Natur

Ensianblåfuglen er en af vore mere sjældne sommerfugle i Danmark. Den har nemlig en speciel livscyklus som kræver både Klokke-Ensian samt en nærliggende myretue med stikmyre. På Naturstyrelsen Trekantsområdet findes disse nødvendige livsbetingelser for ensianblåfugl i Gyttegård Plantage. Desværre viser de seneste optællinger af Ensianblåfuglen en nedadgående populationsstørrelse. Et projekt kunne omfatte undersøgelser af hvorfor populationsstørrelsen falder og hvordan livsbetingelserne for arten kan forbedres, således at arten ikke forsvinder fra området.

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Kortlægning af territorie- og familiestørrelser evt. korreleret med vurdering af fødegrundlag og forstyrrelser (færdsel, afværgeforanstaltninger mv.). Bæveren er på habitatdirektivets referenceliste og håndtering af bæver og bæverproblemer skal derfor foretages således at det ikke medfører en væsentlig påvirkning af artens yngle og levemuligheder. Fjernelse af dæmninger og hegning er de mest anvendte metoder til at modvirke bæverproblemer. Påvirkninge af bæverens ynglesucces, bestands og familiestruktur som følge af forskellige afværgemetoder ønskes belyst.

Kontakt:

Henning Fjord Aaser

henfa@nst.dk

I de sidste mange år er der gennemført en række tiltag for at forbedre forholdende for yngelende engfugle især med fokus på at sikre en tilstrækkelig afgræsning af engarealerne og forbedring af de hydrologiske forhold. På trods af alle disse tiltag er bestandene af engfugle fortsat faldende og på mange arealer findes i dag ingen ynglende fugle på trods af at habitaterne ser egnet ud. En mulig årsag til at engfuglene ikke respondere på de gennemførte habitatforbedrende tiltag kunne være at fødegrundlaget på engene ikke er tilstrækkelig. Undersøgelse af fødegrundlaget for engfugle i relation til alder siden omdrift (tykkelse af tørvelaget), nuværende drift, hydrologi der ønskes derfor gennemført en undersøgelse af om fødegrundlaget for engfugle kan relateres til driftshistorik, hydrologiske forhold og jordbundsforhold (jordtype, kulstofindhold, saltholdighed, pH mv.).

Kontakt:

Naturstyrelsen Vestjylland

vjy@nst.dk

Den sjældne sommerfugleart er gået meget tilbage i Danmark og findes nu få steder. Vi ønsker et dybdegående kendskab til skovperlemorssommerfuglen, hvad er årsagerne til tilbagegangen, hvilke forhold skal være opfyldt for at vende udviklingen af bestandene i Thy, hvordan forvaltes levestederne for arten optimalt.
Det vil være muligt at lave feltarbejde på flere lokationer, hvor arten tidligere er observeret og nærområder.

Kontakt:

Naturstyrelsen Thy

thy@nst.dk

Engperlemorsommerfugl er i kraftig tilbagegang nationalt, men har en god bestand på enge i Bidstrupskovene, om end med svingende lokale bestandsstørrelser. Arten har mjødurt som værtsplante, som findes udbredt. Imidlertid savnes viden om sommerfuglenes livscyklus på de enkelte lokaliteter, særligt med fokus på æglægningsområder og mikroklimatiske forhold.

Kontakt:

Naturstyrelsen Midtsjælland

Afsluttede projekter

To investigate the possible foundation for a reintroruction, four localities interconnected with the catchment of Lake Arresø or the Fjord of Roskilde in northern Zealand Stream Ramløse Å, Stream Pøle Å, Stream Lyngby Å, and Stream Havelse Å have been studied with the aim of resolving the conditions of prey availability, shelter opportunities and migration potential.

Forfatter:

Stine Deepika Christiansen

Naturstyrelsen Nordsjælland

Planlægning af naturpleje

Naturstyrelsen arbejder med at forbedre levestederne for sjældne og truede arter.

Se mere i nedenstående idébank til projekter og allerede afsluttede projekter.

Idébank til projekter

Projektet har til formål at identificere og prioritere områder i Søhøjlandet, hvor der kan genskabes naturlig hydrologi for at øge biodiversiteten og styrke det lokale økosystem.

Projektet kan indebærer følgende:

Udførelse af egne analyser ved brug af GIS og andre relevante metoder for at identificere nøgleområder, hvor naturlig hydrologi kan forbedres.
Udarbejdelse af en prioriteringsliste over potentielle indsatsområder baseret på analyseresultaterne.
Beskrivelse af metoder til implementering af indsatser, inklusive nødvendige teknikker, materialer og arbejdsprocesser.
Udarbejdelse af en plan for monitorering og evaluering af indsatsens effekt på den naturlige hydrologi i de udvalgte områder.

Kontakt

Naturstyrelsen Søhøjlandet
SHL@nst.dk

Det kuperede istidslandskab i Bidstrupskovene på Midtsjælland, med morænebakker og lavninger i dødishuller, giver naturligt grundlag for mange vådområder og moser. Vi ved, at der er meget forskellige vækstforhold mellem de enkelte lavninger. Nogle har præg af ferskenge med orkideer og højstaudesamfund, nogle har mere præg af højmoser med hedelyng og tørvemos, nogle er træbevoksede med pilekrat eller elleskov, og nogle har været søer, måske endda med hængesæk.

Naturstyrelsen er i gang med at restaurere de hydrologiske forhold (’naturlig hydrologi’), og viden om hvilke arter der findes i frøbanken i de enkelte moser kan bruges til at planlægge denne naturgenopretning. Vi forestiller os et studenterprojekt hvor der udtages prøver af tørven til spiring under kontrollerede forhold (f.eks. i væksthus) og analyse af plantesamfundene. Der vil i nogle tilfælde være mulighed for at bruge vandstandsdata fra loggere og måske at udtage vandprøver til stofanalyser.

Kontakt:

Naturstyrelsen Midtsjælland

I 1857 dækkede søer og vådområder ca. 25% af Gribskov, men århundreders dræning har reduceret andelen. I de seneste årtier er en betydelig del af vådområderne blevet genskabt, så nærved 8% af Gribskov i dag udgøres af vådområder og søer. Der ligger et stort datamateriale omkring genopretningen, som giver grundlag for en lang række undersøgelser for eksempel:

Etablering af en kronosekvens i de genskabte vådområder. En kronosekvens består af vådområder på eks. 0, 5, 10, 15, 20 år fra genetablering, og giver mulighed for at følge og forudsige den naturmæssige udvikling af de enkelte områder.

Kontakt:

Anna Thormann

ANT@NST.dk

Natura2000 og de genskabte vådområder: Næsten alle de nye vådområder er/bliver §3 natur. Men hvad med Natura2000 – hvilke naturtyper udvikler de genskabte vådområder sig til?

Skovbevokset tørvemose: I en del af de genskabte vådområder var der inden genetablering registreret habitatskovtypen Skovbevokset tørvemose. Men hvad er der sidenhen sket med habitatnaturtypen, hvad har den udviklet sig til?

Kontakt:

Anna Thormann

ANT@NST.dk

Hvilken naturkvalitet får de nye vådområder? Er der en sammenhæng mellem driftshistorien/metoden, en sammenhæng mellem tørvemosser og mosens evt. tilgroning?

Fuld naturlig hydrologi: De retablerede vådområder er forholdsvist store enkeltprojekter, udvalgt efter størrelse og effekt. Men hvad er potentialet for FULD naturlig hydrologi (lukning af alle grøfter)? Hvilke naturmæssige effekter vil en fuld naturlig hydrologi give ift. det nuværende? Case fx Harager Hegn eller nordlige del af Gribskov.

Kontakt:

Anna Thormann

ANT@NST.dk

Strandenegene i Udby Vig er kendt som en af Vestsjællands vigtigste botaniske lokaliteter. På Naturstyrelsens arealer ved Hønsehals Skov findes et større system af kunstige grøblerender (grøfter). Effekten ønskes undersøgt og beskrevet, f.eks. hvordan de påvirker de hydrologiske forhold og vegetationen, som udgangspunkt for at planlægge tiltag til at forbedre forholdene (naturgenopretning/restaurering).

Kontakt:

Naturstyrelsen Midtsjælland

Skovrejsningsprojekterne er ikke afsluttede, men stadig i vækst. De første træer blev plantet i 2006. Som led i skovrejsningen, er der også genskabt naturlig hydrologi og etableret nye vandhuller. Der er også etableret åbne områder, og en del af dem er med afgræsning. I Tune skov er der allerede mange padder, bl.a. spidssnudet frø. Men da udgangspunktet er næringsrig landbrugsjord, tager det mange år før de arter, der ellers burde være på arealerne, indfinder sig. Så opgaven er at undersøge, hvad der skal til for at skabe gode spredningskorridorer, som gerne må fungere for flere arter og organismegrupper, og gerne rekreativt også

Kontakt:

Naturstyrelsen Midtsjælland

Afsluttede projekter

I naturforvaltningen i Danmark er der en stigende interesse for og opmærksomhed omkring ådsler i naturen og en aktiv brug af ådsler som et led i naturpleje. Der hersker dog en uvished omkring, hvad lovgivningen siger ved at udlægge ådsler. Derfor undersøger opgaven hvordan Naturstyrelsen Nordsjælland kan anlægge kadaverpladser i Store Hessemose i Gribskov.

Forfatter:

Alexander Hede Lundstrøm og Andreas Kjærulf Sommer

Naturstyrelsen Nordsjælland

Vi har for 50 repræsentative søer i Nationalpark Thy undersøgt oplandstyper, vandkemiske parametre samt planteliv. Organisk materiale (FBOM) fra søers bund blev sammenlignet med eventuelle oplandsmæssige kilder vha. en analyse af isotopiske signaler. For at afdække eventuelle sammenhænge mellem søernes vandkemi og deres oplandstyper blev hydrologiske oplande klassificeret i ArcMap. Artsrigdom og relativ hyppighed af vegetationen blev kortlagt vha. otte transekter i hver sø. En PCA blev brugt til at analysere sammenhænge mellem fysisk-kemiske parametre og en DCA blev brugt til ordinationen af artsdata. Frøpuljen af en degraderet sø blev undersøgt i et spiringsforsøg for at teste potentialet for genopretning.

Forfatter:

Michael Straarup Nielsen

Naturstyrelsen Thy

Denne bachelor tager udgangspunkt i forvaltning, i det tidligere Oksbøl Kronvildtreservat, som bestod af Naturstyrelsen Blåvandshuk samt Oksbøl øvelse og skydeterræn, samt den nuværende forvaltning hos Naturstyrelsen Blåvandshuk. Det samlede areal udgjorde 15.765 ha, fordelt på mange forskellige naturtyper. Der fokuseres primært på beregning af den fødegrundlagsmæssige bæreevne, udviklingen af kronvildttællinger fra 1994-2016, samt afskydningen fra 1985-2016.

Forfatter:

Christian Jacobsen

Naturstyrelsen Blåvandshuk

Danske heder, indlands som kystnære, er i et europæisk sammenhæng kendte for deres specielle biodiversitet. Laver og bryofytter er anset som en væsentlig del af vegetationen på disse habitater og bidrager derved til den samlede europæiske artsdiversitet. På trods af dette er laver og bryofytter ikke inkluderet i de gældende vurderinger af naturkvaliteten på de danske heder, det såkaldte Naturtilsstandsindeks. Vores hypotese er, at disse to organismegrupper burde indgå i vurderingen grundet deres følsomhed over for ændringer i miljøet. Dette feltstudie af 116 felter fordelt på 12 danske hede lokaliteter sigter mod at indsamle mere viden om laver og bryofytter.

Forfatter:

Kirsten Emilie Hjorth Ceylan and Guillaume Hoareau

Naturstyrelsen Kronjylland

Opgaven tager udgangspunkt i et allerede eksisterende naturprojekt på den sydligste spids af Langeland. Den nuværende hegnslinje er på 107 hektar. Produktet af denne rapport er et skøn på, hvilken effekt det vil indebære, at udvide den med yderligere 240 hektar, til samlet 347 hektar. Som udgangspunkt er den historiske udvikling af hegnslinjen på Sydlangeland blevet analyseret for at se, i hvilken grad naturen bliver påvirket afgræsningen. Derudover inddrages erfaringer samt data fra lignende projekter herunder Molslaboratoriet og Saksfjed Hyllekrog. Gennem opgaven gives et økonomisk overslag, et fagligt skøn på naturudviklingen i fremtiden, og et forslag til udvidelsen af arealet. I opgaven kan det konkluderes, at større græsningsprojekter, som udgangspunkt, har en positiv indvirkning på Natura 2000 udpegninger. Ydermere kan det konkluderes, at hvis græsningstrykket er for højt, kan det have en negativ påvirkning på fremgangen af værdifulde arter tilknyttet naturtyperne. Ved et optimalt græsningstryk opfyldes målsætningen i Natura 2000 om at stoppe tilbagegangen i dyre- og plantearter.

Hele projektområdet på Sydlangeland ligger inden for Natura 2000 området “Det Sydfynske Øhav”. Den overordnede målsætning for Natura 2000 området er, at naturen skal være stabil og om muligt i fremgang. Derfor er plejebehovet ved de forskellige naturtyper på Sydlangeland undersøgt, og det konkluderes, at naturtypernes største trussel er tilgroning og eutrofiering. På baggrund af litteraturstudier og egen empiri forventes plejen, i form af vildgræsning, at kunne imødekomme truslerne og ligeledes fremskynde naturtypernes gunstighed. For vurderingen af, hvilke arealer der skal inkluderes i hegningen, er forskellige parametre inkluderet. Der er blandt andet taget højde for, hvor der findes værdifulde naturtyper, så det er muligt at lave et naturareal, som er dynamisk og sammenhængende. Hegnslinjen er udarbejdet efter hvilke naturtyper og arealer, der har størst potentiale for at opnå Natura 2000 målsætningerne. Udarbejdelsen er foretaget med hensyntagen til matrikelskel samt ejerforhold. For at skabe større sammenhæng mellem værdifulde naturtyper på Sydlangeland, er det nødvendigt at opkøbe 4 matrikler, på i alt 26 ha.

Med baggrund i litteraturstudier og information fra Molslaboratoriet og Saksfjed Hyllekrog er et økonomisk skøn udarbejdet. Hele projektet er vurderet til at koste 4.691.592 millioner kroner.

Forfatter:

David Møller Carlsson, Søren Vingum Christensen og Jens Raundrup Jensen

Naturstyrelsen Fyn

Effekten af naturpleje

Naturstyrelsens forvaltning af lysåbne naturtyper sigter bl.a. på at sikre målopfyldelse i ifht. Habitatdirektivet. Naturstyrelsen har derfor brug for effektive og håndterbare metoder til at vurdere effekten af forvaltning af lysåbne naturområder, både hvad angår arter og naturtyper.

Se mere i nedenstående idébank til projekter og allerede afsluttede projekter.

Idébank til projekter

Formålet med projektet er at udføre baseline-undersøgelser for at vurdere effekterne af frahegninger. Vi vil undersøge tilgroningshastigheder og analysere strukturelle og artsmæssige forskelle mellem hegnet og frahegnet areal. Data indsamles gennem feltstudier, hvor vegetationens udvikling og biodiversitet kortlægges. Dette projekt giver studerende praktisk erfaring i feltarbejde og økologisk analyse, mens det bidrager til en bedre forvaltning af naturlige områder.

Kontakt

Naturstyrelsen Søhøjlandet
SHL@nst.dk

Formålet med projektet er at undersøge, hvor hurtigt rydninger udvikler sig mod beskyttede naturtyper. Projektet kan undersøge hvilken rolle typen af rydning, tidligere bevoksninger og store planteædere spiller i denne proces. Desuden kan effekten af udsåning og spredning af hø efter rydning undersøges. Data indsamles gennem feltstudier og analyser af vegetationsudvikling og biodiversitet. Resultaterne vil bidrage til forståelsen af rydningers rolle i naturforvaltning.

Kontakt

Naturstyrelsen Søhøjlandet
SHL@nst.dk

Odderdamsengene ligger i den sydlige del af Gribskov, og er er varieret skov- og engområde. Samgræsning og helårsgræsning har gennem en årrække påvirket og udviklet områdets strukturer. Vi efterspørger en kortlægning og analyse af områdets strukturer, herunder en analyse af den igangværende helårsgræsnings konkrete virkninger på områdets naturindhold. Fokus på botanik gerne suppleret af en eller flere relevante organismegrupper.

Kontakt:

Anna Thormann, Naturstyrelsen Nordsjælland

ant@nst.dk

Store sten er et sjældent syn i vores landbrugsland, og når man ser dem, er de oftest samlet i stendiger eller bygget ind i huse. Det gælder også i Hellebæk Kohave, hvor der i 2021 blev udlagt 200 store sten på de åbne græsgange. Vi efterspørger en registrering af den aktuelle tilstand med henblik på en evaluering af de foreløbige resultater af indsatsen.

Kontakt:

Mikkel Bornøe Clausen, Naturstyrelsen Nordsjælland

mibor@nst.dk

Hvilke plantesamfund vil dominere, når de hydrologiske forhold restaureres i skovmoser? Hvilke miljøfaktorer har størst betydning? Hvor forskelligt vil det være fra de planter som dominere i dag. Hvor stort vil fødeudbuddet for de græssende dyr være? I Ulkerup Skov i Odsherred planlægges at restaurere naturlige hydrologiske forhold i stort omfang. Store dele af skoven er i dag kraftigt grøftet, og de eksisterende moser og skovsumpe er små og afvander hurtigt om foråret. Der er lavet opgørelser over floraen i en del af moserne som en del af § 3-registreringerne de seneste år, og data derfra kan indgå i projektet som baseline.

Kontakt:

Naturstyrelsen Midtsjælland

Problem: Klitnaturen er en stærkt dynamisk naturtype og er i høj grad formet af sandet og vindens flytning på dette. Klitterne er dog stærkt fixeret i dag og er derfor er netop en undersøgelse af hvorvidt græsning (en naturlig dynamik) kunne være medvirkende til at modvirke denne fixering af klitterne gennem deres slid på vegetationen samt deres græsning.

Der er flere steder i Thy hvor der findes græsning med store planteædere i klitnaturen og med forskellige intensitet. Vi ønsker at få undersøgt hvordan klitnaturen (fx klithede, klitlavninger, grå/grønklit, osv.) påvirkes af denne græsning. Fx kan det undersøges om/hvor meget % bart sand der findes før og efter græsning er startet, vegetation udviklingen, invertebrat udviklingen osv.

Dette tema er stort og det vil kunne tilpasses større og mindre opgaver.

Det vil være muligt at lave feltarbejde mange steder i Thy.

Kontakt

Naturstyrelsen Thy

THY@nst.dk

Problem:

Vores klitplantager er historisk plantet for at afhjælpe sandflugten i området og har efterfølgende tjent som produktionsskov, hvorfor de i dag fremstår som naturnært drevne plantager med en stor andel af ikke hjemmehørende nåletræarter. NST Thy har i 2023 lavet såkaldte ”habitat trægrupper”(HTG) i udvalgte bevoksninger i Tved Plantage indenfor Natur Nationalpark Hanstholm. Disse HTG’er består af at der væltes, skades og/eller fjernes en mindre mængde træer (10-20 stk) i en gruppe, for at imitere en naturlig lysbrønd og/eller stormfald.

NST Thy ønsker at prøve at følge udviklingen af dette forsøg ved at få lave indledningsvise kortlægninger af HTG’ernes naturindhold. Dette tema kan også tilpasses både små og store projekter.

Det vil være nødvendigt at lave feltarbejde.

Kontakt

Naturstyrelsen Thy

THY@nst.dk

Klinteskoven skal udlægges som urørt skov, hvilket betyder at al skovdrift ophører til fordel for naturen. Den nordlige del af Klinteskoven hegnes ind og helårsgræssende kvæg og geder sættes ud. Derudover laves der en større strukturhugst for at skabe mere variation i skovstrukturerne, mere lys til skovbunden, og mere dødt ved.

Østmøn huser med sin kalkrige jord en unik natur med særprægede arter som den sortplettede blåfugl og horndrageren. Der er derfor rigeligt at tage fat i, i et potentielt studieprojekt om Klinteskoven. Det kan være du er interesseret i at analysere opvæksten af orkideer i de nye skovlysninger? Eller måske vil du hellere se på helårsgræssende geders påvirkning af skoven? Måske noget helt tredje? Hvis ovenstående har vækket din interesse, er du meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt:

Markus Raeder Konner

Marko@nst.dk

Egekrattets særlige præg med lavstammede, krogede og flerstammede træer er formentlig opstået som følge af et samspil mellem vind, frost og brand i kombination med menneskelig drift i form af græsning og plukhugst eller stævning. Flere af disse forhold er i dag væsentligt ændret, hvilket betyder at krattene vokser sig højere, tættere og mørkere. Denne ændring betyder, at flere af krattets naturlige arter forsvinder. Naturstyrelsen Trekantsområdet arbejder derfor med at genetablere flere af de gamle driftsformer for at vedligeholde egekrattet i dets karakteristiske tilstand. Men hvad er effekten af disse tiltag på flora og fauna? Og kunne vi måske gøre mere eller noget andet i egekrattene?

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Som led i et større EU LIFE projekt som har været i gang siden 2013 er der i Husby Klitplantage ryddet skov og tæt opvækst af primært bjergfyr og klitfyr i og omkring en afblæsningsflade på over 100 ha. Derudover er der etableret ca. 10 nye vådområder (klitlavninger) ved at fjerne det øverste førnelag. Opgaven kan bestå i at registrere og analysere de foreløbige botaniske ændringer samt vurdere og beskrive fordele og ulemper forbundet med fremtidige drift og pleje af området.

Kontakt:

Naturstyrelsen Vestjylland

vjy@nst.dk

Et nyt projekt holder motorvejen på Amager tør samtidig med, at det gavner fuglelivet på Kalvebod Fælled. I 2018 blev der iværksat indpumpning af regnvand fra motorvejen for at skabe bedre forhold for vadefugle, der yngler på Kalvebod Fælled i København. Udover at følge udviklingen i fuglelivet ønskes en entomologisk og botanisk status for området for at kunne følge hvilken betydning den ny vandforsyning har for plante og dyreliv fremover. Andre studier af hvordan der kan ske yderligere hydrologiske forbedninger, er også velkomne.

Kontakt:

Sven Norup

SNJ@nst.dk

På Randbøl Hede er den store udfordring udbredelsen af blåtop, som har udkonkurreret andre arter og medført en ensartet og mere artsfattig hede. For at genskabe en mere artsrig og varieret hede arbejder Naturstyrelsen med flere tiltag, som græsning, afbrænding og skrab. Randbøl Hede er en af de mest velundersøgte heder i landet, hvor udbredelsen af lyng og græsarter samt den dertilhørende biodiversitet har været undersøgt ved forskellige projekter. Der er derfor rig mulighed for at undersøge både tidligere og eksisterende forvaltningstiltag og deres effekt på heden.

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Skriv opgave om aktiviteter i ”After-LIFE” -projekter (LIFE-HEDE)”. På Randbøl Hede er den store udfording, udbredelse af græsarten blåtop. Et af midlerne til fjernelse heraf er ”pressure grazing”, som foregår med flyvende fåregræsning (mobilt hegn). Af andre metoder brugt til begrænsning af blåtop kan nævnes skrab og afbrænding.

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

tre@nst.dk

Vær med til at virkeliggøre Naturstyrelsens vision om, at den 350 ha store Flyvestation er et åbent, rekreativt naturområde. Visionen bygger videre på områdets kulturhistorie og vil transformere området til et rekreativt naturareal, hvor karaktertrækkene fra den militære tid stadig er tydelige. På den tidligere Flyvestation Værløse har Naturstyrelsen inden for de sidste 5 år iværksat en række tiltag, som skal fremme naturværdier knyttet til lysåbne naturtyper, bl.a. for insekter og sommerfugle og for mark-firben. Vi er åbne overfor yderligere projektoplæg eller øget viden om områdets muligheder. Eksempelvis se på mulighederne for at genskabe naturlig hydrologi, særlige tiltag for padder eller andet. Der ønskes foreksempel udarbejdet en plan for overvågning og foretaget effektvurdering af naturtiltagene på Flyvestation Værløse.

Kontakt:

Naturstyrelsen Østsjælland

osj@nst.dk

Et stærkt kalkpræget areal på Høje Møn, der er under konvertering fra ager til overdrev tilbydes til nærmere undersøgelser, som det vil være oplagt at koordinere med aktiviteterne i projektet LIFE Orchids. Der er to arealer: ét der er taget ud af omdrift for ca. 20 år siden og naboarealet, der er taget ud i 2021. Disse kan sammenlignes med ”gamle” kalkoverdrev i nærheden. Der kan inddrages biotiske og abiotiske parametre efter egne præferencer. NST ser gerne et (eller flere) undersøgelsesaspekter med forvaltningsmæssig relevans, fx effekten af forskellige udpiningsstrategier eller undersøgelse af potentielle indikatorer for naturtilstanden.

Kontakt:

Markus Raeder Konner, marko@nst.dk

Et stærkt kalkpræget areal på Høje Møn, der er under konvertering fra ager til overdrev tilbydes til nærmere undersøgelser. Der er to arealer: ét der er taget ud af omdrift for ca. 20 år siden og naboarealet, der tages ud i efteråret 2020. Disse kan sammenlignes med ”gamle” kalkoverdrev i nærheden. Der kan inddrages biotiske og abiotiske parametre efter egne præferencer. NST ser gerne et (eller flere) undersøgelsesaspekter med forvaltningsmæssig relevans, fx effekten af forskellige udpiningsstrategier eller undersøgelse af potentielle indikatorer for naturtilstanden.

Kontakt:

Torben Hviid

tohvi@nst.dk

Et ”nyt” element i naturforvaltningen er (gen)udlægning af store sten på naturarealer, hvor stenene tidligere er blevet fjernet i forbindelse med driften, f.eks. i forbindelse med kørsel med maskiner på arealerne. Manglen på store sten er derfor tydelig flere steder i landet. Det betyder, at der er et stort potentiale for genopretning af de særlige mikrohabitater, som findes i og omkring stenene. Et projekt kunne derfor omhandle ”best practice” for selve udlægningen stenene samt undersøgelse af den biodiversitet, der har udviklet sig på de projektarealer, hvor Naturstyrelsen har udlagt sten de seneste år. Desuden kunne tidsperspektivet i, hvor hurtigt der skabes nye levesteder sammenlignet med naturområdet hvor stenene ikke har været fjernet, undersøges.

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

tre@nst.dk

I Bidstrupskovene er skabt lysbrønde i bøgebevoksninger og der er åbnet op i bevoksninger rundt om egetræer. Tiltagene er gjort ensartet, ved at nogle træer er fældet, andre er ringet helt eller delvist, og nogle er veteraniseret på anden vis. Der er indledningsvis lavet enkelte registreringer af hvad og hvor. Der ønskes feltregistreringer af hvordan de forskellige veteraniseringer udvikler sig, f.eks. om træerne går ud, og om der opstår levesteder (mikrohabitater) for andre organismer.

Kontakt:

Naturstyrelsen Midtsjælland

Naturstyrelsen har i de seneste år udført mange veteraniseringstiltag i en række udvalgt skove. Der er brugt flere forskellige veteraniseringsmetoder, træer er blevet ringet, fældet, beskadiget, osv. Nu er det efterhånden nogle år siden de første tiltag er blevet udført, og der er et ønske om at undersøge effekten af veteranisering. Er træerne gået ud, er der opstået mikrohabitat, er der flere insekter, hvilke typer veteranisering har virket bedst, er der forskel mellem kunstige og naturlige veterantræer?
Flere enheder har registreringer af hvilke tiltag og hvor de er udført, og der er et godt grundlag for at begynde undersøgelserne.

Kontakt

Naturstyrelsen Midtsjælland, msj@nst.dk. Naturstyrelsen Trekantsområdet, tre@nst.dk. Naturstyrelsen Sønderjylland, sdj@nst.dk

I Danmark etableres der flere steder vådområde- og lavbundsprojekter med hovedformålet at nedbringe udledningen af næringsstoffer og drivhusgasser som CO2. Men hvilken betydning har disse projekter på flora og fauna lokalt? Burde man tage flere hensyn til naturen i forbindelse med projekterne? Naturstyrelsen Trekantsområdet har gennemført et mindre lavbundprojekt ved Runkenbjerg i Vejle ådal, men hvilke effekter har projektet haft på flora og fauna efter landbrugsdriften er stoppet og vandstanden blev hævet?

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Afsluttede projekter

This study is an analysis of conflicts encountered during the restoration project Life-REMAB conducted on Nyord and Vestamager in Denmark, and of the effects of these conflicts on the breeding populations of the “meadow birds”, the Baltic dunlin (Calidris alpina schinzii), the ruff (Calidris pugnax), and the black-tailed godwit (Limosa limosa).

Forfatter:

Rebecca Roca-Eriksen

Naturstyrelsen Storstrøm

I denne rapport analyseres om europiske bisoner udviser en præference for at skrælle en bestemt størrelse af rødgran og stilkeg, placeringen af skællene, antallet af skræl per træ og ikke mindst størrelsen af skællene. Ydermere bliver det undersøgt om skrælning af bark påvirker den radiære tilvækst af unge og gamle rødgraner og unge stilkege.

Forfatter:

Betina Brender

Naturstyrelsen Bornholm

In order to determine the effects of management on the habitat quality of heaths, data on soil structure and vegetation community were collected from three dry heathlands located in Jutland, Denmark. Moreover, habitat quality assessments were carried out. We compared areas that have been under cutting or burning regimes with others in which no management has been applied for a long period.

Forfatter:

Ruben Hernandez Romero

Naturstyrelsen Trekantsområdet

For at kunne planlægge den bedste pleje for et naturområde, bør den nuværende naturtilstand kendes. Til dette kræves et overblik over de tilgængelige informationer, der er for et område bl.a. naturtypen/typerne, beskyttelsestyperne der er på et område, hvilken plejeform der anvendes på området mm. Alle disse tilgængelige informationer findes ikke samlet et sted, men er spredt ud over flere databaser, og kræver derfor at Naturstyrelsen bruger tid på at finde informationerne. Naturstyrelsen har derfor efterspurgt at få udarbejdet et fakta-ark, hvor i alle informationerne for et område kan samles, da dette førhen har manglet, når de skulle planlægge plejeplaner for deres områder. Formålet med dette projekt er at udarbejde sådan et Faktaark, som Naturstyrelsen kan anvende i deres arbejde.

Forfatter:

Katrine Steenholdt

Naturstyrelsen Fyn

Naturstyrelsen gennemførte ifm. LIFE Hede flere forskellige tiltag på Randbøl Hede, herunder afbrænding, græsning, skrab, høst af hedelyng mv. Specialeprojektet evaluerer de forskellige plejetiltag baseret på data indsamlet både før og efter projektet (2012-2021). Der blev bl.a. registreret dækningsgrader af hedelyng, klokkelyng og blåtop.

Forfatter:

Anne Kathrine Kristiansen Grarup

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Erhvervsspecialet havde til formål at undersøge effekten af græsning på fire permanente prøvefelter i et område domineret af hedevegetation ved Kilderne nordvest for Tørring. De fire prøvefelter blev undersøgt i 2020 af en tidligere specialestuderende i forbindelse med etablering af græsning med kvæg, heste og geder. Resultaterne viste, at afgræsning havde reduceret tilgroning på arealerne og haft en positiv effekt på artsdiversiteten. Forskellene mellem prøvefelterne var blevet uddybet i løbet af perioden siden tidligere dataindsamling i 2020.

Forfatter: Frederikke Nørbæk

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Invasive arter

Naturstyrelsen arbejder med udvikling af omkostningseffektive metoder til bl.a. bekæmpelse af invasive arter.

Se mere i nedenstående idébank til projekter og allerede afsluttede projekter.

Idébank til projekter

Formålet med projektet er at undersøge, om græsning med geder og heste kan bekæmpe tilgroning med gyvel og hybenrose på et areal ved Ny Vissingkloster. Arealet har en interessant flora og mange sommerfuglearter. I 2024 er der igangsat græsning på arealet. Det vil blive etableret frahegninger uden græsning samt forsøgsparceller med mekanisk rydning. Effekten af disse metoder vil blive vurderet gennem feltstudier. Projektet giver studerende praktisk erfaring i økologisk forskning og bidrager til udviklingen af bæredygtige metoder til naturpleje.

Kontakt

Naturstyrelsen Søhøjlandet
SHL@nst.dk

Hammerknuden på Bornholm er en klippeknude på 170 ha bestående af en mosaik af blandet løvskov, overdrev, hede, enekrat og strandenge. Hele arealet er græsset som helårsgræsning med kvæg, geder og får.

På en stor del af de lysåbne naturtyper i området optræder gyvel som en problemart, der truer de lysåbne naturtyper og de arter, der er knyttet til disse.

Vi er nysgerrige på, om det er en hjemmehørende variant af gyvel, og hvorfor den optræder så voldsomt på lige præcis dette areal?

Der er foretaget en del forskellig bekæmpelse gennem årene; knusning, rydning med kratrydder, optrækning med spil, optrækning med gyvelsnapper og optrækning med kvasgrab på minilæsser.

Alle metoderne kræver dog kontinuerlig efterfølgende rydninger.

Den nuværende bekæmpelse er primært passiv bekæmpelse, hvor gyvlen får lov at blive gammel og dø – kombineret med et moderat græsningstryk.

Vi er derfor nysgerrige på, hvilke erfaringer der er fra Danmark og udlandet omkring bekæmpelsen – herunder særligt den passive, samt græsningstrykket og græsningsarternes betydning for dette.

Der er derfor flere mulige projekter i denne problemstilling. For at få tyngde på projektet, er det vores vurdering, at der som udgangspunkt er tale om specialeprojekter. Et bachelorprojekt kunne også være muligt til at belyse specifikke dele af problemstillingen.

Problemstillingen

· Kortlægning af gyvel på Hammerknuden, eventuelt historisk udbredelse. Hvor kommer den fra, og hvordan har den bredt sig på Hammerknuden?

· Bestemmelse af gyvelvariant. Er det den hjemmehørende eller invasiv?

· Kortlægning af bekæmpelsesmetoder på Hammerknuden og deres effekt. Hvilke metoder er brugt hvor og hvornår?

· Sammenstilling af bekæmpelsesmetoder og deres effekt fra Danmark og udlandet. Hvad virker og virker ikke?

· Passiv bekæmpelse uden græsning. Virker det på længere sigt?

· Passiv bekæmpelse med græsning. Hvilke dyrearter virker og hvilket græsningstryk? Kan det bekæmpe gyvlen eller kommer den igen i et problematisk omfang?

· Græsningsdyrene på Hammerknuden. Hvilke dyr spiser gyvel, og hvornår på året? Fx observationer og/eller analyse af gødningsprøver hen over et år.

· Græsningsdyr og spredning af gyvel. Bidrager græsningsdyr til spredning af gyvel? Hvordan påvirker dyrenes græsning og færdsel forekomsten af gyvel? Skaber dyrenes tramp fx spirebede? Er gyvelfrø fertile efter, de har været igennem fordøjelsessystemet hos en drøvtygger?

· Gyvels påvirkning på floraen. Hvilken betydning har det for områdets flora i forhold til næringsberigelse og skygge, når der har været gyvel i en årrække? Og hvordan udvikler floraen sig, når gyvel forsvinder igen?

Kontakt:

Naturstyrelsen Bornholm

BON@nst.dk

Naturstyrelsen Nordsjælland har i mange år samarbejdet med DOF om registrering af fuglereder for forskellige beskyttede arter i Gribskov. ”Pas på”-kortene blive anvendt når der skal skoves eller foregå arrangementer på arealerne, således at der bliver taget hensyn til fuglene. Det er dog en udfordring at sikre en løbende opdatering. Derfor kan reder, der ikke længere findes eller ikke er i brug brugt i mange år stadig fremgå af pas på kortene. En opgave kunne derfor gå ud på at monitere og lave et system for hvordan at ”pas på” kortene kan opdateres løbende, således at der kun tages hensyn til de reder der stadig er i brug.

Kontakt:

Mikkel Bornø Clausen

MIBOR@nst.dk

Danmarks naturfredningsforening og Halsnæs Kommune har rejst forslag om fredning af Arrenæs. Fredningen har blandt andet til formål at forbedre de biologiske værdier på arealerne. Fredningsforslaget omfatter ca. 722 ha og indeholder en bred vifte af unikke naturtyper som overdrev, enge, moser, søer og gammel løvskov. Hvordan kan Naturstyrelsen lave en forvaltningsplan for området som tager hensyn til Natura-2000 områderne og samtidigt udvikler naturværdien på arealerne.

Kontakt:

Mikkel Bornø Clausen

MIBOR@nst.dk

Glansbladet hæg er en stor udfordring i de danske skove, dens talrige frø spredes nemt med fugle og planten udkonkurrere den hjemmehørende vegetation i de lysninger hvor den slår an. Der har været fund af Glansbladet hæg i Gribskov, men den er endnu ikke så udbredt. Hvad er den konkrete status for glansbladet hægs udbredelse i Gribskov? Hvordan kunne man lave en plan for overvågning og metodisk bekæmpelse af glansbladet hæg i Gribskov?

Kontakt:

Mikkel Bornø Clausen

mibor@nst.dk

Som led i et større EU LIFE projekt som har været i gang siden 2013 er rynket rose blevet kortlagt og flere forskellige metoder er blevet testet. Metoderne er nøje blevet fulgt og data vedrørende opstart, arealer og omkostninger er registreret. Der ønskes foretaget en analyse af metodernes effektivitet, hvilket kunne foretages via registrering af vegetativ genvækst, frøspiring og eventuelt indsamling og analyse af rodfragmenter.

Kontakt:

Uffe Strandby

ufstr@nst.dk

Engelsk Vadegræs har bredt sig på Læsø og er kortlagt i to omgange. Den invasive art optager en niche mellem land og vand der er vigtig for vadefugles fouragering, især ungernes, og den er antageligt også opvækstområde for fiskeyngle. Vadegræs vil desuden kunne påvirke de daglige vandudskiftninger på strandengen når lo-systemet gror til og dermed hele dynamikken på strandengene. Derfor blev en bekæmpelse startet i projektet LIFE Læsø. Bekæmpelsen er overvejende foretaget ved nedgravning. En fortsættelse af metoden og overvejelser og om supplering af metoden overvejes. En genkortlægning af områder med og uden indsats ønskes og evt. en opfølgning på effekt af supplerende metoder.

Kontakt

Bjarke H. Jensen

bjhje@nst.dk

Naturstyrelsen Vendsyssel

Afsluttede projekter

Med udgangspunkt i Naturstyrelsens forsøg i forbindelse med et EU-LIFE projekt med fokus på udvikling af metoder, har dette projekt sat fokus på at undersøge effekten af opgravning, tildækning og fræsning med biorotor som metoder til bekæmpelse af Rosa rugosa. Resultaterne i denne rapport er baseret på tidligere resultater fra den første vækstsæson efter behandlingen med de forskellige metoder. Metoderne er vurderet ud fra vegetationsanalyse og visuel bedømmelse. Effekten blev vurderet ud fra frekvensen af rynket rose og antal overjordiske- og underjordiske skud. Effekten bliver derfor vurderet ud fra metodernes evne
til at minimere genvækst.

Forfatter

Stiig Charmig Bayer

Naturstyrelsen Blåvandshuk

Due to the great ecological value of the area, the local community at Loesø strongly opposes the use of herbicides. Therefore we aim with this study to identify the most effective mechanical management technique to successfully eradicate Spartina and therewith help environmental managers at Loesø and elsewhere to control Spartina in environmentally
sensitive areas.

Forfatter

Nadine Rudolph

Naturstyrelsen Vendsyssel

Naturstyrelsen Vestjylland og Naturstyrelsen Thy gennemfører i forbindelse med et LIFE projekt en række tiltag for at forbedre tilstanden af de kystnære naturtyper langs den jyske vestkyst. Et af tiltagene er bekæmpelse af rynket rose (Rosa rugosa), som spreder sig invasivt langs kysten. Formålet har været at finde den mest effektive bekæmpelsesmetode samt den mest omkostningseffektive metode. Bekæmpelsesmetoderne, som har været anvendt på de effektmoniterede buske, er hhv. nedgravning, tildækning med plastdug, fræsning med biorotor og stødsmøring med glyphosat. Effektmoniteringen blev foretaget med kvadratnet og ved visuel vurdering. Det blev fundet, at rynket rose er meget vanskelig at fjerne helt fra områder, når først den er etablereret.

Forfatter

Kim Schlebaum

Naturstyrelsen Thy