Vand- og naturprojekter

I 2006 introducerede regeringen ”Den Særlige Vand- og Naturindsats”, der handlede om, at opnå flere miljøgevinster på én gang og samtidig medvirke til at opfylde EU-krav.

Baggrunden var en politisk aftale fra 2006, hvor den daværende miljøminister Connie Hedegaard igangsatte Den Særlige Vand- og NaturIndsats (SVNI), finansieret med 0,55 mia. kr. af den såkaldte ”Miljømilliard”.

Siden 2007 har Naturstyrelsen realiseret en lang række flersidige naturprojekter i hele landet som led i SVNI.

Styrelsen har i tæt dialog med kommuner og de grønne interesseorganisationer udviklet projekter, hvor der er tænkt i helheder og i synergi mellem forskellige typer af naturprojekter. I projekterne er afvejet en lang række forskellige mål, idet ønsket har været at tilgodese både det terrestriske miljø (lysåben natur) og vandmiljøet (grundvandet, de ferske overfladevande og havmiljøet) samt indtænke de rekreative interesser for at skabe nye oplevelsesmuligheder for offentligheden. Med brug af nationale midler har det således været muligt at realisere en lang række projekter, der tjener flere formål og dermed er multifunktionelle.

Set fra lodsejerside har det været attraktivt at indgå i projekter med brede intentioner, hvor der i projektudformningen har været større mulighed for at lytte til og inddrage lodsejerens ideer. Det har sikret lodsejeren et større ejerskab til det endelige projekt og dermed mere stolthed over resultatet.

For Naturstyrelsen har det tilsvarende været lettere at forhandle med lodsejeren om eksempelvis konkrete adgangsmuligheder, når disse kunne planlægges i sammenhæng med det øvrige fysiske projekt.

Resultater af den særlige vand- og naturindsats

Den særlige vand- og naturindsats har været målrettet 11 geografiske indsatsområder fordelt rundt i landet, og indsatsen er prioriteret med særligt sigte på naturprojekter, der har kunnet bidrage til at opfylde minimum ét og gerne flere af følgende mål:

  • Forbedring af naturtilstanden som målsat i habitatdirektivet
  • Forbedring af vandmiljøet som målsat i vandrammedirektivet
  • Om muligt samtidig hermed at forbedre oplevelsesmuligheder i naturen for befolkninger.

    For alle projekter gælder, at de er realiseret på basis af frivillig medvirken fra de berørte lodsejere og et stort kommunalt medejerskab, samt at der i vid udstrækning er sket en inddragelse af de grønne interesseorganisationer i projektforløbet.

Indsatsen har ført til:

  • Spærringer i en række vigtige vandløb er fjernet, bl.a. ved at opkøbe dambrugsrettigheder og restaurere vandløb, så der er genskabt fiskepassager og værdifulde levesteder. Det har resulteret i målbar fremgang i mængden af fiskeyngel.
  • Tidligere afvandede søer og indfjorde er naturgenoprettede ved at nedlægge afvandingsanlæg
  • Våde enge og ådale er genskabt ved at ekstensivere dyrkede arealer og afbryde dræn og grøfter
  • Tidligere regulerede vandløbsstrækninger er restaureret
    Kildeløb er fritlagt
  • Nye bynære skove, som også beskytter grundvandet
  • Rekreative tiltag med øgede friluftsmuligheder.