Områdeplan for Arrenæs og Frederiksværkskovene

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Brødemose Skov, Vinderød Skov, Arresødal Skov, Avderød Skov, Sonnerup Skov, Kanalerne, Nordhuse, Fuglsanggård og Arrenæsarealerne.

1.1a Overordnede målsætninger

Frederiksværkskovene og Arrenæs er meget markante landskabselementer.

I Frederiksværkskovene og på Arrenæs prioriteres de landskabelige værdier derfor særligt højt. Samtidigt giver områdets vekslen mellem mindre skove og lysåbne arealer et rigt naturindhold.

Beliggenheden umiddelbart op til Frederiksværk by gør at specielt Frederiksværkskovene er meget benyttet af lokalbefolkningen. Området rummer desuden mange spor af stedets kulturhistorie.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Der er planlagt rydning i Vinderød Skov, hvor Arresødallejren tidligere lå.

Der etableres udsigt over Arresø fra udvalgte steder ved stierne i Arresødal Skov.

Vest for Avderød Skov etableres et lysåbent naturareal i tilknytning til Avderød Havn.

Der udlægges i medfør af N2000 plejeplanen et mindre areal med urørt skov i Sonnerup Skov.

1 Større ændringer
Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

De lysåbne arealer på Arrenæs skal for hovedpartens vedkommende bevares lysåbne. Der er et stort potentiale for at skabe et sammenhængende, biologisk og landskabeligt værdifuldt og unikt overdrevsområde på Arrenæs.

De fremtidige planer for Arrenæs skal afklares i et samarbejde med bl.a. Halsnæs Kommune.

Arealet ved havnen på Arrenæs ryddes til lysåben natur.

Skovene i området skal også fremover være løvskovsdominerede.

Der etableres en lysning, hvor Arresødallejren lå.

Øst for Præstekorset ved Vinderød skal arealet henligge i græs så langt ud mod søen, som det er muligt at afgræsse det, for at skabe udsigt mod Arrenæs.

2 Landskabsplan

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Områdets skove er generelt velegnede til løvskov. De skal derfor også fremover være domineret af bøg og eg med forskellig indblanding.

Avderød Skovs østlige del er udpeget til skovudviklingstype 11 Bøg. Vest herfor er der udpeget type 12 Bøg med ask og ær gående over i type 51 Gran med bøg og ær på den lidt dårligere jordbund. Den bedre jord i den vestlige og sydlige del er udpeget til type 21 Eg med ask og avnbøg.

I Sonnerup Skov er et stort område fra nordvest og centralt ind i skoven udpeget til type 11 Bøg og øst herfor er det skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær. I dette område er 2 aske-ellemoser udpeget til skovudviklingstype 94 Urørt skov. I nordøst og sydvesthjørnet er udpeget skovudviklingstype 22 Eg med lind og bøg. I dette område ligger forsøgsarealer med eg.

Centralt i Arresødal Skov er der udlagt tre områder med skovudviklingstype 94 Urørt skov. De frodigere arealer rundt om den urørte skov er udpeget til skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær. Vest for Hillerødvejen er udpeget skovudviklingstype 11 Bøg. Et areal syd for Kanalen, der er bevokset med gammel eg (flådeege), er dog udpeget til skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg.

I Vinderød Skov er den midterste del udpeget til skovudviklingstype 23 Eg med skovfyr og gran, mens både den nordlige og den sydlige del af skoven er udpeget til skovudviklingstype 11 Bøg.

I Brødemose Skov er der udpeget skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg i størstedelen af skoven, hvor terrænet er fladt og ret lavtliggende med tidvis høj grundvandstand. På de lidt højere liggende arealer i nordranden er udpeget skovudviklingstype 14 Bøg med gran.

Langt de fleste arealer er bynære og drives derfor med henblik på at opnå et vist lystskovspræg. Det vil her sige med langsom afvikling af overstanderne samt med fokus på at fremme indblanding af såvel nåletræ- som løvtræarter inden for de langsigtede mål for de enkelte skovudviklingstyper.

Indtrykket af gammel bøgeskov omkring Frederiksværk søges opretholdt længst muligt. Nogle bevoksninger langs med Kanalen er status quo fredet. Her foretages kun pleje af hensyn til Kanalen og til publikums sikkerhed ved færdsel i skoven.

3 Skovudviklingsplan

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Som en del af den forventede opdatering af Arrenæsplanen, som senest blev revideret i 1985, forventes der taget stilling til den fremtidige drift af naturarealerne og landbrugsjorderne på Arrenæs og på de dermed sammenhængende arealer syd for Arresødal Skov.

Det samme gælder driften af Arresødal Park som Naturstyrelsen har overtaget pr. 1. januar 2013.

Indtil da opretholdes som minimum den nuværende naturplejeindsats på disse arealer.

Arealerne fra det nu nedlagte forsøgsareal med vandinfiltration drives som permanent græs med høslæt eller afgræsning.

Det samme gælder markerne omkring Dronningholm, hvor græsning p.t. varetages af et græsningslaug i samarbejde med Halsnæs kommune, DN og lokale initiativtagere.

Implementering af Natura 2000 plejeplanen i Avderød og Sonnerup skovene, herunder retablering af den naturlige hydrologi, forventes at øge naturindholdet i skovene.

Rørskoven i Nørremosen sikres som rørskov, så den kan være et egnet levested for bl.a. rørdrum.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Efter frilæggelse af gravhøjene Skrædderhøj, Møllehøj og Buskhøj på Arrenæs er plejetilstanden for fortidsminderne på egnen generelt god, hvilket søges opretholdt.

Rydning af arealet, hvor Arresødallejren lå, har udover et landskabeligt formål også til hensigt at tydeliggøre stedets kulturhistorie.

Det er en tilbagevendende opgave at holde de Classenske diger fri for bevoksning.

Området rummer to bygninger, som skal bevares og vedligeholdes af hensyn til deres kulturhistoriske værdi: Det gule Palæ i Arresødal og Krudtlageret i Avderød Skov.

Herudover skal der tages stilling til om den nyligt overtagne Arresødal Park fortsat skal drives som park eller som skov.

Indsatsen for kulturmiljøet i perioden vil koncentrere sig om at finde, synliggøre og formidle fortidsminder og kulturmiljø navnlig fra tiden efter 1750 i de bynære skove og Arresødal Park. Dette søges gjort i samarbejde med Halsnæs kommune og Industrimuseet.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Områdets friluftsfaciliteter er gennemgået og udbygget indenfor de seneste år.

Stisystemerne i området bør gennemgås og eventuelt udbygges. Det gælder i særlig grad på Arrenæs, hvor et af hovedformålene med arealerhvervelserne har været at skabe bedre vilkår for friluftslivet.Det skal herunder overvejes, om der skal anlægges en MTB-bane i Arresødal Skov, for at kanalisere denne form for færdsel.

Det er planen, at bevare de nuværende faciliteter og at udbygning med eventuelle nye faciliteter sker i tilknytning til disse. Der er derfor udlagt en del større facilitetsområder: Det meste af Arresødal Skov (dog ikke arealerne med urørt skov samt 30 meter zone omkring disse), Arresødal Park, den sydlige ende af Vinderød Skov, Grusgraven ved Dronningholm, spejdercentret Ellehavegård og havnen ved Avderød Skov. Derudover er de eksisterende parkeringspladser, shelterpladser, bådebroer, fugletårne og mindre bræmmer omkring disse udlagt til facilitetszoner.

De øvrige dele af Vinderød Skov, Arresødal Skov samt hele Brødemose Skov er udlagt til friluftszone.

Avderød Skov, Sonnerup Skov samt de åbne arealer på Arrenæs er, med undtagelse af ovennævnte mindre facilitetszoner, udlagt til stillezone.

4 Friluftsplan
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området omfatter en række små løvskove omkring Frederiksværk by og på Arrenæs, samt større åbne arealer på Arrenæs.

Området er således en blanding af gamle statsskove og tidligere landbrugsarealer, der er opkøbt fra 1970’erne og frem.

Skovene i området har en særlig historie, da de først i starten af 1800-tallet kom i Kongens eje efter at have tilhørt Arresødal Hovedgård. Dette afspejler sig stadig i deres udformning og opbygning.

5 Nuværende arealanvendelse

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

2.2 Jordbundsforhold

Brødemose Skov ligger på hævet havbund umiddelbart vest for en markant litorinaskrænt. Jordbunden består af ferskvandstørv. Det nordvestlige hjørne indeholder et afgrænset område med saltvandsler. Jorden er tidvis våd og relativt næringsfattig.

Vinderød Skov ligger i et stærkt kuperet morænelandskab med stejle skrænter som i løber i retningen nord-syd. Jordbunden består af smeltevandssand med mindre partier af ferskvandstørv. Jorden er velafvandet og relativt dyrkningsegnet.

Arresødal Skov ligger i et stærkt kuperet morænelandskab, med varierende længderetning på de sandede bakker. Fra midten af skoven og ud mod Arresø, falder terrænet jævnt. Jorden består af primært af smeltevandssand med mindre partier af moræneler. Der er generelt set god vandbevægelse, hvilket giver udmærkede muligheder for skovdyrkning.

Sonnerup Skov ligger i et morænelandskab, som er stærkt kuperet mod vest og mod øst jævnt skrånende mod Arresø. Jordbunden består primært af smeltevandssand, med mindre partier af moræneler. Mod øst langs Arresø er der ferskvandstørv. Den vestlige del er relativt tør og den centrale del har god vandbevægelse. Skovens østlige del kan tidvis være vandpåvirket og indeholder et mindre antal moseområder.

Avderød Skov ligger på en jordbund som består af en blanding mellem smeltevandssand, moræneler samt ferskvandstørv. Arealet ligger i et morænelandskab, med bløde konturer i forskellige retninger og med mange fugtige lavninger. Den sydøstlige del er relativt næringsrig, mens den nordvestlige del synes mere mager.

2.3 Landskab

Arrenæs strækker sig som en tange - et næs ud i landets største sø, Arresø øst for Frederiksværk (Arrenæs bakkeland).

Den centrale del af halvøen består af et højtliggende, kuperet terræn med det højeste punkt Maglehøj 70 m over havet. Den nordlige del er et lavere liggende jævnt kuperet terræn med højeste punkt Lille Maglehøj 27 m over havet.

Halvøen fremtræder i øvrigt som et kuperet landbrugsland med stor landskabelig variation med dyrkede marker, græsningsjorder, skove, småbevoksninger, levende hegn samt enge og vådområder. Den bedste landbrugsjord findes på den nordlige del, mens lette jorder i øvrigt dominerer på halvøen. Græsningsarealer findes hovedsaligt på skråninger, og de dyrkede agerjorde på den store højtliggende flade samt på de lavtliggende flader.

I den vestlige del af Arrenæs ligger de små landsbyer Brederød, Auderød og Sonnerup og helt mod vest grænser området op mod bymæssig bebyggelse i Frederiksværk og Kregme. Omkring Avderød er der på private arealer foretaget flere større tilplantninger med nåletræsbevoksninger som afgrænsning for anlæg og bebyggelser.

Landskabstypen er bakket morænelandskab med bymæssig bebyggelse, åbent agerland og mindre skove. Området er præget af Arresøs store åbne sølandskab. Mellem Arresø og Roskilde Fjord er landområdet blot 2 km bredt, men meget kuperet.

Området omfatter lange strækninger med søbred langs Arresø. Flere steder langs søbredden er der stenalderhavsskrænter.

Området nord og syd for Frederiksværk, kan ligesom på Arrenæs karakteriseres som åbent agerlandskab med markant beliggende småskove. Skovene har en høj løvskovsandel.

Fra Arrenakke og Vinderød Skov i områdets nordlige del kan det storbakkede morænelandskab endnu opleves friholdt for bymæssig bebyggelse. Her skråner de åbne landbrugsarealer ned mod den nord for liggende litorinaflade og mod Arresø. På hele Arrenæs ligger morænedannelserne fortrinsvis som åbent agerland med vide udsigter friholdt for bebyggelse.

Som et markant karaktertræk i landskabet bør nævnes områdets mange, højtliggende og iøjnefaldende bronzealderhøje. Højgrupperne ved Sonnerup og Maglehøje har en markant beliggenhed med vide udsyn fra de åbne, dyrkede randmorænedannelser i hele området.
Særligt kan nævnes udsigterne ved Vinderød Kirke, Arrenakke og fra stisystemerne ved Sonnerup.

Stor landskabelig oprindelighed uden større veje og tekniske anlæg mv. findes især langs østsiden af Arrenæs, fra Avderød Skov yderst på næsset via Ravnsbakke og Sonnerup til Sonnerup Skov, hvorfra der er åbne arealer videre vestpå næsten helt ud til Roskilde Fjord.

Der har allerede på et tidligt tidspunkt været lavet planer for at sikre de landskabelige kvaliteter bl.a. Fredningsplanudvalgets rapport: "Arrenæs – forslag til Landskabsbevaring og rekreativ udnyttelse" (1977) og "Revision og videreførelse af Arrenæsplanen" (1985)

Allerede i 1945 blev det meste af halvøen pålagt en tinglyst fredningsplan. Mellem 1967 og 1976 begyndte staten at opkøbe landskabeligt værdifulde arealer på Arrenæs, for at undgå at næsset blev bygget til med sommerhuse.

2.4 Skoven

Potentialet for træproduktion i skovene er generelt godt.

I Avderød skov er bøg og eg de dominerende arter. Bevoksningerne har god vækst og en fin formudvikling. Foryngelse af bøg sker villigt med indblanding af især ahorn og ask. Aske-elle bevoksningerne især langs søbredden drives ikke forstligt, men plejes iht. Natura 2000 plejeplanen.

I Sonnerup Skov er bøg og eg dominerende med stedvis indblanding af ær af meget fin kvalitet. I nordøsthjørnet findes en særdeles velformet egebevoksning i god vækst. I lavtliggende partier findes nogle biologisk meget værdifulde aske- og ellemoser. Mellemaldrende bevoksninger med lærk, skovfyr, douglasgran og rødgran findes på de højtbeliggende partier nordvestligt i skoven.

På de kuperede og ofte veldrænede jorder i Arresødal og Vinderød Skov er bøgen den altdominerende træart. Her har bøg en meget fin udvikling såvel formmæssigt som vækstmæssigt. Indimellem findes mindre bevoksninger med skovfyr og lærk. Flere steder findes både yngre og ældre egebevoksninger i god vækst. De bynære arealer er præget af gammel bøg, hvoraf en mindre del er under naturlig foryngelse.

Brødemose Skov er i den sydlige del mest bevokset med træarter, der tåler den tidvis høje grundvandstand. De oftest forekommende træarter eg, ask, rødel, birk, ahorn og rødeg. Centralt i skoven findes en særligt velformet egebevoksning i rigtig god vækst. I den nordlige og mere tørre del af skoven trives bøgen godt. Her gror også skovfyr, grandis, lærk og rødgran..

6 Særlig beskyttet skov

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Der findes store naturværdier i området. Særligt grænseområderne mellem skovene og Arresø rummer interessante arealer.

Størstedelen af de lysåbne landbrugsarealer afgræsses med kreaturer, men der er også en del landbrugsarealer som er i omdrift.

Arrenæsarealerne omfatter to moser af særlig biologisk interesse: Nørremosen som er yngleområde for rørdrum og Dronningholm Mose, hvor bæveren har etableret sig.

I Vinderød Skov ligger Store og Lille Tranemose.

Områderne omkring Dronningholm og Ladegårdssøen på Arrenæs samt området omkring Præstekorset i Arresødal skov slås mekanisk eller afgræsses.

Der bekæmpes bjørneklo omkring Ladegårdssøen, men området rummer også andre invasive arter.

Bævere som blev reintroduceret ved udsætninger omkring Arresø i årene 2010 og 2011 har etableret sig i Dronningholm Mose.

I Arresødal Skov syd for Kanalen er et område med næsten 300-årige bøge udlagt som urørt skov.

2.6 Kulturmiljø

Arrenæs og Frederiksværkskovene rummer kulturminder helt tilbage til bronzealderen. Mest kendte og synlige er gravhøjene på Arrenæs øst for Frederiksværk omkring Maglehøj, Skrædderhøj, Buskhøj og Møllehøj samt rækken af gravhøje omkring Dragebjerg nord for Sonnerup Skov. Der ligger dog også gravhøje fra bronzealderen i Sonnerup Skov, i Arresødal Skov og Brødemose Skov. Fælles for højene er at de blev anlagt i et landskab som var meget anderledes end i dag.

Fra stenalderen var Arresø en fjord med udmunding i Kattegat, hvor Liseleje og Asserbo i dag ligger. Bronzealderens høje har således kunnet ses over et lavt liggende vådområde. Områderne omkring Møllehøj og Maglehøj blev af Frederiksborg Amt udlagt som kulturarvsareal.

Mellem Frederiksværk og Auderød helt ud til en stor vig i Arresø ligger ruinen af Dronningholm Voldsted/Slot. Det første anlæg på stedet menes, at have været en meget tidlig borg fra 1100-tallet. Senere blev Dronningholm Slot opført, formentlig omkring starten af 1200-tallet. Ifølge overleveringen af Valdemar Sejer som morgengave til Dronning Dagmar ved deres bryllup i 1205. Man har i middelalderen kunnet se fra Dronningholm Slot til Asserbo Slot som lå nordligt på den anden side af Arresø og de lavt liggende engområder.

Dronningholm har aldrig haft nogen strategisk betydning. Stedet blev formentlig valgt på grund af sin smukke beliggenhed og de gode jagtmuligheder. Forskellige stormænd eller gejstlige har haft råderet over Dronningholm frem til 1557, hvor lensmanden til Københavns Slot fik ret til at tage sten og tømmer fra stedet. Dronningholm blev udgravet i slutningen af 1930’erne.

I løbet af 1500- og 1600-tallet gav sandflugten nord og vest for Arresø alvorlige problemer.

Bydinge Å, som dengang var søens afløb, sandede til og der opstod problemer med skiftende vandstand. Den 20. februar 1714 kulminerede disse problemer, da Huseby øst for Arresø i en storm blev oversvømmet og byens bønder måtte flygte midt om natten da vandet fyldte huse og stalde til under loftsbjælkerne.

Efter et kommissionsarbejde blev der i 1717 – 1719 gravet en kanal mellem Arresø og Roskilde Fjord ca. 1 km syd for landsbyen Vinderød. Stedet var den korteste strækning mellem søen og fjorden. I en periode var over 600 mand i gang med grave- og transportarbejdet.

Da kanalen var etableret søgte mølleren fra en af de nu ubrugelige vandmøller ved den tilsandede Bydinge Å om tilladelse til at flytte sin mølle til den nye kanal. Men først i 1728 begyndte man at udnytte den nye kanals muligheder for mølledrift. I første omgang blev der anlagt en agatslibemølle ved det sted hvor Arresødal ligger i dag. Denne mølle kørte dog kun nogle år.

Omkring 1751 blev det besluttet at anlægge en våbenindustri på stedet. Den franske våbensmed Peyrembert, som stod i spidsen for projektet, ville etablere en moderne og billig produktion af jernkanoner, men fik fiasko. I 1756 overdrog Kongen industrianlægget til etatsråd Just Fabritius og kancelliråd Johan Frederik Classen. Dermed begyndte en udvikling som fuldstændig kom til at præge egnens fremtid.

Under Classens ledelse udbyggedes industriområdet med boliger til starten på byen, som vi i dag kender som Frederiksværk.

Classen endte som industrifyrste og erhvervede store arealer og mange landsbyer med befolkning.

Under hans ledelse opførtes ligeledes Arresødal og Grønnæsse som hovedgårde.

Classen var ud over industridrift interesseret i landbrug og skovdrift som udgik fra hans hovedgårde. Han var blandt de første som lod foretage udskiftning i landbrugsjorderne og inddigning af skovene.

De Classenske Skove blev således afgrænset med stendiger før den nordsjællandske skovreform i 1781 dermed endnu tidligere end fredskovsinddigningen fra 1805 generelt i Danmark. De "Classenske skove" bærer hans "mærke" i form af inddigning med stendiger af kløvede sten. En lille pudsighed er, at Classen, som var meget lidt tilbøjelig til at afgive sine bønder til hoveri for kongen, lod Avderød skov omkranse af stendige også ud mod Arresø.

I januar 2013 overtog Naturstyrelsen Arresødal Park, som oprindeligt var en del af haveanlægget ved hovedgården Arresødal. Parken optræder i kobberstik over Frederiksværk med omgivelser 1667 og viser her træk af barok men sandsynligvis også tegn på anlæg af et for Danmark meget tidligt romantisk haveanlæg på begge sider af Kanalen.

Efter Københavns bombardement i 1807, hvor englænderne med stor effekt havde anvendt nyudviklede raketdrevne brandbomber til terrorbombning af Københavns civilbefolkning, blev det besluttet, at våbenindustrien ved Frederiksværk skulle fremstille raketter.

I området nord for Arresødal oprettedes etablissement for Forsvarets Raketkorps, hvorfra Kong Frederik VI’s vagthus i dag er det mest synlige spor. Lejren blev senere anvendt som overnatningslejr for militære enheder i forbindelse med skyde- og fægtningsøvelser på Melby Overdrev og senest under 2. Verdenskrig anvendt af tyskerne.

Efter afslutningen af 2. verdenskrig skulle den danske flåde genopbygges og det blev besluttet at anvende den gamle militærlejr ved Arresødal som eksercerskole for Søværnet.

Denne anvendelse af området var fra starten tænkt som rent midlertidig, så bygninger og installationer blev opført uden de store fundamenter. Alligevel blev der i perioden frem til udflytningen til den nybyggede Søværnets Grundskole på Arrenæs i 1959 indkvarteret op til 1200 mand i et samlet bygningskompleks på 32 huse.

I området med den gamle eksercerskole står Præstekorset som minde om egnens første protestantiske præst, der blev jaget til stedet og slået ihjel af den lokale menighed, efter at han under en brandtale mod katolicismens relikviedyrkelse og afladshandel havde sønderslået et helgenbillede fra Vinderød kirke.

I Sonnerup skov findes nogle agersystemer samt sydvestligt flere nord sydgående hulvejssystemer.

I 2011 blev egnens sidste kendte krudtlager som står i Avderød skov fundet frem af bevoksningen og renoveret. Skoven rummer i øvrigt en enkelt gravhøj og nogle jorddiger fra før Classens tid.

2.7 Friluftsliv

Frederiksværkskovene og især Arresødal Skov, som ligger helt op til byen, er meget benyttet og fungerer som nærrekreativt område for befolkningen i Frederiksværk.

I skovene omkring Frederiksværk findes der flere grillpladser. Tæt på byen ligger en åben plads med bålhytte, naturlegeplads og motionsredskaber. Her er også et Sundhedsspor med en hvile- og informationshytte og "Find Vej" afmærkninger.

Arresødal Skov vest for hovedvejen er udlagt som hundeskov.

Det kuperede terræn i Arresødal Skov tiltrækker mange MTB-kørere.

Et nyt fugleskjul ud til Arresø, ved Frederiksværk kanals munding, med lang træbro gennem ellesump og rørskov tiltrækker mange, ikke kun ornitologer.

Arrenæs med sine vide udsigter og skove ved Arresø fungerer også som udflugtsmål for besøgende fra et større område.

På Arrenæs er der en afmærket vandrerute i Avderød Skov og en rute gennem Sonnerup Skov og de åbne bakkede arealer med udsigt over Arresø.

Der er mulighed for primitiv overnatning i shelter ved Ladegårdssøen, i Avderød Skov og ved havnen på nordspidsen af Arrenæs, hvor der også er adgang til vand og toiletter i sommerhalvåret.

I Sonnerup Skov er der en åben plads med bålhytte og anløbsbro for turbåden Frederikke.

Som nabo til skoven ligger ridecentret Fuglsanggård, der i udstrakt grad bruger skoven.

Der er fugletårne i Avderød Skov og i Nørremosen nær Kregme.

Grusgraven syd for Dronningholm anvendes til organiseret hundetræning.

Ellehavegård, Ellehavehus og et større omkringliggende areal er udlejet til brug som spejdercenter. Her har lejer etableret diverse faciliteter.

Fiskeriet i Ladegårdssøen tæt på Dronningholm, er udlejet til en lokal Sportsfiskerforening.

Hele Brødemoseskov er udlagt som fri teltningsområde, her er ingen andre publikumsfaciliteter.

2.8 Arrenæsplanen

Det meste af Arrenæs blev i 1945 pålagt en fedningsplan, hvis hovedformål var at sikre områdets landskabelige værdier – primært mod bebyggelse med sommerhuse.

I perioden 1967 – 1976 opkøbte staten ved Fredningsplanudvalget betydelige arealer på Arrenæs. Fredningsplanudvalget udgav i 1977 publikationen "Arrenæs Forslag til landskabsbevaring og rekreativ udnyttelse". Formålet med denne var at give de planlæggende myndigheder et idéoplæg til at "opnå en alsidig rekreativ udnyttelse af Arrenæs samtidig med, at de eksisterende landskabelige værdier sikres og udbygges."

En "Arbejdsgruppe vedrørende Arrenæsplanens Videreførsel" nedsat af Frederiksværk Kommune, Hovedstadsrådet, Fredningsstyrelsen og Skovstyrelsen udgav i 1985 publikationen "Revision og videreførelse af Arrenæsplanen", som også er en idéskitse, der forudsættes realiseret gennem kommuneplan og lokalplaner.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Avderød Skov, Sonnerup Skov samt sønære dele af Arresødal Skov og Arrenæsarealerne indgår i Natura 2000 område nr. N134 "Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose", der består af EF-fuglebeskyttelsesområde F105 "Arresø" og EF-habitatområde H118 "Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose").

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 sø, mose og overdrev. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Området ligger i Halsnæs Kommune.

Med undtagelse af Kanalerne i Frederiksværk By ligger arealerne i landzone.

Området på Arrenæs, hvor Søværnets Grundskole lå, er omfattet af Kommuneplanramme 6.O3. For den del der nu tilhører Naturstyrelsen gælder:" Den lille havn i det nordlige delområde må kun anvendes til havneformål, herunder lokalt småfiskeri. Der kan opføres mindre bådskure, mindre klubhuse og lignende til havnens drift og kun i direkte tilknytning til lystbådehavnen."

Ellehavegård er omfattet af ramme 6.L1, der har til formål at bevare Auderød landsbys udstrækning og karakter og af lokalplan 06.24, der har samme formål.

Kolonihaverne ved Brederød er omfattet af ramme 6.R2 Møllehaverne, der har som mål at bevare anvendelsen som kolonihaver og af lokalplan 06.23, der har til formål at bevare Brederød landsby.

Kanalerne ligger i byzone og er omfattet af en række kommuneplanforskrifter 4.C3, 4.C9, 4.C12, 4.B16 og 4.R2, som ikke eller kun perifert omtaler selve kanalerne.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Den østlige del af Brødemose Skov indgår i fredningen "Brødemose", reg.nr. 02999.00, OFN-kendelse af 16/9 1964.

Formålet med fredningen er at sikre et åbent areal i det ellers tætbebyggede område langs vejen mellem Frederiksværk og Asserbo

Fredningen er en status quo-fredning. Der er forbud mod bebyggelse, tilplantning, terrænreguleringer, campering og teltslagning. Dog må Naturstyrelsens arealer tilplantes og bebygges, "Dersom skovens drift skulle gøre dette absolut nødvendigt."

Se kendelsen her

Dronningholm slotsruin er omfattet af fredning af "Dronningborg", reg.nr. 00782.00, FN-kendelse af 7/2 1941.

Formålet med fredningen er at bevare arealet omkring slotsruinen åbent og tilgængeligt for publikum. (Arealet tilhørte dengang Turistforeningen, som ønskede at sikre den nyligt udgravede ruin som turistattraktion).

Fredningen er i princippet en status quo-fredning med bestemmelse om, at arealet skal holdes græsbevokset. Der er forbud mod bebyggelse, men mulighed for at udvide en parkeringsplads.

Se kendelsen her.

Den nordøstlige del af Arrenæsarealerne er omfattet af fredningen "Ravnsbakke", reg.nr. 04497.00, OFN-kendelse af 15/7 1969.

Formålet med fredningen er, at bevare arealet åbent.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning med forbud mod bebyggelse, tilplantning, terrænreguleringer, dog med mulighed for at etablere bygninger, parkeringsplads m.v. med henblik på rekreativ benyttelse til opholdsareal for almenheden.

Se kendelsen her.

De centrale dele af Arrenæsarealerne er omfattet af fredningen "Birkemosegård", reg.nr. 05187.00, Deklaration af 4/9 1969.

Formålet med fredningen er at sikre arealet som åbent landbrugsareal længere sigt.

Deklarationen giver mulighed for afgravning af grus i op til 7 meters dybde. Der er forbud mod yderligere terrænreguleringer, tilplantning og bebyggelse. Dog kan bygninger nødvendige for ejendommens drift som landbrug frit opføres.

Se deklarationen her.

Den sydvestlige del af Arrenæsarealerne er omfattet af fredningen " Kappelhøj Kilen", reg.nr. 08014.00, NKN-afgørelse af 21/12 2005.

Formålet med fredningen er "at sikre bevarelsen af de grønne områder som et bynært, reakreativt område, der sikrer landskabelig forbindelse mellem fjordkysten og Arresø.", samt at sikre mulighed offentligheden til at færdes og opholde sig i området.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, dog med mulighed for at etablere rekreative stier. Der er forbud mod udstykning, bebyggelse (bortset fra nødvendige læskure til husdyr), tilplantning, terrænreguleringer, udsætning af fugle og vildt.

Fredningen rummer bestemmelse om naturpleje og udarbejdelse af en samlet plejeplan.

Se kendelsen her.

Kanalerne, hen under kanalen gennem Arresødal Skov er omfattet af fredningen "Frederiksværk, kanaler, allé og træer", reg.nr. 02898.00, FN-kendelse af 27/2 1967.

Formålet med fredningen er at bevare kanalsystemet og udvalgte gamle træer i dets nærmeste omgivelser.

Fredningen er en status quo-fredning, med påbud om genplantning i det omfang gamle træer må fjernes af sikkerhedsmæssige grunde.

Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Størstedelen af arealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Kun de laveste arealer omkring Arresø – herunder Avderød Skov, den østlige del af Sonnerup Skov og Arresødal Skov omkring Kanalen ligger område med almindelige drikkevandsinteresser.

Kanalerne i Frederiksværk By er uden drikkevandsinteresser, men forsyner stålværkerne med kølevand.

3.6 Råstofplaner

Arealerne er ikke omfattet af gældende råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

I Arresødal Skov og i Avderød Skov er der i Naturskovsstrategien udlagt arealer med urørt skov.

Urørt skov år 1994

 3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

I Sonnerup Skov er der en frøavlsbevoksning med rødeg og to arealer med plustræsudvælgelse af eg. I Avderød Skov er der et proveniensforsøg med eg og et klonforsøg med rødgran.

Hvad er en driftsplan?

Læs mere driftsplanlægning