Maskinførerhåndbogen

Skovcertificering og naturhensyn i maskindriften

Certificering af statsskoven

Siden 2007 har Naturstyrelsen væres certificeret efter PEFC og FSC ordningerne og siden 2016 tillige af SBP-ordningen for flis. Dette betyder, at Naturstyrelsen har forpligtet sig til at overholde et helt bestemt regelsæt. De regler der er væsentlige for maskiners færdsel på arealerne fremgår af pjecen: ”Certificering af Statsskovene – hvad betyder det for dig?” Hvis du trykker efterfølgende link, kommer du til pjecen Certificering af Statsskovene. Naturstyrelsen forventer, at du er bekendt med pjecens indhold. Er du i tvivl om noget, så kontakt din produktionsleder. Han er altid klar til at hjælpe!

Specielt skal der gøres opmærksomt på, at din arbejdsgiver har skrevet under på, at han vil overholde ILO konvention 94. Dette betyder du er sikret ordentlige løn- og arbejdsforhold, samt et godt arbejdsmiljø. ILO konvention 94 kan læses her: ILO konvention 94

SBP-ordningen er beskrevet i dokumentet du kommer til ved at trykke på linket her: SBP Certificering.

Billede: Der er mange hensyn, ud over de skovdyrkningsmæssige, der er vigtige i den certificerede skov! F.eks. dyr og planter, fortidsminder og publikum.

En del af FSC- og PFC-certificeringen er, at al færdsel på arealerne skal foregår på permanente spor med en afstand på ca. 20 m. Første gang sporene lægges ind, skal sporene være synlige for maskinføreren ved afmærkning. Udgangspunktet for afmærkningen er spormanualen. Tryk på linket og du kommer til manualen:

Spormanual

I løvtræ-bevoksninger skal sporene oftest afsættes hver gang der fortages et indgreb. I nåletræ kun 1. gang.

Naturnær skovdrift i statsskovene

Siden 2005 har Naturstyrelsen arbejdet efter Naturnær skovdrift principper. Dette betyder, at for alle Naturstyrelsens arealer, er der lagt en plan for hvordan træartssammensætningen og bevoksningsstrukturen skal være på langt sigt (om 1 til 2 trægenerationer). Denne plan er baseret på bestemte skovudviklingstyper. Ved alle fremtidige hugstingreb arbejdes frem mod den langsigtede målsætning for den enkelte bevoksning. Dette kan du læse meget mere om i de hæfter der er linket til her Naturnær skovdrift i statsskovene - Hvad, Hvordan og Hvornår og Handlingsplan for naturnær skovdrift.

Det forventes ikke, at du har sat dig dybt ind i principperne bag Den Naturnære skovdrift, men der er nogle ting, det er vigtigt at du har styr på:

I den Skovningsoversigt du får udleveret ved opstart på hver nyt projekt, er der, for hver opgave (afdeling/litra), angivet en tyndingsmetode. På selve opgavebeskrivelsen er metoden angivet med et bogstav f.eks. k, som betyder kvalitetstynding. Beskrivelsen af metoderne findes på sidste side i skovningsoversigten. Hvis du fælder træer på Naturstyrelsens arealer, skal du kende disse metoder og arbejde efter dem. Disse er gennemgået på det kursus, du har gennemført inden du startede med at arbejde på NST´s arealer. Den valgte tyndingsmetode er et middel til at nå det langsigtede mål med bevoksningen - Skovudviklingstypen.

Tyndingsmetoder er vigtig for at nå det langsigtede mål i den Naturnære skovdrift. Denne beskrivelse findes på sidste side i Skovningsoversigten.

Eksempel på skovudviklingstype: Douglasgran, rødgran og bøg / Skovudviklingstype 61

Eksempel på skovudviklingstype: Eg med lind og bøg / Skovudviklingstype 22

Det langsigtede mål i Den Naturnære skovdrift er en varieret skov med mange forskellige træarter og aldre på samme areal, skabt gennem naturlig foryngelse. Kilde og billeder fra ” Naturnær skovdrift– Hvad, Hvordan og Hvornår” Skov-og Naturstyrelsen 2005.

Hensyn til naturen, her under de økologiske retningslinjer

I ynglesæsonen, fra 1. feb. til 30. sep., skal der altid holdes en skovningsfri zone på minimum 20 m omkring beskyttede reder. Dvs. alle reder der er registreret på Pas På-kortet eller anvist af de lokale medarbejdere. Det samme gælder for træer, hvor du selv observerer en rede.

Nøglebiotoper såsom myretuer, store/mosbegroede sten, grævlingegrave og sølepladser, skal du altid passe på.

Vådområder og vandløb.

Ingen færdsel med maskiner tættere end 10 m på et vandløb og fugtige områder

I mellem-aldrende bevoksninger (BHD 20-40 cm) skal der: I løvtræ: Skades 5 træer pr. ha. Træerne skal være markeret af de lokale naturforvaltningsenheder med markeringen der ses på venstre billede.

I nåletræ 5 højstubbe pr. ha. Så høje som muligt og min. 3 m.

Grøn uddannelse

Når man skal arbejde på Naturstyrelsens arealer skal man have gennemgået en uddannelse. Den består af 2 dele og udbydes i dag kun af Skovskolen i Nødebo.

Alle skal have gennemført del 1 før de begynder at arbejde på NST´s arealer.

Hvis man skal fælde træer enten med skovningsmaskine eller med fælde-bunkelægning, skal man også have gennemgået uddannelsens del 2.

På del 1 gennemgås de generelle krav og hensyn der skal overholdes, når der arbejdes på Naturstyrelsen arealer. På 2. del får man mere indsigt i de tyndingsmetoder der anvendes af Naturstyrelsen.

Du kan læse mere om uddannelsen her Grøn uddannelse.

Arbejde med skovmaskiner på Naturstyrelsens arealer kræver uddannelse. Alle skal gennemgå 1. del og fælder du træer, skal både 1. og 2. del af uddannelsen være gennemgået. Kurserne udbydes af Skovskolen i Nødebo.

Pas på naturen på Naturstyrelsens arealer

Tynding

Det er altid vigtigt at følge de instruktioner du får af den hugstansvarlige skovfoged enten mundligt eller som bemærkning i Skovningsoversigten. Ud over ovennævnte gælder følgende generelle anvisninger:

• For at skabe variation tyndes for andre træarter end hovedtræarten. I nåletræ specielt for enkelte løvtræer og for træer som kan anvendes som fremtidstræer (træer der kan stå tilbage efter en eventuel afdrift). Det kan f. eks. være Lærk, Douglas eller løvtræ i nålebevoksninger. Træer der i fremtiden kan indgå som skærm, hvis de på et tidligt tidspunkt får en stor krone.
• Nøglebiotoper
• Undgå at lægge stikspor i gamle kvasranker. Disse gemmer ofte på en større biologisk variation end i resten af bevoksningen, både med hensyn til flora og fauna.
• Undgå ødelæggelse af opholdssteder for rødlistede arter. Vil som oftest være mærket som ”Pas På” element på kortet f.eks. sjældne fugle, særlige planter og insekter.
• Andre nøglebiotoper, såsom myretuer, store/mosbegroede sten, grævlingegrave og sølepladser o.l. må ikke beskadiges.
• Ingen skovning i en zone på 20 m fra registrerede fuglereder i ynglesæsonen (findes oftest som element på Pas På-kortet eller er afmærket i skoven)
• Særlige biodiversitets hensyn i skovbryn
  Tynde forsigtigt i kantzoner eller undlad at tynde. Pas specielt på buske og anden undervækst. Yderkanten af en bevoksning og området mellem to forskellige bevoksninger er ofte en korridor, hvor mange dyr og insekter opholder sig. Desuden er kanttræerne ofte af dårlig kvalitet og beskytter resten af bevoksningen. Spørg den hugstansvarlige skovfoged hvis du er i tvivl!
• Holde afstand til fugtige områder og vandhuller. Her er der ofte en stor biologisk mangfoldighed som er afhængig af skygge.
• Krav:
• Afstand til vandløb og søer: Ikke tættere end 10 m.
• Ingen vandstandsende barriere i vandløb: Fjern kvas og midlertidige overkørsler.
• Spar døde træer og dødt ved. De døde træer man finder i gennemhugningerne er betydningsfulde for planter, fugle og insekters liv. Det er derfor vigtigt, at allerede døde træer ikke oparbejdes.
• Krav:
• I løvtræ mellem 20 og 40 cm i BHD efterlades 5 træer pr. ha. Disse skal skades, så de langsomt dør og skaber nyt dødt ved.
• I nåletræ efterlades 5 højstubbe. Så høje som muligt og min. 3 m. høje
• I begge tilfælde vælges træer af dårlig teknisk kvalitet og som er placeret, så der ikke er fare for publikums færdsel.

Spar døde træer og dødt ved

Afdrift og lysstilling
Som for tynding er det altid vigtigt at følge de instruktioner du får af den lokale hugstansvarlige skovfoged enten mundligt eller som bemærkninger i Skovningsoversigten.

• Undgå at fælde træer i naturlig opvækst, og undlad at køre i opvæksten. Opvækst af forskellige træarter kan passende indgå i den kommende bevoksning.
• Hold dig fra de fugtige områder. Efter afdrift stiger vandstanden normalt, og de områder som i forvejen er meget fugtige kan derfor ikke tilplantes. De træer som efterlades kan enten indgå som ældre træer i den nye bevoksning eller blive til døde træer og dødt ved. Hvis du kan skove enkelte gode træer uden at komme ud i det våde område, er det fint, men du det skal ikke sænke din produktion! Her gælder samme regler som for gennemhugning: 10 m afstand til vand og ingen vandstansende barrierer i vandløb (kvas og midlertidige overkørsler fjernes).
• Efterlad enkelte store træer på arealet til naturligt henfald (min. 5 stk. pr. ha.). Det må gerne være teknisk set grimme træer af dårlig kvalitet. Enkelte træer (2-3 pr. ha.) kappes i passende højde (3-4 m).
• Lad buske eller grupper af løvtræer stå tilbage på arealet.
• Lad vær med at skove træer som sænker din produktion væsentligt. Grænsen for afdriften går der hvor omkostningerne er større end indtægterne. Vand og besværligt terræn må gerne være en naturlig afgrænsning.

På afdrifter: Efterlad enkelte store træer på arealet til naturligt henfald (min. 5 stk. pr. ha.)
Lad buske eller grupper af løvtræer stå tilbage på arealet.

Urørt skov

Udlægning af urørt skov

Siden 2016 er der af flere omgange udlagt urørt skov på Naturstyrelsens arealer. I den urørte skov kan der udføres Naturgenopretningshugst og Savværkshugst. De to hugsttyper kendes overordnet ved:

Gå til denne tabel for at se de forskellige kategorier af udlægninger og hvordan de forskellige træarter håndteres

Genopretningsmodeller

I den urørte skov anvendes ”Genopretningsmodellerne” til at forklare de forskellige hugstindsatser, som maskinførerne kan blive bedt om at udføre. Oversigten kan ses herunder.

Fældningsgrader

Hugstudtaget kan beskrives ved hjælp af ”Fældningsgrader”. I tabellen herunder kan de 5 kategorier som anvendes:

Arbejds- og opgavebeskrivelse

Når man arbejder på Naturstyrelsens arealer, hvad enten det drejer sig om skovnings-, udkørsels-, flishugnings- eller fælde-bunkelægningsopgaver, skal man inden start have udleveret en opgavebeskrivelse og en digital pakke med et skovkort. Teksten nedenfor er opdelt således, at hvis du skover eller kører træ ud skal du læse afsnittet ”Skovning og udkørsel”. Hvis du køre med fælde-bunkelægger eller flishugger, skal du læse afsnittet ”Fældebunkelægnings- og flishugningsopgaver”.

Skovning og udkørsel

Det udleverede materiale er forskelligt fra opgave til opgave. Hvis det drejer sig om skovnings- eller udkørselsopgaver, skal du altid have udleveret følgende:

En skovningsoversigt, en digital pakke med et skovkort, indeholdende markering af de opgaver der skal løses, samt Pas På-elementer, fredede fortidsminder og andre vigtige informationer. Forklaringer til skovkortet og signaturforklaring til kortet findes her: Skovskort-og signaturforklaring. Ikke alle signaturer er standardiserede, idet nogle Lokale Naturforvaltningsenheder har opfundet deres egne. Er du i tvivl om betydningen, så kontakt din lokale produktionsleder. Han kan enten hjælpe eller henvise til nogen der kan. Skovningsoversigten bliver beskrevet nedenfor.

Generelt om skovningsoversigt til skovning og udkørsel

Øverste til venstre ser du navnet på den enhed du arbejder på og navn og telefonnummer på den hugstansvarlige. Vær opmærksom på, at Naturstyrelsen har en regel om, at den hugstansvarlige altid skal kontaktes inden start på en opgave. Den almindelige praksis er, at man som minimum kontakter den hugstansvarlige hver gang man starter på et nyt projekt eller flytter til en ny skov. Kan du ikke få kontakt via telefonen, skal der lægges en besked på telefonsvareren eller sende en mail/SMS. Er intet af dette muligt, skal produktionslederen kontaktes inden start!

I midten er oplysninger om din maskine, dit navn og telefonnummer.

Øverst til højre står en meget vigtigt oplysning. Det er projektnummeret. Dette nummer skal altid anvendes i forbindelse med henvendelse til Driftscentret og skal anvendes i forbindelse med indberetning af skovede og udkørte mængder.

Bemærkningsfeltet lige under projektnummeret er til generelle oplysninger, som gælder for hele projektet. Husk altid at læse disse inden du starter.

Under de øverste linjer kommer et felt med Projektet i alt. Her findes oplysninger om hvilke mængder der er planlagt, hvor lang tid opgaverne i projektet forventes at tage. Vær opmærksom på, at der er tale om planlægningstal gældende for hele landet og baseret på de estimerede planmængder, derfor kan der være tale om betydelige afvigelser. I feltet er ligeledes oplysninger om hvilke effekter og mængder der forventes til de enkelte kunder. Dette er tal der anvendes til forhold til leverancer til kunderne og afregning med enheden.

Bevoksningsdata findes efterfølgende for hver af de opgaver der skal udføres i projektet.

Øverst er skovnavnet anført. Nedenunder, yderst til venstre, står rang. Det er udtryk for den rækkefølge opgaverne skal skoves i. Nogle gange er det rigtigt vigtigt, at opgaverne tages i den rækkefølge rangen beskriver, fra 1 og opefter, andre gange er det mindre betydende. Er du i tvivl så kontakt produktionslederen.

De næste oplysninger er afdelings- og litra-numre og træarten. Herefter følger bevoksnings- og hugstdiameter. Disse to værdier, siger noget om hugstmetoden. Er bevoksningsdiameteren større end hugstdiameteren, er der ofte tale om hugst fra bunden, er de lig hinanden er der tale om hugst af middeltræet og er hugstdiameteren større end bevoksningsdiameteren, er der normalt tale om hugst fra toppen. Det er dog vigtigt, at man også kigger hugstgrad og tyndingsmetode, som også er vigtige oplysninger i forhold til hvordan bevoksningen skal hugges. Hugstgraden er den procent af stamtallet der skal fjernes. Altså hvis der skal skoves 10 % og stamtallet er 1000 stammer/ha, skal der fjernes 100 stammer pr. ha. Metode til bedømmelse af hugstgraden har du lært, da du var på kursus i naturnærer principper. Har du glemt det, findes oplysningerne i det udleverede materiale, samt under pkt. ”3. Kvalitetskrav” i denne håndbog. Tyndingsmetoderne er ligeledes gennemgået i forbindelse med ovennævnte kursus og findes på den sidste side i ”Skovningsoversigten”. Vigtigt: Er du i tvivl om tyndingsmetoden, skal du kontakte den hugstansvarlige på enheden.

Kunde/effektoversigten, som findes i de næste linjer og indeholder nødvendige oplysninger om de effekter der skal aflægges i denne afd./litra. Det er her, du kan læse, hvordan effekterne skal se ud for at overholde kvalitetskravene fra vores kunder. Læs dem grundigt igennem og spørg produktionslederen hvis du er i tvivl. Det forudsættes, at man ved hvilke kvalitetskrav der er gældende til hhv. uafkortet tømmer, korttømmer, emballagetræ og cellulosetræ. Er man i tvivl, så kan man finde oplysningerne i ”Effektbeskrivelse”. Den kommer du til ved at trykke på dette link Effektbeskrivelse

Yderste til højre findes bemærkningsfeltet. Her vil den hugstansvarlige og produktionslederen have indskrevet bemærkninger der retter sig direkte mod opgaveløsningen i denne afd./litra.

Nærmeste læge og nærmeste skadestue. Du finder telefonnumre og adresser til læge og skadestue nederst på arbejdsbeskrivelsen.

Link til arbejdsbeskrivelse til skovning og udkørsel finder du her.

Tilbagemelding på udførte Skovnings- og udkørselsopgaver

Når en opgave er afsluttet skal der ske en tilbagemelding til Driftscentret. Tilbagemeldingen foregår på hhv. en skovning- og en udkørselsblanket.

Skovning

For at indmelde skovede mængder, som foregår opgavevist, skal du først have en app installeret på din Smartphone, tablet eller PC og din mailadresse skal være registreret i Driftscentrets database som hedder Planmas. En vejledning til installation af app´en findes ved at trykke på linket herefter. Kom godt i gang Skovning. Skovningstal skal indberettes hver gang en opgave er afsluttet. Det vil sige, hver gang man starter på en ny linje i Skovningsoversigten. Det er meget vigtigt, at man er meget nøje med at få meldt ind, idet bevoksningen først er synlig for føreren af udkørselsmaskinen, når skovningstallene er meldt ind. Hvis nu udkørslen er så tæt på en, at man arbejder i samme bevoksning, kan det være en mulighed at melde mængder ind tidligere end når man er færdig. For at give udkørselsføreren mulighed for at melde udkørte mængder ind. Det er ligeledes vigtigt for Driftscentrets opfølgning på leverancer til de forskellige kunder, at databasen altid en så ajourført som muligt.

Vejledning til indmelding af skovede effekter findes her. 

Udkørsel

Udkørselsindmeldingen bør foregå stakvist og som minimum en gang om ugen. Det er væsentlig for varens videre forløb gennem systemet, at træet bliver meldt ind, så snart det er klart til indmelding. For at indmelde udkørte mængder, skal du først have en app installeret på din Smartphone, tablet eller PC og din mailadresse skal være registreret i Driftscentrets database som hedder Planmas. En vejledning til installation af app´en findes ved at trykke på linket herefter. Kom hurtigt i gang

Vejledning til indmelding af udkørte mængder findes her. 

Fældebunkelægnings- og flishugningsopgaver

Fældebunkelægning

Det udleverede materiale er forskelligt fra opgave til opgave.

Hvis det drejer sig om fælde-bunkelægningsopgave, skal du altid have udleveret følgende: En Arbejdsbeskrivelse for Fælde-bunkelægning, en digital pakke med et skovkort, indeholdende de opgaver der skal løses, samt Pas På-elementer, fredede fortidsminder og andre vigtige informationer. Forklaringer til skovkortet og signaturforklaring til kortet findes her: Skovkort- og signaturforklaring. Ikke alle signaturer er standardiserede, idet nogle Lokale Naturforvaltningsenheder har opfundet deres egne. Er du i tvivl om betydningen, så kontakt din lokale produktionsleder. Han kan enten hjælpe eller henvise til nogen der kan.

Generelt om Arbejdsbeskrivelse for fældebunkelægning

Øverste til venstre ser du navnet på den lokale enhed du arbejder på og navn og telefonnummer på den hugstansvarlige. Vær opmærksom på at Naturstyrelsen har en regel om, at den hugstansvarlige altid skal kontaktes inden start på opgaver på lokale enhed. Den almindelige praksis er, at man som minimum kontakter den hugstansvarlige hver gang man starter på et nyt projekt eller i en ny skov. Kan du ikke få kontakt via telefonen, skal der lægges en besked på telefonsvareren eller sendes en mail/SMS. Er intet af dette muligt, skal produktionslederen kontaktes inden start!

I midten er oplysninger om din maskine, dit navn og telefonnummer, så den hugstansvarlige ved hvem du er og har dit telefonnummer.

Øverst til højre står en meget vigtigt oplysning. Det er projektnummeret. Dette nummer skal altid anvendes i forbindelse med henvendelse til Driftscentret og skal anvendes i forbindelse med indberetning af fælde-bunkelagte mængder.

Lige til venstre for Projektnummeret, finder du et felt med periode, start og slut. Dette benyttes i forbindelse med DRC´s planlægning af opgaverne. Der er tale om plantal/gennemsnitstal og ikke helt eksakte tal og er derfor ikke altid helt korrekte.

Bevoksningsdata findes efterfølgende for hver af de opgaver der skal fælde-bunkelægges i projektet.

Øverst til venstre er anført navnet på den skov der skal arbejdes i og herefter følger afdelings- og litra-numre og træarten. Herefter bevoksningsdiameteren og arealet på bevoksningen i ha, samt opgavetypen. Der kan være tale om følgende typer: Tynding nål, tynding løvtræ og hovedskovning. Til hver type er tilknyttet en pris til afregning af maskinen og afregning med enhederne. Næste felt er hugstgraden i % og herefter følger tyndingsmetoden. Disse er vigtige oplysninger i forhold til hvordan bevoksningen skal hugges. Hugstgraden er den procent af stamtallet der skal fjernes. Altså hvis der skal skoves 10 % og stamtallet er 1000 stammer/ha, skal der fjernes 100 stammer pr. ha. Og tyndingsmetoden bestemmer om der skal hugges fra bunden, for middeltræet, fra toppen eller noget helt andet. Metode til bedømmelse af hugstgraden har du lært, da du var på kursus i naturnærer principper. Har du glemt det, findes det i det udleverede materiale, samt under pkt. ”3. Kvalitetskrav” i denne håndbog. Tyndingsmetoderne er ligeledes gennemgået i forbindelse med ovennævnte kursus og findes beskrevet nederst til venstre på sidste side i ”Arbejdsbeskrivelsen”. Vigtigt: Er du i tvivl om hugstgraden eller tyndingsmetoden, skal du kontakte den hugstansvarlige på enheden.

De næste 3 kolonner er udtryk for hvor meget flis DRC/enhederne forventer der kommer ud af den enkelte opgave. Både i KBM som er kubikmeter og RM som er rummeter. En tommelfingerregel er, at der går 3 RM på 1 KBM. Næste kolonne er den tid DRC forventer opgaven tager i tid/uge. Så 0,9 svarer til 0,9 uge altså 4,5 dag eller 33 timer. Dette er selvfølgelig under forudsætning af at opgaven er som forventet og bedømmelsen af mængderne er korrekte.

Yderste til højre findes bemærkningsfeltet. Her vil den hugstansvarlige og produktionslederen have indskrevet bemærkninger der retter sig direkte mod opgaveløsningen i denne afd./litra.

Nærmeste læge og nærmeste skadestue. Du finder telefonnumre og adresser til læge og skadestue nederst på arbejdsbeskrivelsen

Hvis du klikker på linket herefter, kan du se eksempel på en Arbejdsbeskrivelse. Arbejdsbeskrivelse fældebunkelægning.

Tilbagemelding på udførte fælde-bunkelægningsopgaver

Når en opgave/afdeling er afsluttet, dog mindst en gang om ugen, skal skovede data meldes ind. Dette foregår via indmeldingsblanketten for indmeldelse af produktionstal for Fælde-bunkelægning. Vejledning til indmeldelsesblanketten findes her. Fældebunkelægningsindmeldelse

Flishugning

Det udleverede materiale er forskelligt fra opgave til opgave.

Hvis det drejer sig om flishugning, skal du altid have udleveret følgende: En Arbejdsbeskrivelse for Flishugning, en digital pakke med et arbejdskort, indeholdende markering af de opgaver der skal løses, samt Pas På-elementer, fredede fortidsminder og andre vigtige informationer. Forklaringer til arbejdskortet og signaturforklaring til kortet findes her: Skovkort- og signaturforklaring. Ikke alle signaturer er standardiserede, idet nogle Lokale Naturforvaltningsenheder har opfundet deres egne. Er du i tvivl om betydningen, så kontakt din lokale produktionsleder. Han kan enten hjælpe eller henvise til nogen der kan.

Drejer dine opgaver sig om hugning med lastbilhugger eller lignende på en fast plads eller ved vejsiden, får du udleveret et oversigtskort med stakkenes placering og ikke et elektronisk kort med Pas På-oplysninger mm.

Generelt om Arbejdsbeskrivelse for flishugning

Øverste til venstre ser du navnet på den lokale enhed du arbejder på og navn og telefonnummer på den hugstansvarlige. Vær opmærksom på at Naturstyrelsen har en regel om, at den hugstansvarlige altid skal kontaktes inden start på opgaver på lokale enhed. Den almindelige praksis er, at man som minimum kontakter den hugstansvarlige hver gang man starter på et nyt projekt eller i en ny skov. Kan du ikke få kontakt via telefonen, skal der lægges en besked på telefonsvareren eller sendes en mail/SMS. Er intet af dette muligt, skal produktionslederen kontaktes inden start!

I midten er oplysninger om din maskine, dit navn og telefonnummer, så den hugstansvarlige ved hvem du er og har dit telefonnummer.

Øverst til højre står en meget vigtigt oplysning. Det er projektnummeret. Dette nummer skal altid anvendes i forbindelse med henvendelse til Driftscentret og skal anvendes i forbindelse med indberetning af flis-huggede.

Lige under Projektnummeret, finder du et felt med periode, start og slut. Dette benyttes i forbindelse med DRC´s planlægning af opgaverne. Der er tale om plantal/gennemsnitstal og ikke helt eksakte tal og er derfor ikke altid helt korrekte.

Bevoksningsdata findes efterfølgende for hver af de opgaver der skal flishugges.

Øverst til venstre er anført navnet på den skov der skal arbejdes i og herefter følger afdelings- og litra-numre og træarten. Herefter arealet på bevoksningen i ha, samt opgavetype og varekode. Hvis du trykker på linket nedenfor kommer du til en liste med typer, opgavetyper, metoder og varekoder man kan komme til at møde i et flishugningsprojekt og hvad de betyder. Type-metode-varekode

De næste 3 kolonner er udtryk for hvor meget flis DRC/enhederne forventer der kommer ud af den enkelte opgave. Både i KBM som er kubikmeter og RM som er rummeter. En tommelfingerregel er, at der går 3 RM på 1 KBM. Næste kolonne er den tid DRC forventer opgaven tager i tid/uge. Så 0,9 svarer til 0,9 uge altså 4,5 dag eller 33 timer. Dette er selvfølgelig under forudsætning af, at opgaven er som forventet og bedømmelsen af mængderne er korrekte.

Yderste til højre findes bemærkningsfeltet. Her vil den hugstansvarlige og produktionslederen have indskrevet bemærkninger der retter sig direkte mod opgaveløsningen i denne afd./litra.

Nærmeste læge og nærmeste skadestue. Du finder telefonnumre og adresser til læge og skadestue nederst på arbejdsbeskrivelsen.

Hvis du klikker på linket kan du se eksempler på arbejdsbeskrivelser for henholdsvis bestandsgående flishugning og flishugning stak.

Tilbagemelding på udførte flishugningsopgaver

Når et projekt er færdigt hugget, skal mængden af huggede effekter meldes ind til Driftscentret. Dette foregår via indmeldingsblanketten for indmeldelse af flishugning. Her påføres mængderne pr. opgave på linjen ud for opgaven anføres mængderne i RM og timer forbrugt på denne opgave. Hvis der hugges i bevoksningerne, så sker indmeldingen pr. afd. og hvis der hugges ved vej pr. stak. Ud over mængder og timer, skal både start og afslutningstidspunkt noteres, og derudover hvilken vognmand der har kørt flisen fra.

Vejledning til indmeldingsblanketten finder her.

Et eksempel på en produktionsseddel for stakhugning findes her: Produktionsseddel stakhugning

Kvalitetskrav til udført arbejde

Naturstyrelsen og Driftscentret stiller krav til det maskinarbejde, som bliver udført på Naturstyrelsens arealer, og samtidigt ønsker den ansvarlige maskinfører en feedback på udført arbejde. Naturstyrelsen har siden 2004 arbejdet med systematisk kvalitetsopfølgning af udførte opgaver. Denne systematiske kvalitetsopfølgning har til formål at sikre at Naturstyrelsens minimumskrav til kvaliteten af de udførte opgaver bliver opfyldt. Samtidig bruges denne kvalitetsopfølgning til en generel vurdering af kvalitetsniveauet, samt dokumentation i forbindelse med certificering.

Kvalitet

Naturstyrelsens krav til kvaliteten af det udførte arbejde er beskrevet i en række forskellige vejledninger og dokumenter, som alle beskriver delelementer af Naturstyrelsens samlede kvalitetskrav til udført arbejde.

Naturstyrelsens krav til kvaliteten af det udførte arbejde hænger blandt andet sammen med Naturstyrelsens retningslinjer for Naturnær skovdrift – se hjemmesiden her. 

Naturstyrelsen ønsker at dyrke skoven efter de naturnær principper og stiller derfor krav til, at alle maskinfører som udfører opgaver på Naturstyrelsens arealer har modtaget undervisning og gennemført kursus i Naturnær skovdrift. 

Vejledning til indlæggelse af spor, findes her.

Opfølgning og kontrol

Opfølgning på kvaliteten af udførte opgaver på Naturstyrelsens arealer deles i 2 elementer:

• Egenopfølgning, i form af en ”Forbedringsrapport” udføres af maskinføreren selv i forbindelse med den digitale indberetning af produktions mængder mm
• Kvalitetsopfølgning, som udføres af Naturstyrelsens Driftscentret ved stikprøvevis kontrol af udførte opgaver.

Udfyldelse af forbedringsrapporter: Hver gang et projekt afsluttes skal maskinføreren udfylde en forbedringsrapport for det udførte arbejde. Du er som ansat eller entreprenør forpligtet til at lave disse rapporter, således at hændelser, i forhold til certificeringsordningerne, bliver registreret og forbedringsforslag bliver opsamlet og kan danne grundlag for fremtidige forbedringer. 

Forbedringsrapport

Eksempel på skema til udfyldelse af forbedringsrapport her er det eksempel på ud transport:

.

Forbedringsrapporten. Registrering af hændelser der kan have betydning for enheden eller certificeringen. Forbedringsrapporten er også din mulighed, som ansat eller entreprenør, for at gøre opmærksom på forhold omkring den enkelte opgave, der har bevirket at du ikke har kunnet løse opgaven tilfredsstillende inden for de givne rammer. Det er således vigtigt at du som maskinfører i skoven forholder dig aktivt til de forhold der eventuelt har medført at du ikke har kunnet løse opgaven tilfredsstillende og ikke mindst kommer med forbedringsforslag.

Kontrolfiler. Skovningsmaskinens opmålingssystem skal dagligt kontrolleres med dataklup. Kontrolfiler, det vil sige HQC-filer (StanForD 2010), skal sendes til Biometria i Sverige via deres gratis software SenderXC. Installation og brugeroprettelse af SenderXC kan bistås af NST.

Har du spørgsmål vedr. disse kontrolmålinger med dataklup kontakt da venligst den enkelte produktionsleder.

Kvalitetsopfølgning

Naturstyrelsens Driftscenter udfører jævnligt stikprøvevis kvalitetsopfølgning blandt de maskiner som Driftscentret har kørende på Naturstyrelsens arealer. En medarbejder fra Driftscentret kommer ud til den enkelte maskinfører og de gennemgår i fællesskab den tekniske del af opgaveløsningen (stødhøjde, spordybde mv), resultatet af gennemgangen registreres i Naturstyrelsens digitale kvalitetsopfølgningssystem. Herefter skal den hugstansvarlige skovfoged svare på en række spørgsmål om maskinførerens løsning af den bestilte opgave i forhold til f.eks. hugststyrke og hensyn til fortidsminder. Det samlede resultatet af kvalitetsopfølgningen sendes til pågældende maskinfører.

Vejledning til Driftscentrets digitale kvalitetsopfølgning, findes her.

Naturstyrelsens krav til kvaliteten af det udførte arbejde afhænger af opgavetypen. Via nedenstående links kan man se kvalitetskravene for de enkelte opgavetyper:

• Kvalitetskrav skovning, tynding og lysstilling
• Kvalitetskrav flishugning
• Kvalitetskrav udtransport
• Kvalitetskrav fældebunkelægning

Konsekvensen af manglende opfyldelse af kvalitetskravene fremgår af de enkelte kvalitetskrav, jf. ovenstående links. Gentagne påtaler og/eller advarsler som følge af manglende opfyldelse af kvalitetskravene, kan få konsekvenser for den pågældende maskinfører og kontrakten med den pågældende entreprenør. Spørgsmål til dette kan rettes til den enkelte produktionsleder.

Miljøkrav til skovmaskine på Naturstyrelsens arealer

Som entreprenør eller chauffør der arbejder på Naturstyrelsens arealer, er man ansvarlig for at overholde Naturstyrelsens ”Miljøkrav til skovmaskiner ”.  Miljøkrav til skovmaskiner, omfatter alle skovmaskiner, herunder skovnings-, udkørselsmaskiner, fældebunkelæggere, flishuggere, samt gravemaskiner med fælde- eller klippeaggregat, men ikke skovtraktorer. Se nærmere på Naturstyrelsens hjemmeside.

Naturstyrelsen stiller krav om, at alle maskiner, inden opstart hos Naturstyrelsen, skal være miljøgodkendte. Miljøgodkendelse af maskiner sker efter følgende procedure:

• Entreprenøren kontakter Naturstyrelsen og får udleveret skema
• Entreprenøren udfylder skemaet og sender det retur til Naturstyrelsen
• Naturstyrelsen udarbejder en miljøgodkendelse og sender den retur til entreprenøren sammen med et miljøgodkendelsesskilt til maskinen

Når maskinen er godkendt, udleveres et skilt som man er forpligtet til at have synligt i maskinen (kan klistres op på en rude). Godkendelse er gældende for 3 år. Hvorefter den skal fornyes.

For at sikre at kravene overholdes, vil der blive foretaget stikprøvekontrol. Kontrollen udføres oftest i forbindelsen med kvalitetsopfølgning, af den medarbejder der foretager kvalitetsopfølgning. Der kan blive tale om udtagning af olieprøver, dokumentation i form af faktura på køb af fedt og olie, samt dokumentation for forsvarlig aflevering af affald.

En del af Naturstyrelsens miljøkrav til maskiner omhandler marktryk. Naturstyrelsen stiller forskellige krav til maskinernes marktryk afhængig af opgavetype og jordbunden i de forskellige områder Naturstyrelsen udbyder maskiner opgaver i. Som entreprenør eller maskinfører på Naturstyrelsens arealer skal du være opmærksom på, om den pågældende maskine som du er chauffør på lever op til de enkelte krav til marktryk, motortype og øvrige generelle krav mm. som beskrevet i den konkrete kontrakt som du kører på.

Opgavefordeling mellem De Lokale Naturforvaltningsenheder og Driftscentret

I efteråret 2012 og foråret 2013 har Naturstyrelsen gennemført et projekt med det formål, at opgavefordelingen mellem Naturforvaltningsenhederne og Driftscentret skulle bliver mere klar og synlig for alle parter. I den forbindelse er udarbejdet et ”Ansvarsfordelingsskema” i hvilket er beskrevet hvem der gør hvad og hvornår. En kopi af skemaet kan ses ved at trykke på linket her: Ansvarsfordelings-skema. En del af skemaet drejer sig om tekniske forhold i forbindelse med den overordnede hugstplanlægning, men en del forhold er væsentlige for opgaveløsningen. Derfor er der udarbejdet 3 tjeklister som Lokalenhederne og Driftscentret kan anvende i forbindelse med planlægning og opfølgning. De 3 tjeklister som omhandler hhv. ”Udarbejdelse af hugstplanen”, ”Igangsættelse af opgaven” og ”Afslutning af projektet” og kan ses ved at trykke på følgende link: Tjekliste til brug i forbindelse med udarbejdelse af hugstplaner, Tjekliste ved igangsætning af projekt og Tjekliste til brug i ved afslutning af opgaver.

Diverse informationer og lokale forhold

Her er der mulighed for at lægge links til forskellige informationer, som ikke lige er dækket ind af de øvrige afsnit og links til lokale forhold. Det kan være telefonlister til skovløbere, traktorfører eller lignende. Strukturen skal nok lige aftales i DRC inden informationer lægges her.