Tisvilde Hegn

Tisvilde Hegn

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter det store, sammenhængende område Tisvilde Hegn, Asserbo Plantage, Melby Overdrev og Liseleje Plantage, samt de omkringliggende mindre arealer Holløse Bredning, Sandflugtsplantagen, Statens Tørvemose og Sandflugtsmonumentet.

1.1a Overordnede målsætninger

I Tisvildeområdet prioriteres særligt naturværdierne og hensynet til friluftslivet højt.

Tisvildeområdet er et stort og varieret område, der rummer store landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier.

Prioritering af hvilke hensyn, der skal veje tungest, kan derfor variere selv inden for korte afstande. Det betyder, at man i den praktiske drift nøje skal overveje alle hensyn.

I området skal særligt naturværdierne prioriteres højt med udgangspunkt i at næsten hele området er udpeget som habitatområde og en del af det også som fuglebeskyttelsesområde. Det gælder både for skovnaturtyperne og de lysåbne naturtyper.

Bevarelse og tydeliggørelse af de betydelige kulturhistoriske værdier, hvor disse findes, og mulighederne for friluftslivet både i plantagerne og ved stranden tillægges også stor vægt.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Kystnære bjergfyrarealer nærmest Melby Overdrev ryddes.

Naturlig hydrologi i det tidligere vådområde "Toelt Gadekær" forsøges retableret.

Ved Frederikshøj og Hjortebjerg skabes et større sammenhængende område med græsningsskov og med lysåbne områder med gode udsigtsmuligheder på de højeste partier. Tiltaget vil samtidig tydeliggøre det markante, kuperede randmorænelandskab her midt i skoven.

I og omkring Bøllejungen etableres flere vandhuller og der ryddes arealer, som tidligere har været lysåbne men nu er groet til.

Der planlægges en indsats med henblik på at fastholde og udvikle de landskabelige strukturer i form af lange lige linjer, som er et særkende fra tilplantningens tid. De vil samtidig fungere som lysåbne korridorer og vil kunne skabe bedre muligheder for brandbekæmpelse.

1.2 Landskabsplan

Tisvilde Hegn området bevares som et meget varieret landskab med klitter ud mod Kattegat, gamle bevoksninger af skovfyr og forskellige løvtræer i selve Tisvilde Hegn og lysåbne arealer langs kysten og især på Melby Overdrev.

Den store variation i landskabet giver mulighed for gode landskabsoplevelser og stor biodiversitet, især fordi området omfatter så mange forskellige naturtyper.

De eksisterende lysåbne naturarealer i selve Tisvilde Hegn bevares, og der søges etableret flere lysåbne arealer bl.a. vådområder.

Øst for Melby Overdrev samt omkring Bølleljungen udvikles landskabet i mere lysåben retning. Den påbegyndte større rydning af det bjergfyrbevoksede areal bag ved klitten umiddelbart øst for Melby Overdrev fortsættes for at skabe et større overdrevs- eller hedeareal.

På de øvrige strækninger langs Kattegatkysten, hvor træer og buske mange steder er vandret langt ud mod klitterne, vurderes det, om det kan være hensigtsmæssigt på visse strækninger at rykke skovbrynet noget tilbage fra klitterne.

Flere vandhuller og vådområder etableres forskellige steder i skoven, hvor der er mulighed for det, bl.a. i tilknytning til de eksisterende vådområder i og omkring Bøllelungen og ved Toelt Gadekær. Yderligere afklares mulighederne for at fremfinde et tidligere lysåbent landskab umiddelbart nord for Bølleljungen.

Troldeskoven ud mod Kattegatkysten sikres fortsat sit særprægede udtryk med gamle, krogede fyrretræer.

Udsigtskiler fra kystskrænten mod Kattegat ved bl.a. Brandbjerg bevares, og det vurderes, om det på udvalgte steder er hensigtsmæssigt at tydeliggøre kystskrænten yderligere.

Melby Overdrev bevares som et lysåbent hedeområde med direkte forbindelse til klitlandskabet ved stranden mod nordvest.

Holløse Bredning skal også fremover være et lysåbent område med enge og vådområder samt mindre bevoksninger med træer og buske med bl.a. pil. Det forventes, at de i området udsatte bævere skaber mere dynamik i området.

Statens Tørvemose bevares som urørt skov.

Sandflugtsplantagen bevares som skovbevokset.

1.3 Naturnær skovdrift

På langt sigt planlægges de eksisterende nåletræsbevoksninger konverteret til blandingsbevoksninger af nål og løv. Skovfyr som nu er den dominerende træart på meget store arealer, vil også fremover udgøre en betydelig andel af de fremtidige bevoksninger i blanding med eg, birk og rødgran.

Generelt giver skoven et godt udgangspunkt for naturnær skovdrift, idet de fleste træarter selvforynger sig villigt.

På store dele af den hævede havbund samt på den højere beliggende del af arealet med flyvesand er forudsætningerne velegnede til skovfyr. Disse arealer er derfor udpeget til skovudviklingstype 81 Skovfyr med birk og gran.

Skovfyr hugges som en svag kvalitetshugst (B-hugst) indtil ca. 80 års alderen med fokus på at udtage krukker og hugge for løvtræ og andre stabile indblandingstræarter. Ved 80-100 overgår hugsten til en strukturhugst, hvor der hugges for eksisterende foryngelse og med en langsom afvikling af overstanderne. Der hugges både for gode emner og for karakterdannende, skæve eller særlige træer.

Det tilstræbes, at en stor andel skovfyr bevares til høj alder.

Disse foryngelser vil få karakter af blandingsbevoksninger af skovfyr, birk og rødgran med skovfyr som det dominerende element.

Rødgran findes i en del ældre renbestande, som nok kun kan forynges ved afdrift.

Heldigvis er der i de fleste yngre og mellemaldrende rødgranbevoksninger en del indblanding af skovfyr, som favoriseres ved udtynding med henblik på at stabilisere bevoksningerne og danne udgangspunkt for en naturlig foryngelse.

Bevoksninger med grandis og sitkagran hugges efter samme model som rødgran, dvs. med fokus på at favorisere indblandingstræarter, som kan sikre en naturlig foryngelse, hvor sådan indblanding findes.

De skovdyrkningsmæssigt bedre dele af plantagen især i nord samt centralt er udlagt til skovudviklingstype 11 Bøg. Her vil naturligt komme et indslag af gran og birk i bevoksningerne.

Nordligt og i området vest for Slotsporthus er der udpeget skovudviklingstype 23 Eg med skovfyr og lærk.

På de lavest liggende mere fugtige dele er udpeget skovudviklingstype 41 Birk med skovfyr og gran.

Generelt forventes skovbevoksningerne i Tisvilde Hegn på store arealer allerede i denne planperiode at udvikle sig markant hen imod den på meget langt sigt ønskede artssammensætning og det ønskede skovbillede.

De valgte skovudviklingstyper stemmer fint overens med de udpegede Natura 2000 skovnaturtyper set i forhold til sikring af gunstig bevaringsstatus.

En del kystnære arealer som i dag er bevokset eller undertilgroning søges gradvist ryddet med henblik på at genskabe klithede.

Ellesumpen i Statens Tørvemose er udpeget til urørt skov.

Skovfyrbevoksningerne i Sandflugtsplantagen har i vid udstrækning præg af at være smalle kulisser omgivet af en større vej og et sommerhusområde. De behandles med henblik på bevaring som stabile længelevende bevoksninger og behandles efter samme retningslinjer som tilsvarende bevoksninger i Tisvilde Hegn.

Sandflugtsplantagen er udpeget til skovudviklingstype 81 Skovfyr med birk og gran

1.4 Naturpleje

Pleje med græsning eller slåning søges opretholdt på arealer, som hidtil er plejet på disse måder.

På Melby Ovedrev søges træopvækst fortsat bekæmpet, så arealet bevares som klithede. Plejeniveauet har været opretholdt med stor hjælp af "Træk et træ"-projektet, et samarbejde med DN Halsnæs og lokale frivillige, samt ved afbrænding af hedeområder i mosaik.

Øst for Melby Overdrev mod Stængehus samt øst herfor omkring Bøllejungen arbejdes fortsat med at søge at udvikle landskabet i mere lysåben retning.

Mulighederne for en mere generel indsats langs kystlinien med henblik på at retablere et lysåbent klitlandskab i bagklitten afsøges, da det er et problem at skovbrynet ganske langsomt vokser frem og overtager klitområdet. Dog bør enkelte, mindre områder med bjergfyr bør bevares af kulturhistoriske hensyn til formidling af tilplantningshistorien.

Mulighederne for at øge bekæmpelsen af invasive arter navnlig rynket rose og bjergfyr undersøges.

I området omkring Jydelinie mellem Tisvildevejen og Nørrevejen (afd 2188) arbejdes imod retablering af naturlig hydrologi i et større område. Dette område har tidligere huset et større vådområde kaldet "Toelt gadekær".

Generelt afsøges muligheder for at retablere naturlig hydrologi i takt med at bevoksninger bliver hugstmodne eller endda ligefrem ved at etablere nye vandhuller hvor forholdene er til det. Kilderne i Tisvilde Hegn plejes.

Der planlægges udlagt et skovareal ved Horsebakken og Råbjerg til biodiversitetsskov, dvs. et område hvor driften har særligt fokus på at skabe høj biodiversitet.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Plejetilstanden for fortidsminderne i områderne er generelt tilfredsstillende. Gravhøjene tilses og plejes med års mellemrum, idet der søges etableret et bevoksningsdække så højene ligger i halvskygge hvorved synlighed i landskabet og plejeindsatsen søges afbalanceret. Fortidsminder med mere monumental karakter, som Asserbo Slotsruin og Sandflugtsmonumentet, eller som besøges meget af publikum plejes med flere indgreb årligt, eksempelvis forud for særlige besøg eller kendte "højtider" for monumentet.

I Tisvilde Hegn er der museal interesse for at udvide området med udgravede gårde fra den forsvundne Torup Landsby (afd. 2172), hvor kun tomten fra en af de 16 gårde er gravet frem. Fremkomsten af det digitale kort over landets overflade – Danmarks Højdemodel har vist flere uregistrerede rester og spor fra tiden omkring sandflugten og dens bekæmpelse. Der imødeses et arbejde og evt. en museal beskyttelse omkring disse ting.

Asserbo Slotsruin plejes af Kulturarvsstyrelsen.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Naturstyrelsen vil understøtte friluftslivet såvel for de lokale beboere som for de mange gæster, der besøger området i sommerhalvåret, ved også i fremtiden at prioritere faciliteter ved indgange og tilgange til hav og skov, som primært er omkring de store p-pladser og i den nordlige del af skoven ved Tisvildeleje.

Det nuværende niveau for publikumsfaciliteter i disse områder ønskes bibeholdt. Dog skal der være mulighed for udvikling af brugen af arealerne omkring Tisvildelejes og Liselejes store P-pladser og byområde, herunder forbedringer af de sanitære forhold i det omfang, der måtte blive økonomisk mulighed for dette.

Der er udlagt et enkelt, lille område som facilitetszone midt i skoven ved den gamle kystskrænt nær Brantebjerg (afd. 2253). Denne zone er primært udlagt for at kunne udbygge med mindre facilliter ved et udsigtspunkt.

Resten af arealerne er udlagt til friluftszoner. Herunder påregnes udfasning af en væsentlig del af den nu store P-plads ved Nyhus.

Niveauet for afmærkede ruter for ridning, motion, cykling og vandring forventes bibeholdt og løbende udviklet og justeret efter behov. Der er tanker om på sigt at forbinde de to udgangspunkter for motion ved Bækkebro og Tisvildeleje med løberuter.

På grund af brandfare har området kun to steder med mulighed for bål og grill. Det ene er bålhytten tæt på Skovporten i Tisvildeleje (afd. 2224). Det andet sted er ved den lidt større og meget benyttede shelterplads, Vandkalven (afd. 2098), som findes ved Asserbo Slotsruin. Begge steder ønskes bevaret i fremtiden og er derfor udlagt til facilitetszoner.

Den store naturlegeplads ved Liseleje (afd. 2053) indgår i samme facilitetszone som strandparkeringspladsen.

Hundeskoven ved Liseleje (afd. 2051-2060) ønskes bevaret og området vil blive udlagt til friluftszone. Der er tanker om at etablere en hundehegning i den nordlige del af området ved Tisvildeleje for at imødekomme det stadig stigende behov i området og for at kunne henvise til et sådan område, specielt når stranden i sommer halvåret er lukket for hunde uden snor.

Holløse Bredning, er for at understøtte naturen og fauna i området udlagt til stillezone, dog med en lille facilitetszone med plads til gangbro og fugleskjul.

Melby Ovedrev udlægges til stillezone for at understøtte naturen og fauna i området. Dog er der udlagt mindre friluftszoner i den sydlige og nordlige del af Melby Overdrev for at kunne skabe passage mellem Liseleje og Asserbo plantage ved større organiserede aktiviteter.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området ligger ved Nordsjællands nordvestvendte kyst mellem Tisvilde, Liseleje, Frederiksværk og Arresø.

Tisvilde Hegn udgør sammen med Asserbo Plantage, Melby Overdrev og Liseleje Plantage et meget stort sammenhængende plantagekompleks. Området omfatter også de sydligere liggende mindre skovarealer Sandflugtsplantagen og Statens Tørvemose, vådområderne i Holløse Bredning og Ellemosen øst for Tisvilde Plantage samt Sandflugtsmonumentet i Tisvilde.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

2.2 Jordbundsforhold

Størstedelen af Tisvilde Hegn ligger på en moræneflade med en randmoræne centralt i skoven. Morænefladen er overlejret af flyvesand i varierende tykkelse på op til 20 m. Vest og syd for randmorænen ligger resterne af det gamle stenalderhav. Asserbo Plantage, Melby Hede og Liseleje Plantage ligger på hævet havbund. Her består jordbunden foruden af flyvesand, primært af saltvandsaflejret sand og grus. Jorden er dybgrundet og veldrænet, men de fleste steder uden væsentligt næringsindhold, på nær enkelte spredte forekomster af moræneler.

2.3 Landskab

Tisvilde Hegn og Melby Overdrev er et enestående naturområde, der ligger mellem Tisvilde og Liseleje umiddelbart ud til Kattegat. Tisvilde Hegn er en af Sjællands største skove.

Her er en 8 km lang kyststrækning med brede kystklitter og nogle meget fine sandstrande. Området udgør en meget stor og vigtig grøn kystkile i det i øvrigt meget sammenhængende sommerhusbælte langs den nordsjællandske Kattegatkyst.

Tisvilde Hegn afgrænses af byerne Asserbo, Liseleje, Tibirke og Tisvildeleje.

Tisvilde Hegn ligger i et kystnært flyvesandslandskab af såvel flad som stærkt kuperet karakter. Karakterområdet omfatter to landskabstyper: Flyvesandsdækket litorinafjord (Ydre Arrefjord) mod vest og flyvesandsdækket randmoræne (Tisvilde Bakkeland) mod øst. Området har store terrænforskelle, hvor den vestlige del består af flad, tidligere fjordbund, og det østlige del er ganske kuperet moræne. Terrænforskellene er blevet sløret en del af plantageanlæggelsen.

Tisvilde Hegn og den omliggende egn er præget af landskabets forandringer gennem to perioder. Ved landhævningen efter slutningen af stenalderen for ca. 4.000 år siden, delte stenalderhavets kystskrænt området. Nyt land på hævet havbund, opstod vest for morænebakkernes "gamle land" over kystskrænten. Før landhævningen var Arresø en fjord forbundet med Kattegat.

Den gamle havskrænt, der falder brat ned mod den tidligere forstrand, er delvist gennemskåret af kløfter. I det bakkede terræn er der en række høje punkter, hvoraf det højeste (Frøbakke) ligger 67 m over havet.
Området er endvidere præget af sandflugten som hærgede fra 1500-tallet. Området husede på det tidspunkt spredte bebyggelser, men i løbet af de følgende par århundreder blev det lagt øde af omfattende sandflugt.

Jordbunden veksler meget, og der er flyvesand stedvis op til 20 m.

Mod øst grænser Tisvilde Hegn op til Tibirke Bakker, der rummer nogle flotte lyngbakker og til det flade, lavtliggende område Ellemosen og Holløse Bredning.

I Tisvilde Hegn findes en række vådområder bl.a. Bølleljungen, Horsekæret, Toelt Gadekær og Hjortedam. Der findes flere kilder i Tisvilde Hegn bl.a. Tyrsvæld og Røhlskilde, Melby Overdrev, som ligger i den vestlige ende af hegnet mellem Asserbo Plantage og Liseleje Plantage, er Sjællands største hede.

Sandflugtsmonumentet ligger i udkanten af Tibirke på en markant skråning, hvor selve monumentet står øverst for enden af en allé. Monumenter ligger på et af de sidste store sandbjerge i Tisvilde og blev i 1738 rejst til minde om bekæmpelsen af sandflugten.

Statens Tørvemose ligger tæt ved Arresø. Området har tidligere været mere lysåbent, men er udlagt som urørt skov og er under tilgroning.

Sandflugtsplantagen ligger syd for Tisvilde Hegn i et sommerhusområde i et meget fladt terræn.

Holløse Bredning og Ellemosen er et vådområde øst for Tisvilde Hegn. Ramløse Å løber gennem området. Holløse Bredning og Ellemosen dannede i stenalderen en arm på Arrefjorden. Vådområdet danner med sine store, delvist åbne moseflader et markant landskabselement, idet det omkringliggende, småkuperede terræn hælder ned mod mosen.

Holløse Bredning omfatter dels græssede arealer og dels våde områder med mere eller mindre permanent vandspejl året rundt. Området er primært lysåbent, men rummer også grupper af træer og buske. Holløse Bredning har tidligere været afvandet ved pumpning og udnyttet til landbrugsmæssige formål. Der er i 1999 gennemført et større naturgenopretningsprojekt i området af Skov- og Naturstyrelsen og Frederiksborg Amt.

2.4 Skoven

Skovfyr er den dominerende træart i Tisvilde Hegn. Den findes både i renbestand og i blandinger med såvel løvtræer som andre nåletræarter. Den findes i alle aldre og typer, lige fra Troldeskovens gamle, forkrøblede træer over de mange ældre blandingsbevoksninger med dominans af skovfyr af mellemkvalitet og til yngre meget lovende, plantede skovfyrbevoksninger med god form. Skovfyr er hovedtræarten på 760 ha i området.

Skovfyren forynger sig villigt i en fin blanding med birk og rødgran.

Rødgran findes i en del ældre renbestande, som nok kun kan forynges ved afdrift.

Heldigvis er der i de fleste yngre og mellemaldrende rødgranbevoksninger en del indblanding af skovfyr, som kan favoriseres ved udtynding og danne udgangspunkt for en naturlig foryngelse i de kommende generationer.

De fleste rødgranbevoksninger er kraftigt præget af kronvildtskrælninger.

Der findes en del bevoksninger med Grandis og Sitkagran. Disse kan behandles efter samme model som rødgran, dvs. med fokus på at favorisere indblandingstræarter, som kan sikre en naturlig foryngelse, hvor sådan indblanding findes. Også en del af disse bevoksninger må dog forventes kun at kunne forynges ved renafdrift.

Bøgen trives fint på de jordbundsmæssigt bedre dele af plantagen, hvor flyvesandslaget ikke er for tykt. Her opnår den højder på mere end 30 m. Bøgen forynger sig mange steder spontant. På de dårligste jorder kan jordbearbejdning være nødvendigt for at sikre en foryngelse.

I Sandflugtsplantagen er skovfyr hovedtræarten. Bevoksningerne har i vid udstrækning præg af at være smalle kulisser omgivet af en større vej og et sommerhusområde. Der tilstræbes stabile længelevende bevoksninger.

I Statens tørvemose er hovedtræarterne rødel og birk. Det meste af arealet er udlagt til urørt skov.

2.5 Natur

De mest karakteristiske naturtræk i arealerne i denne områdeplan kommer fra den kystnære beliggenhed, stranden og klitterne.

I Tisvilde Hegn bemærkes især Melby Overdrev og det sandflugtsprægede landskab. Troldeskoven og de store bevoksninger med gammel skovfyr med varieret underskov og mosdækket skovbund vil nok også af mange nævnes som værdifuld natur. Området har et højt naturindhold ikke mindst hvad angår planter, fugle, insekter og laver.

Omtrent 8 km kystlinie mellem Tisvildeleje og Liseleje rummer strand og klitter, men desværre også masser af rynket rose. Der ses også en langsom forbuskning, da selvsåning fra det bagvedliggende skovområde bl.a. med store bevoksninger af bjergfyr langsomt breder sig ud i klitterne. Der har nogle år tilbage været foretaget forsøg med bortgravning af rynket rose på en strækning på ca. 1 km vest for Tisvildeleje. Forsøget har lejlighedsvist været fulgt op med efterfølgende bekæmpelse. Rynket rose bekæmpes årligt ved slåning omkring Liseleje.

Melby Overdrev er med sine 150 ha Sjællands største sammenhængende hedeområde. Der er store naturinteresser knyttet til området. Stedet har været benyttet til militære formål i over 200 år frem til 2004. Efter at Forsvaret brug af arealet er ophørt, er der de seneste 6 år sket en større oprydning af rester fra den militære anvendelse.

Områdets hovedformål er nu natur. Der er iværksat en øget naturpleje både ved statslig indsats og i høj grad også i form af "Træk et træ"-projektet, i samarbejde med DN Halsnæs. Projektet har de senere år involveret 80-100 deltagere i ½ dags frivillig naturpleje 2 gange årligt.

Ud over Melby Overdrev findes der omtrent midt i skoven et overdrev på ca. 8 ha. ved Harehøje som plejes ved græsning og lejlighedsvis slåning af træopvækst.

Øst for Stængehus findes endvidere et område som samlet betegnes Bølleljungen. Dette område er gennem årene gradvist søgt konverteret til lysåbent landskab med vandhuller.

Sandflugtsplantagen og Statens Tørvemose er begge prægede af samme sandflugtshistorie som Tisvilde Hegn. Begge steder er dog også præget af nærhed til vej- og sommerhusområder.

Holløse Bredning er et 83 ha stor vådområde i hvad der i stenalderen var en fjordarm i forbindelse med Arresø, som den gang selv var en fjord med forbindelse til Kattegat. Stedet blev i samarbejde med daværende Frederiksborg Amt opkøbt og sat under vand i slutningen af 1990’erne som led i de tiltag, som blev gjort for at begrænse næringsstoftransporten mod Arresø. Stedet har et rigt fugleliv. Omkring 2002-2003 etablerede en stor skarvkoloni sig på de lavtliggende øer med pilebuske. Kolonien toppede antalmæssigt de følgende år og er nu i tilbagegang. I 2009 blev der udsat bævere i området.

I Holløse Bredning er der er massiv opvækst af bjørneklo på engene og på øerne, som bekæmpes ved græsning, slåning og sprøjtning.

2.6 Kulturmiljø

Tisvilde Hegn, Sandflugtsplantagen og Statens Tørvemose er alle prægede af sandflugten, som i 1500-tallet hærgede fra kysten ved Melby Overdrev og Asserbo og i løbet af et par hundrede år lagde hele egnen øde. Før sandflugten havde området, ligesom det øvrige Sjælland, spredte bebyggelser og dyrket land, hvor jorden kunne bære det. Perioden 15–1700 tallet omtales lejlighedsvist som en "lille istid", hvilket på egnen kan have medført øget udnyttelse af naturressourcerne og en generelt lavere vandstand, så den hævede havbund sine steder henlå som tørt sand, der kunne flyve med vinden. Omkring år 1700 var problemet så omfattende, at grundlaget for opretholdelse af Asserbo som len var borte. Mange bønder havde allerede måttet forlade hus og hjem. Landsbyen Torup var gået tabt, og byerne Tisvilde og Tibirke var truede. Frem til denne kulmination havde der i de forløbne 200 år været gentagne klager fra bønder med ønsker om nedsættelse af landgilde eller hjælp til at stoppe sandflugten.

Først hen imod afslutningen af Store Nordiske Krig kom der ressourcer til rådighed for andet end krig. I 1717-19 blev kanalen til det senere Frederiksværk gravet som erstatning for det tilsandede å-afløb fra Arresø. I 1720-22 blev der brugt store ressourcer på at anlægge Fredensborg og endelig omkring 1723-24 koncentreredes opmærksomheden for alvor om sandflugtsbekæmpelsen.

Det blev en tysker, Johan Ulrik Röhl som kom til at stå i spidsen for arbejdet med at dæmpe sandflugten. Man bremsede sandets vandring ved hjælp af risgærder, som blev sat over de vandrende indlandsklitter og tang fra stranden blev lagt på sandet for at dæmpe vandringen og holde på fugten. Et omfattende grøftesystem blev gravet og sat med græstørv som forsvar mod sandets vandring, og der blev sat gærder samt plantet hjælme og marehalm. Det lykkedes at stoppe sandflugten i 1730’erne. Omkring år 1800 begyndte man at etablere skov på det store og golde område. Først såede man frø af skovfyr og senere også frø af gran, birk, bøg og eg. Blandt de første beplantninger, som stadig findes i skoven kan nævnes Troldeskoven og Horsebakken, der samtidig vidner om, hvor meget forskellige levevilkår betyder for skovvæksten.

Der findes temmelig mange bronzealderhøje i området men også en del andre fortidsminder som bør fremhæves:

Asserbo nævnes i 1163, hvor en lille flok franske munke af karteuserordenen blev hentet til stedet med henblik på at oprette et kloster. De holdt dog kun ud i 6 år, hvorefter stedet i første omgang blev lagt under Esrum Kloster. Senere overførtes stedet til Sorø kloster, der drev det som ladegård. Fra starten af 1400 tallet hørte Asserbo adelsgård under skiftende slægter frem til omkring 1560 hvor Frederik II mageskiftede sig til stedet som led i bestræbelserne på at samle den nordsjællandske vildtbane. Stedet forfaldt, da den fremadskridende sandflugt fjernede levegrundlaget på egnen, og lå helt overdækket med flyvesand de følgende godt 100 år. Asserbo blev 10. juni – 27. juli i 1849 udgravet under ledelse af kong Frederik VII af "12 mand af garden til hest". Tidspunktet er ret bemærkelsesværdigt for det er umiddelbart efter underskrivelsen af grundloven og midt under slaget om Fredericia under 3 årskrigen mod Preussen. Stedet henlå som pittoresk ruin frem til 1976, hvor Fortidsmindeforvaltningen i den nye Fredningsstyrelse restaurerede ruinen og oprensede voldgraven.

Landsbyen Torup, som måtte opgives som by under sandflugten, havde ifølge jordebøger fra 1500 tallet på et tidspunkt været på 16 gårde. Men i 1592 hvor Torup nævnes sidste gang var der kun 6 gårde. Efter år med eftersøgninger blev en enkelt gård udgravet i perioden i perioden 1969-1972. Fund i den forbindelse indikerer, at stedet har været bebygget langt tilbage mod jernalderen. Ud over den udgravede gård Torup menes 2 nærliggende steder at kunne stadfæstes med rester af bebyggelse.

Spredt i Tisvilde Hegn ses rester af sandflugtsbekæmpelsen i form af grøfter og diger nær indlandsklitter. Men sandet har ikke dækket alle områder, så nogle steder findes der også rester af agersystemer fra 1600 tallet.

Omkring 1737 erklæredes arbejdet med sandflugtsbekæmpelsen under Röhl for fuldbragt, og Christian VI, som ellers var optaget af opførelsen af det første Christiansborg, valgte at få lavet Sandflugtsmonumentet, som placeredes på et af de sidste sandbjerge over Tisvilde. Det er et for den tid udsædvanligt stort og pompøst monument, som majestæten lod Didrik Gercken udføre i bremersandsten i barokstil med rige profileringer, kæmpevolutter, muslingedekorationer, våbenskjolde og kongekrone. Især når man tager den noget landlige placering i agt. Som monumentet fremstår i dag, kan man diskutere hvorvidt den fredede allé af hestekastanier foran søjlen i et eller andet omfang stjæler fortællingen lidt fra landskabet og det barokke anlæg.

Kildemarkedet, som årligt afholdes ved Sandflugtsmonumentet, markerer en folkelig tradition, der mindst går tilbage til omkring Chr. IV’s tid. Årsagen er Sankt Helene Kilde, som ligger helt fremme i stenalderhavets kystskrænt over Kattegat (se områdeplan 03 Kattegatarealerne).

Melby Overdrev blev fra 1780 til 2004 anvendt til militære formål og øvelser. Terrænnet er i 2011 – 2013 blevet ryddet for installationer knyttet til denne anvendelse og gennemsøgt for ammunitionsrester. Melbylejren blev etableret i 1897 til indkvartering af besøgende enheder. Lejren blev udbygget i løbet af 1900 tallet frem til 1950. Da anvendelsen var på sit højeste kunne 290 soldater indkvarteres og der var årligt over 35.000 overnatninger.

I Sandflugtsplantagen blev Karsemoselejren etableret som militærnægterlejr i 1968. Lejren fik en kort historie, da en brand i 1970 ødelagde en del af bygningerne. Enkelte murede huse står nu tilbage i privat eje.

I Holløse Bredning ligger Oldtidsvejen som rummer mindst 2 anlæg over et mosestrøg fra hhv. ca. 4800 og 2500 år tilbage. Stedet blev fundet ved tørvegravning under 2. verdenskrig og udgravet. Det ældste anlæg, som regnes blandt landets ældste kendte, har været en overgang med mere end 200 hasselpæle. Kun rester af det seneste anlæg – en stenvej og nogle trædesten er synligt.

2.7 Friluftsliv

Tisvilde Hegn, med Asserbo og Liseleje Plantager samt Melby Overdrev, er et stort sammenhængende natur- og skovområde, der kan rumme mange former for friluftsliv. Området er på hele landsiden omgivet af by- eller tæt sommerhusbebyggelse og det ligger så tæt på København, at det er ret let tilgængeligt for beboere i hele hovedstadsområdet. Samtidig giver områdets størrelse også gode forhold for det mere pladskrævende friluftsliv.

Tisvilde Hegn er derfor året rundt et attraktivt friluftsområde både for fastboende, de mange feriegæster og endagsturisterne og anvendes til skov- og strandture, badning, vandre- og cykelture, MTB-kørsel, motions- og orienteringsløb, rollespil, hundeluftning, hundetræning og slædehundekørsel.

Området tiltrækker gæster fra hele Nordsjælland og København og også turister fra indland og udland kommer til området. Specielt i sommerhalvåret er der høje besøgstal langs kysten, hvor den lange kyststrækning med strand og klitter benyttes meget. Området er stort og kan derfor rumme en hel del friluftsliv, uden at det giver de store udfordringer mellem brugergrupperne. Naturen er rimelig robust og skoven har de fleste steder en fin tør sandbund, der gør området attraktivt til ridning, MTB-kørsel og flere former for motion. Den stille friluftsgæst har gode muligheder for fine naturoplevelser i området.

Tisvilde Hegn er med sit store og alsidige areal meget attraktivt til afholdelse af både større og mindre sports- og motionsarrangementer inden for MTB, ridning, løb, O-løb og triatlon.

Ved kysten i Tisvilde Hegn er der fire store parkeringspladser. Mod vest og øst findes i direkte tilknytning til hhv. Liseleje og Tisvildeleje en stor P-plads med offentlige toiletter og strandkiosk.

Nogenlunde midtvejs er en P-plads med toilet ved Stængehus på samt en stor P-plads uden faciliteter ved Lille Kulgab i kanten af Melby Overdrev.

I skoven findes der yderligere fem større indgange med tilhørende P-pladser. De største af disse ligger ved Asserbo Slotsruin, ved Bækkebro og ved Tibirke Kirke.

Tre steder i skoven findes der udgangspunkt for motionsruter med motionshytter (Skovporten, Bækkebro og Asserbo by). Der er desuden sundhedsspor fra Skovporten samt fra Asserbo by.

På grund af brandfaren er der kun mulighed for bål og grill to steder i Tisvilde Hegn. Det ene er en bålhytte tæt på Skovporten. Det andet sted er ved den lidt større og meget benyttede shelterplads, Vandkalven, nær Asserbo Slotsruin. Vandkalven benyttes også som udgangspunkt for enhedens natur og friluftsformidling.

Nær den store strandparkeringsplads ved Liseleje er der i samarbejde med lokale kræfter anlagt en stor naturlegeplads til stor glæde for legesyge børn og voksne.

Liseleje plantage er udlagt til hundeskov.

Ved Tibirke Kirke i den østlige del af skoven og ved Bækkebro findes udgangspunkter for vandreruten "Ellemosestien" som bl.a. går gennem Holløse Bredning, hvor der findes en længere gangbro med dertilhørende fugleskjul.

I hele Tisvilde Hegn er der et stort og veludviklet ridenet, som både benyttes af lokale ryttere og af rideskoler fra hele Nordsjælland, som vælger skoven som tur- og udflugtsmål.

Hele skoven benyttes også i stigende grad af MTB-ryttere, og også her ses besøgende fra såvel lokale områder samt udefra herunder København.

Tisvilde Hegn dækkes af en vandretursfolder med afmærkede gule ruter.

Den meget benyttede regionale cykelrute 47, Nordkyststien, går gennem Tisvilde Hegn, Asserbo og Liseleje Plantage.

I sommerhalvåret benyttes de store P-pladser ved Tisvildeleje samt Liseleje til lokale koncerter og andre kulturelle arrangementer.

Ellemosen besøges af den stille vandrer, der kigger på fugle, planter, udsigter, bævere eller fortidsmindet Oldtidsvejen.

Statens Tørvemose og Sandflugtsplantagen anvendes primært af de nærmest boende.

Sandflugtsmonumentet ligger som mindre dele af et primært kommunalt ejet rekreativt område. Her afholdes årligt Kildemarked.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Det meste af Tisvilde Hegn og Melby Overdrev er en del af Natura 2000 område nr. 135 "Tisvilde Hegn og Melby Overdrev", (EF-Habitatområde H119).

Melbylejren, de store P-pladser ved Nyvej og ved Liseleje, samt skoven syd for Nyvej indgår dog ikke i Natura2000-udpegningen.

Det samme gælder skoven øst for Bækkebrovej, der indgår i Natura2000 område 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose (EF-habitatområde H118 og EF-fuglebeskyttelsesområde F106).

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 hede, sø og mose. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Området ligger i landzone med undtagelse af følgende arealer:

Den store P-plads i Tisvildeleje ligger i byzone.

Sandflugtsmonumentet, Asserbo Plantage syd for Nyvej, Sandflugtsplantagen og Statens Tørvemose ligger i sommerhusområde:

Området omfatter arealer i Gribskov og Halsnæs kommuner. Kommunegrænsen løber i nordvest-sydøst gennem Tisvilde Hegn.

Gribskov Kommune:

Den store kystparkeringsplads ved Tisvildeleje er i kommuneplanramme (8.D.05) udlagt til "Offentlige formål, som strandparkering og lignende."

Sandflugtsmonumentet er i kommuneplanramme 8.S05 udlagt til sommerhusområde og er omfattet af Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvildeområdet .

Halsnæs Kommune:

Melbylejren er i kommuneplanramme 1.01 udlagt som Område til offentlige formål med bemærkningerne:" Arealet skal være offentligt tilgængeligt og udgangspunkt for stier ud i naturområderne. Al anvendelse skal ske under hensyn til naturinteresserne. Den fremtidige anvendelse er under overvejelse."

Sandflugtsplantagen og Statens Tørvemose er i kommuneplanramme 2.S3 udlagt til sommerhusformål (Karsemose Syd).

3.4 Fredninger og vildtreservater

Området omfatter flere fredede arealer.

Det største er Melby Overdrev, der er omfattet af fredningen reg.nr. 00269.00 "Melby Hede" deklaration af 10-07-1930 tinglyst af staten som ejer. Deklarationen har til hensigt at bevare arealet som lyngbevokset naturareal. Der er forbud mod bebyggelse, vejanlæg og tilplantning, men ikke pligt til at rydde selvsået bevoksning. Deklarationen tillader brug af arealet til skydeøvelser, men definerer ikke hvilke skydeanlæg, der må etableres. I denne forbindelse har Forsvaret i tidens løb anlagt veje, opført bygninger og etableret diverse anlæg på arealet – for størstedelens vedkommende uden at søge dispensation fra fredningen. Fredningsnævnet har efter ophøret af Forsvarets brug af området godkendt retableringsplan, herunder bevarelse af nogle veje og anlæg.

Se deklarationen her 

Sandflugtsmonumentets omgivelser er omfattet af et kompleks af fredninger reg.nr. 00952.01 "Sandflugtsmonumentet", OFN-kendelse af 13-02-1946 m.fl., der har til hensigt at bevare status quo, med forbud mod bebyggelse og terrænændringer. Fredningen omfatter Naturstyrelsens areal lige syd for monumentet, som er erhvervet ved fredningen. Selve parcellen, hvor monumentet står, er derimod ikke fredet.

Se kendelsen her 

Et lille areal ved Holløse Bredning er omfattet af fredningen reg.nr. 01138.00 "Ellemosen, Tibirke Oldtidsvej", OFN-kendelse af 21-01-1949, der har til formål at bevare den i 143 fundne og udgravede oldtidsvej, samt at sikre offentligheden adgang til denne.

Se kendelsen her 

Areal i Ellemosen indgår i fredning reg.nr. 01139.00 "Ellemosen" OFN-kendelse af 28-05-1949, der har til hensigt at bevare udsigten fra vest ind over Ellemosen. Fredningen rummer forbud mod bebyggelse og tilplantning.

Se kendelsen her 

De sydligste ca. 200 meter af Bækkekrogvej er omfattet af fredning reg.nr. 02298.00 "Bækkekrog Allé" FN-kendelse af 02-03-1956. Fredningen omfatter selve vejarealet og det tilstødende meget smalle skovareal, begrænset af stendige mod vest og jorddige mod øst. Fredningen hindrer ændringer af vejen og foreskriver bevarelse af den smukke birkeallé.

Se kendelsen her 

Området indgår ikke i noget vildtreservat.

3.5 Drikkevandsinteresser

Den centrale del af Tisvilde Hegn samt Liseleje Plantage, Statens Tørvemose og Sandflugtsplantagen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Resten af området ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

Asserbo Vandværk, Tisvilde Vandværk og Liseleje Vandværk har et antal indvindingsboringer i skoven.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Efter Naturskovsstrategien er der i området udlagt 128 ha urørt skov og 8 ha græsningsskov i Tisvilde Hegn. Dels et stort sammenhængende areal med gammel skovfyr og bjergfyr omfattende Troldeskoven. Dels et areal med gamle skovfyr på Horsebakken.

I Statens Tørvemose er udlagt 4 ha urørt skov – overvejende gammel birkeskov.

3.9 Øvrige udpegninger

Tisvilde Hegn indgår i det nationale geologiske interesseområde NGI 211 og i det Nationale kystlandskab NK4 .