Klima-lavbundsprojekter
Klima-lavbundsprojekter handler om at tage kulstofholdige landbrugsjorder ud af drift. Ved at hæve vandstanden på arealerne reduceres landbrugets udledning af CO₂ og andre klimagasser.
Klik her for at se alle Naturstyrelsens igangværende klima-lavbundsprojekter
Hvad er et klima-lavbundsprojekt?
I Danmark har vi gennem mange år drænet store arealer med tørveholdig lavbundsjord – typisk gamle moser og enge – for at skabe landbrugsjord. Det har tørlagt jorden, som ellers fra naturens side ville være periodevis oversvømmet.
I et klima-lavbundsprojekt tages disse områder ud af drift, og den naturlige vandstand genoprettes. Når jorden igen mættes med vand, standser nedbrydningen af det organiske materiale. Dette reducerer markant udledningen af CO₂ og andre drivhusgasser. Området skifter dermed rolle fra at udlede kulstof til i stedet at lagre det.
Tør lavbundsjord – dyrket og drænet
Når lavbundsjord drænes og dyrkes, kan ilt (O₂) trænge ned til døde planterester i jorden. Planteresterne indeholder kulstof (C), og når mikroorganismerne får ilt, kan de nedbryde materialet. Det medfører, at CO₂ frigives til atmosfæren.
Våd lavbundsjord – ekstensiv drift og ingen dræning
Når vand oversvømmer lavbundsjordene, forhindrer det iltet i at nå ned til planteresterne. Nedbrydningen går derfor i stå og kulstoffet bliver i jordbunden.
Klima-lavbundsprojekter som led i den Grønne Trepart
Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekter er en afgørende indsats for at realisere målene i den Grønne Treparts "Aftale om et grønt Danmark" og "Aftale om implementering af et grønt Danmark".
Aftalerne sætter et konkret nationalt mål om at udtage 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde (inkl. randarealer) frem mod 2030. Målet realiseres gennem projekter drevet af Naturstyrelsen, kommuner, fonde og private aktører. Se udtagning.dk for samlet status.
Naturstyrelsen udfører alt arbejde i et tæt og konstruktivt partnerskab med kommuner, landbrugets organisationer og de berørte landmænd og andre lodsejere. Naturstyrelsens projektledere udpeger potentielle lavbundsjorde og kontakter lodsejere for at få opbakning til et projekt.
I tæt dialog med samarbejdspartnere kan projekterne realisere betydelige miljøgevinster, som forbedret vandmiljø og øget biodiversitet. Samtidig kan de potentielt skabe nye muligheder for friluftsliv.
Derfor gennemfører Naturstyrelsen klima-lavbundsprojekter
Klima-lavbundsprojekter har flere fordele. Som illustreret i figuren, udspringer fem centrale effekter fra omlægningen til klima-lavbund.
- Reduceret klimabelastning - Ved at hæve vandspejlet mindskes nedbrydningen af tørv i lavbundsjorden. Dette reducerer udledningen af CO₂ og andre drivhusgasser markant.
Giver mere plads til friluftsliv – De genskabte vådområder danner nye og tilgængelige naturområder. Her kan der oprettes stier og udsigtspunkter, som giver bedre naturoplevelser.
Renere vandmiljø - Vådområder fungerer som naturlige filtre, der opfanger og tilbageholder kvælstof og fosfor fra drænvand, inden det når vandløb, søer og havmiljøet.
Styrker biodiversiteten - Omlægningen skaber nye levesteder for et rigt og mangfoldigt dyre- og planteliv, herunder insekter, fugle, padder og specialiserede vådbundsplanter.
Beskyttelse af drikkevandsressourcer - Når et lavbundsareal tages ud af drift, stopper al brug af gødning og sprøjtemidler. Et tinglyst forbud gør beskyttelsen permanent og minimerer risikoen for forurening af grundvandet.