Vilsbøl Klitplantage og Vandet Sø

Vilsbøl Klitplantage og Vandet Sø

Denne områdeplan omfatter Vilsbøl Klitplantage og Vandet Sø.

Vilsbøl Klitplantage og Vandet Sø ligger ved Vester Vandet, tæt på vejen mellem Thisted og Klitmøller. Mod vest og nordvest støder plantagen op til Hanstholm Vildtreservat. Mod øst og sydøst afgrænses plantagen af landbrugsarealer. Vandet Sø afgrænses af de store klitplantager Vandet, Kronens Hede og Nystrup plantager mod syd og Vilsø Klitplantage mod nord, med undtagelse af mindre områder med landbrugsarealer.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Vilsbøl Klitplantage er flittigt benyttet, også til store arrangementer, hvilket betyder, at friluftslivet er højt prioriteret, således at plantagen også i fremtiden danner rammen for et alsidigt friluftsliv.

Landskabet prioriteres højt for at sikre og synliggøre det særlige landskab med kystskrænter, flyvesandslandskab og de to store, markante søer. Flyvesandsområderne rummer også et potentiale for at genskabe mere naturlige våde lokaliteter med klitsøer og moser og dermed øge naturværdierne, hvilket vægtes højt.

Der lægges vægt på en udvikling for og beskyttelsen af de arter og plantesamfund, der danner baggrund for Natura 2000-udpegningen. Den løbende naturpleje af de lysåbne arealer prioriteres derfor højt med henblik på at forbedre lokaliteten for eksempelvis dagsommerfugle.

Det er generelt målsætningen at forøge indholdet af danske løvtræer og buske og skabe variation i bevoksningsstrukturen i de primært ensartede nåletræsbevoksninger, så plantagen udvikles til at blive mere varieret og robust i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift, og samtidig en varieret og spændende skov for de besøgende at færdes i.

De kulturhistoriske værdier er relativt begrænsede.

Statens del af Vandet Sø forvaltes med henblik på adgang til friluftsaktiviteter på og omkring søen omfattende badning, sejlads uden sejl og motor, fiskeri fra søbredden i et anvist område samt fugleobservationer. Benyttelsen sker under hensyn til de beskyttelsesmæssige interesser.

1.1b Planlagte tiltag
Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6- årsperiode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6- årsperiode gennemføres nedenstående tiltag:

Overgangszone 10-1:

• Afdeling 678b. Rydning af sitkagran (7 ha). Frøtræeraf skovfyr og birk bevares. Evt. ekstensiv plantning af birk og skovfyr.
• Afdeling 679j. Eksisterende græsning af enge ved Vandet Sø trækkes helt ud i vandet, så tagrør græsses væk af hensyn til fouragerende fugle.

Som en del af LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal habitats" gennemføres følgende tiltag i Tuekær:

• Forbedring af naturlig hydrologi ved lukning af grøfter i afdeling 656, 657 og 658. Der etableres et antal paddeskrab.
• Eksisterende kreaturgræsning udvides til også at omfatteryddede arealer i overgangszonen (afdeling 656, 657). Og et areal med skovfyr inddrages til græsningsskov (afdeling 657j).

Følgende tiltag gennemføres, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor:

• Pleje af tomten ved Nebelgård, så det bliver muligt at se, hvor gården har ligget. Frit udsyn Nors Sø fastholdes. De øvrige store træer ved tomten fastholdes.
• Adgangsforhold til fugletårnet i afdeling 665 forbedres evt. med en boardwalk ud til fugletårnet.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Landskabet i og omkring Vilsbøl Klitplantage er meget præget af de store søer, Vandet Sø og Nors Sø, samt af de markante kystskrænter, som adskiller morænelandskabet fra den hævede stenalderhavbund. Skovbevoksningerne på den hævede havbund i den vestlige del af plantagen "lave Vilsbøl" slører dette landskabsbillede. Målet er at fremhæve og fastholde landskabets karaktér.

Der arbejdes i landskabsplanen også med gradueringer af bevoksningsgraden på de arealer, der fremadrettet skal være skovbevoksede og hvor der er udpeget en skovudviklingstype.

De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig til de områder, der er udpeget som landskabelige overgangszoner, dvs. områder som har et betydeligt naturmæssigt og landskabeligt potentiale.

I Vilsbøl Klitplantage er der særligt fokus på den hævede havbund i plantagens nordvestlige del, som grænser direkte op til Hanstholm Reservatet. Planen er populært sagt at ”give området tilbage til naturen”. Skoven fjernes på de lavest liggende arealer, og grøfterne, som belaster Nors Å med okker, lukkes eller lades henfalde. Den skov, som bliver tilbage på de højereliggende ”øer”, konverteres på langt sigt til lysåben skov med hjemmehørende træarter som skovfyr, birk og eg. På denne måde skabes der en naturlig og glidende overgang mellem vildtreservatet og plantagen.

Der er udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af overgangszonen og målsætninger i nedenstående bilag. Tiltag, der gennemføres i overgangszonen i løbet af planperiode, er beskrevet nedenfor.

Der er i sidste planperiode ryddet store arealer i overgangszonen. Afslutningsvis ryddes ca. 7 ha i løbet af de første 5-6 år af planperioden. Som ved de tidligere rydninger efterlades frøtræer af skovfyr og birk i det pågældende område.

Som en del af LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal habitats" er der fokus på at genoprette den naturlige hydrologi på arealer, der blev afdrevet i løbet af sidste planperiode, omfattende ca. 36 ha. På sigt opstår der en række mindre klitsøer og våde lavninger på arealerne. På de højere arealer sker en naturlig tilgroning.

Der er i sidste planperiode ryddet en lang smal stribe bevoksning ud mod Hanstholm Reservatet (afdeling 650c, 652b og 653a), bl.a. som erstatningsnatur ved etablering af cykelsti langs Klitmøllervej. Erstatningsnaturen skal holdes ryddet og udvikles mod hede.

De yngre bevoksninger i overgangszonen skal tyndes kraftigt, særligt prioriteres udvikling af fuldkronede individer af birk, eg og skovfyr. Det sker som led i den langsigtede målsætning i Natura-2000- planen om etablering af mere klithede ved udvikling af en holmevis lysåben skov med en lav skovprocent, hvor under klithedens arter kan indvandre. Den umiddelbare udfordring undervejs vil være massiv tilgroning med sitkagran.

Kystskrænten udgør den sydlige grænse for overgangszonen. Denne skal ikke holdes ryddet, men der kan bevares enkelte udsigtskiler.

De lysåbne arealer langs Vandet Sø drives i henhold til naturfredningen, der bl.a. har til formål at sikre udsigt fra Klitmøllervej over Vandet Sø.

Bilag med beskrivelse af den fremtidige drift af overgangszoneareler i Vilsbøl Klitplantage kan findes her

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyper i Vilsbøl Klitplantage. Især to faktorer er afgørende for valget af udviklingstyper. For det første er der et stort skovdyrkningsmæssigt potentiale, for det andet er plantagen meget besøgt af publikum. Disse to faktorer tilsammen tilsiger brugen af udviklingstyper med en høj andel af løvtræ.

Skovudviklingstype 12, bøg med ask og ær, og 14, bøg og gran, er anvendt på de bedste boniteter og på de steder, hvor publikumsintensiteten er højest. På de næstbedste arealer anvendes type 71, ædelgran og bøg, mens type 23, eg med skovfyr og lærk, dækker de områder i den centrale del af plantagen, hvor sandlaget er tykkest og dyrkningsforholdene ringest.

I Det Lave Vilsbøl bruges skovudviklingstype 81, skovfyr med birk og gran, i de forholdsvist højtliggende områder, som fortsat skal være skovbevoksede, mens størstedelen af Tørvekærområdet, som efter henfald af grøfter vil blive ret fugtigt, dækkes af type 41, birk med skovfyr og gran.

I Det høje Vilsbøl er der også en enkelt bevoksning, som er udlagt med skovudviklingstype 41, birk med skovfyr og gran, da den er udpeget Natura 2000 skovbevokset tørvemose. Den nordlige del afgræsses i henhold til Natura 2000-plejeplanen (3 ha). Der er også udpeget skovnaturtypen bøg på mor nedenfor kystskrænten. Disse arealer sikres i henhold til Natura 2000-plejeplanen gennem skovnaturtypebevarende drift og pleje.

Nobilisbevoksninger centralt i plantagen samt tidligere juletræskulturer med nordmannsgran på den tidligere markjord nord og øst for Nebelgård-grunden underplantes efterhånden, især med løvtræ og alm. ædelgran.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen og på de tilgrænsende åbne arealer, med henblik på at opnå og vedligeholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området jf. afsnit 3.1.

Der fokuseres i planperioden på nye tiltag med rydninger af etablerede bevoksninger samt genskabelse af den naturlige hydrologi på arealer ryddet i sidste planperiode, som mulige virkemidler til at udvikle naturværdier på lysåbne arealer. Dertil kommer den løbende pleje med henblik på at sikre de eksisterende naturarealer. At udvikle naturværdierne på de betydelige arealer, der er ryddet for skov i sidste planperiode i overgangszonerne vil dog kræve ekstern finansiering til bl.a. gentagne rydning af selvsået nåletræopvækst.

Den løbende pleje består primært af græsning af de våde enge langs Vandet Sø og Nors Sø, afbrænding, slåning evt. i kombination med afgræsning foretages på heden ved Degnbjerg, afd. 716. Overdrevet på Søbakkerne syd for Nors Sø er ryddet i sidste planperiode og er med i græsningen. Græsningstrykket afpasses i forhold til at fremme levevilkår for bl.a. okkergul pletvinge, klitperlemorsommerfugl, skovperlemorsommerfugl, gråbandet bredpande, spættet bredpande og engblåfugl

Bilag med mere præcise beskrivelser af målsætninger og plejebehov for de enkelte lysåbne arealer i Vilsbøl Klitplantage kan findes her

Der er i driftsplanen særlig fokus på forbedring af den naturlige hydrologi i løbet af de første 5-6 år af planperioden dels gennem implementering af tiltag i landskabsplanen dels ved gennemførelse af en række yderligere genopretningstiltag.

Som en del af LIFE projektet "Restauration of Danish Coastal habitats" forbedres naturtilstanden i Tuekærområdet ved genopretning af den naturlige hydrologi og udvidelse af græsning (36 ha), og i tilknytning hertil inddragelse af et mindre areal med skovfyr som græsningsskov. På ryddede arealer, hvor den naturlige hydrologi genoprettes i henhold til landskabsplanen, arbejdes der ligeledes på at øge dynamikken, ved at foretage pletvis knusning af stød for at få sand frem. Dermed får nogle arter som hedelærke, rødrygget tornskade, dagsommerfugle og ulvefodsarter.

Nyt råderum i plantagen

Ved Vandet Sø,Tørvekærområdet etableres et blåt bånd langs søkanten ved at trække den eksisterede græsning af de bagvedliggende enge (afdeling 679j) helt ud i vandet, så tagrørbremmen græsses væk, hvorved fuglenes fourageringsmuligheder forbedres.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De fredede fortidsminder, som findes i plantagen, plejes og beskyttes løbende. De mange hulveje i plantagen friholdes i muligt omfang for trævækst.

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højene.

Hvis der er økonomisk mulighed herfor, kan der i samarbejde med hovedinteressenter foretages pleje af tomten ved herresædet Nebelgård, således at det er muligt at se, hvor gården har ligget. Frit udsyn over Nors Sø fastholdes og de øvrige store træer ved tomten fastholdes.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i et samarbejde med brugerne. Samtidig er det vigtigt, at det fortsat er muligt at opleve områdets stilhed og fornemmelsen af uberørthed.

De fleste publikumsfaciliteter findes i dag i området omkring parkeringspladsen på Klitmøllervej, vest for Søholt, samt ved Nebelhus syd for Nors Sø, også benævnt Badepladsen. Over halvdelen af enhedens omkring 300 årlige naturvejledningsarrangementer finder sted i Vilsø Klitplantage, og mange organiserede øvelser (f.eks. O-løb, motionsløb mm.) henlægges hertil. Eventuelle nye anlæg for publikum anbringes i videst mulige omfang i de udpegede facilitetszoner.

I Det Lave Vilsbøl er hundeskoven (del vis afdeling 678 og 679) udlagt som facilitetszone. Der er således ikke planer om yderligere faciliteter i denne del af plantagen, for her vægtes biologiske interesser og stilhed højest. Fayes Allé er den sydlige indgang til reservatet, og fra plantagens nordkant er der gode muligheder for at observere fugle og hjortevildt. Der er etableret en lokal cykelrute fra Klitmøller, der følger et nyt stiforløb i plantagen og fører videre nord om Vandet Sø ad Fayes Allé og videre gennem plantagen til Agerholmvej.

I Det Høje Vilsbøl er der udlagt fem facilitetszoner:

• I området omkring Søholt er der udpeget et større område omfattende, badepladsen på den nordlige side af Vandet Sø, naturlegeplads, 2 parkeringspladser, toilet, udsigtsplatform, bålhus, samt areal med enhedens naturbase Knasten og gymnasiets naturbase Skovly samt naboarealer med savværk og tilknyttede skovarealer.
• Nors Sø badeplads (Afdeling 663) inklusiv en lille del af søfladen er udlagt som facilitetszone og er et område, som også bruges til større arrangementer.
• Fugletårnet med omgivelser i afdeling 665a.
• Shelterpladsen i afdeling 707c og tilhørende hestehegning.
• En nyetableret stor shelter i afdeling 705a til større grupper, f.eks. spejdere og skoleklasser.

Den nordlige del af plantagen, der støder op til Hanstholm Vildtreservat, er udlagt som stillezone i sammenhæng med zoneringen i reservatet.

Arealerne i Tuekær er ikke zoneret, da de er en del af Hanstholm Vildtreservat og omfattet af bestemmelsen om forbud mod enhver form for ophold og færdsel hele året.

Den øvrige del af plantagen er friluftszone.

Adgangsforhold til fugletårnet ved Nors Sø, afdeling 665a forbedres, hvis der er økonomisk mulighed herfor i form af en board walk ud til fugletårnet.

Fiskeri er ikke tilladt langs arealerne på den nordlige side af Vandet Sø.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Under det nordlige Thy ligger den geologiske formation Thistedstrukturen. Saltlag i 3-4 km's dybde presser de yngre lag op i en bule. Det betyder, at der sker en landhævning med en helt usædvanlig hast, nemlig op til 2,5 mm om året. Resultatet ses blandt andet i beliggenheden af Nors og Vandet søer. De var havbugter for 6.000 år siden, mens de i dag ligger 13-14 m over havets overflade. Den centrale og østlige del af plantagen ligger på moræne fra sidste istid. Morænelaget er tyndt, og ofte ses undergrundens skrivekridt. Morænen, som har et højt lerindhold, er dækket af et lag flyvesand i varierende tykkelse. I plantagens centrale del er der store klitter, og sandlaget er gerne mange meter tykt. Den vestlige og nordvestlige del af plantagen ligger på hævet stenalderhavbund. Her består jordbunden af sand og grus med et meget ringe næringsindhold. Grundvandet står højt, og der er i sin tid udført omfattende grøftearbejder inden tilplantningen.

2.2 Landskab

Vilsø Klitplantage præges af de store søer, Vandet Sø og Nors Sø, som begge grænser op til plantagen. Søerne er gamle havbugter der er afsnøret ved landhævning og sandflugt. Det tidligere Litorinahavs kystskrænt ses tydeligt fra den sydvestlige del af Nors Sø til den nordlige del af Vandet Sø ved Bleghule og Årbjerg Næs.

Vest og nord for den tidligere kystskrænt er en del af det store flyvesandslandskab, som udgør Hanstholm Vildtreservat, tilplantet. Denne del af plantages benævnes også Lave Vilsbøl som modsætning til morænelandskabets Høje Vilsbøl. Den vestlige og nordvestlige lave del af plantagen er etableret på en afblæsningsflade, med én større klit Sukkertoppen, ellers er der kun ganske små højdeforskelle. Området er massivt grøftet og vandafledning sker i nord til kanalen Nors Å, der gennemskærer plantagens nordlige del og mod syd til Vestre Tuekærsgrøft, der leder til Vandet Sø. De meget rette plantageskel mod Hanstholm Reservatet udgør markante træk i landskabet, som med tiden vil blive opløst, efterhånden som store dele af bevoksningerne Lave Vilsbøl ændres til et skovslettelignende landskab.

Morænelandskabet præges meget af sandflugten, og flyvesandslaget varierer fra vældige klitter, for eksempel ved Grønnedalsvej, til et tyndt sanddække ved Nebel. Vækstforholdene varierer inden for få meter og skovens bevoksningsstruktur afspejler variationerne. Hovedtræarterne er Almindelig Ædelgran og Sitkagran, der optræder i større sluttede bevoksninger. Som forsøgsplantningen ”Frimærkekulturen” lige vest for Nors Sø viser, er her potentiale for varieret skov med stor løvtræandel. Kun få steder er skoven plantet helt ned til de store søer, der begge omgives at græssede enge.

Den næsten 500 ha store Vandet Sø ligger markant i landskabet og er som nævnt en tidligere havbugt, hvilket bl.a. kan ses på de stejle kalkskrænter, der flere steder omgiver søen. Mod vest er søen omgivet af det flade flyvesandslandskab med heder, kær og våde enge. Vandet Sø ligger på kalkbund og har tilløb gennem sprækker i bunden. Vandet er næringsfattigt med højt pH, og søen kan karakteriseres som en karstsø. Vanddybderne går op til 20 meter, men den vestlige del er som følge af sandfygning meget lavbundet. Søen har et gravet tilløb fra øst, en pumpekanal gennem det lavtliggende Skadekær, der afvander landbrugsarealer. Desuden er der et naturligt tilløb fra syd gennem Rindbæk, der bl.a. afvander arealer i Vandet Klitplantage. Klitmøller Å afvander søen til Vesterhavet.

Vandet Sø har stor landskabsmæssig værdi. Det er vigtigt at opretholde græsning og rydning på de omgivende enge for at forhindre tilgroning og sløring af de smukke udsigter til søen.

2.3 Skoven

Plantagen er oprettet i 1892. De centrale dele er tilplantet i de følgende to årtier. Den vestlige del, Det lave Vilsbøl, er først opkøbt og tilplantet omkring midten af 1900-tallet, mens den østligste del, Søgård Mark, er tilplantet omkring 1960.

Vilsbøl Klitplantage er domineret af nåletræ, og bærer præg af, at de fleste foryngelser tidligere er sket i form af renafdrifter og kultivering med én eller få træarter. Unge kulturer anlagt efter naturnære principper rummer mulighed for en større variation i træartssammenhæng mod større andel af løvtræ. Der er dog et pænt islæt af ældre løvtræ i den sydlige del af plantagen mod Vandet Sø samt i den nordøstlige del mod Nors Sø.

Længst mod vest og nordvest på den hævede havbund er vækstforholdene ringe. Dels på grund af jordbundens ringe næringsstofindhold, dels fordi mange arealer er vandlidende. Sammen medvestenvindens påvirkning og forårsnattefrost bevirker de dårlige vækstforhold, at løvtræindslaget er meget begrænset.

I den centrale og østlige del af plantagen er der mange steder virkelig gode vækstforhold, og de mange stabile og selvforyngende ædelgranbevoksninger giver et godt grundlag for naturnære dyrkningsformer. Der er kun en enkelt sandflugtsrimme, som strækker sig gennem Høje Vilsbøl.

"Frimærkekulturerne" sydvest for Nors Sø er et eksempel på skovudvikling på den gode morænejord med tyndt sanddække. Frimærkekulturerne, som dækker et areal på 28 ha, er anlagt som træartsforsøg i 1900. Mange af de oprindeligt plantede ædelgraner, bøge, aske, ær og ege findes stadig som overstandere over en frodig naturlig opvækst af løvtræ og ædelgran.

2.4 Natur

Naturindholdet i Vilsbøl Klitplantage knytter sig dels til det bevoksede areal, dels til de skovløse arealer i og omkring plantagen, og endelig til de store søer.

Blandt de nordiske nåleskovsarter, som er indvandret efterhånden som plantagen er vokset til, kan nævnes, almindelig ulvefod og bjerg-dunbregne.

Af særlige arter for de skovbevoksede arealer i Vilsbøl Klitplantage kan nævnes:

• Fugle: Hedelærke, rødrygget tornskade, vendehals, duehøg og ravn. Pirol er hørt synge flere år ved bålpladsen ved Nors Sø og ved skovbørnehaven.
• Pattedyr: Ved Tuekær blev den første danske ulv i 199 år set og fotograferet den 14. oktober 2012. Den blev senere fundet død i området, grundet sygdom.
• Sommerfugle: Engblåfugl, spættet bredpande, gråbåndet bredpande, klitperlemorsommerfugl, skovperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge. Ved Degnbjerg er fundet seksplettet køllesværmer.
• Planter: Dværgulvefod, femradet ulvefod, almindelig ulvefod, Blågrøn gaffelløv, guldskæl- mangeløv, ensidig vintergrøn, tredelt egebregne, smalbladet pindsvineknop, almindelig hvidmos.
• Svampe: Kridthat, vellugtende læderpigsvamp, Antrodia malicola, citrongul ørebæger, gran-koralsvamp, grønskællet parasolhat, orangebladet slørhat, pile-skælhat, purpur-champignon, rød birkerørhat, snyltende posesvamp, ædelgran-mælkehat.

Vinbjergsneglen er indført og findes i stort tal omkring Søholt. Der er en ret stor rådyrbestand, og krondyrene udgør en god fast bestand med tyngden i plantagens vestlige del, op mod Hanstholm Reservatet. Dådyr udgør ligeledes en fast bestand i den centrale del, især tilknyttet den frodige del af plantagen.

De åbne arealer udgøres især af enge ved Nors og Vandet søer. Af særlige arter for de lysåbne arealer ved Vandet Sø kan nævnes:

• Planter: Sumphullæbe, vibefedt, flere arter af soldug, dværgulvefod, stivtoppet rørhvene, søpryd og sumpskærm.
• Svampe: På overdrevet Årbjerg Næs ved Vandet Sø er fundet svampene gråbrun vokshat, grøngul rødblad, gråfodet rødblad, violblå fagerhat samt lavarten voksgul orangelav.
• Sommerfugle: Gråbåndet bredpande, kommabredpande og engblåfugl.

Vandet og Nors søer har en meget rig flora. Ved en undersøgelse af vegetationen i Vandet Sø, udført af Viborg amt i 2003, blev der påvist 36 forskellige arter af vandplanter, hvilket er det højeste antal i nogen dansk sø. Der er registreret tråd-vandaks og brod-vandaks, der begge kun forekommer i rentvandsøer og kun i tre søer i Nordjylland. Begge søer rummer gode fiskebestande i en sund balance. Her findes ål, gedde, aborre, hork, skalle, helt og trepigget hundestejle. Odder ses hyppigt ved Vandet Sø.

Ynglefuglene tæller blandt andet rørhøg, gråand, krikand, grågås, knopsvane og rørdrum. Om efteråret ankommer flokke af gråand og krikand, og søerne overflyves af store flokke af grågås, sædgås og kortnæbbet gås, som har natkvarter i Hanstholm Reservatet og derfra fouragerer på markerne i omegnen. Om vinteren ses toppet skallesluger, stor skallesluger, troldand, hvinand og store flokke af blishøns, mens mange sangsvaner fylder luften med lyd.

Nors Å er en gravet kanal, der afvander Nors Sø og går gennem. Vandløbet er højt målsat som følge af den gode vandkvalitet i Nors Sø.

Tuekærfennen er et gammelt græsningsareal, som delvist er blevet genoprettet med lukning af en række grøfter. Eng arealerne ned mod søerne græsses og skrænter og Søbakkerne ved Nors Sø holdes åbne ved rydning og afgræsning.

2.5 Kulturmiljø

Vilsbøl Klitplantage ligger på gammel herregårdsjord. Herregården Nebel kan spores i skriftlige kilder tilbage til 1300-tallet. Gården var en stor og rig adelig sædegård. Men den blev offer for sandflugten, som bredte sig vestfra og efterlod flyvesand over markerne og umuliggjorde dyrkning. Gården måtte flyttes mod øst mindst to gange. De 2 forladte byggesteder røbes nu kun af enkelte efterladte sokkelsten samt en mindesten for den første Nebelgård. Den anden Nebelgård lå lige øst for Nebelhus, og den tredje på Nebelgårdsvej, hvor der nu er opført en stor shelter.

Der er gamle hulveje i området syd for Nebelhus, samt velbevarede eksempler ved Årbjerg og i heden ved Degnbjerg samt i ædelgranbevoksningen i afdeling 708. Der er ni bronzealderhøje ved Årbjerg og på Søgård Mark. I den vestlige del af plantagen, i afd. 651a og 678a er der spor fra besættelsen i form af fundamenter til radar- eller pejletårne, samt kratere efter bortsprængning af bunkers.

2.6 Friluftsliv

Med beliggenheden, kun 10 km fra Thisted, benyttes Vilsbøl Klitplantage meget til friluftsformål af byens borgere. Det ubestridte trækplaster på gode sommerdage er bade- og grillpladsen ved Nors Sø, hvor der kan være hundreder af besøgende. Også enhedens badebro ved Vandet Sø tiltrækker mange gæster. Vilsbøl Klitplantage er omfattet af en digital naturguide og en vandretursfolder, begge benævnt "Klitplantagerne ved Vandet Sø". Der er 5 afmærkede vandreture i plantagen. Den nationale cykelrute nr. 2, Hanstholm-København, samt den lokale cykelrute, Vandet Sø-ruten, passerer igennem plantagen, ligesom rideruten Thy forløber gennem plantagen i øst-vestgående retning.

Der er et fugletårn, grillpladser, toilet og badeplads ved Nors Sø. Herfra udgår også 3 afmærkede vandreruter. I den østlige del af plantagen er to shelterpladser, heraf en større shelter til især spejdere og skoleklasser. Vest for Søholt ligger naturbasen Knasten, et bål- og grillhus samt en naturlegeplads med madpakkehus. Fra parkeringspladsen ved Klitmøllervej udgår også 3 vandreruter, MTB-bane og orienteringsbane med faste poster. Her ligger også områdets handicaptoilet. Ved Årbjerg Næs ser der indrettet parkeringsplads med adgang til Vandet Sø og badebro samt etableret en udsigtsplatform indrettet for handicappede.

En meget væsentlig del af enheden naturvejledningsarrangementer finder sted i Vilsbøl Klitplantage, ligesom der er mange ansøgte øvelser som O-løb og overlevelsesture. Skovvejene Savværksvej, Kridtvejen og Agerholmvej er åbne for offentlig bilkørsel.

Der sælges dagkort til lystfiskeri fra en del af sydbredden af Nors Sø, samt fra Nystrup-siden af Vandet Sø.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Store dele af Vilsø Klitplantage og Vandet Sø er en del af Natura 2000-område nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø”.
Udpegningsgrundlaget indeholder 21 naturtyper, hvor især de store sammenhængende klitlandskaber og næringsfattige- og kalkrige søer er vigtige naturtyper. Som fuglelokalitet er området værdifuldt for en række ynglefugle, bl.a. tinksmed, hjejle, trane og mosehornugle samt trækfugle som sædgås, kortnæbbet gås, sangsvane og nordisk lappedykker.

Se Natura 2000-plan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø her.

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø her.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 eng. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Vilsbøl Klitplantage og Vandet Sø er beliggende i Thisted Kommune. Størstedelen af området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Den østligste del af Vilsø Klitplantage samt et område af plantagen beliggende nord for Vester Vandet er undtaget.

Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Vilsbøl Klitplantage er geologisk interesseområde, og der må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller slører de særlige geologiske interesser.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Størstedelen af Vilsbøl Klitplantage er i kommuneplanen udpeget som mørke- og stilleområde. Den sydøstlige del af plantagen er undtaget. Vandet Sø er ligeledes udpeget som mørke- og stilleområde. Den østlige del af søen, syd for Vester Vandet, er undtaget udpegningen. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder, og deres omgivelser bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys.
Vilsbøl Klitplantage og Vandet Sø indgår i Nationalpark Thy og er omfattet af Bekendtgørelse om Nationalpark Thy. Området er heri omfattet af planlægningszone 1 og 2. Zone 1 fastlægger, at der ikke må udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde samt, at der ikke må anlægges nye større vejanlæg eller andre trafikanlæg. Der må ligeledes ikke foretages råstofindvinding. Zone 2 fastlægger at der ikke må planlægges for høje anlæg.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Vandet Sø er omfattet af fredningen ”Vandet Sø med omgivelser ” fra 1977 reg.nr. 02434. samt Natur- og Miljøklagenævnets supplerende fredning, reg. nr. 08167.00, Taksationskommissionen 06/07 2015. Formålet med fredningen fra 1977 er at sikre udsigt fra Klitmøllervej samt at sikre søen og omgivelser på grund af naturvidenskabelige og landskabelige værdier. Fredningen er i princippet en status quo-fredning, dog må Naturstyrelsen etablere småstier, bænke og mindre parkeringspladser på egne arealer. Ny bebyggelse må kun opføres, hvis disse er nødvendige for driften, og etableres i umiddelbar nærhed af eksisterende bebyggelse.

Se fredningskendelsen her

Den supplerende fredning regulerer sejlads på søen og har derudover til formål at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-udpegningen. Samtidig skal rekreative interesser tilgodeses, uden at beskyttelsesinteresserne tilsidesættes. Motorsejlads t.o.m. 5 knob og sejlads med små fartøjer uden sejl er tilladt. Kitesurfing er forbudt på hele søen, mens windsurfing er tilladt i et afgrænset område i den sydøstlige del af søen fra 1.4.til 1.10. Den supplerende kendelse ophæver den tidligere for så vidt angår bestemmelser på søens vandflade.

Se fredningskendelsen her

Vilsbøl Klitplantage er omfattet af fredningen ”Nors Sø”, reg.nr. 05875.00, OFN-kendelse af 01/09 1980. Formålet med fredningen er at sikre en bevaring og beskyttelse af et stort sammenhængende naturområde i tilknytning til Hanstholm Reservatet. Fredningen er i princippet en status quo-fredning, dog må Naturstyrelsen etablere småstier, bænke og mindre parkeringspladser på egne arealer. Erhvervsmæssig bebyggelse må kun ske i umiddelbar nærhed af eksisterende bebyggelse, og med fredningsnævnets godkendelse af bebyggelsens ydre udformning.

Se fredningskendelsen her

Tuekær er en del af Hanstholm Vildtreservat og som sådan omfattet af bekendtgørelse nr. 181 af 20/02/1995. Bekendtgørelsen har til formål at sikre Hanstholm Vildtreservat som yngleområde for hede- og hedemosefugle og rasteområde for vandfugle. Bekendtgørelsen skal derudover sikre Hanstholm Vildtreservat som levested for oddere. Færdsel i Tuekærområdet og på den statsejede del af Nors Sø er forbudt hele året, på linje med den færdselsbegræsning, der gælder for den centrale del af reservatet. Færdsel i resten af reservatet er forbudt i fuglenes yngletid mellem d. 1/4 og 15/7.

Se bekendtgørelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Vilsbøl Klitplantage og Vandet Sø ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

Vester Vandet Vandværk har en boring i afdeling 700, der yder 50.000 kbm/år. I forbindelse med en sammenlægning med Klitmøller Vandværk er der fremsat ønsker om udvidelse af kildepladsen med yderligere én boring i området.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udpeget arealer i medfør af Naturskovsstrategien i Vilsbøl Klitplantage.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

I Frimærkekulturerne (afdelingerne 663a og 664a) findes et forsøg, som blandt andet har til formål at belyse, hvordan man på langt sigt kan skabe stabile blandinger af løv- og nåletræer.

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel

Tabel: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger