Klima-lavbundsprojekter
Klima-lavbundsprojekter handler om at tage kulstofholdige landbrugsjorder ud af drift, blandt andet ved at hæve vandstanden på arealerne. Som led i Den Grønne Trepart reducerer de både udledningen af CO₂ og andre klimagasser samt udvaskningen af kvælstof.
Klik her for at se alle Naturstyrelsens igangværende klima-lavbundsprojekter
Hvad er et klima-lavbundsprojekt?
I Danmark har vi gennem mange år drænet store arealer med tørveholdig lavbundsjord – typisk tidligere moser og enge – for at kunne bruge dem til landbrugsjord. Det har tørlagt jorden, som ellers fra naturens side ville være periodevis oversvømmet.
I et klima-lavbundsprojekt tages disse områder ud af drift, og den naturlige vandstand genoprettes. Det betyder, at udledningen af CO₂ og andre drivhusgasser falder markant. Området skifter dermed rolle fra at udlede kulstof til i stedet at lagre det.
Tør lavbundsjord frigiver CO2 til atmosfæren
I drænede og dyrkede lavbundsjorde kan ilt (O₂) trænge ned i jorden til døde planterester. Planteresterne indeholder kulstof (C), og når mikroorganismerne får ilt, kan de nedbryde materialet. Det frigiver CO₂ til atmosfæren.
Våd lavbundsjord fastholder CO₂ i jorden
I vandmættede jorde kan ilten ikke trænge ned til planteresterne. Nedbrydningen bremses derfor kraftigt, og kulstoffet bliver i jorden i stedet for at blive udledt som CO₂.
Klima-lavbundsprojekter som led i den Grønne Trepart
Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekter er en afgørende indsats for at realisere målene i den Grønne Treparts "Aftale om et grønt Danmark" og "Aftale om implementering af et grønt Danmark".
Aftalerne sætter et konkret nationalt mål om at udtage 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde (inkl. randarealer) frem mod 2030. Målet realiseres gennem projekter drevet af Naturstyrelsen, kommuner, fonde og private aktører. Se udtagning.dk for samlet status.
Naturstyrelsen udfører alt arbejde i et tæt og konstruktivt partnerskab med kommuner, landbrugets organisationer og de berørte landmænd og andre lodsejere. Naturstyrelsens projektledere udpeger potentielle lavbundsjorde og kontakter lodsejere for at få opbakning til et projekt.
I tæt dialog med samarbejdspartnere kan projekterne realisere betydelige miljøgevinster, som forbedret vandmiljø og øget biodiversitet. Samtidig kan de potentielt skabe nye muligheder for friluftsliv.
Derfor gennemfører Naturstyrelsen klima-lavbundsprojekter
Klima-lavbundsprojekter har flere fordele. Som illustreret i figuren, udspringer fem centrale effekter fra omlægningen til klima-lavbund.
- Reducerer klimabelastning - Ved at hæve vandspejlet mindskes nedbrydningen af tørv i lavbundsjorden. Dette reducerer udledningen af CO₂ og andre drivhusgasser markant.
Giver mere plads til friluftsliv – De genskabte vådområder danner nye og tilgængelige naturområder. Her kan der oprettes stier og udsigtspunkter, som giver bedre naturoplevelser.
Renere vandmiljø - Vådområder fungerer som naturlige filtre, der opfanger og tilbageholder kvælstof og fosfor fra drænvand, inden det når vandløb, søer og havmiljøet.
Styrker biodiversiteten - Omlægningen skaber nye levesteder for et rigt og mangfoldigt dyre- og planteliv, herunder insekter, fugle, padder og specialiserede vådbundsplanter.
Beskyttelse af drikkevandsressourcer - Når et lavbundsareal tages ud af drift, stopper al brug af gødning og sprøjtemidler. Et tinglyst forbud gør beskyttelsen permanent og minimerer risikoen for forurening af grundvandet.