Livø

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Livø.

Livø er en mindre, isoleret ø midt i Limfjorden ca. 10 km sydvest for Løgstør i det østlige Himmerland. Øen er på ca. 333 ha og består af lige dele enestående natur, skov og økologisk drevne landbrugsarealer, samt en mindre bebyggelse. Hele øen er ejet af Naturstyrelsen.

Der er meget historie knyttet til øen – bl.a. jordegods under Vitskøl Kloster, godsbesiddelse, teglværksdrift, jagtejendom, åndssvageanstalt, ungdoms- og landbrugsskole og Ø-lejr. De smukke gamle institutionsbygninger fra tiden med åndsvageanstalt udgør i dag Livø Feriecenter.

Det er sagt, at øen rummer næsten alle danske naturformer på et sted – strande, strandenge, kystskrænter, hede, moser, overdrev, plantage, gammel naturskov, marker, enge, rigkær, stenrev og bratte skrænter langs kysterne på øens vestside. Dertil kommer økologisk drevne landbrugsarealer.

Hele Livø, med undtagelse af den lille by, har været fredet siden 1977 for at bevare landskab og natur – herunder den unikke egeskov.

Ud over natur- og landskabsværdierne rummer øen bygningerne til den tidligere Kellerske anstalt – for de dengang såkaldte ”moralsk åndssvage”, som fungerer som feriecenter og således i dag tjener friluftslivets muligheder – samt en kro, en købmandsbutik, en teltplads og en (lystbåde)havn. Hertil kommer Livø Avlsgård med beboelse og driftsbygninger, samt to andre tjenesteboliger for ansatte i Naturstyrelsen, samt en række publikumsbygninger.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Kerneopgaven på Livø består i at pleje, udvikle og bevare en række unikke åbne naturtyper, skovnaturtyper og det fredede landskab, samt sikre frilufts- og oplevelsesmuligheder for øens ca. 30.000 årlige besøgende. Øen er endvidere i sin helhed landskabsfredet, i henhold til hvilken en tredjedel af øen skal bevares og plejes som landbrugslandskab, en tredjedel som skov og en tredjedel som lysåbne naturarealer som overdrev, strandeng og hede.

Ud over den unikke natur og det særlige landskab rummer øen som nævnt en lille by - den tidligere Kellerske anstalt. På baggrund af faldende besøgstal i feriecentret og stærkt stigende energipriser blev der i 2011 – med tilskud fra Realdania - gennemført et udviklingsprojekt ” Livø – Naturens Stillekupé”. Resultatet af dette forprojekt blev en samlet forretningsplan for Livø, benævnt ”Livø – Naturens Stillekupé”. Det er målsætningen at øen på langt sigt bliver energimæssig selvforsynende. Der skal ligeledes gennemføres en respektfuld opgradering af det bygningsmæssige kulturmiljø og gennemføres et nyt forretningskoncept for turisme med udgangspunkt i eksisterende kvaliteter; den stille og rene natur, det historisk bygningsmiljø og det økologiske landbrug.

Læs mere om projektet

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I løbet af de første 5-6 år gennemføres nedenstående tiltag:

• Afdelingerne 738 og 739. Reetablering af stiforløb og afmærkning af enebærstien og brandbælte stien og etablering af et antal stiforbindelse mellem disse to hovedstier.
• Afdeling 734. Det åbne vandspejl i søen (734f, 0,32 ha) retableres ved rydning. For at tilgodese den lysåbne natur holdes omgivelserne og den østlige del af mosen (734d) lysåbne ved indledende afslåning efterfulgt af græsning.
• Afdeling 737a. Rydning af opvækst af birk på den østlige del af heden for at fastholde det lysåbne hedeareal.
• Afdeling 737a. Der sker rydning af opvækst af contortafyr langs den østlige kant af heden af landskabelige hensyn.
• Afdeling 728b. Af landskabelige grunde og af hensyn til biodiversiteten påbegyndes konvertering af det nuværende læhegn af sitkagran til løvtræ ved plantning.
• Solitære sitkagraner, der vokser på det gamle dige mellem afdeling 729 og afdelingerne 727/228, konverteres til egetræer ved rydning og genplantning/eventuel såning.
• Afdelinger 702, 703, 704, 707, 708, 709, 716 og 747a. Der etableres indkig/udkig til/fra byen, ved rydning af træer i østsiden af byen.
• Afdeling 731j. I forlængelse af bøgevej – udlægges et mindre areal med stævningsskov af eg på forsøgsbasis. Kører i rotation, starter med at styne ¼ af arealet.

I løbet af planperioden gennemføres nedenstående tiltag:

• Afdeling 744b. Med henblik på at fastholde Hesselbjerghøj som skovbevokset på sigt og gerne med større indhold af hassel af historiske grunde foretages der hegning eller anden vildtafværgning af udvalgte enkelttræer mod øens frie bestand af dåvildt.

Hvis der opstår mulighed herfor gennemføres nedenstående tiltag i løbet af planperioden:

• Afdeling 740d. Rydning af sitkagranbevoksning der står som en knold på kanten af kystskrænten. Arealet genplantes med eg.  Der etableres et nyt udsigtspunkt på spidsen af skrænten og etableres en stiforbindelse derud.
• Afdeling 733. Oprensning af Ellesøen.
• Afdeling 735b (3 ha) og 734 (3 ha). Konvertering til stævningsskov på sigt i den nedlagte frøbevoksning. Bidrag til energiproduktion. Hassel og eg etableres og hegnes. Gamle æbletræer bevares. 
• Afdeling 741b. På øens vestside konverteres sitkagranbevoksning til løvtræ ved rydning og naturlig tilgroning. Hegning eller anden vildtafværgning er nødvendig.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen gennem naturplejen, den økologiske landbrugsdrift og brugen af græsning og andre gamle driftsformer i skovdriften, at bevare godslandskabet på den centrale del af øen med en blandet løvskov, åbne marker og enge og løvtræsbælter omgivet af lysåbne naturarealer og kratskov på kystskrænterne. Den eksisterende fordeling bestående af lige dele lysåben natur, skov og økologisk drevne landbrugsarealer fastholdes som foreskrevet i fredningen.

Det er desuden målsætningen at bevare det dynamiske kystlandskab i form af åbne kystskrænter udsat for naturlig erosion og naturlige strande uden indgreb i form af kystsikring eller lignende, hvilket ligeledes bidrager til den fortsatte udvikling af odden mod sydøst - Liv Tap.

Der foretages med denne driftsplan en sanering af landskabsudtrykket på den nordvestlige del af øen, ved at fjerne al (sitka)gran i horisontlinjen med henblik på at understøtte godslandskabskarakteren og undgå frøspredning på de lysåbne arealer og i kratskoven på nordvestskrænten. Omvendt er det fortsat vigtigt at bevare en lævirkning fra bevoksningerne, som præger den vestlige del af Livø. I løbet af den første del af planperioden iværksættes derfor to tiltag som erstatter sitkagran med løvtræer og opretholder lævirkningen. Solitære sitkagraner, der står på det gamle dige mellem afdeling 729 og afdelingerne 727/728 konverteres til egetræer enten ved plantning eller ved såning med lokale frøkilder. Der påbegyndes en langsom konvertering af sitkagran i læhegnet i afdeling 728b til løvtræshegn evt. etableret i læsiden af det eksisterende hegn. Hastigheden afpasses for at undgå uhensigtsmæssig vindpåvirkning af de bagved liggende marker. Hvis der opstår økonomisk mulighed herfor i løbet af planperioden ryddes en sitkagranbevoksning på vestsiden af øen (afdeling 741b). Arealet udvikles til blandet løvskov ved naturlig tilgroning eller alternativt ved plantning.  En mindre knold (afdeling 740d) helt ude på den nordvestlige kystskrænt ryddes ligeledes for sitkagran. Arealet genplantes med eg og hegnes. Der etableres et udsigtspunkt på spidsen af skrænten og en stiforbindelse derud.

Der foretages rydning af opvækst af contortafyr på et hedeareal i den østlig del af afdeling 737 dels af landskabshensyn dels af naturhensyn som led i førstegangspleje af det samlede hedeareal.

Bebyggelsen udgør et væsentligt landskabselement på øen, men er i dag delvist sløret fra søsiden af træopvækst som har spredt sig fra oprindelige beplantninger omkring husene. I løbet af de første 5-6 år af planperioden etableres indkig/udkig til/fra byen, ved rydning af en række træer i østsiden af byen. Tiltaget omfatter afdelingerne 702, 73, 704, 707, 708, 709, 716 og 747a.

Hesselbjerg (afdeling 744b) ønskes fastholdt som egeskovsbevokset, gerne med et højt indslag af hassel af historiske grunde. (Navnet Hesselbjerg antyder, at arealet har været bevokset med hassel tidligere). I løbet af planperioden foretages derfor hegning af udvalgte enkelttræer.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål er udvikling af en egedomineret græsningsskov på Livø. Skovbevoksningerne skal udvikle sig som egeblandingsskov domineret af eg mens også andre lystræarter skal prioriteres i skovdyrkningen. Skoven skal fortsat indeholde træer af arter som bøg, ædelgran, douglasgran, sitkagran, østrigsfyr, skovfyr og mange andre, som er levende beviser fra Livøs historie, hvor selvforsyningstankegangen altid har været dominerende. Skovens produktion anvendes alene til lokale formål herunder energiforsyning og brænde.

Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. Der arbejdes med fem skovudviklingstyper; urørt skov, græsningsskov, stævningsskov, eg med ask og avnbøg samt ask og rødel.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af området i skovudviklingstyper fremgår af kortet.

Stort set al skov på øen er omfattet af Naturskovsstrategien, der foreskriver plukhugst for de mange naturskovsarealer på øen, men de gamle ege, ask, elm m.v. skal bevares urørt til død og forfald. Krattet på nordsiden af øen er udlagt som urørt skov. Ær bekæmpes konsekvent, også i den urørte del af naturskoven. Skovgræsning er den primære plejemetode til sikring og udvikling af egeskoven. Græsningen gennemføres oftest intenst i korte tidsrum (7-14 dage), da dette har den bedste effekt på ær og anden opvækst. Skovgræsningen skal både bekæmpe ær og opvækst af andre skyggetræarter, som kan true den fremtidige skovudvikling mod lysåben egeskov. Skovgræsningen har også til formål at fastholde og fremme egeskoven som en lysåben habitat med høj biodiversitet. Sidst men ikke mindst skal græsningen styrke den landskabelige oplevelse af skoven. For at sikre mulighederne for publikums fri færden forsynes alle græsningshegnene med nødvendige låger og stenter, som lades åbne, når der ikke er kreaturer i hegnene.

Den nordligste del af kratskoven på kystskrænten (afdeling 739) som er urørt skov, er inddraget i græsningen.  

På naturskovsarealerne med plukhugst er der primært udlagt skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk på de tørre arealer samt to mindre områder med skovudviklingstypen ask og rødel i de skovbevoksede moser. I plukhugstområderne fortsætter den langsigtede konvertering af de eksisterende traditionelt drevne bevoksninger til arealer drevet i plukhugst i overensstemmelse med den angivne skovudviklingstype og tilhørende udpegede natura 2000-skovnaturtyper. I den del af skoven der består af resterne af den oprindelige egeblandingsskov vil plukhugst primært ske af hensyn til natur og publikum og vil have til hensigt at bevare et stort antal træer til højst mulig alder og naturlig nedbrydning. I planperioden er der fokus på at fjerne frøtræer af ær og opvækst af ær bekæmpes så vidt mulig primært ved skovgræsning.

Der er foretaget en justering af de udlagte skovudviklingstyper med denne driftsplan. Det drejer sig om udlægning af græsningsskov i dele af arealerne med plukhugst. Afdelingerne 731, 732 og 733 er i løbet af sidste planperiode inddraget som skovgræsning. Mens de mindre skovbevoksninger i afdeling 744 og 747 ligger som små øer i de omkringliggende naturarealer og indgår i græsningsplejen heraf.

Den nedlagte frøbevoksning i afdeling 735 og 734 konverteres til stævningsskov med hassel og eg på sigt med henblik på at bidrage til øens energiproduktion. Eksisterende æbletræer bevares. 

I forlængelse af Bøgevej (afdeling 731j) udlægges et mindre areal til stævningsskov af eg på forsøgsbasis. Stævningen kører i rotation og der startes op med styning af ¼ af arealet i løbet af de førte 5-6 år af planperioden.

Fremtidig foryngelse af de øvrige plukhugstarealer skal ske under hegn, så snart der kan være den mindste risiko for vildtskader. Tidligere forsøg med alternative metoder har vist sig ikke at kunne holde vildtet væk.

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at sikre den enestående variation i naturtyper og tilhørende arter, der er på øen og opnå gunstig bevaringsstatus for naturtyper og spættet sæl som udpegningsart på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Det er desuden målsætningen at bevare den naturlige dynamik som dagligt påvirker naturen langs øens kystlinje i form af åbne kystskrænter, udsat for naturlig erosion og naturlige strande uden indgreb i form af kystsikring eller lignende.

Naturplejen med græsning af såvel de lysåbne arealer som skoven, samt landbrugsdriften udgør desuden grundstammen i indsatsen for den natur- og landskabspleje som såvel Natura 2000 plejeplanerne samt fredningen foreskriver. Øens kvægbesætning og den fritlevende bestand af dåvildt tjener helt overordnet primært dette formål, idet alle øens unikke natur- og skovområder gavnes af græsningspleje. Fortsat styring af græsningstrykket er et vigtigt redskab i natur og landskabsplejen. Det sker ved at tamdyrene løbende flyttes rundt i forskellige fenner efter behov. Derudover sikres en passende bestand af dåvildt ved løbende regulering. Bestandsreguleringen har ligeledes til formål at sikre en sund og afbalanceret dåvildtbestand på åen. 

De lysåbne arealer; strandenge, overdrev og sletter bevares lysåbne gennem fortsat græsningspleje i overensstemmelse med Natura 2000-planens målsætninger. Hvor der på ugræssede dele er mindre partier med særlige florahensyn, tilgodeses disse ved rydning og/eller slåning.

Heden bevares som lysåben varieret hede med åbne, lyngdominerede flader primært ved græsning. Birkeskoven i sydvest holdes meget lysåben som en jævn overgang til skoven. Der foretages rydning af opvækst af birk på den østlige del af heden i afdeling 737a i løbet af de første 5-6 år af planperioden.

For de skovbevoksede naturtyper er det målsætningen at udvikle naturskoven. Kratskoven på kystskrænterne bevares i fri udvikling som urørt skov med delvis græsning mod nord. Naturskoven bevares ved konsekvent bekæmpelse af opvækst af ær, blandt andet gennem en meget styret skovgræsning.

De skovbevoksede moser bevares som urørt (afdelingerne 733a og 734d) og naturskov med plukhugst (afdelingerne 731d, 732b, 733b og 733d). Eventuel hugst vil primært ske af hensyn til natur og publikum og vil have til hensigt at bevare et stort antal træer til højst mulig alder og naturlig nedbrydning.

Der bør generelt sikres lystilgang til søerne, især fra syd og vest. Der gennemføres en række tiltag med henblik på at forbedre tilstanden i og omkring søerne i planperioden; Det åbne vandspejl i søen (afdeling 734f) reetableres. Omgivelserne og den østlige del af den tilknyttede mose (afdeling 734d) holdes lysåben med indledende afslåning efterfulgt af græsning i løbet af de første 5-6 år af planperioden. Ellesøen i afdeling 733 oprenses.

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Fortidsminder er der få af, men byen med de bevaringsværdige bygninger udgør et helt særligt kulturmiljø og et væsentligt og bevaringsværdigt landskabselement. Der er ikke planer om særlige tiltag for fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag. 

Der er i planperioden fokus på implementering af den del af udviklingsprojektet ”Livø, Naturens stillekupé”, der omhandler opgradering af det byggede kulturmiljø og etablering af en vedvarende energiselvforsyning på øen. Ligeledes er der fokus på at øge øens besøgspotentiale. Se rapporten her.

Enheden ønsker at etablere et samarbejde med Vesthimmerlands Museum om udstilling og formidling af fund fra jægerstenalderen.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes ovenover

1.6 Friluftsliv

Friluftslivet er højt prioriteret både med hensyn til at sikre adgang og oplevelse af den enestående natur, men også i form af udvikling af turismemulighederne i Livø by og havn, herunder opgradering af overnatningsmulighederne. Øens besøgstal er over en årrække faldet fra 30-35.000 årlige besøg til 25-27.000 besøg, hvilket er en skam – øens kvaliteter taget i betragtning - samt en økonomisk udfordring for øens fortsatte drift. Det er derfor målsætningen at udvide besøgssæsonen i feriecentret og retablere den tidligere kapacitet for den maritime benyttelse af øen, som er reduceret betydeligt over de senere år pga. lystbådenes stigende størrelse, samt sikre og fremme en generel alsidig friluftsmæssig benyttelse af områderne indenfor rammerne af fredningen for øen.

Byen og havnen er udlagt som facilitetszone, hvilket understøtter implementering af udviklingsprojektet. Madpakkehuset i afdeling 715 er også facilitetszone, hvilket også gælder for udsigtstårnene i afdelingerne 736 og 742. De øvrige arealer med undtagelse af Liv Tap er friluftszone. Liv Tap er udlagt som vildtreservat af hensyn til sælerne og der er adgangsforbud året rundt. Liv Tap er derfor undtaget af zoneringen.

Øens eksisterende friluftsfaciliteter bevares og der er ikke planlagt en udbygning heraf, bortset fra en modernisering og opgradering af havnen og dens faciliteter. Der er i stedet fokus på at øge tilgængeligheden til øens natur- og landskabsoplevelser ved en renovering og mindre udbygning af det eksisterende stinet samt skiltning i forbindelse hermed. Konkret foretages en restaurering/genetablering af Enebærstien og Brandbæltestien i løbet af de første 5-6 år af planperioden og der etableres et antal stiforbindelser mellem de to hovedstier. Projektet omfatter reetablering af de to hovedstiforløb og fornyet afmærkning. (Afdelingerne 739 og 738). Alle friluftsanlæg skal ske i dyb respekt for øens særlige naturværdier.

Hvis der opstår økonomisk mulighed herfor i løbet af planperioden etableres et nyt udsigtspunkt på spidsen af skrænten (afdeling 740d) og en stiforbindelse derud i forbindelse med en eventuel rydning af den sitkagranbevoksning der står på lokaliteten og efterfølgende konvertering til eg.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Livø er udpeget som ”særligt værdifuldt geologisk interesseområde” og har NGI (Nationalt Geologisk Interesseområde) nummer 12. Den høje geologiske værdi bunder i flere velblottede kystprofiler, der dels viser de glacialt deformerede aflejringer og dels de uforstyrrede postglaciale lag. Liv Tap er typelokaliteten for kystformen "retodde" under udvikling.

Livø består overvejende af istidsaflejringer. Øens sydøstlige side udgøres af hævet havbund fra stenalderhavet, der ligger hen som strandeng. Den vestlige del af Livø har i morænelandskabet smeltevandssand i den øverste meter. På den nordlige del af øen findes paleocænt (tidligt i tertiær) plastisk ler. Nord for Livø By findes der en tørvelavning, med ferskvandstørv. Syd for bebyggelsen findes områder med henholdsvis smeltevandsler og moræneler. Smeltevandsleret er dateret til ca. 19.400 år før nu, hvilket er omtrent 1500 år før nordøstisen står ved Hovedstilstandslinien. På Livø’s østside findes smeltevandssand og -grus på stenalderhavets hævede havbund

2.2 Landskab

Livø er en ø beliggende i Limfjorden og som sådan landskabeligt afgrænset. Livøs nordvestlige del er en op til 43 meter høj moræneknude med stejle kystskrænter mod nordvest. Mod øst og syd findes en bred bræmme af strandvoldsdannelser, der fortsætter i den 3 kilometer lange odde Liv Tap. Landskabet er med andre ord ligeså varieret som naturformerne spændende over kystskrænter, godskarakter i den centrale del, hvor det veksler mellem landbrugsjord og skov samt en langstrakt odde mod syd.

Øens kystudformning kan tages som et karakteristisk eksempel på havets effektivt formende indflydelse på kystudviklingen i hele Limfjordsområdet. Denne lille ø med et areal på kun ca. tre kvadratkilometer har nemlig såvel de nedbrydnings- som de pålejringskyster, der på typisk måde viser, hvordan en landmasse, der er opbygget af grus, sand og ler, kan ændre udseende totalt. Livøs kystudvikling præges yderligere af den landhævning der har fundet siden stenalderen, og som er karakteristisk for hele Limfjordsområdet. Derved er klintekysten hævet ca. otte meter, således at nordkysten ikke angribes af brændingen, men står som kløftfurede lyngklædte skrænter. Kun på sydvesthjørnet er bølgeangrebet så voldsomt, at der her stadig er klinter under nedbrydning.

Der er også tale om et dynamisk kystlandskab, hvor der på grund af strøm og vindpåvirkning sker nedbrydning mod nord ved erosion af kystskrænterne og opbygning mod syd og øst i form af Liv Tap og udbredte strandvoldninger. Liv Tap er en retodde, hvilket skyldes, at kyststrømmen fører omtrent lige store mængder materialer til den fra begge sider af øen.  

På selve øen opretholdes landbrugsdriften for at bevare og pleje landskabet som foreskrevet i fredningen – med ca. en tredjedel skov, en tredjedel natur og en tredjedel landbrugsland.

2.3 Skoven

En del af skoven er en oprindelig lysåben ege-hassel-blandingsnaturskov, hvor alt dødt ved får lov at ligge. Den træproduktion der finder sted på øen udnyttes udelukkende lokalt, primært til energiformål og historisk har øen også haft sit eget lille savværk.

Egeskoven er oprindelig på Livø og omfattet af fredningen. Der er gamle fredede træer, nogle er meget nedbrudte, andre er vitale og friske. Der er etableret skovgræsning de sidste ni år på størstedelen af de arealer, der er plukhugst.

Jordbunden er overvejende velegnet til skov på de gamle moræneaflejringer som ligger vest for byen. Dog varierer jordbunden meget fra det fedeste ler til meget stenede grusaflejringer. Sønderskoven er udvidet med en mindre egebevoksning på meget ringe jord, som viser at kombinationen af meget dårlig jordbund og vindudtørring giver meget dårlig kulturstart og efterfølgende er tilvækst og trivsel meget sparsom. På de marine aflejringsområder mod øst er jordbunden meget mager og består af ral. Områderne er udlagt til lysåbne naturtyper og græsses årligt. Jordbunden er mager og grundvandspåvirket og egner sig dårligt til skov. Dog udvikler der sig et karakteristisk birke- og pilekrat omkring rallejet. På de øvrige flader kommer der enebær og tjørn og egen ses også enkelte steder. I områderne i byen og lige øst for byen er muldlaget tykkere og jorden er ikke præget af grundvand. Her trives de fleste træarter godt. Jorden er god og vindpåvirkningen er svag på grund af den gamle havskrænt vest for byen.

Vind og efterfølgende udtørring er forhold der er væsentlige for skovens trivsel på Livø. Bevoksningerne mod vest bærer meget tydeligt præg af vindens påvirkning, og læbæltet som går mellem Kalveskoven og Sønderskoven bærer kraftig præg af udtørring og lav trivsel.

Livøs vildtbestande af råvildt og dåvildt er en anden vigtig faktor for skovudviklingen. Særligt eg og ædelgran bides hårdt og kan kun meget vanskeligt forynges uden vildtafværgning. Generelt kan skoven forynge sig selv, men vildtafværgning er nødvendigt for en sikker foryngelse.

2.4 Natur

På øen findes overraskende mange forskellige naturtyper, som her søges sammenstillet i et begrænset antal kategorier, nemlig strand, kystskrænt, krat, naturskov, strandeng/overdrev, hede, eng, rigkær, mose og sø. Øen rummer en række sjældne og truede arter, heriblandt blomsterplanten Strand-Hornskulpe på strandvoldene mod nord.

Livø er omgivet af en ca. 10 – 30 meter bred dynamisk sand- og stenstrand, der fortsætter mod sydøst i den tre kilometer lange Liv Tap, som er sælreservat. Strandens flora er den typiske for åbne sand- og stenstrande med tørre, sandede strandvolde og opskyllet tang.

Kystskrænterne omfatter skrænter med åben vegetation, hvor der stadig foregår skred i moræneaflejringer og plastisk ler.

Der er et stort, næsten sammenhængende kratområde på nordenden og langs nordvestkysten af Livø. Krattet beklæder de kystskrænter, hvor der ikke længere foregår erosion og det adskiller strandbred og strandenge fra hede, skov og ager. Det består overvejende af en blanding af buske som slåen, havtorn, ene, hyld, eg, røn og korbær, men et større parti på ca. 10 hektar er et tæt enebærkrat. Størstedelen af krattene er meget tætte og upåvirkede af hugst og græsning gennem mange år. Krattene er (undtagen i afdeling 742d) udlagt som urørt naturskov. Som led i implementeringen af Natura 2000-plejeplanen (2009-2015) er der etableret græsningsskov i afdeling 739.

Naturskoven er rester af den oprindelige egeblandingsskov, som helt frem til 1700-tallet dækkede store dele af Livø, og som blev udnyttet ved oldendrift, stævning og skovgræsning, hvilket den stadig bærer præg af. Skoven består af gamle, lavstammede ege med underskov af hassel. Egestammerne har en rig flora af epifytiske laver, som rummer flere meget sjældne arter. Der er fundet over 120 arter af laver på Livø, som er grundigt undersøgt i denne henseende, heraf er fire rødlistede.

Der foretages – bortset fra de gl. ege – en vis plukhugst, primært af hensyn til at sikre lysåbenhed og biodiversiteten. Plukhugtsdriften har også til hensigt at bevare et stort antal træer til højst mulig alder og naturlig nedbrydning. Udover denne egentlige, gamle naturskov og de tidligere omtalte, naturlige krat er 38,8 ha yngre, plantede løv- og nåletræsbevoksninger udlagt som naturskov med plukhugst. De fugtigere dele af naturskoven med bevoksninger af ask, el og birk omtales under moser. Ca. halvdelen af skoven på den centrale del af Livø er kortlagt som særlig skovnaturtype i henhold til EU’s Habitatdirektiv (”stilkegekrat på sur bund” og ”aske- elleskov”) og udgør en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området.

De vedværende græsarealer på Livø består af strandenge, overdrev og sletter. Størstedelen af de vedvarende græsarealer på Livø ligger på hævet havbund med strandvoldssystemer af sand, grus og sten. De er generelt ret tørre til meget tørre, og der mangler lavtliggende strandenge med tidevandsrender og saltpander. Flere områder har tidligere været under dyrkning og der er jævne overgange mellem strandeng, overdrev og øvrige græsarealer, hvorfor der ikke er forsøgt at skelne mellem dem her. Flere steder omkring småsøer og fugtige lavninger, i lavninger mellem strandvoldene (745a) og hvor der er trykvand ved foden af gamle kystskrænter (langs Krumhøkervej), forekommer dog såvel fersk- som saltvandspræget fugtigbundsvegetation, og alt i alt rummer græsarealerne stor variation og artsrigdom. De afgræssede strandenge er eftertragtede ynglepladser for flere arter af jordrugende fugle. En stor del af arealerne anvendes – sammen med heden i afdeling 737a – til vintergræsning for øens kreaturer. Afgræsningen er ligeledes en del af bekæmpelsen af forekomst af rynket rose i afdeling 747.

Heden består af et åbent, centralt parti domineret af lav, tæt lyng. I randpartierne en del krat af ene og eg m.fl. og urterige græslavninger. Sydvesthjørnet er under tilgroning med birk. Heden vintergræsses af øens kødkvæg.

Der er en mindre, fersk eng på en hektar. Den er endnu åben, men fremstår som en højtvoksende og uplejet skoveng. Engen har indtil ca. 1980 været anvendt til græsning, men har sandsynligvis, da den er ret frodig, oprindelig været høslæteng.

I skovens østlige del ligger en række næsten sammenhængende mindre moser, som repræsenterer mange forskellige mosetyper: aske-, elle-, birke- og pilemose, tagrørssump og lysåbent kær. De skovbevoksede moser er udlagt som naturskov med plukhugst. De øvrige moser har længe ligget urørt. Mosen i afdeling 734 er for en stor del opstået ved tilgroning af en opstemmet sø.

Der er i alt 13 vandhuller og småsøer, som alle har en kunstig oprindelse som mergel- og grusgrave, branddamme, kreaturvandingshuller m.m. De to største søer Ellesøen (afdeling 733f) og søen i afdeling 734f er dog kunstigt opstemmede. 

Siden 1991 er landbrugsarealerne blevet drevet som økologiske forsøgs- og demonstrationsarealer baseret på en naturplejebesætning af kødkvæg af racen Angus Aberdeen samt dyrkning af gamle, danske kornsorter og forsøg hermed. Driften skal primært tilgodese såvel det fredede landskab, landbrugsarealernes dyre- og planteliv samt beskytte øens vandkvalitet.

Der dyrkes gl. danske kornsorter på halvdelen af landbrugsarealerne og kløvergræs på resten. Kødkvæget er de primære naturplejere på øen både i skoven og på de lysåbne naturarealer. Derudover bidrager bestanden af dåvildt og råvildt også til naturplejen på øen.

2.5 Kulturmiljø

Der er megen historie knyttet til øen – bl.a. jordegods under Vitskøl Kloster, godsbesiddelse, teglværksdrift, jagtejendom, åndsvageanstalt, ungdoms- og landbrugsskole og Ø-lejr.

De væsentligste fortidsminder er jomfrustenen i afdeling 731, Kellerstenen i afdeling 737 og hustomten efter Krumhøkerens Hus i afdeling 739.

Der er ikke gjort ret mange fund fra Vikingetiden på Livø, men rester efter stenalderbopladser dukker op på stranden i afdeling 744.  Dertil er der nogle bronzealderhøje mod nord.

Hvis der er økonomisk mulighed for det, er der ønske om at etablere et samarbejde med Vesthimmerlands Museum om etableringen af en stenaldersamling på øen baseret på private fund.

2.6 Friluftsliv

Øen tiltrækker p.t. årligt ca. 25-27.000 besøgende. Den besejles i perioden 1. april til 30. september af en færge fra Rønbjerg Havn med plads til 128 personer og i vinterperioden af Naturstyrelsens egen færge med plads til 12 passagerer.

Byen drives som feriecenter (280 sengepladser), købmandsbutik, kro, storkøkken, tennisbane, teltplads, lystbådehavn, boldbane, legeplads og madpakkehus. Der er en kajakplads på øens østside og udsigtstårne i afdelingerne 736 og 742. Derudover er der en række afmærkede vandreruter. Al motoriseret færdsel er forbudt for øens gæster ligesom besøgende ikke må medtage hund til øen.

Der er i 2011 udarbejdet en forretningsplan for Livø som over en 10-20 årig periode skal udvikle øens selvforsyning med energi, opgradere de bygningsmæssige rammer for de bygninger som stilles til rådighed for øens besøgende og udvikle øens turistpotentiale.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Livø er i sin helhed omfattet af Natura 2000 og udgør som sådan en del af Natura 2000-område nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg” samt en del af fuglebeskyttelsesområde nr. 12.

De væsentligste naturtyper der er registreret på Livø er; surt overdrev, tør hede, kalkoverdrev, stilkege-krat, tidvis våd eng, elle- og askeskov m.fl.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3overdrev og strandeng.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Livø er beliggende i Vesthimmerlands Kommune. Der er ikke angivelser i kommuneplanen fra 2009, der ændrer på allerede kendte forhold, som i al væsentlighed er beskrevet i indeværende områdeplan. Det skal nævnes at Livø By er udpeget som særligt værdifuldt kulturmiljø.

Region Nordjyllands Udviklingsplan 2012s mål for Det Grønne Nordjylland er, at Nordjylland skal være Danmarks grønne region. Værdifulde natur- og landskabsområder skal bevares, udbygges og benyttes på en bæredygtig måde. Nordjylland skal være et internationalt laboratorium for energi og klimaløsninger. Energiforsyningen i Nordjylland skal i udpræget grad komme fra vedvarende energikilder. Udviklingen og indfasningen af de vedvarende energikilder skal ske i et samarbejde mellem offentlige myndigheder, vidensinstitutioner og det nordjyske erhvervsliv.

Der er således en glimrende overensstemmelse mellem regionens overordnede mål og Naturstyrelsens forretningsplan ”Livø - Naturens Stillekupé”.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Med undtagelse af Livø By og et mindre område øst for denne, er hele Livø omfattet af en arealfredning reg. nr. 5729.00, OFN-kendelse af 27. september 1977. Fredningen har til formål at beskytte øens betydelige landskabelige og naturvidenskabelige værdier samtidigt med, at der sikres almenheden mulighed for at benytte den. Det landskabsæstetiske udtryk, herunder en arealmæssig opdeling i skov, lysåben natur og landbrugsarealer, skal fastholdes.

Se fredningskendelsen for Livø (reg. nr.: 05729.00) her

Liv Tap udgør sammen med tilstødende vandflader vildtreservat nr. 12 ”Livø Bredning”. Bekendtgørelsen har til formål at sikre Liv Tap og Blinderøn med omliggende søterritorium som yngle- og tilholdssted for sæler. Der er adgangsforbud året rundt.

Se Bekendtgørelse om Livø Bredning Vildtreservat her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er beliggende et stort område med særlige drikkevandsinteresser på Livø. Området er videre registreret som nitratfølsomt indvindingsopland.

3.6 Råstofplaner

Livø er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

De nuværende udpegninger i henhold til Naturskovsstrategien er sammenfattet i nedenstående skema. Arealer udlagt til plukhugst er ikke medtaget i nedenstående oversigt, da denne driftsform er en del af den naturnære skovdrift. Omfanget af arealer udlagt til plukhugst i henhold til Naturskovsstrategien fremgår af kortet over særlig beskyttet skov i afsnit 2.

Tabel: Oversigt over udpegede naturskovarealer

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Frøplantagerne af rumænsk rødgran og vilde æbler i afdeling735b er nedlagt