Ålvand Hede og arealer ved Førby Sø

Ålvand Hede og arealer ved Førby Sø

Denne områdeplan vedrører de af Naturstyrelsens arealer, der er omfattet af fredningen ’Førby Sø’, reg. nr. 05599.0, samt hedearealer vest for Tvorup Klitplantage. I det fredede areal indgår Ålvand hede, arealer sydvest for Førby Sø og et hedeareal nord for Vorupør på den vestlige side af Kystvejen.

Området er afgrænset af Tvorup Klitplantage mod nord, Vorupør by og Stenbjerg Klitplantage mod syd. Den østligste del afgrænses af plantage og landbrugsland.

Den centrale og mest sammenhængende del af området, syd for Tvorup Klitplantage, benævnes Ålvand hede efter de mange småsøer. Området har meget karakteristiske afblæsningsflader, klitrimmer og klitsøer, og rummer adskillige sjældne fugle- og plantearter. Landskabet domineres af klitformationer med rimmer og afblæsningsflader med lavvandede klitsøer og våde partier. Ålvand klithede er et meget storslået og uberørt område, med markante og let erkendelige parabelklitter, især i den sydlige del. Fra de østligste klittoppe ind mod plantagen er der frit udsyn til havet, kun afbrudt af Kystvejen.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Hedearealerne er fredet med henblik på at sikre bevaring af en række næringsfattige klitsøer og deres karakteristiske plantesamfund og omfattet af Natura 2000. Der lægges vægt på en udvikling for og beskyttelsen af de arter og plantesamfund, der danner baggrund for fredningen og Natura 2000 udpegningen. Den løbende naturpleje prioriteres derfor særligt højt med henblik på at forbedre lokaliteten for tvepibet lobelie og for landets næststørste ynglefuglebestand af tinksmed og andre vadefugle, som foretrækker lav vegetation og naturlig hydrologi ved raste- og yngleområder.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6-års- periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I løbet af de første 5-6 år af planperioden gennemføres nedenstående tiltag:

• Afdeling 204b. Mulighed for forbedring af naturlig hydrologi ved grøftelukning undersøges sydvest for Førby Sø.
• Vandreruten der passerer over Ålvand Hede omlægges pga et nyetableret græsningsprojekt og med henblik på at mindske forstyrrelsestrykket i området.
• De sidste læhegn i den vestlige ende ud mod Kystvejen fjernes, når bygningerne bag læhegnene er fjernet.

Som en del af LIFE projektet "Restoration of Danish Coastal habitats" gennemføres følgende tiltag på Ålvand Hede (afdeling 357):

• Genetablering af naturlig hydrologi på Ålvand Hede ved grøftelukning. Det er mindre tiltag i den sydvestlige del af heden.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

Den overordnede målsætning er at bevare landskabets åbne karakter og den naturlige dynamik i klitlandskabet. Arealerne skal sikres mod tilgroning, og den naturlige hydrologi skal genskabes og bevares.

Med henblik på at styrke landskabskarakteren og sammenbinde hedeområdet ryddes de sidste læhegn i den vestlige ende af Ålvand Hede, afdeling 357. Læhegnene fjernes når bygningerne bag læhegnene er fjernet. Det skal ske ved lejemålets ophør.

Som en del af LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal Habitats" genetableres den naturlige hydrologi ved grøftelukning i afdeling 357 i løbet af de første 5-6 år af planperioden.

I samme periode undersøges mulighederne ligeledes for en forbedring af naturlig hydrologi ved grøftelukning i afdeling 204b sydvest for Førby Sø.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

De to mindre sandflugtsplantninger med bjergfyr, henholdsvis afd. 354c, ”Per Ralt” i områdets vestlige del, og afd. 357a i områdets sydøstlige del bevares primært af kulturhistoriske grunde. De to områder er udlagt med skovudviklingstypen 82, bjergfyr, og er dermed fremadrettet skovbevokset.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det overordnede mål er at sikre og udvikle naturværdierne på heden. Dette skal for de berørte områder ske i overensstemmelse med bestemmelserne i fredningskendelsen og med henblik på at opnå og vedligeholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. De rydninger af etablerede bevoksninger og selvsåede nåletræer, der blev foretaget i en del af området under LIFE-klithedeprojektet i 2001-2005, følges op, og gentilgroning hindres gennem oprykning af opvækst, afbrænding og evt. græsning. Dette bør ske i samarbejde med de myndigheder, der fører tilsyn med de privatejede arealer, der støder op til de statsejede. Vedligeholdelse og forbedring af den naturlige hydrologi, og forbedring af forholdene for padder -såsom strandtudse - er ligeledes højt prioriteret.

Foryngelse af klitheden gennem den løbende pleje ved afbrænding af lyng og revling har høj prioritet. Rynket rose skal så vidt muligt forhindres i at brede sig yderligere. Det forventes at adgangsforbuddet, der gælder for dele af området i fuglenes yngleperiode, opretholdes.

Der er i driftsplanen særlig fokus på forbedring af den naturlige hydrologi gennem implementering af tiltag i landskabsplanen.

Der etableres en større hegning og ny græsning på en betydelig del af den sydøstlige del af Ålvand Hede.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke registreret fortidsminder på arealerne. Som en del af kulturhistorien bevares to mindre sandflugtsplantninger, henholdsvis afd. 354c, ”Per Ralt” i områdets vestlige del, og afd. 357a i områdets sydøstlige del,

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Det er målet fortsat at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i et samarbejde med brugerne. Samtidig er områdets udprægede karakter af uberørthed og storslåethed vigtige elementer at bevare. Det meget begrænsede udbud af afmærkede stier i området, og det at den centrale del af Ålvand hede er lukket for færdsel i fuglenes ynglesæson, er med til at sikre dette.

Arealerne beliggende vest for Kystvejen er udlagt som friluftszone i sammenhæng med de øvrige arealer mod syd og nord. Arealerne udgør dermed en del af en sammenhængende friluftszone på Naturstyrelsens arealer, som er beliggende mellem kysten og Kystvejen/Redningsvejen fra Flade Sø i syd til Hanstholm Knuden i nord. Naturarealerne sydvest for Førby Sø er ligeledes udlagt som friluftszone i sammenhæng med de tilstødende skovbevoksede arealer i Stenbjerg Klitplantage.

Den centrale del af Ålvand Hede, afdeling 357 er udlagt som stillezone, da størstedelen er omfattet af et adgangsforbud i fuglenes yngletid.

Vandreruten i den østlige del af Ålvand Hede omlægges i løbet af de første 5-6 år som led i etablering af et større græsningsprojekt og med henblik på at mindske forstyrrelser for fuglelivet.

Kortet viser planen for inddeling af arealet i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden er hævet havbund overlejret med et flyvesandslag af varierende tykkelse over 1 m. Klitterne når en betydelig højde flere steder, og grundvandsstanden er høj,ca. 20 m over havniveau, som det ses af de mange klitsøer. Jordbunden på klithederne er ikke undersøgt nærmere.

2.2 Landskab

Ålvand Klithede med den centrale afblæsningsflade har mere end 50 små lavvandede søer, der kan tørre helt eller delvist ud i tørre somre. Øst for afblæsningsfladen ligger et markant bælte af indlandsklitter, der delvist er beplantet. Området har i mindre omfang været anvendt til landbrugsdrift, og de senere år er lukket grøfter og fjernet læhegn både af landskabelige og naturmæssige hensyn. Selvsået nåletræsopvækst skal løbende fjernes fra området for at bevare det lysåbne landskab.

Mod nord afgrænses Ålvand hede skarpt af Tvorup Klitplantage, mens der langs området mod øst og syd er mindre marker og bebyggelse. Mod vest afgrænses området af Kystvejen, hvorfra der mod nordøst er fin udsigt over det store sammenhængende naturområde.

Hedeparcellerne syd for Førby Sø ligger med læbælter på flere sider, men fremtræder i øvrigt i lysåben tilstand.

2.3 Skoven

Der er kun to mindre sandflugtsplantninger med bjergfyr, henholdsvis afd. 354 c, ”Per Ralt” i områdets vestlige del, og afd. 357 a i områdets sydøstlige del.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Klithederne og de våde områders naturindhold er af stor national såvel som international betydning. Størstedelen er omfattet af arealfredningen fra 1977 og/eller EU-Habitatområde nr. 26: Ålvand hede og Førby Sø samt EU-Fuglebeskyttelsesområde nr. 17: Ålvand hede og Førby Sø. Ornitologisk set er Ålvand hede af meget stor værdi, da der bl. a. som et af de få steder i Danmark findes ynglende par af Tinksmed og Trane. Området rummer således landets næststørste ynglebestand af den sjældne tinksmed. Mange af klitsøerne har veludviklet hængesæk og en flora af rosetplanter, bl.a. tvepibet lobelie. Flere af søerne er temporære. Områdernes flora og fauna er meget følsomme overfor tilgroning og øget tilførsel af næringsstoffer, især luftbåren kvælstof og fosfor fra de mange rastende gæs er problematisk. Der er foretaget hydrologiforbedringer og ryddet læhegn gennem en årrække.

Af særlige arter for Ålvand Hede kan nævnes:

• Fugle: Tinksmed, trane, rødrygget tornskade
  Planter: Klokkeensian, benbræk, brun næbfrø, hjertelæbe, storlæbet blærerod, liden soldug, tvepibet lobelie, pilledrager, fin bunke, flydende kogleaks, smalbladet pindsvineknop
• Insekter: Ensianblåfugl, klitperlemorsommerfugl, skovperlemorsommerfugl. kommabredpande, seksplettet køllesværmer
• Krybdyr: Markfirben
• Padder: Lille vandsalamander, stor vandsalamander, spidssnudet frø

Det store vådområde på Ålvand Hede udgør levestedfor landets næststørste ynglefuglebestand af den yderst sjældne vadefugl tinksmed. Det er også ynglested for trane, samt levesteder for spidssnudet frø og både lille og stor vandsalamander. Hedemoser med klokkeensian er levested for den truede dagsommerfugleart ensianblåfugl. Flere søer er genopstået som følge af lukning af grøfter og derved mere naturlig hydrologi. Forholdene forbedres for klitperlemorsommerfugl gennem den løbende pleje, ved foryngelse af klitheden, der sker ved afbrænding af nogen af områderne.

2.5 Kulturmiljø

Der er ikke registreret fortidsminder på arealerne.

2.6 Friluftsliv

Klithedeområderne ved Ålvand er især benyttet af fugleinteresserede, men også ”almindelige” skovgæster, skoler osv. benytter i nogen udstrækning områderne. Der er en afmærket vandrerute fra Faddersbøl Mølle gennem den østligste del af Ålvand hede. Vestkyststiens vandrerute og cykelrute nr. 1 går gennem den vestligste del af området ad den gamle redningsvej nord for Vorupør. En stor del af områderne ved Ålvand er omfattet af et adgangsforbud i fuglenes yngleperiode (1. april – 15. juli), og forbuddet er blevet udvidet i 2015 jf. Natura 2000 planlægningen. Der er ikke muligheder for fiskeri i klitsøerne.

Et fugletårn er opsat i kanten af Tvorup Plantage, afdeling 352 med udkig til den nordlige del af Ålvand Hede, Tårnet kan tilgås gennem plantagen ad skovvejen fra nord til fods eller på cykel.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Størstedelen af området (arealerne øst for Kystvejen og et lille areal ved Førby Sø) indgår i Natura 2000-område nr. 26 ”Ålvand hede og Førby Sø”. Udpegningsgrundlaget indeholder 8 naturtyper, hvor især de store sammenhængende områder af klitheder og gråklit, med dertilhørende dyre- og planteliv, er de vigtigste. Området er rigt på næringsfattige søer.

Se Natura 2000-plan for nr. 26 ”Ålvand hede og Førby Sø” her.

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 26 ”Ålvand hede og Førby Sø” her.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Ålvand Hede er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Den sydvestlige del af Ålvand Hede, grænsende til Nr. Vorupør, er omfattet af kulturhistoriske interesseområde nr. 8 ’Nørre Vorupør’.

Den nordvestlige del af Ålvand Hede er i kommuneplanen udpeget som mørke- og stilleområde.Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder og deres omgivelser ,bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys.

Ålvand Hede indgår i Nationalpark Thy og er omfattet af Bekendtgørelsen om Nationalpark Thy. Området er heri omfattet af planlægningszone 1, der fastlægger, at der ikke må udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde, samt at der ikke må anlægges nye større vejanlæg eller andre trafikanlæg. Der må ligeledes ikke foretages råstofindvinding.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Ålvand Hede er omfattet af fredningen ’Førby Sø’, reg. nr. 05599.01, OFN kendelse af 31/03 1977.
Formålet med fredningen er at sikre et videnskabeligt og landskabeligt værdifuldt klitområde med klitsøer med sjælden vegetation.

Fredningen er i princippet en status quo fredning. Der må etableres skovnings- og publikumsstier, mindre parkeringspladser og bænke i området. Tilbygning til allerede bestående bygninger, hvor disse er nødvendige for driften, og større parkeringspladser og stianlæg kræver dispensation fra fredningsnævnet.

Se fredningskendelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er hovedsageligt almindelige drikkevandsinteresser i Ålvand Hede. Kun et mindre areal i den sydlige del af heden er med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udpeget naturskov i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke anlagt forsøg i området.