Sydsjælland

1. Mål og planer

Generelt

Områdeplan for Sydsjælland i pdf-format

Dybsø er et led i den sydsjællandske dobbeltkyst, som er karakteriseret ved en række øer og fed med bagvedliggende laguner og fjorde. Øen ligger lige nord for Svinø og staten erhvervede øen i september 1976. Dybsø består af havskabt forland, opbygget omkring to morænebakker – Humlebakke i nord og bakken Sønderhoved i syd. To systemer af strandvolde med et mellemliggende lavt område med småsøer, forbinder bakkerne. Langs øens havside er der sandstrand, mens rørsumpe og strandenge, gennemtrukket af et net af loer, breder sig langs fjordsiden.

Avnø er en fredet halvø der tidligere var område for militærets flyverskole. Bygningerne blev indviet som naturcenter i maj 2004 og det drives i et samarbejde mellem Vordingborg og Næstved kommuner og Naturstyrelsen. Naturen på Avnø er helt enestående. Der er højt til himlen, uendelige vidder og et rigt fugleliv året rundt, sjældne padder, og en stor bestand af spættet sæl i Avnø Fjord, som kan betragtes fra det tidligere flyvertårn.

Den relativt lille skov Faksinge Skov ligger i nærheden af Præstø og øst for Even Sø. Naturstyrelsen ejer kun den nordlige del, hvorimod søbredden og den sydlige del af skoven er privat ejet.

Arealet ved Sandvig ligger ud til Bøgestrømmen ca. 8 km. sydøst for Præstø. Landskabet er morænelandskab.

Gåsetårnet i Vordingborg er et 26 meter højt tårn, der er en del af det gamle Vordingborg Slot som i dag henligger som ruin. Navnet stammer fra en gylden gås, der troner i spiret på tårnet.

Især naturen prioriteres i områdeplanen for Sydsjælland.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

1.1a Overordnede målsætninger

Naturen er prioriteret højt i området blandt andet på grund af den specielle kystnatur, bl.a. spættede sæler og klyder ved Avnø og bestanden af strandtudse og grønbroget tudse på Dybsø.. Friluftslivet er forsat højt prioriteret på nær på Dybsø, hvor fred til fuglelivet har højeste prioritet.. Der er kulturhistoriske værdier er især knyttet til Dybsø, med enkelte andre kulturspor på det øvrige areal. I forhold til skovdriften er der er en smule plukhugst i Faksinge Skov, men ikke en produktion der prioriteres.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

På Avnø vil der forsat blive bekæmpet invasive arter, især rynket rose. Ligeledes arbejdes der på at skabe bedre spredningsmuligheder for padder i en branddam på Avnø og der arbejdes for en bedre sikkerhed for publikum omkring denne.

Søen ved publikumspladsen på Avnø genoprettes med fokus på at søen fremadrettet holder vand og der etableres en frugthave i det tidligere barakområde. Endvidere suppleres med læggivende beplantning om publikumsområdet.

Der arbejdes på at finde ekstern finansiering til genetablering af sluse eller pumpning mod vest ved klydesøen. Formålet er at få mere saltvand ind over arealet for at forbedre naturindholdet.

Afmærkningen på søterritoriet angående begrænsningerne for færdsel i henhold til fredningen, vil blive berigtiget først i perioden.

Der vil i perioden blive gennemført et projekt for at reducere førnen øst for Nokkeskoven på Dybsø, evt. ved afbrænding.

Der arbejdes i perioden for at skabe frivillige aftaler om at pleje øer på søterritoriet, af hensyn til og i respekt for fuglelivet.

Kortene viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

I Sandvig vedligeholdes de eksisterende udsigtskiler således at udsigten fra stien og ud over Jungshoved Nor bevares. Poplerne i hegnet langs stien stynes efter behov.

Tiltag af hensyn til natur- og kulturværdierne vil samtidig bidrage til landskabets kvaliteter.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Faksinge skov er en frodig løvskov primært med hovedtræarten bøg. Skoven ligger i et smukt kupperet landskab ned til Even sø.

I den vestlige del af skoven, hvilken også er Natura 2000, er skoven domineret af bøg, SUT 11.

Resten af skoven består af bøg, ær og ask, SUT 12, dog er langt de fleste asketræer er gået ud, hvorfor der kun er bøg og ær tilbage.

I afdeling 683c og 682c er der plantet eg, og med tynding har disse afdelinger mulighed for at udvikle sig til ret god produktionsskov i fremtiden. Den resterende del af skoven kan plejes med plukhugstdrift, og dermed selvforyngelse.

I brynene, som vender mod øst, er der mange bærsættende træer og buske.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan for Faksinge Skov.

1.4 Naturpleje

På Avnø kan afbrænding af græs-/siv-førne foretages, hvor det skønnes at have en gavnlig virkning på naturtyperne. Afbrænding af sådanne arealer vurderes at kunne have en positiv effekt i form af tidligt og godt græs som dyrene bider og dermed holder lysåben.

Samme effekt kan formentlig opnås gennem helårsgræsning. Der kan i planperioden gennemføres forsøg med helårsgræsning med robuste kreaturracer. I forbindelse med helårsgræsning kan der anvendes færre og større fenner, således at græsserne indgår som et naturligt element i landskabet

Det overvejes om der skal laves en indsats omkring vandhullet ved Nokkeskoven, herunder fjernelse af poppeltræer, som skygger for søen.

Der vil forsat blive bekæmpet rynket rose, særligt langs med kystlinjen.

Naturstyrelsen stiller sig forsat meget positiv over for frivillige aftaler, som kan understøtte artspleje på f.eks. særlige fuglelokaliteter. eks. rydning af Klydeøen. Der etableres 1-3 kunstgrave med henblik på at nedbringe rævebestanden. Dette sker for at øge ynglesuccesen for vandfugle.

Det vurderes om det gamle slusesystem ved fugleskjulet kan indtænkes i en metode til at sikre en større mængde saltvand, samt stabil vandniveau i den nye ”klydesø” samt det omkringliggende fladvand. Med års variation udtørrer søen før fuglene har ynglet, og der er således ikke fred for evt. prædation fra ræv.

På Dybsø er målet med naturplejen at optimere yngle- og rasteforhold for arter på udpegningsgrundlaget, samt at sikre en gunstig udvikling for arter og habitatnaturtyperne på øen, blandt andet for strandtudse og grønbroget tudse. Der arbejdes forsat på at begrænse udviklingen af buske og træer på øen, således at det åbne præg bevares.

Der bliver forstsat gjort en indsats på at begrænse prædatorer på øen, som kan begrænse ynglesuccesen hos de jordrugende fugle. Som skrevet i status (afsnit 2.4) anbefales det, at der anlægges en eller flere kunstgrave for at gøre bekæmpelsen af rævebestanden så effektiv som mulig.

Arealet ved Sandvig

Arealet ved Sandvig drives med henblik på at sikre og forøge naturværdierne på stedet, samt sikre tilgængeligheden for offentligheden. Naturplejen i den kommende periode vil primært ske ved kreaturgræsning på strandengs- og overdrevsarealerne. Ligeledes skal græsningen sikre en fortsat reduktion af rørskov langs kysten. Græsningen tilrettelægges under hensyntagen til bestanden af orkidéer der findes både på strandengen og på overdrevene. Der laves supplerende rydninger på overdrevet.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Gåsetårnet skal fortsat bevares og formidles som nationalt klenodie. Danmarks Borgcenter, som er en del af Museum Sydøstdanmark, står for formidlingen af Gåsetårnets historie. Der er adgang til tårnet, som en del af den samlede entré i Borgcenteret. Der er udstillinger i tårnet som fortæller om borgens historie. Sydsjælland Museum har det daglige tilsyn med Gåsetårnet. Reparationer og vedligeholdelsesarbejder udføres og betales af Museet.

Ved Sandvig skal den fredede gravhøj Børnehøj, som ligger oven for kystskrænten, ryddes for uønskede træer og buske med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højen står helt åben eller kun med enkelte udvalgte træer. Et afpasset kronedække kan skabe skygge og mindske ny opvækst på højen. Endvidere ryddes der på delstrækninger langs med markvejen, således at der sikres et godt udsyn over ”Bøgestrømmen”.

På Avnø findes flere velbevarede kanonstillinger fra 2. verdenskrig, hvor tyskerne havde kommandoen, og benyttede flyverbasen og den historiske formidling af flyvestationen indgår i den samlede formidling på Avnø.

De fredede gravhøje i Faksinge Skov plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand. Der er ingen større planlagte tiltag for kulturminderne.

På Dybsø er der ingen planlagte tiltag for kulturminderne. Hvis der iværksættes slåning eller lignende, er det afgørende, at der ikke sker skader på de højryggede agre, som kan være svært erkendelige. Der køres om nødvendigt på langs af strukturerne.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

På Avnø er det centrale friluftsområde naturcenterets og naturskolens bygninger ved ankomstarealet samt den tilhørende parkeringsplads med div. informationer. I tilknytning hertil ligger bålhuset samt picnicplads.

Mod nord findes fritløbsareal for hunde med tilhørende p-areal samt en mindre formidlingsbygning med bordbænke ved en lille sø i nærheden af den tidligere (nu privatejede) Avnø Hovedgård.

Længst mod vest findes en bygning, som er indrettet som fugleobservationssted med mulighed for at observere fugle både ind over de genoprettede strandenge på Avnø og ud over Smålandshavet og Avnø Fjord.

I skoven på øens sydligste spids er der primitiv overnatningsplads med 2 sheltere og toilet samt et fugletårn med udsigt over engene langs Muldvig. De væltede træer i Nokkeskoven får lov at ligge til fortsat brug for brænde til bålpladserne ved de to sheltere.

Alle disse lokaliteter udlægges som facilitetsområder. Øvrige arealer på Avnø er stillezoner

På Dybsø udlægges bygningsparcellen mod syd som facilitetszone. Her findes beboelsen, som hører til driften af øen samt en dobbeltlade og øvrige driftsbygninger. Der har været fremsat forslag om anvendelse af dele af bygningsmassen til friluftsmæssige formål, som dog ikke er blevet realiseret. Ligeledes indgår det forpagtningsaftalen med forpagteren, at del af bygningsmassen kan tages ud af forpagtningen til friluftsmæssige formål. Bygningsparcellen udlægges derfor som facilitetszone. Den øvrige del af øen er stillezone.

I Sandvig er ankomstarealet med parkeringsplads og information knyttet sammen med havneområdet, hvor de to sheltere er beliggende. Dette område udlægges som facilitetszone. Badepladsen med badebro og bordbænke lidt nord for havnen er ligeledes facilitetszone. Øvrige arealer er stillezone.

Faksinge skov er delt af den offentlige vej igennem skoven, som fører frem til parkeringspladsen ved idrætshøjskolen Bosei. I skovområdet øst for vejen er der anlagt en shelterplads med 2 sheltere, langbord til f.eks. skoleklasser, primitivt toilet og stor bålplads med siddepladser. Faciliteterne bruges flittigt af idrætshøjskolen og folk fra Præstø. Med udgangspunkt fra lejrpladsen, er der anlagt en motionsrute med afstandsafmærkning og redskaber. Den østlige del af skoven samt parkeringspladsen udlægges som facilitetszone.

I skovens vestlige del nærmest Even-søen udlægges der stillezone af bl.a. hensyn til havørnen, som yngler i skoven umiddelbart på den anden side af søen. Øvrige arealer er friluftszone.

Gåsetårnet er en facilitet i sig selv som indgår i Borgcenteret, og udlægges følgelig som facilitetszone, idet Naturstyrelsen ikke ejer andre arealer på stedet end den grund tårnet står på.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Jordbundsforhold

Faksinge Skov er langt overvejende moræneler med et mindre areal med ferskvandtørv mod Even. De øvrige arealer er ikke skovbevoksede i en grad der gør jordbundsforholdene interessante.

Bortset fra moræneknoldene består jordbunden på Dybsø hovedsageligt af havaflejret sandjord. Mod øst er jordbunden dog tørveholdig.

2.2 Landskab

Dybsø er dannet ved at strømmen har aflejret strandvolde mellem de 2 morænebakker på øen. Bag strandvoldene er der dannet strandenge, som danner grundlag for et rigt fugleliv. Øen har et sammenhængende græsområde som afgræsses af kreaturer.

Et specielt landskabselement er det smalle stræde mellem den sydlige del af Dybsø og fastlandet. Den til tider rivende tidevandsstrøm i strædet, samt de relativt høje skrænter ned til strædet.

Landskabet omkring Avnø er et morænelandskab af ler, sand, sten og grus. Det blev formet af isen for ca. 17.000 – 18.000 år siden. Svinø Nor og Dybsø Fjord har sikkert oprindelig været søer. Under havstigningen efter istiden for ca. 2.500 år siden trængte det salte vand ind, og Svinø og Avnø blev til øer. Vand er et betydningsfuldt element på den lavtliggende Avnø, hvor naturcenteret står i kote 0. Masser af vand på engene skaber gode livsbetingelser for masser af dyr og planter og derfor blev dræningen indstillet i 2005 hvorved flere nye søer opstod.

Faksinge Skov er en frodig løvskov. Den største variation i buske og træer findes i skovbrynet langs østsiden af skoven. Der er ganske kuperet hvor skoven skråner ned mod Even Sø. Skoven bærer præg af, at idrætsskolen ligger i skoven.

Arealet ved Sandvig bliver drevet med henblik på at sikre og forøge naturværdierne på strandengs- og overdrevsarealerne. Landskabet er morænelandskab.

2.3 Skoven

Faksinge skov blev overtaget tilbage i 2006 fra Storstrøms Amt. Skovens hovedtræ er bøg, men med en stor indblanding af ær og ask, hvor asken i vid omfang er angrebet af asketoptørre og honningsvamp. Hugsten de sidste 4 år har udelukkende været døende ask og risikotræer i forhold til publikum. I afdeling 682c og 683c er der plantet eg af rimelig kvalitet, disse afdelinger vil følge en almindelig tynding.

Skoven er præget af bøg og ær, som forynger sig selv og derfor giver et billede af en fleretageret skov.

I afdeling 683 står vandspejlet højt, hvilket giver afdelingen karakter af mose (litra d og e). Denne vandpåvirkede afdeling giver bestemt øget biodiversitet, men det høje vandspejl giver problemer i forhold til naboer.

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.4 Natur

Avnø er en tidligere drænnet strandeng, hvor der har været skabt betydeligt kulturpræg, grundet den tidligere anvendelse som flyveplads. Der er i perioden 2005-15 gennemført en række tiltag som var beskrevet i plejeplanen i forlængelse af fredningen fra 2002. I forbindelse med gennemførelsen af plejeplanen er der etableret en række paddeskrab, lukket drænrør og tilkastet grøfter. Den naturlige hydrologi er så vidt muligt genskabt (dog undtaget området i umiddelbar nærhed af naturskolen, som fortsat pumpes). Naturlig hydrologi har bl.a. til formål at tilbageholde vand fra forårsoversvømmelser, således at der er vand i vandhuller og på engene, når padder og vadefugle yngler.

I 2012 blev der gennemført et terrænreguleringsprojekt, som bl.a. havde til formål at sikre bygningsmassen (Avnø Naturcenter). I den forbindelse er resultatet at 2/3 af arealet fortsat er saltvandspåvirket, og periodevis bliver oversvømmet. Arealet omkring centeret er under udvikling til mod fersk eng.

Plejens formål er at sikre åbne landskaber til gavn for flora og fauna knyttet til naturtyperne i udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Plejen planlægges under hensyntagen til en sikring af offentlighedens adgang til rekreative oplevelser i området. Udpegningsgrundlaget omfatter naturtyperne, kystlagune og strandsøer, strandenge, overdrev og arterne spættet sæl og stor vandsalamander.

Naturplejen er sammensat af en række plejetiltag, der hidtil har været beskrevet i en plejeplan i henhold til fredningen men som fremover overgår til driftsplanen. På de store dele af arealet tages høslæt, der medfører en effektiv udpining af arealet, som stadig har betydeligt præg af kulturgræsser. Samtidig har høslæt en gunstig virkning i forhold til visse ynglefugle, som foretrækker en jævn og kort vegetation. Der bør foretages eftergræsning af arealer med slæt, således at græsset er bidt helt ned i sensommeren, og således fremstår lavt til ynglesæsonen det efterfølgende år. Af hensyn til ynglefugle er tidligste høslætdato 15.juli.

Efter slæt græsses størstedelen af Avnø med kreaturer. Græsningstrykket og græsningsperioden kan løbende justeres, så der opnås de bedst mulige tilstande for flora og fauna. Der kan med fordel ske en tidlig udbinding på lave kystnære arealer, for at sikre en nedbidning af tagrør. Fenner indrettes således at græsningen går helt ud i havstokken, hvor tagrørene afgræsses, dog med mest mulig hensyntagen til de jordrugende engfugle. Der tages ligeledes et særligt hensyn til padderne på Avnø, særligt grønbroget tudse og den store bestand af strandtudser.

Fjorden og halvøen er en del af et internationalt fuglebeskyttelsesområde, hvor man året rundt kan opleve mange fugle. Ynglefuglene kommer tidligt for at sikre sig de bedste pladser. Det er f.eks. bomlærke, vibe, rødben og ænder som gråand, skeand, atlingand og knarand. Blandt de mere sjældne er lille præstekrave og dværgterne. I 2012 begyndte Klyde at yngle på Avnø. Sidst på sommeren kan der ses brushaner på træk og om efteråret kommer flokke af grågæs, bramgæs og hjejler for at raste på Avnø. I fjorden ses store flokke med sangsvaner, blishøns og andre dykænder for at overvintre i de beskyttede lavvandede kystområder. De tiltrækker de store rovfugle, ikke mindst havørnen.

Skoven i det sydøstligste hjørne (Nokke skoven) og skoven øst for Avnøgård bevares. Foryngelse af skovarealerne skal især ske med naturlig foryngelse, fortrinsvis med hjemmehørende arter af træer og buske.

Øen Dybsø består hovedsageligt af marint forland opbygget omkring morænebakker af kalkrigt ler. Øen skal bevares som et åbent græsningslandskab med erosionskyster, overdrev og strandenge.

Området er udpeget som Natura2000-område med grundlag i forekomsten af bla. særligt lavvandede sandbanker - og mudderflader der er tørlagte ved ebbe, store lavvandede bugter og vige. Fuglelivet på Dybsø er meget betydeligt. Dybsø er sammen med hele Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord udpeget som internationalt raste- og fourageringsområde for mange fuglearter. På Dybsø findes en relativ stor bestand af strandtudser samt en mindre bestand af grønbroget tudse.

Naturplejen sker ved helårsgræsning med robuste kreaturer. Græsningstrykket justeres løbende over sæsonen. Målet med græsningsplejen er at sikre mod tilgroning af træer og buske. Der vil dog løbende være behov for at lave supplerende rydninger.

Ved Sandvig og Faksinge Skov drives arealerne med henblik på at sikre naturværdierne på lokaliteterne, samtidigt med at offentlighedens adgang tilgodeses bedst muligt.

Arealet ved Sandvig har en stor bestand af orkideer på overdrevet, og i kantens af strandengen. Der afgræsses med succes med kreaturer ud på strandengene, således at rørskoven begrænses, og engene igen fremstår åbne.

2.5 Kulturmiljø

Naturstyrelsen ejer selve Gåsetårnet, men ikke jorden som bygningen står på. Gåsetårnet er bygningsfredet i 1950. Gåsetårnet er et forsvarstårn, bygget af Valdemar Atterdag omkring år 1362. Det er en del af det gamle Vordingborg Slot, der nu er ruin. Tårnet er opført med tykke kassemure nederst og gradvist tyndere mure opefter. Gåsetårnet blev overdraget til det offentlige den 24. december 1808, hvilket gør det til det første fredede fortidsminde i Danmark. En væsentlig grund til, at Gåsetårnet i dag er så velbevaret er, at dets kælder blev benyttet som Vordingborgs arrest helt op til 1838.

Det første kongeborg-anlæg ved Vordingborg blev bygget allerede i 1100-tallet af Valdemar den Store. Valdemar Sejr udbyggede og moderniserede borgen yderligere i 1200-tallet, men det var i 1300-tallet at borgen nåede sit maksimale i omfang og betydning. Borgarealet dækkede da ca. 3 ha og var omkranset af en 8 meter høj fæstningsmur af røde munkesten. Fire store tårne, heriblandt Gåsetårnet, vogtede særligt udsatte punkter, og fra 12 halvtårne kunne fæstningsmurens ydersider beskydes. Indenfor fæstningsmuren lå de kongelige gemakker (den gamle hovedborg) samt administrations- og driftsbygninger. De fleste af de murrester, man ser på borgbanken i dag, er fra Valdemar Atterdags borg.

Gåsetårnets navn skyldes, at Valdemar Atterdag opsatte en gås på tårnets top som hån mod Hansestæderne, som han sammenlignede med en flok gæs. De kunne nok skræppe op, men ikke enes om at samarbejde i deres kamp for handelsrettigheder i Østersøområdet. Den nuværende gås er fra 1871. I dag krones tårnet af et kobberspir, der blev sat på tårnet i 1871. Resten af bygningen står stort set i sin oprindelige skikkelse. Sandsynligvis er tårnet oprindelig opført med et fladt tag, så tårnets forsvarere kunne bevæge sig frit indenfor murkronen. Gåsetårnet og Slotsbanken danner rammen om udviklingen af Danmarks Borgcenter – et markant historisk oplevelses- og forskningscenter på Slotsbanken. Danmarks Borgcenter blev indviet i 2013.

Der er et betydeligt antal fortidsminder på Dybsø. Der er fundet spor af 6-7 stenalderbopladser, de fleste fra Ertebølletiden. Hele den midterste del af øen har været opdyrket, og de højryggede agre kan stadig ses på et areal på ca. 1300 m x 200 m. Agrene er orienteret omtrent VSV – ØNØ.

Nedenfor ”Humlebakken” er der en hustomt fra et gårdbyggeri i starten af 1600-tallet. Gården blev nedlagt i samme århundrede. De højryggede agre har givetvis været drevet fra gården.

Der er et mindre digeanlæg i syd, sandsynligvis anlagt som hegn i forbindelse med etableringen af gårde på øen i 1600-tallet. På nordspidsen af øen er ca. 10 cirkelrunde grøfte-anlæg, der sandsynligvis har været brugt til ler-æltning med heste. Leret skulle antagelig bruges til husbyggeri på Dybsø og omkringliggende øer. Hele Dybsø er udlagt som kulturarvsareal.

I Faksinge Skov findes der 10 rundhøje fra oldtid, hvoraf de 6 ligger på Naturstyrelsens areal. Højene er alle ret lave, 1 – 1,5 m høje og med en diameter på 10 – 20 m. Nogle af dem er delvis afgravede. Der udføres ingen løbende pleje af højene, da de alle ligger i lukket skov, og der derfor kun i begrænset omfang er slørende opvækst på eller omkring højene.

På Naturstyrelsens areal ved Sandvig findes ”Børnehøj”, som er resterne af en rundhøj fra oldtiden, der er relativt overgroet af krat. Der ryddes på højen og nogle steder langs markvejen, således at der sikres et godt udsyn over ”Bøgestrømmen”. I klart vejr kan man herfra se til Nyord.

2.6 Friluftsliv

Gåsetårnet er den centrale attraktion på Vordingborg borgruin. Naturstyrelsen ejer kun selve tårnet og den grund det står på. Tårnet er forpagtet ud til Borgcenteret, som driver og formidler hele ruinområdet og de tilknyttede udstillinger.

Avnø er et tidligere miltært flyveområde med nye og gamle bygninger fra den militære periode. Hele området er nu fredet, og landingsbanerne og hovedparten af de militære anlæg er fjernet, og øen er ved at blive ført tilbage til den naturlige strandengstilstand, som den oprindelig har haft. Fredningen regulerer bl.a. mulighederne for at anlægge faciliteter på øen. I den tidligere militære og ret nye operationsbygning er der nu indrettet som naturcenter med naturskole og offentlig besøgscenter. Øvrige tilbageværende miltære bygninger indgår ligeledes i naturcenterets drift. Naturcenteret er udgangspunkt for en lang række friluftsaktiviteter, arrangementer og guidede ture. Ud over de centralt placerede bygninger med naturcenter findes der en række faciliteter ude i terrænet, så som bålhus, primitiv overnatningsplads, fugleskjul m.v.

Naturcenteret på Avnø

Arealet ved Sandvig er kystnært og attraktivt, både som friluftsområde og hvad angår naturindhold. I den sydligste del af arealet ligger ankomstområdet med parkeringsplads og informationsskilte, samt et lille åbent areal i direkte tilknytning til Sandvig havn, hvor der er etableret to sheltere. Denne overnatningsmulighed er et led i rækken af overnatningspladser på vandreruten Sjællandsleden (North Trail). Fra parkeringspladsen fører en sti mod nord til den offentlige badeplads, hvor Vordingborg Kommune drifter en badebro og et opholdsareal i tilknytning hertil. Det er muligt at gå hele vejen rundt om Sandvigarealet via et stisystem, hvorfra der er udsyn til ferske enge med græssende dyr, samt strandenge og kysten.

Faksinge skov udgør en ca. halvdelen af et samlet skovområde på østsiden af den lavvandede Even-sø. Den øvrige del af skoven er privatejet. Centralt i skoven ligger idrætshøjskolen Bosei på egen matrikel. Højskolens elever er blandt skovens hyppige brugere ligesom skoven med dens sheltere er et velyndet udflugtsmål for beboere i Præstø, der kun ligger 3-4 kilometer fra skoven. Faksinge skov er udpræget delt i et aktivitetsområde øst for den offentlige vej igennem skoven og et område uden aktiviteter og faciliteter vest for vejen. Der er ynglende havørn i den private skov middelbart på den anden side af søen, hvorfor Faksinge skov er et velegnet sted at observere ørnene fra.

Fredningen af Dybsø samt den vanskelige adgang, betyder at der er visse begrænsninger for friluftslivet på øen. Øen er åben for alm. offentlig adgang, men campering er ikke tilladt, og fredningen indeholder desuden bestemmelser om at den alm. offentlige adgang kan begrænses, hvis det skønnes nødvendigt af hensyns til de naturbeskyttelseshensyn, som ligger til grund for fredningen. Der er kun adgang til øen via sejlads over den dybe strømrende imellem Svinøkysten til Dybsø. På Svinøsiden ligger et mindre offentligt parkeringsareal, som kan benyttes (kun til parkering) af besøgende til øen samt i driftsmæssig sammenhæng.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

En mindre nordlig del af styrelsens areal i Faksinge Skov samt arealet ved Sandviger en del af Natura 2000 område nr.168 ”Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund”. Natura 2000-området består af EF-habitatområde nr. 147 og EF-fuglebeskyttelsesområder nr. 84 og 89.

Dybsø og Avnø er en del af Natura 2000-område nr. 169 ”Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde”. Natura 2000-området består af EF-habitatområde nr. 148 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 81.

Indsæt hyperlink til pågældende Natura 2000-plan(er) og tilhørende plejeplaner nedenfor med følgende tekst:

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 områder

Sandvig, Dybsø og Avnø er alle arealer med store naturværdier. Arealerne er derfor udlagt med § 3 beskyttede naturtyper på alle flader, dog undtagen mindre arealer omkring bygningerne på Dybsø og Avnø.

Alle områderne indeholder § 3 beskyttede naturtyper. For områderne gælder, at der er udpeget både strandeng, overdrev og søer. Specifikke beskrivelser fremgår af naturregistreringstabellen.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Avnø er udlagt som rekreativt område ved Vordingborgs Kommunes lokalplan R.01.02.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Øen Dybsø er omfattet af fredningen ”Dybsø” reg.nr. 06765.00, Fredningsnævns-kendelse af 18-09-1978.

Formålet med fredningen er at bevare Dybsø som græsningsoverdrev og at sikre de naturvidenskabelige og arkæologiske interesser.

Fredningen er en status-quo fredning, der skal hindre opdyrkning, terrænændringer, beplantning, anvendelse af kemikalier, bebyggelse og campering.

Link til fredningen Dybsø reg.nr. 06765.00

Arealerne ved Avnø er omfattet af fredningen ”Avnø, Avnø Røn og omliggende søterritorium”, reg.nr. 06765.00 Fredningsnævns-kendelse af 18-09-1978.

Formålet med fredningen er at bevare og forbedre de landskabelige, naturvidenskabelige og rekreative værdier i området. Det er desuden et formål at sikre offentligheden adgang og oplevelser i området.

Der må ikke foretages terrænændringer, tilplantning, opføres bygninger og andre anlæg eller faste konstruktioner. Der må endvidere ikke henlægges affald eller henstilles udrangerede landbrugsredskaber elle – maskiner. Tillige er der adgangsforbud til størstedelen af vandområdet i perioden fra 1. marts til 1. august.

Link til fredningen ”Avnø, Avnø Røn og omliggende søterritorium”

Naturstyrelsens areal ved Sandvig er omfattet af fredningen ”Jungshoved”, reg.nr. 02721.00, OFN-kendelse af 07-09-1976.

De fredede arealer skal som udgangspunkt bevares i deres tilstand, således at landskabets karakter af åbne, uberørte landbrugs- og kystarealer, med strande og mosedrag, samt de vide udsigter over området bevares.

Der må ikke opføres bebyggelse og andre anlæg eller faste konstruktioner, arealerne må ikke benyttes til camping, motorbane, flyveplads eller skydebane. Der må endvidere ikke foretages beplantning og terrænændringer.

Link til fredningen ”Jungshoved”, reg.nr. 02721.00

Naturstyrelsen ejer tillige ”Gåsetårnet” i Vordingborg By. Ejendommen er omfattet af en bygningsfredning, der er tinglyst 23-03-1950.

Dybsø er omfattet af ”Dybsø Fjord Vildtreservat” udlagt som reservat ved bekendtgørelse nr. 14003 af 29/05/1997, for at sikre området som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle.

Reservatbestemmelserne angiver, at på Dybsø er det forbudt at jage vandfugle, og at al færdsel er forbudt på den nordøstligste del af øen fra 1.april til 15. juli.

Link til reservatbekendtgørelse om ”Dybsø Fjord Vildtreservat”

3.5 Drikkevandsinteresser

Faksinge Skov og en lille sydlig del af arealet ved Sandvig ligger i et område med drikkevandsinteresser. Dybsø Ø og dele af Avnø ligger ikke i område med drikkevandsinteresser. Resten af Avnø ligger i område med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Områderne er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ingen udpegninger i henhold til naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer