Lavbundsprojekter
Siden 2014 har Naturstyrelsen gennemført lavbundsprojekter, hvor kulstofrige landbrugsjorder tages ud af drift og vandstanden hæves for at reducere udledningen af CO₂. Disse projekter er forgængeren til de klima-lavbundsprojekter, der i dag gennemføres under Den Grønne Trepart.
Et lavbundsprojekt handler om at tage kulstofholdige landbrugsjorder ud af drift og hæve vandstanden på arealerne for først og fremmest at reducere udledningen af CO₂. Projekterne gennemføres på tørvejorder med et højt kulstofindhold. Når jorden drænes og dyrkes, kommer tørven i kontakt med ilt, hvilket omdanner kulstoffet til CO₂. Tørven ”brænder af”, og jorden sætter sig typisk 0,5-2 cm om året. Ved at hæve vandstanden vandmættes tørven, så kulstoffet forbliver bundet i jorden. Lavbunds-projekterne varierer i størrelse fra 5 til over 200 hektar og involverer ofte 20-60 lodsejere.
Indsatsen kørte fra 2014-2022 og finansieres af både statslige og EU-midler. Læs mere om den tidligere lavbundsordning her
Det er forgængeren til de klima-lavbundsprojekter, Naturstyrelsen i dag gennemfører under Den Grønne Trepart. Metoden i felten er stort set den samme, men klima-lavbundsprojekterne har et bredere sigte. Klima-lavbundsprojekter planlægges fra starten med henblik på at skabe flere samtidige gevinster, som forbedret vandmiljø, øget biodiversitet og nye muligheder for friluftsliv. I lavbundsprojekterne opstår disse gevinster ofte som sideeffekter.
Naturstyrelsen har indtil videre arbejdet med ca. 20 områder, der forventes realiserede eller ér realiserede.