Flyvesandet og Nørrebyhals

Beskrivelse

Områdebeskrivelsen omhandler Flyvesandet og Nørreby Hals

Flyvesandet er beliggende i Nordfyns kommune på spidsen af Agernæs og udgør Fyns nordligste punkt. Det blev erhvervet af Fyns Amt i 1996, og overdraget til Naturstyrelsen i forbindelse med Kommunalreformen i 2007. Området har siden 1959 været drevet som offentligt rekreativt/offentligt strandområde. Det er et af de få steder på Fyn, hvor der findes klitter.

Egebjerggård har efter en overenskomst fra 1965 opsyn med opførelse af bygninger og anlæg samt benyttelsen af Flyvesandet, eksempelvis at der ikke må udøves jagt eller være over et bestemt antal campingenheder m.v.

På den modsatte side af indløbet til Nærå Strand ligger Nørreby Hals, der udgøres af en tange der strækker sig ud og skiller vandområderne Agernæs Flak (Kattegat) og noret Nærå Strand. Areal blev erhvervet i 1996 med henblik på at understøtte vildtreservatet Nærå – Agernæs.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Bjergfyr

Andet nål

Ikke skovbevokset

Total

Nørreby Hals

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

31,8

31,8

Flyvesandet

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

40,2

40,2

Tabel: Skovarealer

Areal i hektar

Hede

Søer m.v.

Klit

Eng

Strandbred

Mose

Strandeng

Overdrev

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

Nørreby Hals

 0

 0

 0

 0

0,5

 0

23,8

 0

 0

7,4

 0

0,1

 0

31,8

Flyvesandet

 0

 0

 0

 0

2,9

 0

21

 0

5

0,4

 0

0,3

10,6

40,2

Tabel: Lysåbne naturarealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Målsætningen for Flyvesandet er at både naturbeskyttelse og friluftlivet prioriteres højt. Der vil derfor løbende ske en afvejning for både at sikre naturtyperne grå/grøn klit, strandoverdrev og strandenge, samtidig med at der skabes gode betingelse for et aktivt friluftsliv. På klitten kan b.la. fremhæves blomsterplanter som nikkende kobjælde, blodrød storkenæb og strand-mandstro.

På Nørreby Hals prioriteres særligt beskyttelsen af naturværdierne højt, hvor der er fokus på at forbedre vilkårene for bl.a. raste-, ande- og vadefugle. Strandenge er den hyppigste naturtype her og af arter kan b.la. fremhæves tæppegræs, stilket kilebæger, liden tusindgylden og fliget vejbred

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I planperioden skal der på Flyvesandet gøres en ekstra indsats for at bekæmpe rynket rose.

I den sydvestlige del af Flyvesandet forsøges med græsning.

I planperioden bør fugletårnet på Flyvesandet renoveres.

I planperioden udarbejdes en hydrologisk forundersøgelse på Nørreby Hals for at klarlægge mulige hydrologiske forbedringer på arealet.

Kortene viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Der er ikke planlagt landskabsmæssige tiltag i planperioden.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for det skovbevoksede areal på Flyvesandet er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Der skovbevoksede areal på Flyvesandet som hovedsageligt består af skovfyr og østrigsk fyr, udlægges med skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk. Skoven skal forsat drives, så den understøtter et aktivt friluftslivet.

I planperioden skal skovarealet fastholdes med underplantning af eg og skovfyr, idet skovpræget er ved at forsvinde.

Der er ikke skov på arealet Nørreby Hals.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Enkelte steder på Flyvesandet er der problemer med tilgroning af den invasive art rynket rose. I planperioden skal der ske en ekstra indsats for at bekæmpe rosen på disse arealer. I den sydvestlige del af Flyvesandet forsøges med græsning – gerne i samarbejde med naboer eller kommunen.

I planperioden udarbejdes hydrologisk forundersøgelse på Nørreby Hals for at klarlægge mulige tiltag der kan forbedre hydrologien ved at sikre lav sommervandstand og høj vintervandstand, for dermed at skabe balance mellem områder med strandeng og en græsningsdrift, og derved sikre ynglested for klyde.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planlagt plejetiltag for kulturmiljøet i planperioden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

På Flyvesandet er der for at understøtte de eksisterende faciliteter udlagt facilitetszone i den østlige del af arealer. Den vestlige del er udlagt med stillezone.

I planperioden bør fugletårn på Flyvesandet renoveres.

På Nørreby Hals er der udlagt en mindre facilitetszone omkring den eksisterende p-plads. Resten er udlagt med stillezone.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Tangen Nørreby Hals er en stor strandvold opstået ved marine aflejringer primært bestående af postglacialt saltvandssand og -grus. De højeste områder af tangen består af smeltevandssand. Det inderste af Halsen er mod Nærå Strand beskyttet mod oversvømmelse af gamle højvandsdiger

Det meste af Flyvesandet er opstået delvist som marine aflejringer af postglacialt saltvandssand og delvist som flyvesand. Dele af Flyvesandet er meget let og sandet jord.

2.2 Landskab

Tangen Nørreby Hals er en stor strandvold opstået ved marine aflejringer. Størstedelen af Flyvesandet er ligeledes marine aflejringer.

Det inderste af Halsen er mod Nærå Strand beskyttet mod oversvømmelse af gamle højvandsdiger.

2.3 Skoven

Skoven på Flyvesandet består af fyr, primært østrigsk fyr og skovfyr. Det er en vindudsat og næringsfattig lokalitet. Skoven har især betydning som læ- og skyggegiver. Skoven er stormudsat, og det vil være afgørende at vælge robuste arter som eg og østrigsk fyr.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Flyvesandet er en vigtig botanisk lokalitet. Her er store arealer med § 3 strandeng. Mod nord er det tørre områder, med store klitter med naturtypen grå/grøn klit, hvor der blandt andet vokser nikkende kobjælde, hedelyng, sand-rottehale, almindelig mælkeurt, blodrød storkenæb og strand-mandstro. Mod sydvest er det mere våde strandenge med loer og en vegetation med fx strand-malurt.

Der er registreret to sjældne svampearter på Flyvesandet. Vellugtende knoldfod, som internationalt anses for en sjældenhed. Den er i Danmark registreret 15 steder og betegnes som næsten truet på rødlisten. Perlehøne-champignon er truet og på rødlisten anført som sårbar.

Desuden er der registreret fund af to sjældne uglearter (natsværmere): Egekarmin og ege-ordensbånd, hvis larver begge lever på egetræer. De er begge opført på rødlisten som næsten truet (NT). Af andre rødlistede natsommerfuglearter er der fundet Gulhale (NT), Atlaskspinder og Blomster-stængelugle. Også småsommerfuglen Coptotrivce marginea, som kun kendes fra få steder i Danmark, kendes fra Flyvesandet. Den tilhører en artsgruppe, som endnu ikke er rødlistevurderet.

Nørreby Hals blev erhvervet med det formål at udgøre et støttepunkt i vildtreservatet Nærå-Agernæs, der udgør det lavvandede havområde, der er et af Fyns største vadeområder med øer og holme. Området huser mange arter af vadefugle, ænder, gæs og svaner. Nærå Strand er et vigtigt område for strandengsvegetation. Nørreby Hals består af § 3-beskyttet strandeng med mange typiske strandengsplanter. Af andre arter kan fremhæves tæppegræs, stilket kilebæger, liden tusindgylden og fliget vejbred.

2.5 Kulturmiljø

Der er ingen kendte fortidsminder på arealet.

Det inderste af Halsen er mod Nærå Strand beskyttet mod oversvømmelse af gamle højvandsdiger.

2.6 Friluftsliv

Flyvesandet er et af de vigtigste besøgsområder på Nordfyn, og der kommer rigtigt mange besøgende det meste af året. Der findes en campingplads, der er bortforpagtet til DCU, en hundeskov, et offentligt toilet, som passes af campingpladsen og et fugletårn. Derudover er der en god badestrand.

Nørreby Hals udgør et yndet mål for særlig ornitologer, idet der er gode muligheder for at se mange fugle på stedet. Halsen har altid indgået i den lokale bevidsthed som et attraktivt område og der afholdes f.eks. fælles Sct. Hansbål på Halsen.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Naturstyrelsens arealer på Flyvesandet, Nørrebyhals samt Mågeøerne og nydannede holme i området er en del af Natura 2000 område nr.108 Æbelø, havet syd for og Nærå Strandpå 13.161 ha, hvoraf ¾ består af hav og den resterende ¼ af land. Området er omfattet af EU’s Natura 2000 direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne).

For alle områder er der udarbejdet Natura 2000 planer, som skal prioritere den nødvendige indsats der skal til for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter.

På den baggrund er der udarbejdet plejeplaner for Naturstyrelsens områder, som følger op på N 2000 planens prioriterede indsatser. Plejeplanen skal senest være gennemført med udgangen af år 2015, dog 2021 for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Plejeplanen for N108 Æbelø, havet syd for og Nærå Strand vedrører Naturstyrelsens arealer på 73 ha., som består af strandeng og grå/grøn klit

Målet for lysåbne naturtyper på Flyvesandet og Nørreby Hals er i denne planperiode at der er eller bliver iværksat naturtypebevarende pleje eller drift på strandeng og klit. Desuden er der eller bliver der iværksat indsats for begrænsning af den invasive art rynket rose samt den skadelige færdsel på klitten.

Specifikt af hensyn til dværgterne gennemføres færdselsregulering via skiltning.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 /§ 28 områder

På Flyvesandet er der store områder med § 3 strandeng.

På Nørreby Hals er der også store områder med § 3 strandeng.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Arealerne er ikke omfattet af regionale- eller kommuneplaner.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Den østlige del af området, selve Halsen på 29 ha, er fredet ved OFN kendelse af 25. juli 1979, og er del af vildtreservatet ”Nærå- Agernæs Vildtreservat”.

Formålet med fredningen er en landskabsbevaring, som skal bevare arealernes tilstand som hhv. udyrket areal og vedvarende græs. Der må ikke ske yderligere afvanding. Der må ikke opføres bygninger og anlæg på arealerne.

Se fredningskendelsen for "Nørreby Hals" her

Egebjerggård har efter en overenskomst fra 1965 indseende med opførelse af bygninger og anlæg samt benyttelsen af Flyvesandet, eksempelvis at der ikke må udøves jagt, være over et bestemt antal campingenheder m.v.

3.5 Drikkevandsinteresser

Flyvesandet og Nørreby Halsligger i et område meddrikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Arealerne er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt arealer med frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.