Arealer ved Ulvedybet
Beskrivelse
Denne områdeplan omfatter Ulvedybet, samt et mindre areal ved Gjøl Bjerg.
Ulvedybet en er lavvandet brakvandsfjord med omgivende engarealer på i alt 754 ha, hvoraf de 207 ha er landarealer. Landarealerne er kun delvist matrikuleret. De omkringliggende landbrugsarealer, diger og dæmning er privatejede. Siden 1930 har Ulvedybet haft status af vildtreservat og området er fortsat et vigtigt yngle- og rasteområde for vand- og engfugle.
Gjøl Bjerg er en markant kridtknude, hvoraf Naturstyrelsen ejer 3,4 ha. Hovedparten er bevokset med krat, mens en mindre del mod Ulvedybet er strandeng. Området er et støttepunkt for friluftsliv i sammenhæng med et kommunalt friluftstilbud.
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse
Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:
1. Mål og planer
1.1a Overordnede målsætninger
Med status som vildtreservat er den overordnede målsætning at give træk- og ynglefugle de bedste vilkår, så biotopen året rundt tiltrækker flest mulig fugle. For Gjøl Bjerg gælder, at områdets primære formål er at udgøre et støttepunkt for friluftsliv.
1.1b Planlagte tiltag
Det er planen at fortsætte og evt. justere græsningsplejen i kantområderne af Ulvedybet, så engfuglene får de bedst mulige vilkår.
På Gjøl Bjerg er der behov for løbende at fjerne uønsket træopvækst.
Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag
Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her
1.2 Landskabsplan
Ulvedybet skal fortsat fremtræde som et laguneområde omgivet af lysåbne, græssede enge.
Kortet viser den langsigtede landskabsplan
1.3 Naturnær skovdrift
Ikke relevant
1.4 Naturpleje
I forbindelse med et tidligere LIFE-engfugleprojekt er randarealer til ulvedybet indhegnet til græsning, og der er etableret fællesgræsning på en række tilgrænsende private engarealer. Naturplejeindsatsen følges og justeres om nødvendig i dialog med Dansk Ornitologisk Forening ved årlige kontaktmøder.
Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Der er ikke registreret fortidsminder i området og ikke fastsat plejetiltag for kulturmiljøet.
Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.6 Friluftsliv
Selve reservatet kan opleves via den lange dæmning, der adskiller reservatet fra Limfjorden og fra fugletårnet i dæmningens vestlige kant. Der er således fine muligheder for at iagttage fuglelivet i reservatet.
På Gjøl Bjerg er en parkeringsplads og herfra går en sti til toppen med adgang til et udkigspunkt, hvorfra hele reservatet kan beskues. I tilknytning til Naturstyrelsens areal findes en kommunal shelterplads.
Reservatet er stillezone med adgangsforbud. Ved Gjøl Bjerg er parkeringsplads og udkigspunktet facilitetszone, mens resten er friluftzone..
Kortet viser planen for inddeling af arealerne i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse
2. Status
2.1 Jordbundsforhold
Ulvedybets randområder er fugtige, sumpede strandenge på tidligere fjordbund med stort indhold af organisk materiale.
Gjøl Bjerg er en kridtknude med sand og ler på toppen.
2.2 Landskab
De to områder afgrænses mod syd af Limfjorden og i øvrigt af lavtliggende landområder med reguleret vandstand. Mod vest og øst ligger henholdsvis det højtliggende Øland og Gjøl.
Ulvedybet er oprindeligt skabt som følge af et landindvindingsprojekt fra 1914-1921, der bl.a. omfattede inddigning af den tidligere vejle og etablering af en dæmning mod Limfjorden.
Gjøl Bjerg har tidligere ligget som en ø i Stenalderhavet eller Litthorinahavet, men er nu omgivet af lavtliggende, hævet havbund. En stor del af "Bjerget" er gravet væk og anvendt til bygning af dæmningen over Limfjorden og ar efter gravningen kan fortsat ses i området.
2.3 Skoven
Ikke relevant
2.4 Natur
Ulvedybet er en lavvandet brakvandslagune med en højeste vanddybde på ca. 1,5 m ved normal vandstand. Området var tidligere præget af store tagrørsbevoksninger, men som led i et EU-LIFE engfugleprojekt blev engene i 2007-08 indhegnet og græsning i værksat. Projektet havde særlig fokus på at skabe nye levesteder for de truede engfugle brushane, stor kobbersneppe og engryle.
Drænvand fra de omgivende landbrugsarealer ledes via pumpestationen mod nord eller kanalen Fannegrøft mod nordøst til Ulvedybet. I dæmningens østlige ende ledes vandet videre til Limfjorden gennem en sluse, der åbner, når vandstanden i Limfjorden er lavere end i Ulvedybet.
Der er kun få artregistreringer for området.
Ulvedybet er en fuglelokalitet af national betydning for rastende vandfugle, og er en del af et større Ramsarområde for Nibe Bredning med omgivelser. Ulvdybet huser store forekomster af gæs, især grågæs, kortnæbbet gås og bramgås, men også den globalt truede lysbuget knortegås. Desuden tusindtal af svømmerænder om efteråret, især pibeand, men også spidsand og gravand. Skestorke fra en nærliggende ynglekoloni benytter også Ulvedybet som fourageringsområde.
Hvad angår ynglefugle huser Ulvedybet en god ynglebestand af klyde på 40-50 par. Den truede vadefugl engryle optræder med 0-3 ynglepar, og stor kobbersneppe er også en uregelmæssig ynglefugl med et enkelt par i enkelte år. Hættemåge har haft en stor koloni på 1500 fugle i 2009, men er ikke rapporteret i de senere år. Andre ynglefugle er rørdrum, græshoppesanger, sivsanger, rørsanger, kærsanger, sydlig blåhals, nattergal og vagtel.
Odder forekommer i Ulvedybet.
På Gjøl Bjerg findes en koloni af digesvale.
2.5 Kulturmiljø
Der er ikke registreret fredede kulturminder på arealerne. Spor efter råstofindvinding til bygning af dæmningen over Limfjorden kan ses på Gjøl Bjerg, ligesom hele afvandingsprojektet er en del af områdets kulturhistorie.
2.6 Friluftsliv
Den nationale cykelrute nr. 12, Limfjordsruten passer området ad dæmningen. I Ulvedybets sydvestlige del, ved den lavvandede indsø Perlen, har Åge V Jensens Fonde opsat et fugletårn med informationstavler. Fonden står for drift og vedligeholdelse af fugletårn og informationer.
Ved Gjøl Bjerg er rasteplads med borde og bænke samt sti til udsigtspunktet på toppen (17 m.o.h ) med storslået udsigt over Ulvedybet og Nibe-Gjøl Bredning.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Området er udpeget både som habitat- og fuglebeskyttelsesområde og en del af Natura 2000 området Nibe Bredning, Halkær ådal og Sønderup Ådal. Ulvedybet er en af områdets vigtigste yngle- og rastelokaliteter.
3.2 § 3 områder
Hele Ulvedybets vandflade er registreret som sø, mens de omgivende landarealer er strandeng. Gjøl Bjerg er registreret som hede.
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark
Området er udlagt som naturområde i Helhedsplan for Jammerbugt Kommune samt udpeget som bevaringsværdigt landskab.
3.4 Fredninger og vildtreservater
Ulvedybet er omfattet af bekendtgørelse om Ulvedybet Vildtreservat fra 1975. I reservatet må ikke drives jagt, ligesom anden færdsel er forbudt. På vandarealet må der heller ikke drives fiskeri. I Limfjorden, på den modsatte side af dæmningen ligger vildtreservatet Nibe og Gjøl Bredning, hvor jagt og brætsejlads er forbudt.
3.5 Drikkevandsinteresser
Der er ikke drikkevandsinteresser i området.
3.6 Råstofplaner
Der er ikke råstofinteresser i området.
3.7 Naturskovsstrategien
Ikke aktuel
3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer
Ikke aktuel.