus blev opført til at rumme 70 fattige børn og fungerede som skole frem til cirka 1820. I dag rummer bygningen et lille skolemuseum. Skolen er bygningsfredet.

I Faxe og Holtug kridtbrud laves der en betydelig formidling af den historiske udnyttelse af kridtforekomsterne. Der er indgået formidlingsaftaler med bla. Østsjællands Museum omkring formidlingen. Det er uvist, hvornår der første gang blev brudt kalk i Faxe, men kalken findes som bygningssten i kirker helt tilbage fra Middelalderen. 1 1860 blev bruddet i Faxe gjort mere professionelt, og der blev bl.a. etableret en jernbane ned i bruddet til transport af kalken. Faxe kalkbrud er stadig aktivt, hvilket giver et formidlingsmæssigt indblik i driften og sikrer en vis dynamik i bruddet.

Stevns Fyr ligger på det højeste punkt på Stevns Klint. Der er egentlig to fyr. Det ældste fyr er en karnap på Fyrmesterboligen og er opført i 1816, ’det nye fyr’ er fritstående og opført i 1878. Begge bygninger er fredede.

Stevns Fyr

Området med de to fyr og udkigshytten ejes af Naturstyrelsen, som har lejet det ud til Stevns Kommune. Stevns Kommune ejer det gamle militærområde ”Eskadrille 543”. I starten af 1950’erne etablerede Forsvaret i samarbejde med Farvandsvæsenet kystudkigshytter i de indre danske farvande, som skulleovervåge og guideskibstrafikken. Kystudkigsposterne tjente både militære og civile formål. Udkigshytten ved Stevns Fyr, som overvågede skibstrafikken gennem den sydlige del af Øresund, fungerede således også som observationspost forStevnsfortet, det store underjordiske fort få kilometer mod syd langs Stevns Klint.

Efter Den Kolde Krigs ophør og i takt med en gradvis udbygning af den elektroniske overvågning af de danske farvande blev kystudkigsstationerne og de mindre kystudkigshytter overflødige. I februar 2011 blev udkigshytten ved Stevns Fyr som den sidste fuldtbemandede kystudkigshytte nedlagt og overdraget til Naturstyrelsen. I et samarbejde med Østsjællands Museum og Kulturstyrelsen lykkedes det indenlukningen at gennemføre en omfattende dokumentation af denne specielle arbejdsplads, og det lykkedes at få reddet hele udkigshyttens inventar, så det her som det eneste sted i Danmark er muligt at formidle kystudkigsposternes særlige historie som et autentisk kulturmiljø.

Stevns Fyr er bygningsfredet. Der er et større koldkrigsanlæg omkring fyret. Naturstyrelsen har indgået en 30 årig kontrakt med kommunen omkring drift og benyttelse af Stevns Fyr, kystudkiggen mv. Der skal sikres offentlig adgang til udkigshytten, så man her kan opleve koldkrigsstemningen.

2.6 Friluftsliv

Faxe Kalkbrud ligger i direkte tilknytning til Faxe by, hvorfra der er offentlig adgang til bunden af bruddet fra stisystemet ved vandrerhjemmet og til kanten af bruddet samt plateauer på selve brudvæggen fra flere positioner ved Geomuseet. Kalkbruddet er en enestående geologisk lokalitet og besøges af mange mennesker – dels på egen hånd og dels som deltagere på Geomuseets guidede ture. Der er anlagt trapper som enten fører ned i selve bruddet eller som fører ned til plateauer i to forskellige niveauer. På kanten af bruddet findes en picnicplads med bordbænke og bålplads, og nede i selve bruddet en afmærket geologisk formidlingsrute og en hjertesti. Formidling, skiltning og drift af faciliteter sker i samarbejde med Faxe Kommune og Geomuseet.

Stevns Fyr blev overtaget af Naturstyrelsen i sommeren 2009 sammen med fyrbolig. Begge bygninger er blevet lejet ud til Stevns Kommune.

Holtug Kridtbrud er en del af Stevns Klint og fremstår som et åbent, nu nedlagt, brud midt i klinten lidt nord for Mandehoved. Fra parkeringspladsen i områdets sydvestlige hjørne er der via en smal og stejl sti adgang ned i bruddet og derfra videre ned på stranden hvorfra man kan betragte klinten. Holtug besøges dels af mange geologinteresserede, fordi man her kan se den særlige geologiske forekomst ”fiskeler” og dels af mange lystfiskere, fordi Holtug er et af de få punkter på Stevns Klint hvor der er adgang helt ned til stranden og kystlinien. På ankomstarealet findes toilet, information om bruddet samt bordbænke, som også kan benyttes af kørestolsbrugere. Fra stien, som fører ned til kysten, kan man ad en anden sti færdes på en rundtur i bruddet. Drift og tilsyn i Holtug sker i samarbejde med Stevns Naturcenter under Østsjællands museum.

Prins Carls skole på Stevns er Danmarks ældst bevarede landsbyskole og fremstår som en lille stråtækt bindingsværksbygning midt i landsbyen St. Torøje. Uden for huset findes information om dets historie samt om lokalforeningen i landsbyen, som efter aftale med Naturstyrelsen varetager det daglige tilsyn og formidling. Det er muligt for gæster at komme ind i skolen via kontakt til lokalforeningen, som kan låse op og fortælle om stedet. Huset ligger på en ganske lille grund, som ikke tillader større faciliteter uden for huset. Formidlingsgrundlaget er selve bygningen og den skolehistorie, som knytter sig til den, idet der kun findes et meget sparsomt inventar inde i huset. Faxe Kommune er sammen med lokalforeningen samarbejdspartner vedr. drift og vedligehold af skolen.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Holtug Kridtbrud udgør Natura 2000 område nr. 182 ”Holtug Kridtbrud”. Natura 2000-området består af EF-habitatområde nr. 183.

Der er udarbejdet en plejeplan for den tidligere kridtgrav på ca. 5 ha, der er udpeget som habitatområde på grund af forekomsten af stor vandsalamander, kransnålalge-sø og kalkoverdrev. Der foretages løbende rydning af opvækst på 1 – 2 ha.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3overdrev.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i det generelle afsnit

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Stevns Klint blev i juni 2014 UNESCO Verdensarv, fordi klinten indeholder spor fra en af de vigtigste perioder i livets udvikling. I Stevns Klint kan man se sporene af det asteroidenedslag, der ramte Jorden og medførte global katastrofe og massedød. Dramaet udløste en af de største kriser i livets historie, og mange livsformer uddøde – heriblandt dinosaurerne.

Stevns Klint er kendt i hele verden, og stykker af klinten findes udstillet på udenlandske museer. I Danmark derimod er klintens historie næsten ukendt, og sammenlignes ofte misvisende med den nærliggende Møns Klint, hvis storslåethed skyldes en helt anden historie om istidernes kræfter. Optagelsen af Stevns Klint på listen til UNESCOs Verdensarv sætter således fokus på en nærmest overset dansk naturperle i verdensklasse.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Styrelsen ejer ”Prins Carls Skole” som er bygningsfredet ved tinglysning 22-12-1959.

Stevns fyr er bygningsfredet ved en tinglyst fredning 22-06-1932 og en udvidelse af fredningen i 2002, Fredningen omfatter Stevns Gamle Fyr bestående af kridtstensbygningen med den halvrunde fyrlanterne og den nyere tilbygning samt det nyere frit stående kridtstensfyrtårn nord herfor.

Ingen af Naturstyrelsens øvrige arealer i området er fredet eller udlagt som reservat.

3.5 Drikkevandsinteresser

Styrelsens areal ved Faxe ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og indenfor indsatsområde med hensyn til nitrat. Holtug Kridtbrud ligger uden for område med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Arealet ved Faxe Kalkbrud er udlagt som råstofgraveområde og Holtug Kridtbrud er udlagt som råstofinteresseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ingen udpegninger i henhold til naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer